Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Klassisk elektrodynamik

Indeks Klassisk elektrodynamik

Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.

Indholdsfortegnelse

  1. 34 relationer: Ampere, Belgien, Carl Friedrich Gauss, Coulomb, Coulombs lov, Differentialregning, Elektricitet, Elektrisk felt, Elektrisk ladning, Elektrisk strøm, Elektromagnetisk induktion, Elektromagnetisme, Elektromotorisk kraft, Elektrostatik, Flux, H.C. Ørsted, Isaac Newton, James Clerk Maxwell, Klassisk fysik, Kraft, Krydsprodukt, Kvanteelektrodynamik, Kvantefeltteori, Lorentzkraft, Magnetfelt, Magnetisme, Maxwells ligninger, Michael Faraday, Permeabilitet (elektromagnetisme), Permittivitet, SI-systemet, Skalarprodukt, Vektor (geometri), 19. århundrede.

Ampere

Illustration af den hidtidige definitionen af ampere En ampere (symbol A) er i fysikken et mål for elektrisk strøm.

Se Klassisk elektrodynamik og Ampere

Belgien

Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.

Se Klassisk elektrodynamik og Belgien

Carl Friedrich Gauss

Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.

Se Klassisk elektrodynamik og Carl Friedrich Gauss

Coulomb

Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.

Se Klassisk elektrodynamik og Coulomb

Coulombs lov

Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.

Se Klassisk elektrodynamik og Coulombs lov

Differentialregning

tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).

Se Klassisk elektrodynamik og Differentialregning

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Se Klassisk elektrodynamik og Elektricitet

Elektrisk felt

punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.

Se Klassisk elektrodynamik og Elektrisk felt

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Klassisk elektrodynamik og Elektrisk ladning

Elektrisk strøm

Elektrisk strøm er pr.

Se Klassisk elektrodynamik og Elektrisk strøm

Elektromagnetisk induktion

Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.

Se Klassisk elektrodynamik og Elektromagnetisk induktion

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.

Se Klassisk elektrodynamik og Elektromagnetisme

Elektromotorisk kraft

Elektromotorisk kraft (forkortes emk, symbol ℰ) er det, der driver strømmen i et elektronisk kredsløb.

Se Klassisk elektrodynamik og Elektromotorisk kraft

Elektrostatik

Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.

Se Klassisk elektrodynamik og Elektrostatik

Flux

Flux (latin fluxus betyder flydende eller strømmende) er i fysik et mål for en strøm af noget gennem en valgt flade og fladeorientering.

Se Klassisk elektrodynamik og Flux

H.C. Ørsted

Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.

Se Klassisk elektrodynamik og H.C. Ørsted

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Se Klassisk elektrodynamik og Isaac Newton

James Clerk Maxwell

James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.

Se Klassisk elektrodynamik og James Clerk Maxwell

Klassisk fysik

En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.

Se Klassisk elektrodynamik og Klassisk fysik

Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Se Klassisk elektrodynamik og Kraft

Krydsprodukt

Inden for matematikken, mere specifikt lineær algebra og vektorregning, defineres krydsproduktet (også kaldet vektorproduktet) mellem to tre-dimensionale vektorer \vec.

Se Klassisk elektrodynamik og Krydsprodukt

Kvanteelektrodynamik

Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.

Se Klassisk elektrodynamik og Kvanteelektrodynamik

Kvantefeltteori

En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.

Se Klassisk elektrodynamik og Kvantefeltteori

Lorentzkraft

Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.

Se Klassisk elektrodynamik og Lorentzkraft

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Klassisk elektrodynamik og Magnetfelt

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Se Klassisk elektrodynamik og Magnetisme

Maxwells ligninger

Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.

Se Klassisk elektrodynamik og Maxwells ligninger

Michael Faraday

Michael Faraday (født 22. september 1791, død 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme.

Se Klassisk elektrodynamik og Michael Faraday

Permeabilitet (elektromagnetisme)

Ferromagnetiske materialer, permeabilitet \mu_\textf. Magnetisk permeabilitet ("gennemtrængelighed") betegner inden for elektromagnetisme et mål for et materiales evne til at danne et magnetfelt inde i materialet selv og beskriver sammenhængen mellem den magnetiske feltstyrke \mathbf og den magnetiske flukstæthed \mathbf.

Se Klassisk elektrodynamik og Permeabilitet (elektromagnetisme)

Permittivitet

Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.

Se Klassisk elektrodynamik og Permittivitet

SI-systemet

Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).

Se Klassisk elektrodynamik og SI-systemet

Skalarprodukt

Skalarprodukt eller prikprodukt er et begreb inden for matematikken, nærmere betegnet vektormatematik, og er et specialtilfælde af matrixproduktet.

Se Klassisk elektrodynamik og Skalarprodukt

Vektor (geometri)

En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.

Se Klassisk elektrodynamik og Vektor (geometri)

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Klassisk elektrodynamik og 19. århundrede

Også kendt som Elektrodynamik, Elektrodynamisk, Elektrondynamik, Klassisk elektromagnetisme, Klassiske elektromagnetisme.