Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Foderesparsette

Indeks Foderesparsette

Foderesparsette (Onobrychis viciifolia) eller blot Esparsette er en 30-60 cm lang urt, der dyrkes i Danmark og også findes på skrænter og i vejkanter.

Indholdsfortegnelse

  1. 64 relationer: Aksærenpris, Anatolien, Art, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakkestilkaks, Bakketidsel, Bælgfrugt, Biotop, Biplante, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Centraleuropa, Cypresvortemælk, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Engrottehale, Esparsette, Europa, Februar, Frankrig, Frø (plantedel), Frugt, Giovanni Antonio Scopoli, Græsk (sprog), Høje Møn, Humus, Jord, Juni, Kalk, Karteusernellike, Klase, Knoldet mjødurt, Kreatur, Kronblad, Latin, Lublin, Maj, Markbynke, Naturaliseret, Nektar (planter), Neologisme, Pælerod, Planter, Polen, ... Expand indeks (14 mere) »

Aksærenpris

Aksærenpris (Veronica spicata), ofte skrevet aks-ærenpris, er en 10-40 cm høj urt, der i Danmark vokser på kalkrig bund på skrænter og overdrev.

Se Foderesparsette og Aksærenpris

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Foderesparsette og Anatolien

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Foderesparsette og Art

Ærteblomst-familien

Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.

Se Foderesparsette og Ærteblomst-familien

Ærteblomst-ordenen

Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.

Se Foderesparsette og Ærteblomst-ordenen

Bakkestilkaks

Bakkestilkaks (Brachypodium pinnatum), også skrevet Bakke-Stilkaks, er en 45-100 cm høj græsart, der vokser på tørre bakker og skrænter.

Se Foderesparsette og Bakkestilkaks

Bakketidsel

Bakketidsel (Carlina vulgaris) er en 10-50 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Foderesparsette og Bakketidsel

Bælgfrugt

Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).

Se Foderesparsette og Bælgfrugt

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Foderesparsette og Biotop

Biplante

Aspargesplantens lille blomst giver god næring til bierne. Biplanter er planter, som er af betydning for biavlen, typisk fordi de har megen pollen eller megen nektar, eller fordi de blomstrer på et tidspunkt, hvor bierne ikke kan finde så meget nektar andre steder.

Se Foderesparsette og Biplante

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Foderesparsette og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Foderesparsette og Bladformer

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Foderesparsette og Bladstilling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Foderesparsette og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Foderesparsette og Blomstring (botanik)

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Se Foderesparsette og Botaniske fagudtryk

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se Foderesparsette og Centraleuropa

Cypresvortemælk

Cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias), ofte skrevet cypres-vortemælk, er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser langs veje og nær bebyggelse.

Se Foderesparsette og Cypresvortemælk

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Foderesparsette og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Foderesparsette og Dækfrøede planter

Dunet vejbred

Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.

Se Foderesparsette og Dunet vejbred

Engrottehale

Engrottehale (Phleum pratense), ofte skrevet eng-rottehale, er et 20-120 cm højt græs, der vokser på fx enge og i vejkanter.

Se Foderesparsette og Engrottehale

Esparsette

Esparsette (Onobrychis) er en slægt med ca.

Se Foderesparsette og Esparsette

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Foderesparsette og Europa

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Foderesparsette og Februar

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Foderesparsette og Frankrig

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Foderesparsette og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Foderesparsette og Frugt

Giovanni Antonio Scopoli

Giovanni Antonio Scopoli (latiniset Johannes Antonius Scopoli; født 3. juni 1723 i Cavalese i Val di Fiemme i Tirol, død 8. maj 1788 i Pavia) var en læge og naturhistoriker fra Tyrol.

Se Foderesparsette og Giovanni Antonio Scopoli

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Foderesparsette og Græsk (sprog)

Høje Møn

Bjergene i den sydlige del af Høje Møn, hvis skove ses i baggrunden Høje Møn er det østligste og hovedsageligt skovbevoksede område af Møn, hvor man længst mod øst finder Møns Klint.

Se Foderesparsette og Høje Møn

Humus

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.

Se Foderesparsette og Humus

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Foderesparsette og Jord

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Foderesparsette og Juni

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Foderesparsette og Kalk

Karteusernellike

Karteusernellike (Dianthus carthusianorum), ofte skrevet karteuser-nellike, er en staude med en spinkel, opret eller opstigende vækst.

Se Foderesparsette og Karteusernellike

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Se Foderesparsette og Klase

Knoldet mjødurt

Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.

Se Foderesparsette og Knoldet mjødurt

Kreatur

Et kreatur er et stykke tamkvæg, altså en ko, tyr eller anden okse, der holdes som husdyr.

Se Foderesparsette og Kreatur

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Foderesparsette og Kronblad

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Foderesparsette og Latin

Lublin

Lublin (Liublinas, לובלין,, Люблін) er med indbyggere den niendestørste by i Polen og hovedstaden i voivodskabet lubelskie med en befolkning på 350.392(2009).

Se Foderesparsette og Lublin

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Foderesparsette og Maj

Markbynke

Markbynke (Artemisia campestris), ofte skrevet mark-bynke, er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.

Se Foderesparsette og Markbynke

Naturaliseret

Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.

Se Foderesparsette og Naturaliseret

Nektar (planter)

Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.

Se Foderesparsette og Nektar (planter)

Neologisme

En neologisme (eller Sproglig nydannelse) er et nyt ord, som er skabt ud fra ord eller orddele, der ikke tidligere har været brugt sammen og som ikke er blevet bredt accepteret i sproget.

Se Foderesparsette og Neologisme

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Se Foderesparsette og Pælerod

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Foderesparsette og Planter

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Foderesparsette og Polen

Pore (jord)

Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.

Se Foderesparsette og Pore (jord)

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Foderesparsette og Protein

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Foderesparsette og Rod (plantedel)

Rundbælg (art)

Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.

Se Foderesparsette og Rundbælg (art)

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Foderesparsette og Staude

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Foderesparsette og Stængel

Steppebed

Blomstrende steppe ved Lange Lacke, Burgenland, Østrig. På billedet ses Aks-Ærenpris (slanke, blå spir), Prikbladet Perikon (gule blomster i løse stande), Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster i tæpper) og Dunet Vejbred (lyserøde spir over brede blade) - foruden mange forskellige græsser.

Se Foderesparsette og Steppebed

Stor knopurt

Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.

Se Foderesparsette og Stor knopurt

Tempereret klima

Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.

Se Foderesparsette og Tempereret klima

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Foderesparsette og Tokimbladede

Uligefinnet

Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.

Se Foderesparsette og Uligefinnet

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Foderesparsette og Urt

Vild løg

Vild løg (Allium oleraceum) er en 50-60 cm høj, flerårig løgvækst med oprette skud og hvide, grønlige eller røde blomster.

Se Foderesparsette og Vild løg

Voldtimian (art)

Voldtimian (Acinos arvensis) er en enårig eller kortlevende flerårig urt med en 5-40 cm lav, pudeformet vækst.

Se Foderesparsette og Voldtimian (art)

Også kendt som Foder-Esparsette, Onobrychis viciifolia.

, Pore (jord), Protein, Rod (plantedel), Rundbælg (art), Staude, Stængel, Steppebed, Stor knopurt, Tempereret klima, Tokimbladede, Uligefinnet, Urt, Vild løg, Voldtimian (art).