Indholdsfortegnelse
220 relationer: Acheron, Adam (bibelsk person), Aktør, Albertus Magnus, Alkymi, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anselm af Canterbury, Antisemitisme, Apostlen Johannes, Apostlen Peter, Aristoteles, Astronomi, Attentat, Augustin, Augustus, Avignon, Æneas, Æneiden, Babelstårnet, Beg, Benedikt af Nurcia, Benediktinerordenen, Bernhard af Clairvaux, Bibelen, Blod, Bly, Bonaventura, Borgerkrig, Bystat, Cato den yngre, Charon (mytologi), Dante Alighieri, Dæmon, Dødsrige, Den trojanske krig, Det Gamle Testamente, Det Kgl. Bibliotek, Det Nye Testamente, Det tysk-romerske Rige, Digt, Dyd, Edens have, Encyklopædi, Engel, Engelsk (sprog), Epikur, Første Mosebog, Filologi, Filosofi, Firben, ... Expand indeks (170 mere) »
Acheron
Acheron er en kortfilm instrueret af Amalie Schjønning efter manuskript af Lizandra Pultz og Uffe H. Rasmussen.
Se Den guddommelige Komedie og Acheron
Adam (bibelsk person)
Detalje fra ''Adams skabelse'', Michelangelo (1510), Det Sixtinske Kapel. Adam er en person, der nævnes i Første Mosebog, De Deuterokanoniske Bøger og Koranen.
Se Den guddommelige Komedie og Adam (bibelsk person)
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Se Den guddommelige Komedie og Aktør
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Se Den guddommelige Komedie og Albertus Magnus
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Se Den guddommelige Komedie og Alkymi
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Den guddommelige Komedie og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Se Den guddommelige Komedie og Anselm af Canterbury
Antisemitisme
En gul davidsstjerne var påbudt tøjmærke for jøder i Nazi-Tyskland og mange tyskbesatte områder under anden verdenskrig. Disse jødestjerner er et af 1900-tallets kendteste symboler på antisemitisme. Antisemitisme betegner en fjendtlig indstilling til, fordomme mod eller diskrimination af jøder.
Se Den guddommelige Komedie og Antisemitisme
Apostlen Johannes
Johannes og ørnen afbildet i ''Liber Chronicarum'' fra 1493. Johannes (fra hebraisk Yohanan) levede i det 1. århundrede og omtales i Det Nye Testamente som søn af Zebedæus og Salome, som i overleveringer hævder var søster til jomfru Maria.
Se Den guddommelige Komedie og Apostlen Johannes
Apostlen Peter
Apostlen Peter fremstillet af den italienske maler Francesco del Cossa i 1473. Apostlen Peter var en af Jesu Kristi ledende apostle.
Se Den guddommelige Komedie og Apostlen Peter
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Den guddommelige Komedie og Aristoteles
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Den guddommelige Komedie og Astronomi
Attentat
Sophie Chotek illustration i ''Le Petit Journal'', 1914 Et attentat (lat.: attentatum.
Se Den guddommelige Komedie og Attentat
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Den guddommelige Komedie og Augustin
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Den guddommelige Komedie og Augustus
Avignon
Avignon er en by i Frankrig.
Se Den guddommelige Komedie og Avignon
Æneas
"Æneas flygter fra Troja" Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom. Æneas bærer sin far og søn væk fra Troja. Terrakottafigur, 100-tallet e.Kr., Napoli. Æneas (græsk: Αἰνείας (Aineías); latin: Aenēas (med tryk på næstsidste stavelse)) er i græsk og romersk mytologi og litteratur en trojansk helt, der overlever Trojas fald og grundlægger Rom.
Se Den guddommelige Komedie og Æneas
Æneiden
''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.
Se Den guddommelige Komedie og Æneiden
Babelstårnet
Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre, 1563 Babelstårnet var ifølge Bibelen et tårn, der blev bygget i Babylon af en forenet menneskehed for at nå himlen.
Se Den guddommelige Komedie og Babelstårnet
Beg
Eksperimentet med begdråber i Queensland, der skal vise begs viskositet. Siden eksperimentets begyndelse i 1930 er der kun faldet 9 dråber. Den niende dråbe faldt den 24. april 2014. Beg er et sort eller mørkebrunt restprodukt (remanens) fra destillationen af trætjære.
Se Den guddommelige Komedie og Beg
Benedikt af Nurcia
Benedikt af Nurcia levede fra ca.
Se Den guddommelige Komedie og Benedikt af Nurcia
Benediktinerordenen
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.
Se Den guddommelige Komedie og Benediktinerordenen
Bernhard af Clairvaux
Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.
