Indholdsfortegnelse
26 relationer: Alkalimetal, Anode, Atom, Brint, Elektrisk felt, Elektron, Fluorescens, Foton, Gas, Gasudladningsrør, Halogenid, Ion, Jordalkalimetal, Joseph John Thomson, Katode, Kædereaktion, Kosmisk stråling, Magnetfelt, Masse (fysik), Massespektrometri, Partikelfysik, Proton, Radioaktivitet, Tyskland, Videnskabsmand, Wilhelm Wien.
- Ioniserende stråling
- Luminescens
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Anode
Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Anodestråle og Elektrisk felt
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Fluorescens
Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gasudladningsrør
Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.
Se Anodestråle og Gasudladningsrør
Halogenid
Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Se Anodestråle og Jordalkalimetal
Joseph John Thomson
Sir Joseph John Thomson (født 18. december 1856 i Cheetham Hill, død 30. august 1940 i Cambridge), også kendt som J.J. Thomson, var en engelsk fysiker, som opdagede elektronen i 1897.
Se Anodestråle og Joseph John Thomson
Katode
Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.
Kædereaktion
En kædereaktion er en serie hændelser der sker efter hinanden, fordi en hændelse har skabt de direkte betingelser for den næste reaktion.
Se Anodestråle og Kædereaktion
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Anodestråle og Kosmisk stråling
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Anodestråle og Masse (fysik)
Massespektrometri
Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).
Se Anodestråle og Massespektrometri
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Se Anodestråle og Partikelfysik
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Anodestråle og Radioaktivitet
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Videnskabsmand
Niels Bohr, dansk videnskabsmand En videnskabsmand (flertal videnskabsfolk) er en person, som beskæftiger sig med videnskab.
Se Anodestråle og Videnskabsmand
Wilhelm Wien
Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien (født 13. januar 1864, død 30. august 1928) var en tysk fysiker, som i 1893 brugte teorier om varme og elektromagnetisme til at formulere Wiens forskydningslov, som relaterer maksimumemissionen for et sortlegeme til dets temperatur.
Se Anodestråle og Wilhelm Wien
Se også
Ioniserende stråling
- Alfapartikel
- Anodestråle
- Baggrundsstrålingen
- Ioniserende stråling
- Kosmisk stråling
- Neutronstråling
- Røntgenstråling
Luminescens
- Anodestråle
- Blånelse
- Fluorofor
- Kemiluminescens
- Knæklys
- Luminescens
- Lysstof
- Sonoluminescens
Også kendt som Anodestrålerør, Kanalstråle, Positiv stråle, Positive stråler.