Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Sten og jordtyper

Indeks Sten og jordtyper

Ingen beskrivelse.

64 relationer: Agerjord, Al, Bakke (geologi), Basalt, Brunjord, C/N-forhold, Calciumcarbonat, Drypsten, Dybdepløjning, Førne, Feldspat, Flint, Frådsten, Gødning, Geodæsi, Geografi, Geologi, Gnejs, Granit, Grubning, Grus, Huminsyre, Humus, Istid, Jord, Jordbundsforhold, Jordkolloid, Jordpartikel, Jordskælv, Jordstruktur, Jordtekstur, Jordtype, Krummestruktur, Kvarts, Landskabsform, Lava, Ledningsværdi, Ler, Lerjord, Marmor, Morr, Mudder, Muld, Organisk materiale, Overjord, Palæontologi, Pimpsten, Pore (jord), Rav, Råjord, ..., Råjordsplanum, Sand, Sandjord, Sandsten, Sedimentering, Silikat, Silt, Skifer, Skorpe (geologi), Smykkesten, Sten, Tørv, Tørvemos, Weichsel-istiden. Expand indeks (14 mere) »

Agerjord

Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugsjord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.

Ny!!: Sten og jordtyper og Agerjord · Se mere »

Al

Al er et udfældningslag, der opstår et stykke nede i jorden, når sur jordvæske fører opløste metalioner med ned.

Ny!!: Sten og jordtyper og Al · Se mere »

Bakke (geologi)

Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.

Ny!!: Sten og jordtyper og Bakke (geologi) · Se mere »

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Ny!!: Sten og jordtyper og Basalt · Se mere »

Brunjord

Brunjord Brunjord er velegnet til dyrkning i landbruget pga.

Ny!!: Sten og jordtyper og Brunjord · Se mere »

C/N-forhold

C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).

Ny!!: Sten og jordtyper og C/N-forhold · Se mere »

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Ny!!: Sten og jordtyper og Calciumcarbonat · Se mere »

Drypsten

Drypstenshulen Carlsbad Cavern i New Mexico. Her ses både stalaktitter og kalksøjler. Drypsten dannes, når kulsyreholdigt vand passerer gennem kalk (calciumkarbonat, CaCO3).

Ny!!: Sten og jordtyper og Drypsten · Se mere »

Dybdepløjning

Dybdepløjning eller reolpløjning når dybt ned i jordlaget med et klo-lignende plovskær.

Ny!!: Sten og jordtyper og Dybdepløjning · Se mere »

Førne

Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.

Ny!!: Sten og jordtyper og Førne · Se mere »

Feldspat

Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.

Ny!!: Sten og jordtyper og Feldspat · Se mere »

Flint

Små flintesten som har en diameter på flere centimeter. Ildsten også kendt som flint, flintsten eller flintesten, er en hård sten som hovedsageligt består af kvarts med et glasagtigt udseende.

Ny!!: Sten og jordtyper og Flint · Se mere »

Frådsten

Frådsten i ''Mammoth Hot Springs'', Yellowstone National Park i 2016. Frådsten, kildekalk eller travertin er en bjergart, der opstår ved aflejring af kalkholdigt vand i kilder og vandløb, når vandet breder sig over vegetationen.

Ny!!: Sten og jordtyper og Frådsten · Se mere »

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede. Gødning er et materiale, som bevirker, at planter vokser og trives bedre.

Ny!!: Sten og jordtyper og Gødning · Se mere »

Geodæsi

Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.

Ny!!: Sten og jordtyper og Geodæsi · Se mere »

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Ny!!: Sten og jordtyper og Geografi · Se mere »

Geologi

p.

Ny!!: Sten og jordtyper og Geologi · Se mere »

Gnejs

Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.

Ny!!: Sten og jordtyper og Gnejs · Se mere »

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Ny!!: Sten og jordtyper og Granit · Se mere »

Grubning

Grubning er dybdeforarbejdning af jord, der skal anvendes til kultur; landbrug, skovbrug, havebrug eller andet.

Ny!!: Sten og jordtyper og Grubning · Se mere »

Grus

Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.

Ny!!: Sten og jordtyper og Grus · Se mere »

Huminsyre

Huminsyrer er de syrer – særligt fulvussyre og humussyre – som dannes under humificering af førne.

Ny!!: Sten og jordtyper og Huminsyre · Se mere »

Humus

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.

Ny!!: Sten og jordtyper og Humus · Se mere »

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Ny!!: Sten og jordtyper og Istid · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Ny!!: Sten og jordtyper og Jord · Se mere »

Jordbundsforhold

Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Ny!!: Sten og jordtyper og Jordbundsforhold · Se mere »

Jordkolloid

I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.