Se Den guddommelige Komedie og Bernhard af Clairvaux
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Den guddommelige Komedie og Bibelen
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Se Den guddommelige Komedie og Blod
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Se Den guddommelige Komedie og Bly
Bonaventura
Bonaventura (Giovanni Fidanza født Bagnoregio mellem 1217 og 1221 og død i Lyon 1274) var franciskanermunk, teolog/filosof, biskop/kardinal og helgenkåret.
Se Den guddommelige Komedie og Bonaventura
Borgerkrig
En borgerkrig er en krig mellem organiserede grupper indenfor et enkelt samfund, normalt en stat.
Se Den guddommelige Komedie og Borgerkrig
Bystat
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.
Se Den guddommelige Komedie og Bystat
Cato den yngre
Marcus Porcius Cato med tilnavnet Minor (den yngre) (født 95, død 12. april 46 f.Kr.) var en romersk statsmand.
Se Den guddommelige Komedie og Cato den yngre
Charon (mytologi)
''Charon på floden Styx'', maleri af Joachim Patenier, 1515-24. Museo del Prado, Madrid. Charon eller Kharon (græsk Χάρων) var i græsk mytologi søn af Erebos.
Se Den guddommelige Komedie og Charon (mytologi)
Dante Alighieri
Dante; fresco overført til træ på Galleria degli Uffizi, Firenze. '' Andrea del Castagno, cirka 1450. Dante Alighieri, kendt under sit forfatternavn Dante (født 29. maj 1265 i Firenze, død 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker, i den europæiske litteratur sat på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij.
Se Den guddommelige Komedie og Dante Alighieri
Dæmon
Antonius den Hellige plaget af dæmoner, som forestillet af Martin Schongauer, i 1480'erne.. En dæmon er en særlig ånd eller guddommelig magt.
Se Den guddommelige Komedie og Dæmon
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Se Den guddommelige Komedie og Dødsrige
Den trojanske krig
''Flugten fra Troja'' af Federico Barocci, 1598. Den trojanske krig var en græsk belejring og erobring af byen Troja, som er skildret i Homers digte Iliaden og Odysseen. Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.
Se Den guddommelige Komedie og Den trojanske krig
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Se Den guddommelige Komedie og Det Gamle Testamente
Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek, Diamanten Gangbroen mellem det nye og gamle bibliotek. Det Kgl.
Se Den guddommelige Komedie og Det Kgl. Bibliotek
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Se Den guddommelige Komedie og Det Nye Testamente
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Den guddommelige Komedie og Det tysk-romerske Rige
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Se Den guddommelige Komedie og Digt
Dyd
En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.
Se Den guddommelige Komedie og Dyd
Edens have
Eva og andre figurer i forskellige scener i Første Mosebogs fortællinger om Edens have. Edens have (hebraisk גַּן עֵדֶן, Gan ʿEdhen) er et mytologisk sted og en smuk have, hvor de første mennesker Adam og Eva boede ifølge skabelsesberetningen i Første Mosebog i Bibelen.
Se Den guddommelige Komedie og Edens have
Encyklopædi
Forside fra Encyclopédie Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.
Se Den guddommelige Komedie og Encyklopædi
Engel
Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.
Se Den guddommelige Komedie og Engel
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Den guddommelige Komedie og Engelsk (sprog)
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Se Den guddommelige Komedie og Epikur
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Se Den guddommelige Komedie og Første Mosebog
Filologi
Filologi er sprogvidenskab med særlig vægt på forståelse af den med et bestemt sprog forbundne historie, litteratur og kultur til forskel fra lingvistik, der fokuserer på de generelle aspekter af sprog og deres strukturer.
Se Den guddommelige Komedie og Filologi
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Den guddommelige Komedie og Filosofi
Firben
Firben (videnskabeligt navn: Lacertidae) er en familie af øgler som lever i Europa, Afrika og Asien.
Se Den guddommelige Komedie og Firben
Firenze
Firenze (også kendt som Florens; Firenze; ~ den blomstrende) er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med (2016) indbyggere.
Se Den guddommelige Komedie og Firenze
Franciskanerordenen
Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Se Den guddommelige Komedie og Franciskanerordenen
Frans af Assisi
Frans af Assisi, malet af El Greco. Frans af Assisi, (5. juli 1182 – 3. oktober 1226), er grundlæggeren af Franciskanerordenen.
Se Den guddommelige Komedie og Frans af Assisi
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Se Den guddommelige Komedie og Fri vilje
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Se Den guddommelige Komedie og Galakse
Gedehamse
Gedehamse (Vespidae), også kaldet de egentlige hvepse, er en familie af årevingede insekter, der er udbredt over hele verden med omkring 5.000 arter.
