Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Sukkersyge

Indeks Sukkersyge

Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.

Indholdsfortegnelse

  1. 87 relationer: Acetone, Acidose, Akut myokardieinfarkt, Alzheimers sygdom, Amputation, Anabolisme, Angina pectoris, Antidiabetikum, Apopleksi, Betændelse, Blod, Blodåre, Blodsukker, Blodtryk, Bugspytkirtel, Celle (biologi), Cushings syndrom, Cystisk fibrose, Cytomegalovirus, Dehydrering, Diabetes insipidus, Diabetes mellitus type 2, Dialyse, Diurese, DNA, DPP-4-hæmmer, Endokrine system, Fruktose, Gen, Genetik, Genotype, Glitazon, Glukagon, Glukokortikoid, Glukose, Glykogen, Hæmoglobin, Hjerte-kar-sygdom, Hormon, Immunforsvar, Infektion, Injektion, Insulin, Insulinkalkulator, Iskæmisk hjertesygdom, Jern, Kapillær, Katabolisme, Ketoacidose, Kolesterol, ... Expand indeks (37 mere) »

Acetone

Acetone er den simplest mulige keton og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser.

Se Sukkersyge og Acetone

Acidose

Acidose betyder syreforgiftning.

Se Sukkersyge og Acidose

Akut myokardieinfarkt

Akut myokardieinfarkt (AMI; latin: infarctus myocardii acuta) er den medicinske betegnelse for en blodprop i hjertet, i daglig tale kaldet et hjerteanfald.

Se Sukkersyge og Akut myokardieinfarkt

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom (forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease eller Alzheimers) er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60 % og 70 % af alle tilfælde af demens.

Se Sukkersyge og Alzheimers sygdom

Amputation

Den britiske paraolympiske guldvinder, løberen John McFall, er amputeret over knæet. Amputation betegner fjernelsen af en ekstremitet, enten ved et lægeligt indgreb eller som følge af et fysisk trauma.

Se Sukkersyge og Amputation

Anabolisme

Anabolisme er en stofskifteproces, hvor større molekyler bygges op af mindre.

Se Sukkersyge og Anabolisme

Angina pectoris

Angina pectoris (også kendt som hjertekramper, brystsmerter, iskæmiske brystsmerter, angina) er betegnelsen for et smertende ubehag i brystet udløst af iltmangel (iskæmi) i hjertet.

Se Sukkersyge og Angina pectoris

Antidiabetikum

Tabletter med metformin, et hyppigt anvendt antidiabetikum. Et antidiabetikum (flertal antidiabetika) er et lægemiddel der anvendes til behandling af diabetes type 2 (sukkersyge).

Se Sukkersyge og Antidiabetikum

Apopleksi

Apopleksi (apoplexia cerebri, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning, blodprop i hjernen og stroke) er en pludseligt opstået neurologisk skade eller udfald på baggrund af iskæmi (nedsat blodforsyning) i hjernen.

Se Sukkersyge og Apopleksi

Betændelse

Betændelse i åbent sår Betændelse eller inflammation er den mest almindelige og grundlæggende patologiske reaktion.

Se Sukkersyge og Betændelse

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Se Sukkersyge og Blod

Blodåre

Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.

Se Sukkersyge og Blodåre

Blodsukker

En diabetikerkat, der får målt sit blodsukker i øret ved hjælp af et glucometer. Blodsukkeret er blodets indhold af glukose (druesukker).

Se Sukkersyge og Blodsukker

Blodtryk

Blodtryksmanchet (tv) og stetoskop (th) Blodtrykket angiver hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet.

Se Sukkersyge og Blodtryk

Bugspytkirtel

Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.

Se Sukkersyge og Bugspytkirtel

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Sukkersyge og Celle (biologi)

Cushings syndrom

Neurokirurgen Harvey Cushing, der lagde navn til Cushings syndrom. Cushings syndrom er en sjælden sygdom der skyldes overproduktion af binyrebarkhormonet cortisol.

