Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fysiologisk brændværdi

Indeks Fysiologisk brændværdi

Fysiologisk brændværdi (eng. physiological fuel value) er et mål for, hvor meget energi en bestemt mængde af en fødevare bidrager med i det menneskelige legeme til opvarmning, bevægelse og vedligeholdelse af væv.

Indholdsfortegnelse

  1. 19 relationer: Afføring, Brændværdi, Den Europæiske Union, Energi, Ernæring, Iltning, Kalorimeter, Kropstemperatur, Kulhydrat, Kvælstof, Lipid, Mad, Masse (fysik), Menneske, Næringsstof (fødemiddel), Protein, Statistik, Urin, Urinstof.

  2. Ernæring

Afføring

Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces.

Se Fysiologisk brændværdi og Afføring

Brændværdi

Brændværdi defineres som den varme, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af en enhed af et brændbart stof.

Se Fysiologisk brændværdi og Brændværdi

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Fysiologisk brændværdi og Den Europæiske Union

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Fysiologisk brændværdi og Energi

Ernæring

Ernæring er processen der forsyner celler og organismer med de nødvendige materialer til livets opretholdelse.

Se Fysiologisk brændværdi og Ernæring

Iltning

Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.

Se Fysiologisk brændværdi og Iltning

Kalorimeter

Simpelt kalorimeter1. Termometer2. Anordning til antænding3. 4. Indre beholder 5. Ydre beholder6. Isolerende fødder Med et kalorimeter måler man hvor meget varme der frigøres/optages ved en kemisk reaktion hvorved entalpiændringen for den pågældende reaktion kan bestemmes.

Se Fysiologisk brændværdi og Kalorimeter

Kropstemperatur

Den normale kropstemperatur, eller rettere kropskernetemperatur, ligger hos mennesker på 37°C (mellem 36.4 og 37.1 °C).

Se Fysiologisk brændværdi og Kropstemperatur

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Fysiologisk brændværdi og Kulhydrat

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Fysiologisk brændværdi og Kvælstof

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se Fysiologisk brændværdi og Lipid

Mad

Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.

Se Fysiologisk brændværdi og Mad

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Fysiologisk brændværdi og Masse (fysik)

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Fysiologisk brændværdi og Menneske

Næringsstof (fødemiddel)

En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.

Se Fysiologisk brændværdi og Næringsstof (fødemiddel)

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Fysiologisk brændværdi og Protein

Statistik

Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.

Se Fysiologisk brændværdi og Statistik

Urin

En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.

Se Fysiologisk brændværdi og Urin

Urinstof

Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.

Se Fysiologisk brændværdi og Urinstof

Se også

Ernæring