Se Den guddommelige Komedie og Gedehamse
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Den guddommelige Komedie og Gejstlighed
Genre
Genre (fra fransk via græsk "genos" og latin "genus", betydende slægt, art) betegner alle former eller typer af kommunikation (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid.
Se Den guddommelige Komedie og Genre
Geoffrey Chaucer
Geoffrey Chaucer (født ca. 1343, død 25. oktober 1400) var både engelsk forfatter, digter, filosof, hofmand og diplomat.
Se Den guddommelige Komedie og Geoffrey Chaucer
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Se Den guddommelige Komedie og Geografi
Giotto di Bondone
Giotto di Bondone eller bare Giotto (født ca. 1267, død 8. januar 1337) var en italiensk maler og arkitekt.
Se Den guddommelige Komedie og Giotto di Bondone
Giovanni Boccaccio
Giovanni Boccaccio (født 16. juni 1313, død 21. december 1375) var en italiensk forfatter og digter, Petrarcas ven, en vigtig renæssancehumanist og ophav til en række betydelige værker som De mulieribus claris, Decameron og digte på modersmålet italiensk.
Se Den guddommelige Komedie og Giovanni Boccaccio
Grif
"Udstoppet" grif på Zoologisk Museum i København. Dobbelt fuglegrif beregnet, men ubrugt som søjlehoved i Persepolis. En grif er et fabeldyr med krop som en løve og hoved, hals og vinger som en ørn.
Se Den guddommelige Komedie og Grif
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Den guddommelige Komedie og Gud (monoteistisk)
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Se Den guddommelige Komedie og Guld
Håb
Håb er forventningen om at noget ønsket måske vil indtræffe.
Se Den guddommelige Komedie og Håb
Håkon 4. Håkonsson
Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen. Håkon IV Håkonsson (født 1204 på Folkenborg i Eidsberg i Østfold, død 1263) var konge af Norge 1217-1263 som søn af Håkon Sverresson og hans frille Inga fra Varteig.
Se Den guddommelige Komedie og Håkon 4. Håkonsson
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Den guddommelige Komedie og Hedenskab
Helligånden
Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Se Den guddommelige Komedie og Helligånden
Helvede
Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.
Se Den guddommelige Komedie og Helvede
Himmelen (religion)
Billede af Himlen, jord og helvede fra 18. århundrede Himmelen, Himlen, Himlene er et udtryk, der fortrinsvis anvendes i de abrahamitiske religioner, og som betegner et overjordisk, metafysisk "sted" for et menneskes sjæl efter det fysiske legemes død; et sted hvor Gud og guddommelige væsner findes.
Se Den guddommelige Komedie og Himmelen (religion)
Hof
Et hof er en regents husholdning.
Se Den guddommelige Komedie og Hof
Homer
Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.
Se Den guddommelige Komedie og Homer
Humanisme
Humanismens internationale symbol Humanisme kan mindst have fem betydninger.
Se Den guddommelige Komedie og Humanisme
Hund
Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os.
Se Den guddommelige Komedie og Hund
Huset Welf
Guelf eller Welf er en tysk fyrsteslægt, som i middelalderen i forbund med pavemagten bekæmpede de hohenstaufiske kejsere og deres tilhængere ghibellinerne.
Se Den guddommelige Komedie og Huset Welf
Hykleri
Hykleri er at foregive at have en særlig tro, holdning, værdisæt, følelse, kvalitet eller standard, som man ikke har.
Se Den guddommelige Komedie og Hykleri
Ideologi
En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.
Se Den guddommelige Komedie og Ideologi
In medias res
En fortælling som begynder in medias res (latin: «midt ind(e) i begivenhederne») starter i midten af handlingen.
Se Den guddommelige Komedie og In medias res
Inferno (tidsskrift)
Inferno var et dansk tidsskrift om "sci-fi/horror/fantasy/weirdo"-film, der blev udgivet i elleve numre mellem 1989 og 1994, plus et særnummer i 2017.
Se Den guddommelige Komedie og Inferno (tidsskrift)
Inkarnation
Et guddommeligt væsen der antager sig en menneskelig krop Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.
Se Den guddommelige Komedie og Inkarnation
Islamofobi
Islamofobi angiver fordomme, mishag, frygt for eller had imod islam, muslimer eller deres politik eller kultur.
Se Den guddommelige Komedie og Islamofobi
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Den guddommelige Komedie og Italien
Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.
