Hurtigere adgang end browser!
32 relationer: Aerob organisme, Afføring, Anaerobisk organisme, Ærteblomst-familien, Bark (plantedel), Biodiversitet, Blad (plantedel), Blomst, Brændværdi, C/N-forhold, Carbon, Energi, Fermentering, Fjer, Frø (plantedel), Havechampignon, Hår, Højmose, Humus, Ilt, Kompostering, Kvælstof, Nedbrydere, Organisk materiale, Organisme, Papir, Polyvinylchlorid, Regnorme, Sten og jordtyper, Træ (organisme), Urt, Vedplanter.
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten. 3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset. 4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer. 5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset. Aerob (af græsk: aer.
Ny!!: Førne og Aerob organisme · Se mere »
Afføring
Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces. Da situationen er almenmenneskelig, men alligevel tabubelagt, har den fremkaldt en lang række finere omskrivninger, som mere eller mindre knytter sig til barnesprog. På den anden side findes der en mindst lige så lang række udtryk på slang og i vulgærsprog, som dels kan misbruges om situationen, og dels kan bruges nedsættende om helt andre ting. Således misbruges ordene ofte til at tiltegne noget en negativ betydning. Det er værd at bemærke, at afføring i sig selv er én af de nævnte omskrivninger. På gammelt nordisk hed processen skita (.
Ny!!: Førne og Afføring · Se mere »
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Ny!!: Førne og Anaerobisk organisme · Se mere »
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ny!!: Førne og Ærteblomst-familien · Se mere »
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Førne og Bark (plantedel) · Se mere »
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Ny!!: Førne og Biodiversitet · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Førne og Blad (plantedel) · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Førne og Blomst · Se mere »
Brændværdi
Brændværdi defineres som den varme, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af en enhed af et brændbart stof.
Ny!!: Førne og Brændværdi · Se mere »
C/N-forhold
C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).
Ny!!: Førne og C/N-forhold · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Førne og Carbon · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Førne og Energi · Se mere »
Fermentering
Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.
Ny!!: Førne og Fermentering · Se mere »
Fjer
'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.
Ny!!: Førne og Fjer · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Førne og Frø (plantedel) · Se mere »
Havechampignon
Have-Champignon (Agaricus bisporus) er en almindelig svamp, der ofte benyttes som tilbehør i forarbejdede madvarer eller i salater.
Ny!!: Førne og Havechampignon · Se mere »
Hår
Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.
Ny!!: Førne og Hår · Se mere »
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Ny!!: Førne og Højmose · Se mere »
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Ny!!: Førne og Humus · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Førne og Ilt · Se mere »
Kompostering
Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.
Ny!!: Førne og Kompostering · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Førne og Kvælstof · Se mere »
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl. førne).
Ny!!: Førne og Nedbrydere · Se mere »
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Ny!!: Førne og Organisk materiale · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Førne og Organisme · Se mere »
Papir
papirark toiletpapir Papir er et fladt materiale, der kan anvendes til skrivning, trykning af aviser, tidsskrifter, bøger osv.
Ny!!: Førne og Papir · Se mere »
Polyvinylchlorid
PVC-molekyle Polyvinylchlorid, forkortet PVC og i daglig tale ofte vinyl, er en polymer af klorethen, vinylklorid, ClHC.
Ny!!: Førne og Polyvinylchlorid · Se mere »
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Ny!!: Førne og Regnorme · Se mere »
Sten og jordtyper
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Førne og Sten og jordtyper · Se mere »
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ny!!: Førne og Træ (organisme) · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Førne og Urt · Se mere »
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Ny!!: Førne og Vedplanter · Se mere »
Omdirigeringer her:
Førn.
