Indholdsfortegnelse
31 relationer: Aser, Ældre Edda, Balder, Bifrost, Codex Regius, Codex Wormianus, Falhófnir, Frej, Frejfaxe, Glad (nordisk mytologi), Glær, Glenr, Gna, Grímnismál, Guldfaxe, Gylfaginning, Gyllir, Hejmdal, Hest, Hovvarpner, Hrungner, Jætte, Magni, Nordisk mytologi, Odin, Sleipner, Snorri Sturluson, Thor, Ting (folkeforsamling), Yggdrasil, Yngre Edda.
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Asernes heste og Ældre Edda
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Bifrost
Bifrost har flere betydninger.
Codex Regius
Jónsson, udgave trykt i 1891 Codex Regius ("Kongens bog", Konungsbók) er et islandsk manuskript, som antagelig blev nedskrevet i 1270'erne.
Se Asernes heste og Codex Regius
Codex Wormianus
Codex Wormianus AM 242 fol. Side 13 af 161. Codex Wormianus eller AM 242 fol. er et islandsk kodeks på velin fra midten af det 14.
Se Asernes heste og Codex Wormianus
Falhófnir
Falhófnir (norrønt for "behåret hov" eller "skjult hov") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Frejfaxe
Frejfaxe eller Blodighov (norrønt Blóðughófi) er Frejs frygtløse hest i den nordiske mytologi.
Glad (nordisk mytologi)
Glad (norrønt Glaðr, "glad" eller "lys") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Se Asernes heste og Glad (nordisk mytologi)
Glær
Glær (norrønt for "klar" eller "glasagtig") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Glenr
Indenfor nordisk mytologi er Glenr eller Glen (Norrønt: "skyåbning"Simek (2007:113). *Simek, Rudolf (2007) oversat af Angela Hall. Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer.) ægtemand til gudinden Sol.
Gna
Gna er i nordisk mytologi terne og budbringer for Frigg, af hvem hun har fået hesten Hovvarpner Kategori:Asynjer.
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Se Asernes heste og Grímnismál
Guldfaxe
Nutidig illustration af Guldfaxe. Guldfaxe er en hest fra nordisk mytologi, der tidligere var ejet af Hrungner men nu af Magni.
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Se Asernes heste og Gylfaginning
Gyllir
Gyllir (norrønt for "gylden") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hest
Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.
Hovvarpner
Hovvarpner, "Hovkasteren" er en hest i den nordiske mytologi.
Se Asernes heste og Hovvarpner
Hrungner
Hrungner eller Rungner (.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Magni
Magni eller Magne var i den nordiske mytologi søn af Thor og Jernsaxa.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Asernes heste og Nordisk mytologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Sleipner
John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Asernes heste og Snorri Sturluson
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Se Asernes heste og Ting (folkeforsamling)
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Asernes heste og Yngre Edda