Hurtigere adgang end browser!
15 relationer: Biimplikation, Delmængde, Euklidisk rum, Idempotent, Interval (matematik), Kategoriteori, Matematik, Mængde, Metrisk rum, Norm (matematik), Rationale tal, Reelle tal, Tomme mængde, Topologi, Topologisk rum.
Biimplikation
Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.
Ny!!: Indre (matematik) og Biimplikation · Se mere »
Delmængde
Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).
Ny!!: Indre (matematik) og Delmængde · Se mere »
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Ny!!: Indre (matematik) og Euklidisk rum · Se mere »
Idempotent
Begrebet idempotent bruges om en operation, som giver det samme resultat, uanset hvor mange gange den udføres.
Ny!!: Indre (matematik) og Idempotent · Se mere »
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Ny!!: Indre (matematik) og Interval (matematik) · Se mere »
Kategoriteori
Kategoriteori er et område i matematikken, der omhandler det abstrakte studium af matematiske strukturer og relationer mellem dem.
Ny!!: Indre (matematik) og Kategoriteori · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Indre (matematik) og Matematik · Se mere »
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Ny!!: Indre (matematik) og Mængde · Se mere »
Metrisk rum
I matematikken er et metrisk rum en mængde, hvor der er defineret en afstand mellem elementer i mængden.
Ny!!: Indre (matematik) og Metrisk rum · Se mere »
Norm (matematik)
Begrebet norm er i matematikken en generalisering af det almindelige begreb længde.
Ny!!: Indre (matematik) og Norm (matematik) · Se mere »
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Ny!!: Indre (matematik) og Rationale tal · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Indre (matematik) og Reelle tal · Se mere »
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Ny!!: Indre (matematik) og Tomme mængde · Se mere »
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Ny!!: Indre (matematik) og Topologi · Se mere »
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Ny!!: Indre (matematik) og Topologisk rum · Se mere »