Se Den guddommelige Komedie og Italiensk (sprog)
Jeriko
Jeriko er en by, der ligger på Vestbredden i de af Israel besatte områder, efter Seksdagskrigen.
Se Den guddommelige Komedie og Jeriko
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Se Den guddommelige Komedie og Jerusalem
Jesuiterordenen
right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Se Den guddommelige Komedie og Jesuiterordenen
Johannes Chrysostomos
Johannes Chrysostomos (født 347 i Antiokia, Lilleasien, død 14. september 407) var en græsk kirkefader, lærd og helgen (helgendag 13. september).
Se Den guddommelige Komedie og Johannes Chrysostomos
Jomfru Maria
Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.
Se Den guddommelige Komedie og Jomfru Maria
Josva
Josva eller Josua er i Den hebraiske bibel Moses' følgesvend og senere israelitternes leder.
Se Den guddommelige Komedie og Josva
Judas Iskariot
Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.
Se Den guddommelige Komedie og Judas Iskariot
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Den guddommelige Komedie og Julius Cæsar
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Se Den guddommelige Komedie og Justinian 1.
Kain og Abel
''Kain leder sin bror Abel i døden''. Maleri af James Tissot. Kain ved sit arbejde i marken efter at have slået Abel ihjel. Maleri af H.A. Brendekilde, 1896. Kain var ifølge Første Mosebog Adams og Evas ældste søn.
Se Den guddommelige Komedie og Kain og Abel
Kardinaldyder
De gamle grækere anerkendte fire dyder: visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse.
Se Den guddommelige Komedie og Kardinaldyder
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Den guddommelige Komedie og Karl den Store
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Se Den guddommelige Komedie og Karl Martell
Kærlighed
''Romeo og Julie'' oliemaleri af Frank Dicksee (1884). Kærlighed er et komplekst begreb, men i daglig tale forstås den som en varm inderlig følelse af hengivenhed og respekt over for en anden.
Se Den guddommelige Komedie og Kærlighed
Kentaur
Chiron og Achilleus. Kentauren er et fabeldyr fra den græske mytologi.
Se Den guddommelige Komedie og Kentaur
Klassicismen
Horatiernes ed af Jacques-Louis David fra 1784. Klassicismen er en fællesbetegnelse for kunstretninger, der efterligner eller søger at genoplive antikkens skønhedsidealer, herunder renæssancen samt franske, hollandske og engelske kunstretninger i 1600-tallet.
Se Den guddommelige Komedie og Klassicismen
Komedie
Scenebilde fra en komedie fra antikken. Mosaik fra antikkens Rom fra det 2. århundrede, der viser masker fra tragedie og komedie. Komedie (fra oldgræsk κωμῳδία/komodia, af κῶμος/kṓmos (.
Se Den guddommelige Komedie og Komedie
Kong David
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.
Se Den guddommelige Komedie og Kong David
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Den guddommelige Komedie og Konstantin den Store
Kors
Kors. Et kors (latin crux, græsk σταυρóς) er en figur dannet ved at to lige linjer skærer hinanden under rette vinkler; dernæst genstande af denne form eller billeder af sådanne.
Se Den guddommelige Komedie og Kors
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Se Den guddommelige Komedie og Korstog
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Se Den guddommelige Komedie og Kosmologi (astronomi)
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i.
Se Den guddommelige Komedie og Kosmologi (religion)
Kriminalitet
Kriminalitet eller forbrydelse refererer til juridisk forbudte handlinger, der kan straffes.
Se Den guddommelige Komedie og Kriminalitet
Langfredag
Jesu korsfæstelse Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag.
Se Den guddommelige Komedie og Langfredag
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Den guddommelige Komedie og Latin
Løve
Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.
Se Den guddommelige Komedie og Løve
Leksikon
Opslag i et tysk leksikon under opslagsordet "Enzyklopädie". Et leksikon er et værk, som giver en samlet fremstilling af stof inden for alle fagområder (encyklopædi eller konversationsleksika) eller et enkelt fag (fagleksikoner).
Se Den guddommelige Komedie og Leksikon
Lidenskab
Lidenskab eller passion er en stærk optagethed.
Se Den guddommelige Komedie og Lidenskab
Lilje
Lilje (Lilium) er en stor slægt, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.
Se Den guddommelige Komedie og Lilje
Litteratur
Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.
Se Den guddommelige Komedie og Litteratur
Los
Lossen (slægten latin Lynx) er et rovdyr i kattefamilien.
Se Den guddommelige Komedie og Los
Lucifer
Luc Viatour Lucifer (latin: lysbringeren) er oprindeligt en romersk gud i drengeskikkelse.
Se Den guddommelige Komedie og Lucifer
Lyrik
Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”.
