Indholdsfortegnelse
28 relationer: Arecibo-Observatoriet, Astronomisk passage, BBC News, Brint, Bunden rotation, Den beboelige zone, Exoplanet, Helium, Isotropantenne, Jern, Jorden, Kepler-rumteleskopet, Lysår, Mars (planet), Masse (fysik), Massefylde, Månen, Merkur (planet), NASA, Planet, Radio, Rød dværg, Science, SETI, Silikat, Svanen, The New York Times, Ultraviolet lys.
Arecibo-Observatoriet
Arecibo-Observatoriet er et tidligere radioteleskop, der var opstillet ca.
Se Kepler-186f og Arecibo-Observatoriet
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Se Kepler-186f og Astronomisk passage
BBC News
BBC News and Current Affairs er en afdeling af BBC som har ansvaret for selskabets produktion af nyheder til radio, tv og Internettet, som henvender sig til Storbritannien såvel som andre BBC-regioner og BBC's internationale kanaler.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Kepler-186f og Bunden rotation
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Se Kepler-186f og Den beboelige zone
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Isotropantenne
En isotropantenne er en teoretisk radioantenne, der udgør et punkt uden udstrækning i nogen retning.
Se Kepler-186f og Isotropantenne
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kepler-rumteleskopet
Tegning af Keplerteleskopet. Kepler-rumteleskopet er et NASA-rumteleskop og -fotometer, som i perioden 2009-18 bl.a blev anvendt til at lede efter exoplaneter, som ligner vor egen jord, med særlig fokus på dem, som ligger i en livsbetingende afstand fra moderstjernen (beboelig zone).
Se Kepler-186f og Kepler-rumteleskopet
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Kepler-186f og Mars (planet)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Kepler-186f og Masse (fysik)
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Kepler-186f og Merkur (planet)
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Radio
En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.
Rød dværg
url-status.
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
SETI
SETI (akronym for Search for Extra-Terrestrial Intelligence) er et projekt baseret på organiserede forsøg på at opdage liv i rummet.
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Svanen
Stjernebilledet '''Svanen''' (''Cygnus''). Svanen (Cygnus) er et markant stjernebillede på den nordlige sommerhimmel.
The New York Times
250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.
Se Kepler-186f og The New York Times
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Kepler-186f og Ultraviolet lys