Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Førne

Indeks Førne

Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Aerob organisme, Afføring, Anaerobisk organisme, Ærteblomst-familien, Bark (plantedel), Biodiversitet, Blad (plantedel), Blomst, Brændværdi, C/N-forhold, Carbon, Energi, Fermentering, Fjer, Frø (plantedel), Havechampignon, Hår, Højmose, Humus, Ilt, Kompostering, Kvælstof, Nedbrydere, Organisk materiale, Organisme, Papir, Polyvinylchlorid, Regnorme, Træ (organisme), Urt, Vedplanter.

  2. Økologi
  3. Habitat

Aerob organisme

Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.

Se Førne og Aerob organisme

Afføring

Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces.

Se Førne og Afføring

Anaerobisk organisme

Anaerob kommer af græsk an.

Se Førne og Anaerobisk organisme

Ærteblomst-familien

Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.

Se Førne og Ærteblomst-familien

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Førne og Bark (plantedel)

Biodiversitet

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.

Se Førne og Biodiversitet

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Førne og Blad (plantedel)

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Førne og Blomst

Brændværdi

Brændværdi defineres som den varme, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af en enhed af et brændbart stof.

Se Førne og Brændværdi

C/N-forhold

C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).

Se Førne og C/N-forhold

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Førne og Carbon

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Førne og Energi

Fermentering

Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.

Se Førne og Fermentering

Fjer

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.

Se Førne og Fjer

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Førne og Frø (plantedel)

Havechampignon

Have-Champignon (Agaricus bisporus) er en almindelig svamp, der ofte benyttes som tilbehør i forarbejdede madvarer eller i salater.

Se Førne og Havechampignon

Hår

Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.

Se Førne og Hår

Højmose

Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.

Se Førne og Højmose

Humus

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.

Se Førne og Humus

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Førne og Ilt

Kompostering

Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.

Se Førne og Kompostering

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Førne og Kvælstof

Nedbrydere

træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.

Se Førne og Nedbrydere

Organisk materiale

Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.

Se Førne og Organisk materiale

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Førne og Organisme

Papir

papirark toiletpapir Papir er et fladt materiale, der kan anvendes til skrivning, trykning af aviser, tidsskrifter, bøger osv.

Se Førne og Papir

Polyvinylchlorid

PVC-molekyle Polyvinylchlorid, forkortet PVC og i daglig tale ofte vinyl, er en polymer af klorethen, vinylklorid, ClHC.

Se Førne og Polyvinylchlorid

Regnorme

Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.

Se Førne og Regnorme

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Førne og Træ (organisme)

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Førne og Urt

Vedplanter

En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.

Se Førne og Vedplanter

Se også

Økologi

Habitat

Også kendt som Førn.