Indholdsfortegnelse
27 relationer: Ækvator, Breddekreds, Centrifugalkraft, Drejningsmoment, Ellipse (geometri), Galakse, Gaskæmpe, Himmellegeme, Isaac Newton, Jan Hendrik Oort, Jordens kerne, Jordens magnetfelt, Kappe (geologi), Keplers love, Mørkt stof, Newtonsk gravitation, Planet, Pol (geografisk), Radius, Rotation, Saturn, Solen, Solsystemet, Spænding (mekanik), Stjerne, Universelle gravitationskonstant, Vinkelhastighed.
- Astrofysik
- Rotation
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Se Differentiel rotation og Ækvator
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Se Differentiel rotation og Breddekreds
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Se Differentiel rotation og Centrifugalkraft
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Se Differentiel rotation og Drejningsmoment
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Differentiel rotation og Ellipse (geometri)
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Se Differentiel rotation og Galakse
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Se Differentiel rotation og Gaskæmpe
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Differentiel rotation og Himmellegeme
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Differentiel rotation og Isaac Newton
Jan Hendrik Oort
Jan Hendrik Oort (født 28. april 1900 i Franeker, død 5. november 1992 i Leiden) var en hollandsk astronom, professor og direktør for observatoriet i Leiden fra 1945-70.
Se Differentiel rotation og Jan Hendrik Oort
Jordens kerne
Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.
Se Differentiel rotation og Jordens kerne
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Differentiel rotation og Jordens magnetfelt
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Se Differentiel rotation og Kappe (geologi)
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Se Differentiel rotation og Keplers love
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Se Differentiel rotation og Mørkt stof
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Differentiel rotation og Newtonsk gravitation
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Differentiel rotation og Planet
Pol (geografisk)
En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).
Se Differentiel rotation og Pol (geografisk)
Radius
Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.
Se Differentiel rotation og Radius
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Se Differentiel rotation og Rotation
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Se Differentiel rotation og Saturn
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Differentiel rotation og Solen
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Differentiel rotation og Solsystemet
Spænding (mekanik)
Mekanisk spænding (eng. stress) er en størrelse, som i mekanikken er den gennemsnitlig kraft per arealenhed.
Se Differentiel rotation og Spænding (mekanik)
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Differentiel rotation og Stjerne
Universelle gravitationskonstant
Den universelle gravitationskonstant angives oftest blot med bogstavet G. Konstanten er ikke helt præcist fastlagt, men den for tiden (2019 JUL) bedste værdi er: Konstanten indgår i både Newtonsk gravitation og den generelle relativitetsteori.
Se Differentiel rotation og Universelle gravitationskonstant
Vinkelhastighed
Vinkelhastighed illustreret. Figuren roterer halvanden gang på 5,4 sekunder. Vinkelhastighed (også radianhastighed, vinkelfrekvens eller radianfrekvens) er for et legeme som roterer om en akse den vinkel, som legemet drejer sig i en tidsenhed.
Se Differentiel rotation og Vinkelhastighed
Se også
Astrofysik
- Astrofysik
- Begivenhedshorisont
- Chandrasekhar-grænsen
- Comptonspredning
- Degenereret stof
- Differentiel rotation
- Galakserotation
- Grafisk tidslinje for Big Bang
- Gravitationslinseeffekt
- Hydrostatisk ligevægt
- Kavli-prisen
- Kosmisk baggrundsstråling
- Luminositet
- Metallicitet (astrofysik)
- Neutronium
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Plasma
- Sortlegeme
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
Rotation
- Centrifugalkraft
- Centripetalkraft
- Corioliseffekten
- Differentiel rotation
- Drejningsmoment
- Galakserotation
- Hvirvel
- Impulsmoment
- Inertimoment
- Jævn cirkelbevægelse
- Jordens rotation
- Karruseldør
- Rotation
- Rotationsmekanik
- Vinkelacceleration
- Vinkelaccelerationskraft
- Yoyo