Se Den guddommelige Komedie og Lyrik
Manuskript
Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.
Se Den guddommelige Komedie og Manuskript
Marcus Junius Brutus
M. Junius Brutus Marmorbyste fra ''Palazzo Massimi alle Terme'', Marcus Brutus. Marcus Junius Brutus (85 – 42 f.Kr., Quintus Servilius Caepio Brutus eller Brutus (der nærmest kan oversættes med "fjolset") var en romersk senator kendt som en af hovedmændene bag mordet på Julius Cæsar 15.
Se Den guddommelige Komedie og Marcus Junius Brutus
Marseille
Marseille er Frankrigs næststørste by.
Se Den guddommelige Komedie og Marseille
Medium (person)
Bankeånder, 1853. Et medium (latin medium, neutrum af medius.
Se Den guddommelige Komedie og Medium (person)
Mened
Mened er et fællesgermansk ord, som betyder "skade-ed".
Se Den guddommelige Komedie og Mened
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Den guddommelige Komedie og Menneske
Mentor
''Telemakos og Eucharis'', viser Telemakos overgivet til Mentors varetægt. Tilbage er Odysseus' datter, nymfen Euchasis. Maleri af Raymond Monvoisin, 1824 En mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte mentees udvikling.
Se Den guddommelige Komedie og Mentor
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Den guddommelige Komedie og Middelalderen
Minos
I den græske mytologi var Minos søn af Zeus og Europa og regerede fra sit palads i Knossos over Kreta.
Se Den guddommelige Komedie og Minos
Minotauros
Minotauros, opbevaret på det Nationale Arkæologiske Museum i Athen. Minotauros er et væsen fra græsk mytologi.
Se Den guddommelige Komedie og Minotauros
Monark
Kong Charles 2. af England. En monark (af græsk monos 'ene', archein 'hersker') er overhovedet i et monarki.
Se Den guddommelige Komedie og Monark
Morgenbladet
Morgenbladet var en dansk avis grundlagt af Christen Berg i 1873 som partiet Venstres hovedstadsorgan.
Se Den guddommelige Komedie og Morgenbladet
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud.
Se Den guddommelige Komedie og Muhammed
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Se Den guddommelige Komedie og Musik
Napoli
Napoli er den største by i Syditalien og hovedstad i regionen Campania.
Se Den guddommelige Komedie og Napoli
Navn
Et navn (fra germansk namo, indoeuropæisk nomn, latin nomen eller græsk onoma) er et ord eller en ordforbindelse som bruges til at udpege nogen eller noget ved tiltale eller omtale.
Se Den guddommelige Komedie og Navn
Niccolò Machiavelli
Niccolò Machiavelli (født 3. maj 1469 i Firenze, Republikken Firenze, død 21. juni 1527 samme sted) var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker.
Se Den guddommelige Komedie og Niccolò Machiavelli
Noa
Udsnit fra et miniaturemaleri fra Mogulriget i Indien fra 1500-tallet som forestiller en muslimsk version af den bibelske historie om syndfloden og Noas ark. Noa regnes som islamisk profet og omtales i ''Koranen'' som Nuh Noa (af det hebræiske ord for "hvile", נוֹחַ Nôaḥ) er en person fra Biblen og Koranen, som er hovedpersonen i Det Gamle Testamentes fortælling om Syndfloden.
Se Den guddommelige Komedie og Noa
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Den guddommelige Komedie og Norge
Odysseus
0279.html Odysseus Odysseus er en skikkelse i græsk mytologi (Ulysses i romersk mytologi).
Se Den guddommelige Komedie og Odysseus
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Den guddommelige Komedie og Oplysningstiden
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Se Den guddommelige Komedie og Optik
Panter
Panteren er en betegnelse for genetiske varianter af forskellige kattedyr.
Se Den guddommelige Komedie og Panter
Paradis
''Paradiset'' (''Das Paradies''), oliemaleri på træ, Jan Brueghel den ældre, ca. 1620, Gemäldegalerie der Staatlichen Museen zu Berlin Paradis kommer fra det persiske ord پرديس pairidaeza, der betyder have.
Se Den guddommelige Komedie og Paradis
Paul Gustave Doré
Paul Gustave Doré (født 6. januar 1832, død 23. januar 1883) var en fransk kunstner, gravør og illustrator.
Se Den guddommelige Komedie og Paul Gustave Doré
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Se Den guddommelige Komedie og Pave
Pave Bonifatius 8.
Pave Bonifatius 8. (ca. 1230 – 11. oktober 1303) var før udnævnelsen kardinal Benedetto Gaetani, født i Anagni af en anset ridderfamilie fra Lombardiet i Italien.