Se Sukkersyge og Cushings syndrom

Cystisk fibrose

Cystisk fibrose (CF) eller korrekt cystisk pancreasfibrose, er en kronisk, arvelig og medfødt sygdom, som angriber blandt andet lunger og mave-tarmsystemet, frem for alt bugspytkirtelen, pancreas, heraf navnet på sygdommen.

Se Sukkersyge og Cystisk fibrose

Cytomegalovirus

Cytomegalovirus (CMV) er en virusinfektion, som de fleste mennesker får, inden de er fyldt 50 år.

Se Sukkersyge og Cytomegalovirus

Dehydrering

Dehydrering er en fjernelse af vand fra et objekt, som kan være en kemisk forbindelse, et materiale eller en levende organisme som f.eks.

Se Sukkersyge og Dehydrering

Diabetes insipidus

Diabetes insipidus (græsk διαβαίνειν diabainein – passere igennem og latin insipidus – uden smag) er en sygdom karakteriseret ved en stor udskillelse af urin, typisk over 3,5 liter pr.

Se Sukkersyge og Diabetes insipidus

Diabetes mellitus type 2

Type 2-diabetes eller Diabetes mellitus type 2 blev tidligere kaldt ikke-insulinafhængig sukkersyge eller gammelmandssukkersyge.

Se Sukkersyge og Diabetes mellitus type 2

Dialyse

Dialyse er ofte nødvendig ved nyresvigt. Billedet viser hæmodialyseapparatur. Dialyse er en behandlingsform til patienter med nyresvigt.

Se Sukkersyge og Dialyse

Diurese

Diurese betegner urinproduktion målt i volumen pr.

Se Sukkersyge og Diurese

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Sukkersyge og DNA

DPP-4-hæmmer

Strukturen af sitagliptin, den første DPP-4-hæmmer på markedet. DPP-4-hæmmere (dipeptidyl peptidase 4 hæmmere, også kendt som gliptiner), er en gruppe nyere perorale antidiabetika som anvendes i behandlingen af type 2 diabetes mellitus.

Se Sukkersyge og DPP-4-hæmmer

Endokrine system

Vigtige hormonkirtler. (Mand til venstre, kvinde til højre.) '''1.''' Koglekirtel '''2.''' Hypofyse '''3.''' Skjoldbruskkirtel '''4.''' Brissel '''5.''' Binyre '''6.''' Bugspytkirtel '''7.''' Æggestok '''8.''' Testikel Det endokrine (eller indresekretoriske) system er et system af kirtler der ved brug af hormoner sender beskeder til andre organer.

Se Sukkersyge og Endokrine system

Fruktose

Strukturformel for cyklisk fruktose. Strukturformel for D-fruktose. Fruktose er et kulhydrat.

Se Sukkersyge og Fruktose

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Se Sukkersyge og Gen

Genetik

Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.

Se Sukkersyge og Genetik

Genotype

Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.

Se Sukkersyge og Genotype

Glitazon

Grundstrukturen i glitazoner. Kemisk struktur af pioglitazon, det eneste glitazon i klinisk brug i Danmark. Avandia® tabletter med 2 mg rosiglitazon. Glitazoner (thiazolidindioner) er en gruppe perorale antidiabetika som anvendes i behandlingen af type 2 diabetes mellitus.

Se Sukkersyge og Glitazon

Glukagon

Glukagon er et peptidhormon, der produceres i bugspytkirtlen og er sammen med insulin med til at regulere blodsukkeret.

Se Sukkersyge og Glukagon

Glukokortikoid

O5 O5 O5 O5 Glukokortikosteroid eller glukokortikoid (glucocorticosteroid, glucocorticoid, glukokortikosteroid eller glukokortikoid) er et hormon med flere virkninger.

Se Sukkersyge og Glukokortikoid

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Sukkersyge og Glukose

Glykogen

glucogenin, et enzym der er nødvendig for at starte opbygningen af et glykogenmolekyle Glykogen eller glykogén er dyrenes (inkl. menneskenes) modstykke til planternes stivelse.

