Indholdsfortegnelse
40 relationer: Asthenosfære, Base (kemi), Bløddyr, Calcit, Calcium, Carbon, Dolomit (mineral), Exoskelet, Funktionel gruppe, Havenes forsuring, Ikait, Ikait-søjler, Ilt, Industrialisering, Ion, Jordforbedring, Kalk, Kalkflagellater, Kalksten, Kontinentalplade, Koraldyr, Krebsdyr, Kridt, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kulsyre, Lithosfære, Marmor, Mesosfære (kappen), Metamorfe bjergarter, Mount St. Helens, PH, Pighuder, Pladetektonik, Sediment, Subduktion, Sumformel, Syre, USA, Vulkan.
- Kalksten
- Karbonater
Asthenosfære
Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.
Se Calciumcarbonat og Asthenosfære
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Calciumcarbonat og Base (kemi)
Bløddyr
Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.
Calcit
Calcit har meget høj dobbeltbrydning. Lysbrydning i calcit-krystal. Calcit eller kalkspat er et mineral af calciumkarbonat, i daglig tale kalk, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række stærkt kalkholdige bjergarter, fra de rene kalksten og skrivekridt over marmor til endnu mere blandede, og mindre kalkholdige typer, ex.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Dolomit (mineral)
Dolomit med calcit og pyrit (mørkt) Dolomit (bitterspat) er et karbonatmineral med den kemiske formel.
Se Calciumcarbonat og Dolomit (mineral)
Exoskelet
En cikade udskifter sit exoskelet. En voksen ørentvist med unger uden exoskelet. Exoskelet er betegnelsen for et mekanisk, stivgørende strukturelement, der sidder uden på en organisme i stedet for indeni.
Se Calciumcarbonat og Exoskelet
Funktionel gruppe
I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.
Se Calciumcarbonat og Funktionel gruppe
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).
Se Calciumcarbonat og Havenes forsuring
Ikait
Ikait er en usædvanlig form af calciumcarbonat der indeholder krystalvand, CaCO3 • 6 H2O.
Ikait-søjler
Ikait-søjler eller Ikka-søjler dannes i Ikkafjorden i Sydgrønland af mineralet ikait (CaCO3 – 6H2O).
Se Calciumcarbonat og Ikait-søjler
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Calciumcarbonat og Industrialisering
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Jordforbedring
Jordforbedring er den forbedring af jordens dyrkbarhed, som man udfører, mens dyrkningen foregår.
Se Calciumcarbonat og Jordforbedring
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kalkflagellater
''Gophyrocapse oceanica'' Kalkflagellater (eller coccolithophorider) er gulalger.
Se Calciumcarbonat og Kalkflagellater
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Se Calciumcarbonat og Kalksten
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Calciumcarbonat og Kontinentalplade
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Se Calciumcarbonat og Koraldyr
Krebsdyr
Krebsdyr er et dyr og hører under leddyrene: Ifølge og og er der følgende gruppering.
Se Calciumcarbonat og Krebsdyr
Kridt
Kridt er en form for kalksten, som hovedsagelig er dannet ved hærdning af slam bestående af kokkolitter (mikroskopiske kalkplader fra kalkflagellater; planktoniske alger) og i mindre grad foraminiferer (encellede dyr i kalkhuse).
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Calciumcarbonat og Kuldioxid
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Calciumcarbonat og Kulstofkredsløb
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Se Calciumcarbonat og Lithosfære
Marmor
Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.
Mesosfære (kappen)
Mesosfæren (mēsos for 'i midten' og sphaîra for kugle) ligger mellem asthenosfæren og Jordens ydre kerne, og er den nederste del af Jordens kappe.
Se Calciumcarbonat og Mesosfære (kappen)
Metamorfe bjergarter
Et stykke af den metamorfe bjergart kvartsit. Metamorfe bjergarter er omdannede bjergarter.
Se Calciumcarbonat og Metamorfe bjergarter
Mount St. Helens
St. Helens med bortsprængt top, 19. maj 1982. Billedet taget fra nord Området op til Mt. Helens er stadig meget bart mere end 20 år efter, at vulkanen sprang i luften Mount St.
Se Calciumcarbonat og Mount St. Helens
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Pighuder
Pighuderne (Echinodermata) er en række af vandlevende dyr, der bl.a. omfatter søstjerner og søpindsvin.
Se Calciumcarbonat og Pighuder
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Calciumcarbonat og Pladetektonik
Sediment
Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.
Se Calciumcarbonat og Sediment
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Se Calciumcarbonat og Subduktion
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Se Calciumcarbonat og Sumformel
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se også
Kalksten
- Calcit
- Calciumcarbonat
- Frådsten
- Kalciumoxid
- Kalk
- Kalksten
- Kedelsten
- London Stone
- Marmor
- Mergel
- Portland-sten
- Portlandcement
- Taihusten
Karbonater
- Calciumcarbonat
- Carbonat
- Kulsyre
- Lithiumcarbonat
- Magnesiumcarbonat
- Potaske
- Soda
Også kendt som Calcium-carbonat, E-170, Kalk (mineral), Kulsur kalk.