Indholdsfortegnelse
74 relationer: Aktinobakterier, Aristoteles, Arkæer, Art, Autornavn, Bakterier, Carl von Linné, Charles Darwin, DNA-sekventering, Domæne (biologi), Entomologi, Eukaryoter, Evolution (biologi), Familie (biologi), Frugtanlæg, Fylogenetisk systematik, Gartner, International Code of Botanical Nomenclature, International Code of Zoological Nomenclature, Jan Swammerdam, John Ray, Kladistik, Klasse (biologi), Logik, Metafysik, Mikroskop, Monofyletisk gruppe, Morfologi (biologi), Nye Verden, Oldtidens Grækenland, Ontologi (filosofi), Oplysningstiden, Orden (biologi), Parafyletisk gruppe, Peder Sørensen (læge), Polyfyletisk gruppe, Prædikat, Række (biologi), Renæssancen, Retorik, Rige (biologi), Robert Hooke, Slægt (biologi), Species Plantarum, Stamme (plantedel), Substans, Systema Naturae, Systematik (biologi), Takson, Taksonomi, ... Expand indeks (24 mere) »
Aktinobakterier
Aktinobakterierne er en gruppe Gram-positive bakterier, der længe var anbragt sammen med svampene under det forældede navn aktinomyceter.
Se Biologisk klassifikation og Aktinobakterier
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Biologisk klassifikation og Aristoteles
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Se Biologisk klassifikation og Arkæer
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Biologisk klassifikation og Art
Autornavn
Autornavn er en angivelse af hvem, der har publiceret et botanisk eller zoologisk navn.
Se Biologisk klassifikation og Autornavn
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Biologisk klassifikation og Bakterier
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Biologisk klassifikation og Carl von Linné
Charles Darwin
Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.
Se Biologisk klassifikation og Charles Darwin
DNA-sekventering
DNA-sekvensering eller den mere benyttede form DNA-sekventering er aflæsning af den genetiske kode i et bestemt stykke DNA.
Se Biologisk klassifikation og DNA-sekventering
Domæne (biologi)
Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.
Se Biologisk klassifikation og Domæne (biologi)
Entomologi
Entomologi er den gren af zoologien, der beskæftiger sig med insekterne.
Se Biologisk klassifikation og Entomologi
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Biologisk klassifikation og Eukaryoter
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Biologisk klassifikation og Evolution (biologi)
Familie (biologi)
Familie er i biologien en enhed omfattende en eller flere slægter.
Se Biologisk klassifikation og Familie (biologi)
Frugtanlæg
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.
Se Biologisk klassifikation og Frugtanlæg
Fylogenetisk systematik
Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.
Se Biologisk klassifikation og Fylogenetisk systematik
Gartner
Her er produktionen af Rød-Gran kommet under glas. På den måde lærer væksthusgartnerbranchens og planteskoleerhvervets folk arbejdsmetoder fra hinanden. En gartner beskæftiger sig med planteproduktion samt pleje, pasning, rådgivning og udvikling af alle typer planter.
Se Biologisk klassifikation og Gartner
International Code of Botanical Nomenclature
L.'' (for Carl von Linné). Han beskrev planten første gang ud fra et fund i Lapland, publiceret i 1753. Den botaniske typeplante findes i Linnés oprindelige herbarium, som opbevares på Naturhistoriska Riksmuseet i Sverige. International Code of Botanical Nomenclature (ICBN) eller International codex for botanisk nomenklatur er det sæt af regler og anbefalinger, som drejer sig om den korrekte måde at lave de botaniske navne, man giver plantearterne.
Se Biologisk klassifikation og International Code of Botanical Nomenclature
International Code of Zoological Nomenclature
International Code of Zoological Nomenclature (ICZN) er en konvention for navngivning af dyregrupper såsom arter, slægter og familier.
Se Biologisk klassifikation og International Code of Zoological Nomenclature
Jan Swammerdam
Jan Swammerdam (12. februar 1637 i Amsterdam – smst. 17. februar 1680) var en hollandsk anatom og naturforsker.
Se Biologisk klassifikation og Jan Swammerdam
John Ray
John Ray (til 1670 John Wray, latin Rajus) (født 29. november 1627 i Black Notley i Essex, død 17. januar 1705 sammesteds) var en engelsk præst og naturvidenskabsmand, kendt som den engelske naturhistories fader.
Se Biologisk klassifikation og John Ray
Kladistik
Kladistik er den mest prominente af forskellige metoder til rekonstruktion af evolutionære slægtskaber mellem levende væsner.
Se Biologisk klassifikation og Kladistik
Klasse (biologi)
En klasse er i den biologiske systematik en kategori, der har lavere rang end række, men højere rang end orden.
Se Biologisk klassifikation og Klasse (biologi)
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Se Biologisk klassifikation og Logik
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Biologisk klassifikation og Metafysik
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Se Biologisk klassifikation og Mikroskop
Monofyletisk gruppe
Kladogram over en monofyletisk gruppe En monofyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe organismer, som indeholder alle efterkommerne af en stamform og ingen andre.
