Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hejmdal

Indeks Hejmdal

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.

Indholdsfortegnelse

  1. 103 relationer: Alfheim, Anglicisme, Aristokrati, Arkæologi, Aser, Asgård, Ask og Embla, Ægir, Ærkeenglen Gabriel, Balder, Bifrost (nordisk mytologi), Brisingernes smykke, Danske sagnkonger, Edda (historiske håndskrifter), Einherjer, England, Eskatologi, Etymologi, Fallos, Fenrisulven, Frej, Freja, Ganges, Georges Dumézil, Gjallarhornet, Grímnismál, Gro Steinsland, Gud (monoteistisk), Guldtop, Gylfaginning, Hauksbók, Húsdrápa, Helheim, Hilda Ellis Davidson, Himmelbjerget (nordisk mytologi), Hinduisme, Hyndluljóð, Incest, Inkognito, Inuitter, Iran, Isle of Man, Janus (gud), Jarl (titel), Jætte, Jesus, Jomfrufødsel, Jotunheim, Keltere, Kenning, ... Expand indeks (53 mere) »

Alfheim

Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.

Se Hejmdal og Alfheim

Anglicisme

Anglicisme, anglisering eller engelskgøring (uautoriseret stavemåde anglificering) er lån af ord, vendinger eller udtryk fra engelsk og på andre sprogområder som syntaktisk og morfologisk.

Se Hejmdal og Anglicisme

Aristokrati

Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.

Se Hejmdal og Aristokrati

Arkæologi

Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.

Se Hejmdal og Arkæologi

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Hejmdal og Aser

Asgård

'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.

Se Hejmdal og Asgård

Ask og Embla

Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.

Se Hejmdal og Ask og Embla

Ægir

Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.

Se Hejmdal og Ægir

Ærkeenglen Gabriel

Maria.'' (Af Anton Raphael Mengs) Ærkeenglen Gabriel tilhører som ærkeengel den højeste kreds af engle omkring Gud.

Se Hejmdal og Ærkeenglen Gabriel

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Se Hejmdal og Balder

Bifrost (nordisk mytologi)

Afbildning af Hejmdal der står foran Bifrost, (1905) af Emil Doepler. I nordisk mytologi er Bifrost (norrønt biv-röst; det bævrende vejstykke) regnbuen.

Se Hejmdal og Bifrost (nordisk mytologi)

Brisingernes smykke

Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.

Se Hejmdal og Brisingernes smykke

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se Hejmdal og Danske sagnkonger

Edda (historiske håndskrifter)

Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.

Se Hejmdal og Edda (historiske håndskrifter)

Einherjer

Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.

Se Hejmdal og Einherjer

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Hejmdal og England

Eskatologi

Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.

Se Hejmdal og Eskatologi

Etymologi

Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.

Se Hejmdal og Etymologi

Fallos

Min, den ægyptiske frugtbarhedsgud. Fallos (phallos) er et udtryk der bruges om det mandlige kønsorgan.

Se Hejmdal og Fallos

Fenrisulven

Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).

Se Hejmdal og Fenrisulven

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Hejmdal og Frej

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Se Hejmdal og Freja

Ganges

Ganges-floden med bifloder. Ganges er en flod i det nordlige Indien og Bangladesh.

Se Hejmdal og Ganges

Georges Dumézil

Georges Dumézil (født 4. marts 1898 i Paris, død 11. oktober 1986 samme sted) var en fransk komparativ filolog, som er kendt for sin analyse af herredømme og magt i religion og samfund blandt de indoeuropæiske folk.

Se Hejmdal og Georges Dumézil

Gjallarhornet

Gjallarhornet (eller Gjallerhornet) er i nordisk mytologi den kæmpelur som Hejmdal skal bruge ved Ragnarok for at advare aserne om at jætterne kommer.

Se Hejmdal og Gjallarhornet

Grímnismál

Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.

Se Hejmdal og Grímnismál

Gro Steinsland

Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.

Se Hejmdal og Gro Steinsland

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Se Hejmdal og Gud (monoteistisk)

Guldtop

Guldtop eller Gulltoppr (norrønt "Gylden man" Simek, Rudolf (2007) translated by Angela Hall. Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer. s. 122.) er en hest i nordisk mytologi, hvor den er blandt asernes heste.

Se Hejmdal og Guldtop

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Se Hejmdal og Gylfaginning

Hauksbók

Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.

Se Hejmdal og Hauksbók

Húsdrápa

Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.

Se Hejmdal og Húsdrápa

Helheim

Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.

Se Hejmdal og Helheim

Hilda Ellis Davidson

Dr.