Ny!!: Sten og jordtyper og Jordkolloid · Se mere »

Jordpartikel

Jord kan ved en teksturanalyse, som udføres ved sining gennem en hel række sold med aftagende maskestørrelse, gives en betegnelse afhængig af størrelsen af jordpartiklerne.

Ny!!: Sten og jordtyper og Jordpartikel · Se mere »

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Ny!!: Sten og jordtyper og Jordskælv · Se mere »

Jordstruktur

Jordstruktur er betegnelsen for den måde jordpartiklerne er fordelt på i jorden, når den er helt urørt.

Ny!!: Sten og jordtyper og Jordstruktur · Se mere »

Jordtekstur

Her ses en kalkjord med en meget grov tekstur. Monte Falterona i Toscana, Italien. Jordteksturen er et udtryk for den procentvise sammensætning af jordens faste partikler, der inddeles i sten, grus, sand, silt, ler og humus.

Ny!!: Sten og jordtyper og Jordtekstur · Se mere »

Jordtype

En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.

Ny!!: Sten og jordtyper og Jordtype · Se mere »

Krummestruktur

Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.

Ny!!: Sten og jordtyper og Krummestruktur · Se mere »

Kvarts

Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.

Ny!!: Sten og jordtyper og Kvarts · Se mere »

Landskabsform

En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.

Ny!!: Sten og jordtyper og Landskabsform · Se mere »

Lava

Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).

Ny!!: Sten og jordtyper og Lava · Se mere »

Ledningsværdi

Ledningsværdien (fork. lv) udtrykker en væskes evne til at lede en elektrisk strøm.

Ny!!: Sten og jordtyper og Ledningsværdi · Se mere »

Ler

Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.

Ny!!: Sten og jordtyper og Ler · Se mere »

Lerjord

En lerjord er en jordtype, der indeholder mere end 15% ler (rumfang).

Ny!!: Sten og jordtyper og Lerjord · Se mere »

Marmor

Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.

Ny!!: Sten og jordtyper og Marmor · Se mere »

Morr

Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.

Ny!!: Sten og jordtyper og Morr · Se mere »

Mudder

I sedimentologien bruges betegnelsen mudder for sediment med en kornstørrelse under 2 µm.

Ny!!: Sten og jordtyper og Mudder · Se mere »

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Ny!!: Sten og jordtyper og Muld · Se mere »

Organisk materiale

Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.

Ny!!: Sten og jordtyper og Organisk materiale · Se mere »

Overjord

Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.

Ny!!: Sten og jordtyper og Overjord · Se mere »

Palæontologi

US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.

Ny!!: Sten og jordtyper og Palæontologi · Se mere »

Pimpsten

Pimpsten fra vulkanen Pico del Teide på Tenerife Pimpsten er en vulkansk stenart.

Ny!!: Sten og jordtyper og Pimpsten · Se mere »

Pore (jord)

Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.

Ny!!: Sten og jordtyper og Pore (jord) · Se mere »

Rav

Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).

Ny!!: Sten og jordtyper og Rav · Se mere »

Råjord

Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.

Ny!!: Sten og jordtyper og Råjord · Se mere »

Råjordsplanum

Råjordsplanum er råjordens (i reglen skjulte) overflade, som befinder sig lige under den nederste del af overjorden.

Ny!!: Sten og jordtyper og Råjordsplanum · Se mere »

Sand

Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.

Ny!!: Sten og jordtyper og Sand · Se mere »

Sandjord

Sandjord er en jordbundstype.

Ny!!: Sten og jordtyper og Sandjord · Se mere »

Sandsten

Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.

Ny!!: Sten og jordtyper og Sandsten · Se mere »

Sedimentering

Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.

Ny!!: Sten og jordtyper og Sedimentering · Se mere »

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Ny!!: Sten og jordtyper og Silikat · Se mere »

Silt

Bil dækket af silt efter en oversvømmelse Silt er en jordtype med jordpartikler af en kornstørrelse mellem 0,002 og 0,063 mm.

Ny!!: Sten og jordtyper og Silt · Se mere »

Skifer

Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.

Ny!!: Sten og jordtyper og Skifer · Se mere »

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Ny!!: Sten og jordtyper og Skorpe (geologi) · Se mere »

Smykkesten

Smykkesten (juveler, ædelsten, ægte og uægte sten) er et stykke mineral, som er slebet i forskellige former: runde, ovale, med facetter osv.

Ny!!: Sten og jordtyper og Smykkesten · Se mere »

Sten

Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.

Ny!!: Sten og jordtyper og Sten · Se mere »

Tørv

Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.

Ny!!: Sten og jordtyper og Tørv · Se mere »

Tørvemos

Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.

Ny!!: Sten og jordtyper og Tørvemos · Se mere »

Weichsel-istiden

Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle. Jordens vegetation under Weichsel-istiden. Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca.

Ny!!: Sten og jordtyper og Weichsel-istiden · Se mere »

Omdirigeringer her:

Stentyper.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »