Indholdsfortegnelse
15 relationer: Atomkerne, Brint, Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronskal, Elektronvolt, Energiniveau, Foton, Komprimering, Kvantemekanik, Neutron, Neutronstjerne, Proton, Sort hul.
- Astrofysik
- Stoffaser
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Degenereret stof og Atomkerne
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Degenereret stof og Elektricitet
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Degenereret stof og Elektrisk ladning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Degenereret stof og Elektron
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Se Degenereret stof og Elektronskal
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Se Degenereret stof og Elektronvolt
Energiniveau
I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.
Se Degenereret stof og Energiniveau
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Komprimering
Ordet komprimering eller kompression har flere betydninger.
Se Degenereret stof og Komprimering
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Degenereret stof og Kvantemekanik
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Se Degenereret stof og Neutron
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Degenereret stof og Neutronstjerne
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Degenereret stof og Sort hul
Se også
Astrofysik
- Astrofysik
- Begivenhedshorisont
- Chandrasekhar-grænsen
- Comptonspredning
- Degenereret stof
- Differentiel rotation
- Galakserotation
- Grafisk tidslinje for Big Bang
- Gravitationslinseeffekt
- Hydrostatisk ligevægt
- Kavli-prisen
- Kosmisk baggrundsstråling
- Luminositet
- Metallicitet (astrofysik)
- Neutronium
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Plasma
- Sortlegeme
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
Stoffaser
- Aggregattilstand
- Amorf
- Bose-Einstein-kondensat
- Degenereret stof
- Fase (stof)
- Fast form
- Fermionisk kondensat
- Flydende krystal
- Gas
- Metallisk hydrogen
- Plasma
- Superkritisk væske
- Superleder
- Væske
Også kendt som Degeneret stof.