Se Den guddommelige Komedie og Pave Bonifatius 8.
Pave Clemens 5.
Bertrand de Got (1264 – 20. april 1314) var pave fra 1305 under navnet Pave Clemens 5. Efter sejren over Bonifacius 8. fik den franske kongemagt for alvor indflydelse på pavernes politik, da den franskfødte Clemens 5.
Se Den guddommelige Komedie og Pave Clemens 5.
Pave Nikolaus 3.
Pave Nikolaus 3. Nikolaus 3., oprindelig Johan Giovanni Gaetani Ursini (død 22. august 1280) var pave 1277—1280.
Se Den guddommelige Komedie og Pave Nikolaus 3.
Pax romana
Pax Romana, latin for "Romersk Fred" bruges om fredstiden i Romerriget fra 27 f.Kr.
Se Den guddommelige Komedie og Pax romana
Påske
Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.
Se Den guddommelige Komedie og Påske
Pensum (undervisning)
Pensum er indholdet af en formel uddannelse, omfattende beskrivelse af og et tidsbestemt krav for gennemgang af læse- og studieplaner, blandt andet undervisnings-og lærestof, relevante kurser, ekskursioner etc., på skoler, gymnasier og universiteter.
Se Den guddommelige Komedie og Pensum (undervisning)
Pisa
Pisa er en by i Toscana i det centrale Italien, hvor den ligger ud til floden Arno, lige inden den munder ud i Det Liguriske Hav.
Se Den guddommelige Komedie og Pisa
Pistoia
Domkirken i Pistoia Pistoia er en by i Italien og er hovedstad i Pistoia-provinsen i regionen Toscana.
Se Den guddommelige Komedie og Pistoia
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Den guddommelige Komedie og Planet
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Se Den guddommelige Komedie og Platon
Politik
Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Se Den guddommelige Komedie og Politik
Publius Vergilius Maro
Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.
Se Den guddommelige Komedie og Publius Vergilius Maro
Racisme
Anti-racistisk slogan Racisme er et menneskesyn, som viser både fordomme og diskrimination og undertrykkelse baseret på sociale opfattelser af biologiske eller kulturelle forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper.
Se Den guddommelige Komedie og Racisme
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Se Den guddommelige Komedie og Ravenna
Regent
En regent er en fyrste, der regerer et land.
Se Den guddommelige Komedie og Regent
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Den guddommelige Komedie og Religion
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Den guddommelige Komedie og Renæssancen
Rimini
Rimini er en italiensk by ved Adriaterhavet, beliggende 50 km sydøst for Ravenna i regionen Emilia-Romagna.
Se Den guddommelige Komedie og Rimini
Risorgimento
Samlingen af Italien Risorgimento (il Risorgimento, egentlig "genopstandelse", "ny blomstring") også kaldet Italiens samling betegner den politiske og sociale proces som førte til, at de forskellige stater på den italienske halvø blev forenet til Kongeriget Italien i det 19.
Se Den guddommelige Komedie og Risorgimento
Robert Guiscard
Robert Guiscard, fra Latin Viscardus og gammelt fransk Viscart, ofte omtalt som den snarrådige, den snedige eller ræven, (c. 1025, død 17. juli 1085) var en normannisk ridder og eventyrer, der spillede en afgørende rolle i den normanniske erobring af Syditalien.
Se Den guddommelige Komedie og Robert Guiscard
Roger 2. af Sicilien
Våbenskjold for den sicilianske gren af Hauteville-slægten Roger 2.
Se Den guddommelige Komedie og Roger 2. af Sicilien
Rolandskvadet
''Rolands død'', illustration fra et manuskript fra omkring 1455-1460. Rolandskvadet (La Chanson de Roland) er et oldfransk skrift fra omkring midten af 1100-tallet.
Se Den guddommelige Komedie og Rolandskvadet
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Se Den guddommelige Komedie og Rom
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Den guddommelige Komedie og Romantikken
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Den guddommelige Komedie og Romerriget
Rose
Rose (Rosa) er en slægt, der er udbredt med flere end 100 arter i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika.
Se Den guddommelige Komedie og Rose
Salmernes Bog
Kong David IX Salmernes Bog (hebraisk תהילים Tehilim; græsk Ψαλμοί Psalmoí) er den 19.
Se Den guddommelige Komedie og Salmernes Bog
Salomon
Peter Paul Rubens: ''Salomons dom'', 1617, Statens Museum for Kunst. dåbskapellet i Firenze af Salomons møde med dronningen af Saba. Kong Salomo(n) (hebraisk: שְׁלֹמֹה, (Shelomo eller Shlomo) arabisk: سليمان, (Sulayman)) beskrives i mellemøstlige skrifter som en klog hersker over et imperium centreret om Israel.
