Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Massespektrometri

Indeks Massespektrometri

Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).

Indholdsfortegnelse

  1. 26 relationer: Ammoniak, Brom, Computer, Elektron, Glycerin, Grundstof, Ilt, Ion, Isobutan, Isotop, Klor, Kuldioxid, Laser, Magnetfelt, MALDI, Massespektrometer, Metan, Molekyle, Organisk forbindelse, Peter Roepstorff, Protein, Svovl, Syddansk Universitet, Xenon, 1898, 1918.

  2. Måleinstrumenter
  3. Videnskabelige teknikker

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Se Massespektrometri og Ammoniak

Brom

Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.

Se Massespektrometri og Brom

Computer

Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.

Se Massespektrometri og Computer

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Massespektrometri og Elektron

Glycerin

Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.

Se Massespektrometri og Glycerin

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Massespektrometri og Grundstof

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Massespektrometri og Ilt

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Massespektrometri og Ion

Isobutan

Isobutan eller 2-metylpropan er det enkleste tertiære alkan og har formlen C4H10.

Se Massespektrometri og Isobutan

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Massespektrometri og Isotop

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Massespektrometri og Klor

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Massespektrometri og Kuldioxid

Laser

Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.

Se Massespektrometri og Laser

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Massespektrometri og Magnetfelt

MALDI

MALDI (forkortelse af Matrix-assisted laser desorption-ionization) er ioniseringsteknik, er benytter en laserenergi-absorberende matrix til at skabe ioner fra store molekyle med minimal fragtmentering.

Se Massespektrometri og MALDI

Massespektrometer

Billede af neonisotoper i et massespektrometer Et massespektrometer bruges i massespektrometri.

Se Massespektrometri og Massespektrometer

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Massespektrometri og Metan

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Massespektrometri og Molekyle

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Se Massespektrometri og Organisk forbindelse

Peter Roepstorff

Peter Roepstorff (født 1942) er en dansk og professor i proteinkemi på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet.

Se Massespektrometri og Peter Roepstorff

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Massespektrometri og Protein

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Massespektrometri og Svovl

Syddansk Universitet

danske universiteter. Odense Letbane går tværs gennem Campus Odense ad Campusvej.https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID.

Se Massespektrometri og Syddansk Universitet

Xenon

Xenon er det 54.

Se Massespektrometri og Xenon

1898

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).

Se Massespektrometri og 1898

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Massespektrometri og 1918

Se også

Måleinstrumenter

Videnskabelige teknikker

Også kendt som Massespektroskopi.