Hurtigere adgang end browser!
66 relationer: Aarhus, Ahorn, Almindelig brombær, Almindelig gedeblad, Almindelig hyld, Almindelig kvalkved, Almindelig vorterod, Anatolien, Art, Bark (plantedel), Beder, Benved, Benved-familien, Benved-ordenen, Beskæring af planter, Bittersød natskygge, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bredbladet dunhammer, Busk, Carl von Linné, Dagpragtstjerne, Danmark, Dækfrøede planter, Drue-hyld, Dunet gedeblad, Etårsskud, Europa, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Fuglekirsebær, Gift, Gråpil, Gren (plantedel), Hårdførhed, Høstfarve, Jord, Juni, Kaukasus, Kæmpestar, Knop (plantedel), Krat, Læhegn, Løvfældende, Maj, ..., Mergel, Mineralrige, Muld, Naturskov, Nektar (planter), Overdrev, Planter, Rødel, Rod (plantedel), Skovbryn, Solbær, Spiring (plante), Tokimbladede, Træ (organisme), Vækstform, Vintergrøn (botanik). Expand indeks (16 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Ny!!: Almindelig benved og Aarhus · Se mere »
Ahorn
Ahorn (Acer pseudoplatanus) er et stort, løvfældende træ med grove grene og håndlappede blade.
Ny!!: Almindelig benved og Ahorn · Se mere »
Almindelig brombær
Almindelig Brombær (Rubus plicatus) eller bare kaldet Brombær er en halvbusk, der i Danmark vokser i krat, hegn og åben skov.
Ny!!: Almindelig benved og Almindelig brombær · Se mere »
Almindelig gedeblad
Almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum) er en forveddet lian, der vokser i lysåbne skove.
Ny!!: Almindelig benved og Almindelig gedeblad · Se mere »
Almindelig hyld
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.
Ny!!: Almindelig benved og Almindelig hyld · Se mere »
Almindelig kvalkved
Almindelig Kvalkved (Viburnum opulus) - ofte blot kaldt Kvalkved - er en op til 5 meter høj busk, der vokser vildt i hegn, skov og krat.
Ny!!: Almindelig benved og Almindelig kvalkved · Se mere »
Almindelig vorterod
Almindelig Vorterod (Ficaria verna, tidligere Ranunculus ficaria) eller blot vorterod er en 10-30 cm høj urt med hårløse stængler med blade og endestillede blomster.
Ny!!: Almindelig benved og Almindelig vorterod · Se mere »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Ny!!: Almindelig benved og Anatolien · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Almindelig benved og Art · Se mere »
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Almindelig benved og Bark (plantedel) · Se mere »
Beder
Beder er en stationsby i Østjylland med 4.372 indbyggere (2012), beliggende i Beder Sogn.
Ny!!: Almindelig benved og Beder · Se mere »
Benved
Benved (Euonymus) er en planteslægt af løvfældende buske, der er udbredt med ca.
Ny!!: Almindelig benved og Benved · Se mere »
Benved-familien
Benved-familien (Celastraceae) er en stor familie af træer, buske og lianer med ca.
Ny!!: Almindelig benved og Benved-familien · Se mere »
Benved-ordenen
Benved-ordenen (Celastrales) er en lille orden med to familier.
Ny!!: Almindelig benved og Benved-ordenen · Se mere »
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Ny!!: Almindelig benved og Beskæring af planter · Se mere »
Bittersød natskygge
Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) er en klatrende halvbusk, der kan blive op til 2 meter høj.
Ny!!: Almindelig benved og Bittersød natskygge · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Almindelig benved og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Almindelig benved og Bladformer · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Almindelig benved og Bladrand · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Almindelig benved og Bladstilling · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Almindelig benved og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Almindelig benved og Blomstring (botanik) · Se mere »
Bredbladet dunhammer
Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) er en mellem 1 og 2,5 meter høj sumpplante, der vokser ved søer og vandløb.
