Indholdsfortegnelse
39 relationer: Acceleration, Astrofysik, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Brint, Deuterium, Edwin Hubble, Forskning, Fred Hoyle, Galakse, Generel relativitetsteori, Hadron, Hannes Alfvén, Helium, Horisont (geografi), Jomfruen, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmologi (astronomi), Kvasar, Lithium, Luminositet, Lysets hastighed, Mørk energi, Mørkt stof, Meter, Parsec, Polarisering (tværbølge), Rødforskydning, Sortlegeme, Stephen Hawking, Steven Weinberg, Stjernenukleosyntese, Universet, 1948, 1950'erne, 1960'erne, 1964, 1965, 2006.
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Se Steady State-teorien og Acceleration
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Se Steady State-teorien og Astrofysik
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Steady State-teorien og Big Bang
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Steady State-teorien og Big Bang-nukleosyntese
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Steady State-teorien og Brint
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Se Steady State-teorien og Deuterium
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Se Steady State-teorien og Edwin Hubble
Forskning
Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.
Se Steady State-teorien og Forskning
Fred Hoyle
Mindeplade for Sir Fred Hoyle Sir Fred Hoyle (24. juni 1915 – 20. august 2001) var engelsk astronom og tilhænger af teorien om, at universet stadig udvider sig samtidig med, at der dannes nyt stof i samme forhold, den såkaldte Steady State-teori.
Se Steady State-teorien og Fred Hoyle
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Se Steady State-teorien og Galakse
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Steady State-teorien og Generel relativitetsteori
Hadron
En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.
Se Steady State-teorien og Hadron
Hannes Alfvén
Hannes Olof Gösta Alfvén (født 30. maj 1908, død 2. april 1995) var en svensk elektroingeniør, plasmafysiker og modtager af Nobelprisen i fysik i 1970 for sit arbejde med magnetohydrodynamik.
Se Steady State-teorien og Hannes Alfvén
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Steady State-teorien og Helium
Horisont (geografi)
Horisont ved havet. Tre horisonter: Astronomisk, synlig og sand horisont (kiming) En horisont, også kaldet kiming eller synlig horisont, er den linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jordoverfladen.
Se Steady State-teorien og Horisont (geografi)
Jomfruen
Jomfruen (Virgo) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle, hvis klareste stjerne er Spica.
Se Steady State-teorien og Jomfruen
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Steady State-teorien og Kosmisk baggrundsstråling
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Se Steady State-teorien og Kosmologi (astronomi)
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Se Steady State-teorien og Kvasar
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Steady State-teorien og Lithium
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Se Steady State-teorien og Luminositet
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Steady State-teorien og Lysets hastighed
Mørk energi
I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.
Se Steady State-teorien og Mørk energi
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Se Steady State-teorien og Mørkt stof
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Se Steady State-teorien og Meter
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Se Steady State-teorien og Parsec
Polarisering (tværbølge)
Polarisation er en egenskab ved tværbølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgens oscillationer.
Se Steady State-teorien og Polarisering (tværbølge)
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Se Steady State-teorien og Rødforskydning
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Se Steady State-teorien og Sortlegeme
Stephen Hawking
Stephen William Hawking (født 8. januar 1942 i Oxford, England, død 14. marts 2018, Cambridge) var en af verdens førende teoretiske fysikere.
Se Steady State-teorien og Stephen Hawking
Steven Weinberg
Steven Weinberg (født 3. maj 1933, død 23. juli 2021) ForMemRS var en amerikansk teoretisk fysiker og nobelprismodtager i fysik for sit bidrag, sammen med Abdus Salam og Sheldon Glashow, til beskrivelsen af den elektrosvage kraft, som er foreningen af den svage kraft og den elektromagnetiske interaktion mellem elementære partikler.
Se Steady State-teorien og Steven Weinberg
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Steady State-teorien og Stjernenukleosyntese
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Steady State-teorien og Universet
1948
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).
Se Steady State-teorien og 1948
1950'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.
Se Steady State-teorien og 1950'erne
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
Se Steady State-teorien og 1960'erne
1964
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1964 (tal).
Se Steady State-teorien og 1964
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).
Se Steady State-teorien og 1965
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
Se Steady State-teorien og 2006
Også kendt som Fortsat skabelse.