Se Hejmdal og Hilda Ellis Davidson

Himmelbjerget (nordisk mytologi)

Himmelbjerget (norrønt: Himinbjörg) er i nordisk mytologi Asgårds højeste bjerg, hvor Bifrosts ene ende er fastgjort og hvor Hejmdal bor.

Se Hejmdal og Himmelbjerget (nordisk mytologi)

Hinduisme

Hinduisme er en indisk religion og levevis, der er en af verdens ældste, og den har en kompleks og mangfoldig karakterJens Toft Ravn Pedersen 2016Michaels, A. (2004).

Se Hejmdal og Hinduisme

Hyndluljóð

Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") er et oldnordisk digt, der ofte betragtes som en del af den Ældre Edda.

Se Hejmdal og Hyndluljóð

Incest

Venus mens han har hånden på hendes bryst. Incest eller blodskam er seksuelle aktiviteter inden for familien.

Se Hejmdal og Incest

Inkognito

Inkognito (af ital. incognito, "ukendt") er et udtryk, som bruges om kendte, som optræder under andet navn ("under dække") for ikke at blive genkendt.

Se Hejmdal og Inkognito

Inuitter

Inuitter er en fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag i Grønland, Canada og Alaska, der nedstammer fra Thule-kulturen.

Se Hejmdal og Inuitter

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Se Hejmdal og Iran

Isle of Man

Isle of Man er en ø i det Irske Hav.

Se Hejmdal og Isle of Man

Janus (gud)

Janus-buste i Vatikanet. Janus-templet i fredstid med lukket port, på en sesterts-mønt fra år 66 (kejser Neros tid). Janus er den romerske gud for al begyndelse og afslutninger.

Se Hejmdal og Janus (gud)

Jarl (titel)

Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.

Se Hejmdal og Jarl (titel)

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Se Hejmdal og Jætte

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Hejmdal og Jesus

Jomfrufødsel

bebudelse. Malet af Giovanni da Fiesole i 1433-1434. Jomfrufødsel er betegnelsen for det kristne dogme, at Jesus blev undfaget ved Helligånden og født af en jomfru og er den udbredte opfattelse i al traditionel kristendom.

Se Hejmdal og Jomfrufødsel

Jotunheim

En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.

Se Hejmdal og Jotunheim

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Se Hejmdal og Keltere

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Hejmdal og Kenning

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Hejmdal og Konge

Liminalfase

Liminalfasen er en religionsvidenskabelig betegnelse for en overgangsfase i et ritual.

Se Hejmdal og Liminalfase

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Se Hejmdal og Lokasenna

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Hejmdal og Loke

Lorenz Frølich

Lorenz Frølich, ''Portræt af en kvinde med rød nederdel'', 1848, Øregaard Museum. Lorenz Frølich tegnet af J. Th. Lundbye omkring 1839 Lorenz Frølich (25. oktober 1820 i København – 25. oktober 1908 i Hellerup) var en dansk maler, tegner og grafiker kendt for sine historiske bogillustrationer.

Se Hejmdal og Lorenz Frølich

Mahabharata

Side i Mahabharata der beskriver ''Slaget ved Kurukshetra''. Mahabharata (sanskrit: महाभारत, IAST: Mahābhārata) er et indisk epos, der med sine mere end 90.000 dobbeltvers og godt 1,8 millioner ord er et af verdenslitteraturens største værker.

Se Hejmdal og Mahabharata

Margaret Clunies Ross

Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.

Se Hejmdal og Margaret Clunies Ross

Mennesket i nordisk religion

Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).

Se Hejmdal og Mennesket i nordisk religion

Midgård (nordisk mytologi)

Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.

Se Hejmdal og Midgård (nordisk mytologi)

Midgårdsormen

Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.

Se Hejmdal og Midgårdsormen

Mithraskulten

Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.

Se Hejmdal og Mithraskulten

Mjølner

Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.

Se Hejmdal og Mjølner

Muspelheim

Muspelheim er i nordisk mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes.

Se Hejmdal og Muspelheim

Niflheim

Niflheim er, i nordisk mytologi, tågeverdenen; en mørk og kold region under Yggdrasils rødder.

Se Hejmdal og Niflheim

Nils Blommér

Nils Blommér, egentlig Nils Johan Olsson (født 12. juni 1816 i Blommeröd, Skåne, død 1. februar 1853 i Rom, Italien) var en svensk maler, bosat i Paris og Rom.

Se Hejmdal og Nils Blommér

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Se Hejmdal og Njord

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Se Hejmdal og Nordisk kosmologi

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Hejmdal og Nordisk mytologi

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Hejmdal og Norrønt

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Hejmdal og Odin

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Hejmdal og Ragnarok

Ran (nordisk mytologi)

Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.

