Indholdsfortegnelse
28 relationer: Arthur Eddington, Atomkerne, Brint, Carl Friedrich von Weizsäcker, CNO-cyklus, Computer, Edward Teller, Francis William Aston, Fred Hoyle, George Gamow, Grundstof, Hans Albrecht Bethe, Helium, Jern, Kelvin, Kernefusion, Kvantemekanik, Lys, Margaret Burbidge, NASA, P-P-kæde, Silicium, Solen, Stærk kernekraft, Stjerne, Tripel-alfa-processen, Varme, William A. Fowler.
- Astrofysik
- Kernefysik
- Nukleosyntese
Arthur Eddington
Arthur Stanley Eddington (født 28. december 1882 i Kendal, England, død 22. november 1944 i Cambridge, England) var en engelsk astronom og astrofysiker, der opdagede sammenhængen mellem stjernernes masse og deres lysstyrke.
Se Stjernenukleosyntese og Arthur Eddington
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Stjernenukleosyntese og Atomkerne
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Stjernenukleosyntese og Brint
Carl Friedrich von Weizsäcker
Carl Friedrich von Weizsäcker (født 28. juni 1912, død 28. april 2007) var en tysk fysiker og filosof.
Se Stjernenukleosyntese og Carl Friedrich von Weizsäcker
CNO-cyklus
I stjerner, som er mere massive end ca.
Se Stjernenukleosyntese og CNO-cyklus
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Se Stjernenukleosyntese og Computer
Edward Teller
Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.
Se Stjernenukleosyntese og Edward Teller
Francis William Aston
Francis William Aston (født 1. september 1877 i Harborne, Birmingham, England, død 20. november 1945 i Cambridge, England) var en engelsk kemiker og fysiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 1922 for sin opdagelse af isotoper i et stort antal ikke-radioaktive grundstoffer ved hjælp af sit massespektrometer, og for udtryk for reglen om "det hele antal".
Se Stjernenukleosyntese og Francis William Aston
Fred Hoyle
Mindeplade for Sir Fred Hoyle Sir Fred Hoyle (24. juni 1915 – 20. august 2001) var engelsk astronom og tilhænger af teorien om, at universet stadig udvider sig samtidig med, at der dannes nyt stof i samme forhold, den såkaldte Steady State-teori.
Se Stjernenukleosyntese og Fred Hoyle
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Se Stjernenukleosyntese og George Gamow
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Stjernenukleosyntese og Grundstof
Hans Albrecht Bethe
Hans Albrecht Bethe (født 2. juli 1906, død 6. marts 2005) var en tyskfødt, amerikansk fysiker, som arbejdede indenfor kvantefysik.
Se Stjernenukleosyntese og Hans Albrecht Bethe
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Stjernenukleosyntese og Helium
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Stjernenukleosyntese og Jern
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Stjernenukleosyntese og Kelvin
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Stjernenukleosyntese og Kernefusion
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Stjernenukleosyntese og Kvantemekanik
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Se Stjernenukleosyntese og Lys
Margaret Burbidge
Margaret Burbidge (født 12. august 1919 i Davenport, død 5. april 2020) var en engelsk astrofysiker, kendt for sin originale forskning og sin position som direktør for Royal Greenwich Observatory.
Se Stjernenukleosyntese og Margaret Burbidge
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Se Stjernenukleosyntese og NASA
P-P-kæde
En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.
Se Stjernenukleosyntese og P-P-kæde
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Se Stjernenukleosyntese og Silicium
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Stjernenukleosyntese og Solen
Stærk kernekraft
Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Se Stjernenukleosyntese og Stærk kernekraft
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Stjernenukleosyntese og Stjerne
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Stjernenukleosyntese og Tripel-alfa-processen
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Se Stjernenukleosyntese og Varme
William A. Fowler
William Alfred Fowler (9. august 1911 - 14. marts 1995) var en amerikansk kernefysiker og senere astrofysiker.
Se Stjernenukleosyntese og William A. Fowler
Se også
Astrofysik
- Astrofysik
- Begivenhedshorisont
- Chandrasekhar-grænsen
- Comptonspredning
- Degenereret stof
- Differentiel rotation
- Galakserotation
- Grafisk tidslinje for Big Bang
- Gravitationslinseeffekt
- Hydrostatisk ligevægt
- Kavli-prisen
- Kosmisk baggrundsstråling
- Luminositet
- Metallicitet (astrofysik)
- Neutronium
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Plasma
- Sortlegeme
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
Kernefysik
- Alfahenfald
- Atomkerne
- Atomnummer
- Betahenfald
- Bindingsenergi
- Brændværdi
- Copernicium
- Elektronindfangning
- Emissionsspektrum
- European Spallation Source
- Fissilt materiale
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Hadron
- Henfaldsprodukt
- Hyperpolarisering (spin)
- Intern konversion
- Isotop
- Kernefusion
- Kernefysik
- Kernefysisk bindingsenergi
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kold fusion
- Neutronemission
- Nuklear isomer
- Nuklear kædereaktion
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Nuklid
- Pardannelse
- Paritet (fysik)
- Radionuklid
- Spredning (fysik)
- Stærk kernekraft
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Syntetisk grundstof
- Transuraner
Nukleosyntese
- Big Bang-nukleosyntese
- CNO-cyklus
- Kosmisk strålespallation
- Nukleosyntese
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Tripel-alfa-processen
Også kendt som Stjerne-nukleosyntese.