Indholdsfortegnelse
53 relationer: Absorption, Alfastråling, Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen, Analogi, Atomkerne, Beryllium, Big Bang, Bor (grundstof), Brint, Deuterium, Ekstrapolation, Elektron, Elementarpartikel, Estimat, Foton, Fysiker, George Gamow, Grafisk tidslinje for Big Bang, Grundstof, Hadron, Halveringstid, Helium, Interval, Ion, Isotop, Japan, Java (programmeringssprog), Kelvin, Kernefusion, Konsensus, Kosmologi (astronomi), Kosmologiske princip, Kul (bjergart), Kvantitet, Kvark (fysik), Lithium, Mørkt stof, Neutrino, Nukleon, Nukleosyntese, Plasma, Positron, Radioaktivitet, Ralph Alpher, Sekund, Stjernenukleosyntese, Supernova, Supernova-nukleosyntese, Termodynamik, Tripel-alfa-processen, ... Expand indeks (3 mere) »
- Nukleosyntese
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Se Big Bang-nukleosyntese og Absorption
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Se Big Bang-nukleosyntese og Alfastråling
Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
I den fysiske kosmologi er Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen eller αβγ-skriftet et værk, skrevet af Ralph Alpher, der da var ph.d.-studerende i fysik, og hans rådgiver George Gamow.
Se Big Bang-nukleosyntese og Alpher-Bethe-Gamow-afhandlingen
Analogi
En analogi (af græsk analogia' overensstemmelse, lighed', af og -logos i betydningen 'forhold') er i Biblen en lignelse: det at beskrive eller forklare noget ved at tage udgangspunkt i noget andet.
Se Big Bang-nukleosyntese og Analogi
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Big Bang-nukleosyntese og Atomkerne
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Big Bang-nukleosyntese og Beryllium
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Big Bang-nukleosyntese og Big Bang
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Big Bang-nukleosyntese og Bor (grundstof)
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Big Bang-nukleosyntese og Brint
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Se Big Bang-nukleosyntese og Deuterium
Ekstrapolation
Eksempel på anvendelse af ekstrapolation; angivelse af en meningsfuld værdi af den blå boks x.
Se Big Bang-nukleosyntese og Ekstrapolation
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Big Bang-nukleosyntese og Elektron
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Big Bang-nukleosyntese og Elementarpartikel
Estimat
Inden for statistik er et estimat en beregning af en ukendt størrelse ud fra en stikprøve, som kan være mangelfuldt eller indeholde støj.
Se Big Bang-nukleosyntese og Estimat
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Big Bang-nukleosyntese og Foton
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Se Big Bang-nukleosyntese og Fysiker
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Se Big Bang-nukleosyntese og George Gamow
Grafisk tidslinje for Big Bang
Denne tidslinje for Big Bang viser rækkefølgen af begivenheder ifølge teorien om Big Bang fra tidens begyndelse til slutningen af den mørke urtid, dvs.
Se Big Bang-nukleosyntese og Grafisk tidslinje for Big Bang
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Big Bang-nukleosyntese og Grundstof
Hadron
En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.
Se Big Bang-nukleosyntese og Hadron
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Se Big Bang-nukleosyntese og Halveringstid
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Big Bang-nukleosyntese og Helium
Interval
Ordet interval har flere betydninger.
Se Big Bang-nukleosyntese og Interval
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Se Big Bang-nukleosyntese og Ion
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Se Big Bang-nukleosyntese og Isotop
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Se Big Bang-nukleosyntese og Japan
Java (programmeringssprog)
Java er et objektorienteret tredjegenerations-programmeringssprog inspireret af C++.
Se Big Bang-nukleosyntese og Java (programmeringssprog)
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Big Bang-nukleosyntese og Kelvin
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Big Bang-nukleosyntese og Kernefusion
Konsensus
Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.
Se Big Bang-nukleosyntese og Konsensus
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Se Big Bang-nukleosyntese og Kosmologi (astronomi)
Kosmologiske princip
Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt.
Se Big Bang-nukleosyntese og Kosmologiske princip
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Big Bang-nukleosyntese og Kul (bjergart)
Kvantitet
Kvantitet angives i mængder, størrelser, længder, mål og vægt.
Se Big Bang-nukleosyntese og Kvantitet
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Se Big Bang-nukleosyntese og Kvark (fysik)
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Big Bang-nukleosyntese og Lithium
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Se Big Bang-nukleosyntese og Mørkt stof
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Se Big Bang-nukleosyntese og Neutrino
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Se Big Bang-nukleosyntese og Nukleon
Nukleosyntese
Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.
Se Big Bang-nukleosyntese og Nukleosyntese
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Se Big Bang-nukleosyntese og Plasma
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Se Big Bang-nukleosyntese og Positron
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Big Bang-nukleosyntese og Radioaktivitet
Ralph Alpher
Ralph Asher Alpher (født 3. februar 1921, død 12. august 2007) var en fremtrædende kosmolog fra USA og en af ophavsmændene til Big Bang-teorien om universets udvikling.
Se Big Bang-nukleosyntese og Ralph Alpher
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Se Big Bang-nukleosyntese og Sekund
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Big Bang-nukleosyntese og Stjernenukleosyntese
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Big Bang-nukleosyntese og Supernova
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Big Bang-nukleosyntese og Supernova-nukleosyntese
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Se Big Bang-nukleosyntese og Termodynamik
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Big Bang-nukleosyntese og Tripel-alfa-processen
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Se Big Bang-nukleosyntese og Tritium
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Big Bang-nukleosyntese og Universet
Universets udvidelse
Universet udvidelse betyder at, universet bliver ved med at blive større, eller der kommer mere og mere plads i universet.
Se Big Bang-nukleosyntese og Universets udvidelse
Se også
Nukleosyntese
- Big Bang-nukleosyntese
- CNO-cyklus
- Kosmisk strålespallation
- Nukleosyntese
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Tripel-alfa-processen