Indholdsfortegnelse
17 relationer: Areal, Elektrisk felt, Elektrisk ladning, Elektrisk strøm, Elektromagnetisme, Gauss' lov, Integration, Klassisk elektrodynamik, Konstant, Magnetfelt, Magnetisk flux, Maxwells ligninger, Normalvektor, Ortogonalitet, Skalar, Vakuumpermittiviteten, Vinkel.
- Elektrostatik
Areal
former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i.
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Elektrisk flux og Elektrisk felt
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Elektrisk flux og Elektrisk ladning
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Elektrisk flux og Elektrisk strøm
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Elektrisk flux og Elektromagnetisme
Gauss' lov
Gauss' lov udtrykker sammenhængen mellem elektrisk ladning og det elektriske felter, og den er en af Maxwells ligninger.
Se Elektrisk flux og Gauss' lov
Integration
Integration betyder at samle dele til en helhed.
Se Elektrisk flux og Integration
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Se Elektrisk flux og Klassisk elektrodynamik
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Se Elektrisk flux og Magnetfelt
Magnetisk flux
prikket med hvert enkelt overfladeelement giver det magnetiske flux. Magnetisk flux \Phi_B er det magnetiske felt \mathbf integreret over arealet på en flade S: Her er \text\mathbf en infinitesimalt arealelement, der peger vinkelret på overfladen.
Se Elektrisk flux og Magnetisk flux
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Se Elektrisk flux og Maxwells ligninger
Normalvektor
En normalvektor er en vektor, der er normal i forhold til en anden vektor.
Se Elektrisk flux og Normalvektor
Ortogonalitet
Ortogonalitet er et begreb med anvendelser indenfor matematik.
Se Elektrisk flux og Ortogonalitet
Skalar
Skalar kan henvise til.
Vakuumpermittiviteten
Vakuumpermittiviteten \varepsilon_0 er en fysisk konstant indenfor elektrostatikken, og beskriver den absolutte dielektriske permittivitet i vakuum.
Se Elektrisk flux og Vakuumpermittiviteten
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Se også
Elektrostatik
- Ampère-Maxwells lov
- André-Marie Ampère
- Antistatisk materiale
- Coulombs lov
- Elektrisk felt
- Elektrisk flux
- Elektrisk ladning
- Elektrisk potential
- Elektrostatik
- Elektrostatisk feltmeter
- Elektrostatisk generator
- Elektrostatisk induktion
- Elektrostatisk motor
- Faradays bur
- Gauss' lov
- Poisson-ligning
- Xerografi