Se Den guddommelige Komedie og Salomon
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Se Den guddommelige Komedie og Sand
Sarkofag
Christian 7.s sarkofag i Roskilde Sarkofag (af græsk sarkophagos: sarx kød, og phagos at spise, altså kødspiser) er en ligkiste (oprindeligt) af sten.
Se Den guddommelige Komedie og Sarkofag
Satan
europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.
Se Den guddommelige Komedie og Satan
Schwaben
Schwaben er en historisk region i Tyskland og et sprogligt område.
Se Den guddommelige Komedie og Schwaben
Selvmord
Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv.
Se Den guddommelige Komedie og Selvmord
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Se Den guddommelige Komedie og Sicilien
Siena
Siena er en by i det sydlige Toscana i det centrale Italien.
Se Den guddommelige Komedie og Siena
Skakt
Skaktrør på stillads Låge til skaktrør til dagrenovation Elevatorskakt. En skakt er en lodret gang, rørlægning eller tunnel, eksempelvis til en elevator, nedkastning af affald, adgang til en underjordisk mine eller lignende.
Se Den guddommelige Komedie og Skakt
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Se Den guddommelige Komedie og Skæbne
Skærsilden
Skærsilden (Les Très Riches Heures du duc de Berry, Folio 113v) Skærsilden (lat. purgatorium "renselsessted") er i den romersk-katolske kirkes dogmatik en tilstand mellem døden og saligheden, hvor afdøde gennemgår den renselse der er nødvendig før de kan komme i himlen, da "intet vanhelligt kommer derind" (Åb 21,27).
Se Den guddommelige Komedie og Skærsilden
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Den guddommelige Komedie og Skolastik
Skribent
Den russiske forfatter Anton Tjekhov på et russisk frimærke fra 2010 Skribent er et mere uformelt ord for forfatter.
Se Den guddommelige Komedie og Skribent
Skuespiller
En skuespiller er en person, der agerer i en dramatisk tekst og arbejder i teater, film, tv eller radio.
Se Den guddommelige Komedie og Skuespiller
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Se Den guddommelige Komedie og Slanger
Sodomi
Indisk frise, der afbilder sex med et dyr. Sodomi er betegnelse for seksuel omgang med dyr, men bruges undertiden også om analsex eller andet, der opfattes som perversioner.
Se Den guddommelige Komedie og Sodomi
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Se Den guddommelige Komedie og Sokrates
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Den guddommelige Komedie og Solen
Storm
Snestorm på Manhattan. Storm er vind, som målt på Beaufort-skalaen er kraftigere end kuling men mindre kraftig end en orkan.
Se Den guddommelige Komedie og Storm
Styx
Overfarten over Styx, illustreret af Gustave Doré. Styx (græsk Στύξ, "had" og "afsky") er navnet på floden, der danner grænse mod Hades, det græske dødsrige.
Se Den guddommelige Komedie og Styx
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Se Den guddommelige Komedie og Sværd
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Se Den guddommelige Komedie og Symbol
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Se Den guddommelige Komedie og Synd
Syv dødssynder
De syv dødssynder er en klassifikation af synder, som oprindeligt blev brugt i tidlig kristen undervisning til at uddanne og instruere tilhængere i menneskets tendens til at synde eller gøre sig selv og andre ondt.
Se Den guddommelige Komedie og Syv dødssynder
Talesprog
Talesprog er et sprog som udtrykkes mundtligt, hvor lyde repræsenterer ord eller meninger.
Se Den guddommelige Komedie og Talesprog
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Den guddommelige Komedie og Teologi
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Se Den guddommelige Komedie og Thomas Aquinas
Thomisme
Thomisme er et filosofisk og teologisk læresystem, baseret på Thomas Aquinas' værker og er en del af hans ontologi.
Se Den guddommelige Komedie og Thomisme
Thott 411 folio
Illustration fra ''Thott 411 fol'' Thott 411 folio er et håndskrift fra slutningen af 1300-tallet i, der indeholder Dante Alighieris Den guddommelige komedie og i margenen kommentarer af den samtidige lærde.
Se Den guddommelige Komedie og Thott 411 folio
Tiberius
Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.
Se Den guddommelige Komedie og Tiberius
Toscana
Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien, grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst, Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og liguriske og Tyrrhenske hav mod vest.