Se Biologisk klassifikation og Monofyletisk gruppe
Morfologi (biologi)
Linnés første klassificering af planterne.1. Blomsterbund2. Bægerblade3. Kronblade4. Støvdragere (hanlig del)5. Frugtanlæg (hunlig del) Morfologien (af græsk μορφή, morphé.
Se Biologisk klassifikation og Morfologi (biologi)
Nye Verden
Columbus’ landgang på Hispaniola. Begrebet Den Nye Verden er et af de mange begreber, som bliver brugt om Amerika, og til tider også om Australien og Oceanien.
Se Biologisk klassifikation og Nye Verden
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Biologisk klassifikation og Oldtidens Grækenland
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Se Biologisk klassifikation og Ontologi (filosofi)
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Biologisk klassifikation og Oplysningstiden
Orden (biologi)
En orden er en gruppe indenfor den biologiske systematik og en undergruppe til de biologiske klasser.
Se Biologisk klassifikation og Orden (biologi)
Parafyletisk gruppe
Kladogram over en parafyletisk gruppe En parafyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe organismer, som indeholder nogle, men ikke alle efterkommerne af en stamform.
Se Biologisk klassifikation og Parafyletisk gruppe
Peder Sørensen (læge)
Peder Sørensen eller Petrus Severinus (1540 eller 1542 i Ribe – 28. juli 1602 i København under pesten) var livlæge hos Frederik II og senere hos Christian IV.
Se Biologisk klassifikation og Peder Sørensen (læge)
Polyfyletisk gruppe
Kladogram over en polyfyletisk gruppe En polyfyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe organismer, som indeholder nogle, men ikke alle efterkommere af flere stamformer.
Se Biologisk klassifikation og Polyfyletisk gruppe
Prædikat
Prædikat har flere betydninger.
Se Biologisk klassifikation og Prædikat
Række (biologi)
Række (phylum, flertal phyla) er i biologien en taksonomisk kategori omfattende en eller flere klasser.
Se Biologisk klassifikation og Række (biologi)
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Biologisk klassifikation og Renæssancen
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Se Biologisk klassifikation og Retorik
Rige (biologi)
Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.
Se Biologisk klassifikation og Rige (biologi)
Robert Hooke
Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.
Se Biologisk klassifikation og Robert Hooke
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
Se Biologisk klassifikation og Slægt (biologi)
Species Plantarum
Species Plantarum er titlen på et 2-bindsværk af Carl von Linné, hvor han beskrev alle de plantearter, han kendte, og hvor han for første gang brugte et toleddet, botanisk navn for hver art.
Se Biologisk klassifikation og Species Plantarum
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Se Biologisk klassifikation og Stamme (plantedel)
Substans
Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.
Se Biologisk klassifikation og Substans
Systema Naturae
Systema Naturae var et af de største værker skrevet af den svenske botaniker, zoolog og læge Carolus Linnaeus (1707–1778) og indførte en ny navngivning af planter og dyr.
Se Biologisk klassifikation og Systema Naturae
Systematik (biologi)
Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning.
Se Biologisk klassifikation og Systematik (biologi)
Takson
En takson (flertal: taksa) er en gruppe af organismer, der af taksonomer betragtes som en enhed.
Se Biologisk klassifikation og Takson
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Se Biologisk klassifikation og Taksonomi
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Se Biologisk klassifikation og Thomas Aquinas
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Biologisk klassifikation og Træ (organisme)
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Se Biologisk klassifikation og Urt
Videnskabeligt artsnavn
Et videnskabeligt artsnavn, også kendt som latinsk navn, er en eksakt, videnskabelig betegnelse for en enkel biologisk art.
Se Biologisk klassifikation og Videnskabeligt artsnavn
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Se Biologisk klassifikation og Virus
Webprojektet livets træ
Tree of Life Web Project (Webprojektet Livets Træ) er et igangværende internetprojekt, der skal formidle viden om biodiversiteten og fylogenesen for livet på jorden.
Se Biologisk klassifikation og Webprojektet livets træ
William Harvey
William Harvey (født 1. april 1578 i Folkestone, England, død 3. juni 1657 i London, England) var en engelsk læge og anatom, der studerede blodets kredsløb og fandt ud af, at blodet cirkulerer i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen, og ikke arterierne, som man havde troet hidtil.
Se Biologisk klassifikation og William Harvey
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Biologisk klassifikation og 15. århundrede
1519
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1519 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1519
1583
---- Konge i Danmark: Frederik 2. – 1559-1588 ----.
Se Biologisk klassifikation og 1583
1603
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1603 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1603
1627
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1627 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1627
1652
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1652 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1652
1656
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1656 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1656
1705
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1705 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1705
1707
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1707 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1707
1708
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1708 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1708
1723
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1723 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1723
1735
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1735 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1735
1740'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne – 1740'erne – 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne År: 1740 1741 1742 1743 1744 1745 1746 1747 1748 1749 ---- Begivenheder.
Se Biologisk klassifikation og 1740'erne
1753
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1753 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1753
1758
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1758 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1758
1778
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1778 (tal).
Se Biologisk klassifikation og 1778
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Biologisk klassifikation og 19. århundrede