Se Sukkersyge og Glykogen

Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Se Sukkersyge og Hæmoglobin

Hjerte-kar-sygdom

Hjerte-kar-sygdomme er en fællesbetegnelse for alle former for sygdomme vedrørende hjertet og blodkarrene.

Se Sukkersyge og Hjerte-kar-sygdom

Hormon

Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.

Se Sukkersyge og Hormon

Immunforsvar

neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Se Sukkersyge og Immunforsvar

Infektion

kokopper. Infektion er den tilstand, som fremkommer, når en organismes kropsvæv invaderes af patogener, dvs.

Se Sukkersyge og Infektion

Injektion

subkutan injektion. En injektion er en metode til at indgive væske, ofte indeholdende et lægemiddel, til kroppen, typisk ved hjælp af en kanyle og en sprøjte som man stikker dybt nok igennem huden til at materialet kan tvinges ind i kroppen.

Se Sukkersyge og Injektion

Insulin

Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.

Se Sukkersyge og Insulin

Insulinkalkulator

En insulinkalkulator er et beregningsværktøj.

Se Sukkersyge og Insulinkalkulator

Iskæmisk hjertesygdom

Iskæmisk hjertesygdom er karakteriseret ved reduceret ilttilførsel til hjertemuskelen, som skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.

Se Sukkersyge og Iskæmisk hjertesygdom

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Sukkersyge og Jern

Kapillær

Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.

Se Sukkersyge og Kapillær

Katabolisme

Skematisk oversigt over kataboliske processer Katabolisme er en stofskifteproces, hvor molekyler i levende organismer nedbrydes.

Se Sukkersyge og Katabolisme

Ketoacidose

Ketoacidose er betegnelsen for en akut tilstand, som oftest forårsaget af sygeligt forhøjet blodsukker hos en diabetiker med diabetes type I (DM1).

Se Sukkersyge og Ketoacidose

Kolesterol

| Section8.

Se Sukkersyge og Kolesterol

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Sukkersyge og Kræft

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Sukkersyge og Kulhydrat

Kvalme

Kvalme er fornemmelsen af ubehag i maven ledsaget af følelsen af snarligt opkast.

Se Sukkersyge og Kvalme

Lægemiddel

Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).

Se Sukkersyge og Lægemiddel

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.

Se Sukkersyge og Lever

Metformin

Tabletter med 500 mg metformin. Metformin (oprindeligt solgt som Glucophage) er et peroralt antidiabetikum i biguanidklassen.

Se Sukkersyge og Metformin

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.

Se Sukkersyge og Mitokondrie

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Sukkersyge og Molekyle

Muskel

En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.

Se Sukkersyge og Muskel

Mutation

Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).

Se Sukkersyge og Mutation

Nerve

Tværsnit af en nerve En nerve er et bundt af aksoner, omgivet af bindevæv i det perifere nervesystem.

Se Sukkersyge og Nerve

Neuropati

Kronisk nervesygdom eller skader på nervesystemet.

Se Sukkersyge og Neuropati

Nyre

Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11.

Se Sukkersyge og Nyre

Nyresvigt

Dialyse er ofte nødvendig ved nyresvigt. Billedet viser et hæmodialyseapparatur. Nyresvigt, eller nyreinsufficiens, er en tilstand hvor nyrerne ikke fungerer i tilstrækkelig omfang.

Se Sukkersyge og Nyresvigt

Osmose

Eksempel på osmoseOsmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellige koncentrationer af opløste stoffer eller partikler på de to sider af membranen.

Se Sukkersyge og Osmose

Overvægt

Overvægt er en tilstand, hvor kroppen har mere kropsfedt end det anses for sundt.

Se Sukkersyge og Overvægt

Peroral administration

Tabletter, den mest almindelige lægemiddelform til peroral administration. Peroral administration (forkortes ofte p.o.) af et lægemiddel betyder at lægemidlet indtages igennem munden.

Se Sukkersyge og Peroral administration

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Sukkersyge og Protein

Semaglutid

Semaglutid er et hormonlignende lægemiddel, udviklet og sælges af Novo Nordisk som Ozempic, Wegovy og Rybelsus, til behandling af type 2-diabetes og til langsigtet vægtkontrol.

