Indholdsfortegnelse
16 relationer: Annum, Astrofysik, Atomkerne, Grundstof, Isotop, Jern, Kulstof 14-datering, Metallicitet (astrofysik), Neutron, Radioaktivitet, Solen, Stjernenukleosyntese, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Supernova, Thorium, Uran.
- Astrofysik
- Kernefysik
Annum
Annum er en latinsk betegnelse for år og bruges primært som en tidsenhed betegnet ved bogstavet a. Systemet Unified Code for Units of Measure skelner mellem forskellige definitioner af et år på følgende måde.
Se Nukleokosmokronologi og Annum
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Se Nukleokosmokronologi og Astrofysik
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Nukleokosmokronologi og Atomkerne
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Nukleokosmokronologi og Grundstof
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Se Nukleokosmokronologi og Isotop
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Nukleokosmokronologi og Jern
Kulstof 14-datering
Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.
Se Nukleokosmokronologi og Kulstof 14-datering
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Nukleokosmokronologi og Metallicitet (astrofysik)
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Se Nukleokosmokronologi og Neutron
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Nukleokosmokronologi og Radioaktivitet
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Nukleokosmokronologi og Solen
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Nukleokosmokronologi og Stjernenukleosyntese
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Nukleokosmokronologi og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Nukleokosmokronologi og Supernova
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Se Nukleokosmokronologi og Thorium
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Se Nukleokosmokronologi og Uran
Se også
Astrofysik
- Astrofysik
- Begivenhedshorisont
- Chandrasekhar-grænsen
- Comptonspredning
- Degenereret stof
- Differentiel rotation
- Galakserotation
- Grafisk tidslinje for Big Bang
- Gravitationslinseeffekt
- Hydrostatisk ligevægt
- Kavli-prisen
- Kosmisk baggrundsstråling
- Luminositet
- Metallicitet (astrofysik)
- Neutronium
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Plasma
- Sortlegeme
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
Kernefysik
- Alfahenfald
- Atomkerne
- Atomnummer
- Betahenfald
- Bindingsenergi
- Brændværdi
- Copernicium
- Elektronindfangning
- Emissionsspektrum
- European Spallation Source
- Fissilt materiale
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Hadron
- Henfaldsprodukt
- Hyperpolarisering (spin)
- Intern konversion
- Isotop
- Kernefusion
- Kernefysik
- Kernefysisk bindingsenergi
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kold fusion
- Neutronemission
- Nuklear isomer
- Nuklear kædereaktion
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Nuklid
- Pardannelse
- Paritet (fysik)
- Radionuklid
- Spredning (fysik)
- Stærk kernekraft
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Syntetisk grundstof
- Transuraner