Indholdsfortegnelse
12 relationer: Akse, Andromedagalaksen, Galakse, Grammofonplade, Interstellar sky, Keplers love, Planet, Skive, Solen, Solsystemet, Sort hul, Stjerne.
- Astrofysik
- Fysik udover standardmodellen
- Rotation
Akse
En akse er en ret linje og kan henvise til flere artikler i forskellige emneområder:; I matematik:; I videnskab:; I arkitektur:; I politik: Kategori:Grafer sl:Os vrtenja.
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Se Galakserotation og Andromedagalaksen
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Grammofonplade
thumb En grammofonplade indeholder et lagret lydsignal (fonogram) og afspilles på en grammofon.
Se Galakserotation og Grammofonplade
Interstellar sky
ESO En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum.
Se Galakserotation og Interstellar sky
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Galakserotation og Keplers love
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Skive
Skive er en by i Midtjylland ved halvøen Salling nær Karup Ås udløb i Limfjorden.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Galakserotation og Solsystemet
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Galakserotation og Sort hul
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se også
Astrofysik
- Astrofysik
- Begivenhedshorisont
- Chandrasekhar-grænsen
- Comptonspredning
- Degenereret stof
- Differentiel rotation
- Galakserotation
- Grafisk tidslinje for Big Bang
- Gravitationslinseeffekt
- Hydrostatisk ligevægt
- Kavli-prisen
- Kosmisk baggrundsstråling
- Luminositet
- Metallicitet (astrofysik)
- Neutronium
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Plasma
- Sortlegeme
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
Fysik udover standardmodellen
- Galakserotation
- Laboratori Nazionali del Gran Sasso
- Large Hadron Collider
- Mørkt stof
- Strengteori
- Tevatron
Rotation
- Centrifugalkraft
- Centripetalkraft
- Corioliseffekten
- Differentiel rotation
- Drejningsmoment
- Galakserotation
- Hvirvel
- Impulsmoment
- Inertimoment
- Jævn cirkelbevægelse
- Jordens rotation
- Karruseldør
- Rotation
- Rotationsmekanik
- Vinkelacceleration
- Vinkelaccelerationskraft
- Yoyo
Også kendt som Galakse rotationskurve.