Se Sukkersyge og Semaglutid

Statin

Den kemiske struktur af lovastatin, det først markedsførte statin. Statiner er en klasse af lægemidler der virker kolesterol-sænkende.

Se Sukkersyge og Statin

Stivelse

Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.

Se Sukkersyge og Stivelse

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Sukkersyge og Stofskifte

Sukrose

Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.

Se Sukkersyge og Sukrose

Sulfonylurinstof

Grundstrukturen i sulfonylurinstoffer. Selve sulfonylurinstof strukturen er farvet rød, mens to variable grupper er farvet blå. Kemisk struktur af glibenclamid, et hyppigt anvendt sulfonylurinstof. Sulfonylurinstoffer er en gruppe antidiabetika som anvendes i behandlingen af type 2 diabetes mellitus.

Se Sukkersyge og Sulfonylurinstof

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige offentlige myndighed i Danmark og er en styrelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern.

Se Sukkersyge og Sundhedsstyrelsen

Sygdom

Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.

Se Sukkersyge og Sygdom

Symptom

Irriteret hud, der viser symptomer på infektion af Borreliose som følge af bid af en skovflåt. Et symptom er en kropslig eller psykisk oplevelse, der tolkes som tegn på sygdom.

Se Sukkersyge og Symptom

T-celle

En T-celle eller T-lymfocyt (int. T-lymphocyte) er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet.

Se Sukkersyge og T-celle

Tarmflora

Tarmens indhold af mikrobiom Tarmfloraen (ordet er misvisende og forkert, da tyktarmsbakterier ikke tilhører planteriget Citat: "...Det eneste, videnskaben ved om den mest markante af de to bakteriearter fra studiet, Prevogella copri, er, at der er sammenhæng mellem bakterien og betændelsestilstande i tarmene – inflammation.

Se Sukkersyge og Tarmflora

Tobaksrygning

''Tobaksselskab'' af Wilhelm Bendz. Oversigt over verdens tobakforbrug i 2010 pr. land. Tobaksrygning er inhalering af røgen fra tobaksvarer.

Se Sukkersyge og Tobaksrygning

Tumor

Væv fra tyktarmen med malign tumor (tyktarmskræft) MR-skanning af hjernetumor (gliom) En tumor (fra latin: "svulst") er betegnelsen for en svulst i kroppen, som er opstået ved at noget af kroppens væv vokser eller tiltager i mængde.

Se Sukkersyge og Tumor

Tyktarm

Oversigt over tyktarmen: 1) opadstigende colon med blindtarmen nederst, 2) transverselle colon, 3), nedadstigende colon, 4) S-formede colon, 5) endetarm og analkanal Tyktarmen (latin: intestinum crassum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den sidste del af tarmsystem.

Se Sukkersyge og Tyktarm

Type 3 diabetes

Type 3 diabetes er den foreslåede term for Alzheimers, der resulterer i insulinresistens i hjernen.

Se Sukkersyge og Type 3 diabetes

Udslæt

Udslæt opstår ofte som en rødmen på huden i forbindelse med infektioner, irritation eller allergi.

Se Sukkersyge og Udslæt

Urin

En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.

Se Sukkersyge og Urin

Virus

Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.

Se Sukkersyge og Virus

WHO

WHO's flag Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization) er et FN-organ til varetagelse af international sundhed oprettet 7. april 1948.

Se Sukkersyge og WHO

Også kendt som Diabetes mellitus, Diabetiker.

, Kræft, Kulhydrat, Kvalme, Lægemiddel, Lever, Metformin, Mitokondrie, Molekyle, Muskel, Mutation, Nerve, Neuropati, Nyre, Nyresvigt, Osmose, Overvægt, Peroral administration, Protein, Semaglutid, Statin, Stivelse, Stofskifte, Sukrose, Sulfonylurinstof, Sundhedsstyrelsen, Sygdom, Symptom, T-celle, Tarmflora, Tobaksrygning, Tumor, Tyktarm, Type 3 diabetes, Udslæt, Urin, Virus, WHO.