Se Den guddommelige Komedie og Toscana
Tragedie
Maske anvendt i en græsk tragedie. Scene fra tragedien ''Ifigenia i Tauris'' af Euripides. Romersk freske i Pompeji. En tragedie er en genre inden for skuespil, hvor historien ender sørgeligt.
Se Den guddommelige Komedie og Tragedie
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Se Den guddommelige Komedie og Trajan
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.
Se Den guddommelige Komedie og Treenigheden
Tro
En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.
Se Den guddommelige Komedie og Tro
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Se Den guddommelige Komedie og Troja
Ulv
Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika.
Se Den guddommelige Komedie og Ulv
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Se Den guddommelige Komedie og Venedig
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Den guddommelige Komedie og Verdensbillede
Verona
Verona er en italiensk by med indbyggere.
Se Den guddommelige Komedie og Verona
Vespasian
Titus Flavius Vespasianus (17. november 9 – 23. juni 79) e. Kr.
Se Den guddommelige Komedie og Vespasian
William Shakespeare
William Shakespeare (døbt 26. april 1564, død 23. april 1616) var en engelsk digter, skuespilforfatter og skuespiller, der bliver bredt anerkendt som den største forfatter på engelsk og verdens største dramatiker.
Se Den guddommelige Komedie og William Shakespeare
1300
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Se Den guddommelige Komedie og 1300
1313
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Se Den guddommelige Komedie og 1313
1372
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340 – 1375 ---- Se også 1372 (tal).
Se Den guddommelige Komedie og 1372
1373
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340 – 1375 ---- Se også 1373 (tal).
Se Den guddommelige Komedie og 1373
1378
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1378 (tal).
Se Den guddommelige Komedie og 1378
1555
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1555 (tal).
Se Den guddommelige Komedie og 1555
2012
2012 (MMXII) var det 503.
Se Den guddommelige Komedie og 2012
Også kendt som Divina Commedia, Guddommelige Komedie, La Divina Commedia.
, Firenze, Franciskanerordenen, Frans af Assisi, Fri vilje, Galakse, Gedehamse, Gejstlighed, Genre, Geoffrey Chaucer, Geografi, Giotto di Bondone, Giovanni Boccaccio, Grif, Gud (monoteistisk), Guld, Håb, Håkon 4. Håkonsson, Hedenskab, Helligånden, Helvede, Himmelen (religion), Hof, Homer, Humanisme, Hund, Huset Welf, Hykleri, Ideologi, In medias res, Inferno (tidsskrift), Inkarnation, Islamofobi, Italien, Italiensk (sprog), Jeriko, Jerusalem, Jesuiterordenen, Johannes Chrysostomos, Jomfru Maria, Josva, Judas Iskariot, Julius Cæsar, Justinian 1., Kain og Abel, Kardinaldyder, Karl den Store, Karl Martell, Kærlighed, Kentaur, Klassicismen, Komedie, Kong David, Konstantin den Store, Kors, Korstog, Kosmologi (astronomi), Kosmologi (religion), Kriminalitet, Langfredag, Latin, Løve, Leksikon, Lidenskab, Lilje, Litteratur, Los, Lucifer, Lyrik, Manuskript, Marcus Junius Brutus, Marseille, Medium (person), Mened, Menneske, Mentor, Middelalderen, Minos, Minotauros, Monark, Morgenbladet, Muhammed, Musik, Napoli, Navn, Niccolò Machiavelli, Noa, Norge, Odysseus, Oplysningstiden, Optik, Panter, Paradis, Paul Gustave Doré, Pave, Pave Bonifatius 8., Pave Clemens 5., Pave Nikolaus 3., Pax romana, Påske, Pensum (undervisning), Pisa, Pistoia, Planet, Platon, Politik, Publius Vergilius Maro, Racisme, Ravenna, Regent, Religion, Renæssancen, Rimini, Risorgimento, Robert Guiscard, Roger 2. af Sicilien, Rolandskvadet, Rom, Romantikken, Romerriget, Rose, Salmernes Bog, Salomon, Sand, Sarkofag, Satan, Schwaben, Selvmord, Sicilien, Siena, Skakt, Skæbne, Skærsilden, Skolastik, Skribent, Skuespiller, Slanger, Sodomi, Sokrates, Solen, Storm, Styx, Sværd, Symbol, Synd, Syv dødssynder, Talesprog, Teologi, Thomas Aquinas, Thomisme, Thott 411 folio, Tiberius, Toscana, Tragedie, Trajan, Treenigheden, Tro, Troja, Ulv, Venedig, Verdensbillede, Verona, Vespasian, William Shakespeare, 1300, 1313, 1372, 1373, 1378, 1555, 2012.