Ny!!: Almindelig benved og Bredbladet dunhammer · Se mere »
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Ny!!: Almindelig benved og Busk · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Almindelig benved og Carl von Linné · Se mere »
Dagpragtstjerne
Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i fugtige, næringsrige skove.
Ny!!: Almindelig benved og Dagpragtstjerne · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Almindelig benved og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Almindelig benved og Dækfrøede planter · Se mere »
Drue-hyld
Druehyld (Sambucus racemosa), også skrevet Drue-Hyld, er en stor busk, der ligner alm. hyld, men har røde frugter, der sidder i en kegleformet stand.
Ny!!: Almindelig benved og Drue-hyld · Se mere »
Dunet gedeblad
Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum) er en op til 5 meter høj busk, der vokser i skove og krat.
Ny!!: Almindelig benved og Dunet gedeblad · Se mere »
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Ny!!: Almindelig benved og Etårsskud · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Almindelig benved og Europa · Se mere »
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Ny!!: Almindelig benved og Februar · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Almindelig benved og Frø (plantedel) · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Almindelig benved og Frugt · Se mere »
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Ny!!: Almindelig benved og Fuglekirsebær · Se mere »
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Ny!!: Almindelig benved og Gift · Se mere »
Gråpil
Gråpil (Salix cinerea), ofte skrevet grå-pil, er en op til 6 meter høj, opret busk, der i Danmark vokser i f.eks.
Ny!!: Almindelig benved og Gråpil · Se mere »
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Ny!!: Almindelig benved og Gren (plantedel) · Se mere »
Hårdførhed
Begrebet hårdførhed er dannet ud fra ordet hårdfør, som betyder modstandsdygtig.
Ny!!: Almindelig benved og Hårdførhed · Se mere »
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Ny!!: Almindelig benved og Høstfarve · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Almindelig benved og Jord · Se mere »
Juni
Juni er årets sjette måned.
Ny!!: Almindelig benved og Juni · Se mere »
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Ny!!: Almindelig benved og Kaukasus · Se mere »
Kæmpestar
Kæmpe-Star (Carex pendula) er et 60-180 cm højt halvgræs, der vokser i skove på leret bund.
Ny!!: Almindelig benved og Kæmpestar · Se mere »
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Ny!!: Almindelig benved og Knop (plantedel) · Se mere »
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Ny!!: Almindelig benved og Krat · Se mere »
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Ny!!: Almindelig benved og Læhegn · Se mere »
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Ny!!: Almindelig benved og Løvfældende · Se mere »
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ny!!: Almindelig benved og Maj · Se mere »
Mergel
Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land. Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10 % kalk.
Ny!!: Almindelig benved og Mergel · Se mere »
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Ny!!: Almindelig benved og Mineralrige · Se mere »
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Ny!!: Almindelig benved og Muld · Se mere »
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Ny!!: Almindelig benved og Naturskov · Se mere »
Nektar (planter)
Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.
Ny!!: Almindelig benved og Nektar (planter) · Se mere »
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Ny!!: Almindelig benved og Overdrev · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Almindelig benved og Planter · Se mere »
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Ny!!: Almindelig benved og Rødel · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Almindelig benved og Rod (plantedel) · Se mere »
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Ny!!: Almindelig benved og Skovbryn · Se mere »
Solbær
Solbær (Ribes nigrum) er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket i haver for sine bær, som også kaldes solbær.
Ny!!: Almindelig benved og Solbær · Se mere »
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Ny!!: Almindelig benved og Spiring (plante) · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Almindelig benved og Tokimbladede · Se mere »
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ny!!: Almindelig benved og Træ (organisme) · Se mere »
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ny!!: Almindelig benved og Vækstform · Se mere »
Vintergrøn (botanik)
En plante er vintergrøn, når den beholder de grønne blade vinteren over, men fælder dem i forbindelse med løvspring næste forår.
Ny!!: Almindelig benved og Vintergrøn (botanik) · Se mere »
Omdirigeringer her:
Almindelig Benved, Benved (Euonymus eurapaeus), Benved (Euonymus europaeus), Euonymus europaeus.
