Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Metallicitet (astrofysik)

Indeks Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Indholdsfortegnelse

  1. 42 relationer: Astrofysik, Astronomi, Atommasse, Atomnummer, Atomtegn, Beryllium, Big Bang, Brint, Carbon, Definition, Deuterium, Dværggalakse, Foton, Grundstof, Guld, Halo, Helium, Herkules (stjernebillede), Hvid dværg, Ilt, Interstellart medium, Isotop, Jern, Kuglehob, Kvælstof, Lille Magellanske Sky, Lithium, Logaritme, Metal, Neutrino, Peberfuglen (stjernebillede), Periodiske system, Rød kæmpe, Solen, Spektroskopi, Spektrum, Stjernegenerationer, Stjernenukleosyntese, Store Magellanske Sky, Supernova, Supernovarest, Universet.

  2. Astrofysik

Astrofysik

Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Se Metallicitet (astrofysik) og Astrofysik

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Metallicitet (astrofysik) og Astronomi

Atommasse

Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.

Se Metallicitet (astrofysik) og Atommasse

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Metallicitet (astrofysik) og Atomnummer

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Metallicitet (astrofysik) og Atomtegn

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Metallicitet (astrofysik) og Beryllium

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Metallicitet (astrofysik) og Big Bang

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Metallicitet (astrofysik) og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Metallicitet (astrofysik) og Carbon

Definition

En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.

Se Metallicitet (astrofysik) og Definition

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Se Metallicitet (astrofysik) og Deuterium

Dværggalakse

En dværggalakse er en galakse, som er meget mindre og mindre lysstærk end for eksempel spiral- eller elliptiske galakser.

Se Metallicitet (astrofysik) og Dværggalakse

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Metallicitet (astrofysik) og Foton

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Metallicitet (astrofysik) og Grundstof

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Metallicitet (astrofysik) og Guld

Halo

En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.

Se Metallicitet (astrofysik) og Halo

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Metallicitet (astrofysik) og Helium

Herkules (stjernebillede)

Herkules, eller Hercules, er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Se Metallicitet (astrofysik) og Herkules (stjernebillede)

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Se Metallicitet (astrofysik) og Hvid dværg

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Metallicitet (astrofysik) og Ilt

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Se Metallicitet (astrofysik) og Interstellart medium

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Metallicitet (astrofysik) og Isotop

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Metallicitet (astrofysik) og Jern

Kuglehob

En kuglehob er en samling af stjerner/stjernehobe der kan indeholde flere millioner stjerner.

Se Metallicitet (astrofysik) og Kuglehob

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Metallicitet (astrofysik) og Kvælstof

Lille Magellanske Sky

De to Magellanske Skyer Den Lille Magellanske Sky (spansk: Pequeño Nube de Magallanes; engelsk: Small Magellanic Cloud eller SMC), også kendt under katalognummeret i NGC (New General Catalogue) som NGC 292, er en næsten oval dværggalakse i stjernebilledet Tucana (Peberfuglen).

Se Metallicitet (astrofysik) og Lille Magellanske Sky

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Metallicitet (astrofysik) og Lithium

Logaritme

den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.

Se Metallicitet (astrofysik) og Logaritme

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Metallicitet (astrofysik) og Metal

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Se Metallicitet (astrofysik) og Neutrino

Peberfuglen (stjernebillede)

Peberfuglen el.

Se Metallicitet (astrofysik) og Peberfuglen (stjernebillede)

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Metallicitet (astrofysik) og Periodiske system

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Se Metallicitet (astrofysik) og Rød kæmpe

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Metallicitet (astrofysik) og Solen

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Metallicitet (astrofysik) og Spektroskopi

Spektrum

Spektrum kan betyde flere ting.

Se Metallicitet (astrofysik) og Spektrum

Stjernegenerationer

Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.

Se Metallicitet (astrofysik) og Stjernegenerationer

Stjernenukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.

Se Metallicitet (astrofysik) og Stjernenukleosyntese

Store Magellanske Sky

Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).

Se Metallicitet (astrofysik) og Store Magellanske Sky

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Metallicitet (astrofysik) og Supernova

Supernovarest

Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.

Se Metallicitet (astrofysik) og Supernovarest

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Metallicitet (astrofysik) og Universet

Se også

Astrofysik

Også kendt som Metallicitet.