Indholdsfortegnelse
34 relationer: Ampere, Belgien, Carl Friedrich Gauss, Coulomb, Coulombs lov, Differentialregning, Elektricitet, Elektrisk felt, Elektrisk ladning, Elektrisk strøm, Elektromagnetisk induktion, Elektromagnetisme, Elektromotorisk kraft, Elektrostatik, Flux, H.C. Ørsted, Isaac Newton, James Clerk Maxwell, Klassisk fysik, Kraft, Krydsprodukt, Kvanteelektrodynamik, Kvantefeltteori, Lorentzkraft, Magnetfelt, Magnetisme, Maxwells ligninger, Michael Faraday, Permeabilitet (elektromagnetisme), Permittivitet, SI-systemet, Skalarprodukt, Vektor (geometri), 19. århundrede.
Ampere
Illustration af den hidtidige definitionen af ampere En ampere (symbol A) er i fysikken et mål for elektrisk strøm.
Se Klassisk elektrodynamik og Ampere
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Se Klassisk elektrodynamik og Belgien
Carl Friedrich Gauss
Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.
Se Klassisk elektrodynamik og Carl Friedrich Gauss
Coulomb
Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.
Se Klassisk elektrodynamik og Coulomb
Coulombs lov
Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.
Se Klassisk elektrodynamik og Coulombs lov
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Se Klassisk elektrodynamik og Differentialregning
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Klassisk elektrodynamik og Elektricitet
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Klassisk elektrodynamik og Elektrisk felt
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Klassisk elektrodynamik og Elektrisk ladning
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Klassisk elektrodynamik og Elektrisk strøm
Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.
Se Klassisk elektrodynamik og Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Klassisk elektrodynamik og Elektromagnetisme
Elektromotorisk kraft
Elektromotorisk kraft (forkortes emk, symbol ℰ) er det, der driver strømmen i et elektronisk kredsløb.
Se Klassisk elektrodynamik og Elektromotorisk kraft
Elektrostatik
Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.
Se Klassisk elektrodynamik og Elektrostatik
Flux
Flux (latin fluxus betyder flydende eller strømmende) er i fysik et mål for en strøm af noget gennem en valgt flade og fladeorientering.
Se Klassisk elektrodynamik og Flux
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Se Klassisk elektrodynamik og H.C. Ørsted
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Klassisk elektrodynamik og Isaac Newton
James Clerk Maxwell
James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.
Se Klassisk elektrodynamik og James Clerk Maxwell
Klassisk fysik
En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.
Se Klassisk elektrodynamik og Klassisk fysik
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Se Klassisk elektrodynamik og Kraft
Krydsprodukt
Inden for matematikken, mere specifikt lineær algebra og vektorregning, defineres krydsproduktet (også kaldet vektorproduktet) mellem to tre-dimensionale vektorer \vec.
Se Klassisk elektrodynamik og Krydsprodukt
Kvanteelektrodynamik
Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.
Se Klassisk elektrodynamik og Kvanteelektrodynamik
Kvantefeltteori
En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.
Se Klassisk elektrodynamik og Kvantefeltteori
Lorentzkraft
Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.
Se Klassisk elektrodynamik og Lorentzkraft
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Se Klassisk elektrodynamik og Magnetfelt
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Se Klassisk elektrodynamik og Magnetisme
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Se Klassisk elektrodynamik og Maxwells ligninger
Michael Faraday
Michael Faraday (født 22. september 1791, død 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme.
Se Klassisk elektrodynamik og Michael Faraday
Permeabilitet (elektromagnetisme)
Ferromagnetiske materialer, permeabilitet \mu_\textf. Magnetisk permeabilitet ("gennemtrængelighed") betegner inden for elektromagnetisme et mål for et materiales evne til at danne et magnetfelt inde i materialet selv og beskriver sammenhængen mellem den magnetiske feltstyrke \mathbf og den magnetiske flukstæthed \mathbf.
Se Klassisk elektrodynamik og Permeabilitet (elektromagnetisme)
Permittivitet
Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.
Se Klassisk elektrodynamik og Permittivitet
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Klassisk elektrodynamik og SI-systemet
Skalarprodukt
Skalarprodukt eller prikprodukt er et begreb inden for matematikken, nærmere betegnet vektormatematik, og er et specialtilfælde af matrixproduktet.
Se Klassisk elektrodynamik og Skalarprodukt
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Se Klassisk elektrodynamik og Vektor (geometri)
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Klassisk elektrodynamik og 19. århundrede
Også kendt som Elektrodynamik, Elektrodynamisk, Elektrondynamik, Klassisk elektromagnetisme, Klassiske elektromagnetisme.