Indholdsfortegnelse
31 relationer: Arianisme, Arius, Attila, Burgundere, Camelot, Frankere, Frankerriget, Gallien, Hunnere, Illyrien, Jøder, Karl den Store, Karl Martell, Karolingerne, Kirkestaten, Kong Arthur, Lindisfarne, Major domus, Muhammed, Oplysningstiden, Ostrogoterne, Pannonien, Pave Gregor 1., Pipin den Lille, Romerriget, Romulus og Remus, Saksere, Vandaler, Vestromerske rige, Vikinger, Visigoter.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Arianisme
Arius
Arius (ca. 250 – 336) var en oldkirkelig presbyter og teolog i Alexandria, af libysk herkomst.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Arius
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Attila
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Burgundere
Camelot
Camelot som illustreret af Gustave Doré i Lord Alfred Tennyson: ''Idylls of the King'', 1868 Camelot var Kong Arthurs egen borg, hvor han boede med sin dronning Guinevere.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Camelot
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Frankere
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Frankerriget
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Gallien
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Hunnere
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Illyrien
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Jøder
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Karl den Store
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Karl Martell
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Karolingerne
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Kirkestaten
Kong Arthur
Statue af Kong Arthur i Hofkirche, Innsbruck. 15. århundrede Titelbladet fra ''The Boy's King Arthur''. Kong Arthur var en legendarisk britisk leder fra det sene 5. og tidlige 6. århundrede, som ifølge middelalderhistorier og romaner ledede forsvaret af det romersk-keltiske England mod saxernes angreb i begyndelsen af det 6.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Kong Arthur
Lindisfarne
Lindisfarne slot. Lindisfarne (også kaldet Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Lindisfarne
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Major domus
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Muhammed
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Oplysningstiden
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Ostrogoterne
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Pannonien
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Pave Gregor 1.
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Pipin den Lille
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Romerriget
Romulus og Remus
Romulus og Remus dier ulvinden. Et sådant monument blev rejst på Kapitol i 296 f.Kr., men på nutidens skulptur på samme sted er ulvinden et etruskisk bronzearbejde fra 400-tallet f.Kr. Drengene først kom til i renæssancen. runeinskrift, 700-850 e.Kr. Romulus og Remus var to brødre.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Romulus og Remus
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Saksere
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Vandaler
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Vestromerske rige
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Vikinger
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Tidslinje for tidlig middelalder og Visigoter