Se Hejmdal og Ran (nordisk mytologi)

Regnbue

Primær og sekundær regnbue Regnbue ved Suðuroy, Færøerne En regnbue er et optisk fænomen; en "lyseffekt", som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks.

Se Hejmdal og Regnbue

Religionsvidenskab

Forskellige religiøse symboler Religionsvidenskab er læren om og det videnskabelige studium af fænomenet religion og verdens forskellige religioner set udefra, ikke at forveksle med teologi, der er læren om (og studiet af) en bestemt religions, som regel kristendommens, dogmatik, ritualistik og historie fra en position inden for samme religion.

Se Hejmdal og Religionsvidenskab

Rigning

Takkelage Et skibs rigning er i skibsterminologi en samlet betegnelse for master, tovværk og sejl.

Se Hejmdal og Rigning

Rigs vandring

''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Hejmdal og Rigs vandring

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Se Hejmdal og Romersk mytologi

Runemagi

Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.

Se Hejmdal og Runemagi

Samisk religion

Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.

Se Hejmdal og Samisk religion

Skáldskaparmál

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Se Hejmdal og Skáldskaparmál

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.

Se Hejmdal og Skjald

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Se Hejmdal og Skjaldekunst

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Hejmdal og Snorri Sturluson

Solsangen

Giotto. Den ikonografiske baggrund for billedet er ''Solsangen'' Solsangen eller Skabningernes lovsang, ofte blot kaldt Solsangen på dansk, er digtet af Frans af Assisi (1182- 1226).

Se Hejmdal og Solsangen

Stand (samfundsgruppe)

En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.

Se Hejmdal og Stand (samfundsgruppe)

Surt

Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.

Se Hejmdal og Surt

Svartalfheim

Svartalfheim er en af de ni verdener i nordisk mytologi.

Se Hejmdal og Svartalfheim

Thøger Larsen

Thøger Larsen (født 5. april 1875 i Underbjerg, Tørring Sogn, død 29. maj 1928 i Lemvig; ved dåben: Thøger Larsen Underbjerg) var en dansk digter, oversætter og maler.

Se Hejmdal og Thøger Larsen

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Hejmdal og Thor

Thors brudefærd

Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.

Se Hejmdal og Thors brudefærd

Træl

trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.

Se Hejmdal og Træl

Vanaheim

Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.

Se Hejmdal og Vanaheim

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Se Hejmdal og Vaner

Vølven

Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.

Se Hejmdal og Vølven

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Se Hejmdal og Vølvens spådom

Vedisk religion

Rigveda manuskript på sanskrit. Papir fra Indien (19. århundrede). 10 linjer i devanagariskriften med sletninger i gult, vediske accenter og rettelser i rødt. Den Vediske kulturs religion er forløberen for både den klassiske og den moderne Hinduisme, men også for Buddhismen og Jainismen.

Se Hejmdal og Vedisk religion

Verdens undergang

Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.

Se Hejmdal og Verdens undergang

Verdenstræ

Yggdrasil af Oluf Bagge. I mange myter findes der et verdenstræ, som danner den akse i verden, som kosmos er formet omkring.

Se Hejmdal og Verdenstræ

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Hejmdal og Vikingetid

Viktor Rydberg

Abraham Viktor Rydberg (født 28. december 1828 i Jönköping, død 21. september 1895 på Ekeliden ved Djursholm) var en svensk digter.

Se Hejmdal og Viktor Rydberg

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Se Hejmdal og Yggdrasil

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Se Hejmdal og Yngre Edda

9 (tal)

9 (ni) er.

Se Hejmdal og 9 (tal)

Også kendt som Atla, Augeria, Aurgiafa, De ni møer, Egia, Heimdall, Ni Møer, De, Sindur, Ulfrun.

, Konge, Liminalfase, Lokasenna, Loke, Lorenz Frølich, Mahabharata, Margaret Clunies Ross, Mennesket i nordisk religion, Midgård (nordisk mytologi), Midgårdsormen, Mithraskulten, Mjølner, Muspelheim, Niflheim, Nils Blommér, Njord, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Norrønt, Odin, Ragnarok, Ran (nordisk mytologi), Regnbue, Religionsvidenskab, Rigning, Rigs vandring, Romersk mytologi, Runemagi, Samisk religion, Skáldskaparmál, Skjald, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Solsangen, Stand (samfundsgruppe), Surt, Svartalfheim, Thøger Larsen, Thor, Thors brudefærd, Træl, Vanaheim, Vaner, Vølven, Vølvens spådom, Vedisk religion, Verdens undergang, Verdenstræ, Vikingetid, Viktor Rydberg, Yggdrasil, Yngre Edda, 9 (tal).