Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Arbejdsmarkedssociologi

Indeks Arbejdsmarkedssociologi

Arbejdsmarkedssociologiens interessesfære dækker blandt andet over organiseringen af lønarbejdere, der danner fagforeninger, interesseorganisationer og, som på på billedet, demonstrerer for bedre arbejdsforhold. Arbejdsmarkedssociologi er det sociologiske studie af arbejdsmarkedet, dets dele og organisation.

Indholdsfortegnelse

  1. 33 relationer: Aage Bøttger Sørensen, Aalborg Universitet, Arbejdsgiver, Arbejdsgiverforening, Arbejdsmarked, Økonomisk sociologi, Émile Durkheim, Bonde, Danmark, Dansk Sociologiforening, Danske model, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Fagforbund, FAOS, Flexicurity, Forskning, Globalisering, Individualisme, Kapitalisme, København, Københavns Universitet, Løn, Max Weber, Medarbejder, Migration, Overenskomst, Politisk sociologi, Prekariat, Profession, Protestantisk arbejdsmoral, Statskundskab, Trepartsforhandling, Tro.

Aage Bøttger Sørensen

Aage Bøttger Sørensen (født 13. maj 1941 i Silkeborg, død 18. april 2001 i Boston, Massachusetts) var en dansk professor i sociologi.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Aage Bøttger Sørensen

Aalborg Universitet

Aalborg Universitet (forkortes AAU) blev grundlagt i 1974 og hed indtil 1994 Aalborg Universitetscenter (AUC).

Se Arbejdsmarkedssociologi og Aalborg Universitet

Arbejdsgiver

En arbejdsgiver er en person (eller i bredere forstand en virksomhed eller institution), der udbyder lønarbejde.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Arbejdsgiver

Arbejdsgiverforening

En arbejdsgiverforening eller arbejdsgiverorganisation er en sammenslutning af virksomhedsejere – som modsætning til centralorganisationer, der er sammenslutninger af lønmodtagernes fagforbund.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Arbejdsgiverforening

Arbejdsmarked

Et arbejdsmarked er et marked, hvor arbejdskraft købes og sælges.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Arbejdsmarked

Økonomisk sociologi

Økonomisk sociologi er studiet af sociale årsager til og virkninger af forskellige økonomiske fænomener.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Økonomisk sociologi

Émile Durkheim

David Émile Durkheim (født 15. april 1858 i Épinal, død 15. november 1917 i Paris) er kendt som en af grundlæggerne af den moderne sociologi.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Émile Durkheim

Bonde

Østeuropæisk bonde. En bonde (fra oldnordisk búandi.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Bonde

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Danmark

Dansk Sociologiforening

Dansk Sociologiforening er en dansk forening af sociologer og andre med sociologisk interesse, der typisk arbejder med eller uddanner sig indenfor sociologisk faglighed.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Dansk Sociologiforening

Danske model

"Den danske model" er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor et centralt element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Danske model

Den protestantiske etik og kapitalismens ånd

Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus) er en bog skrevet 1904-05 af den tyske sociolog, økonom og jurist Max Weber, og oversat til engelsk af den amerikanske sociolog Talcott Parsons i 1930 og til dansk af retorikeren Christian Kock i 1972.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Den protestantiske etik og kapitalismens ånd

Fagforbund

Medlemmer af det tyske fagforbund IG Metall den 1. maj. Et fagforbund er en organisation, der har til formål at arbejde for de bedst mulige løn- og arbejdsforhold for sine medlemmer.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Fagforbund

FAOS

FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) er et eksternt finansieret forskningscenter tilknyttet Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Se Arbejdsmarkedssociologi og FAOS

Flexicurity

Flexicurity er et begreb, der etymologisk består i sammenskrivning af de to engelske ord; flexibility og security.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Flexicurity

Forskning

Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Forskning

Globalisering

Kort over de 54.317 luftruter, som var i drift i juni 2009. Kort fra 1901 over det britiske Eastern Telegraph Companys søkabler. Verdenskort fra 1502 med det nyopdagede Amerika til venstre. Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Globalisering

Individualisme

Individualisme er en etisk, politisk og social filosofi som omhandler individuel frihed.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Individualisme

Kapitalisme

Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Kapitalisme

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Arbejdsmarkedssociologi og København

Københavns Universitet

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Københavns Universitet

Løn

Løn er en betaling til en lønmodtager for lønarbejde.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Løn

Max Weber

Maximilian Carl Emil "Max" Weber (født 21. april 1864 i Erfurt, død 14. juni 1920 i München) var en tysk økonom og sociolog.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Max Weber

Medarbejder

En medarbejder, arbejdstager, lønarbejder eller lønmodtager er en person, der er ansat i et tjenesteforhold (dvs. underkastet arbejdsgiverens løbende instruktion) til at udføre et bestemt lønarbejde hos en arbejdsgiver.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Medarbejder

Migration

Migration eller folkevandring er en gruppe menneskers eller dyrs bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, ofte over længere strækninger.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Migration

Overenskomst

En Overenskomst på arbejdsmarkedet er en kollektiv aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Overenskomst

Politisk sociologi

Politisk sociologi er en tværfaglig disciplin indenfor sociologi og politologi, der beskæftiger sig med individers politiske adfærd, de sociale strukturers betydning herfor samt de politiske institutioners rolle og funktion.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Politisk sociologi

Prekariat

Prekariat er et begreb for en social gruppering, der er karakteriseret af løse og usikre ansættelseforhold for eksempel uden ansættelseskontrakt, ansættelse uden fast timetal og tidsbegrænset ansættelse.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Prekariat

Profession

En profession er næsten det samme som et fag.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Profession

Protestantisk arbejdsmoral

Forsiden af en tysk udgave af ''Den protestantiske etik og kapitalismens ånd''. Den Protestantiske arbejdsmoral, den Calvinistiske arbejdsmoral eller den Puritanske arbejdsmoral er et begreb i teologi, sociologi, økonomi og historie, der understreger at hårdt arbejde, disciplin og sparsommelighed er opstået som følge af, at en person abonnerer på de værdier, der tilhører den protestantiske tro, især calvinismen.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Protestantisk arbejdsmoral

Statskundskab

350px Statskundskab eller politologi (græsk for "læren om staten"; political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik og forvaltning, komparativ politik, politisk teori samt international politik, herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Statskundskab

Trepartsforhandling

En trepartsforhandling er en forhandling mellem de tre centrale parter på det danske arbejdsmarked: Arbejdsgiverorganisationerne, hovedorganisationerne (lønmodtagerne) og Finansministeriet (staten).

Se Arbejdsmarkedssociologi og Trepartsforhandling

Tro

En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.

Se Arbejdsmarkedssociologi og Tro