Indholdsfortegnelse
282 relationer: Acceleration, Adobe Flash, Albedo, Alfastråling, Allegori, ALSEP, Aluminium, Analemma, Anaxagoras, Antipode, Apoapsis, Apollo 11, Apollo 13, Apollo 8, Apollo-programmet, Arecibo-Observatoriet, Argon, Aristoteles, Asteroide, Astrologi, Astronom, Astronomi, Ateisme, Babylonien, Barycentrum, Basalt, Billedkunst, Bosættelse på Månen, Breddekreds, Brint, Brisbane, Bunden rotation, Buzz Aldrin, C.S. Lewis, Cabeus (månekrater), Calcium, Canada, Centrifugalkraft, Centrum (geometri), Charon (måne), Christiaan Huygens, Cirkel, Clementine (rumsonde), De Kanariske Øer, Deklination (astronomi), Den Europæiske Rumorganisation, Den kolde krig, Det gamle Egypten, Det Store Bombardement, Dipol, ... Expand indeks (232 mere) »
- Jordens måne
- Måner
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Adobe Flash
Adobe Flash (før Macromedia Flash), eller bare Flash, er et computerprogram eller plug-in, udviklet af softwarefirmaet Macromedia opkøbt af Adobe og kørt videre som Animate i deres suite.
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
ALSEP
Apollo 16's ALSEP: forrest seismometret med mylar termisk isolering, i midten ''Central Station'' med S-båndsantennen, og i baggrunden strømforsyningen SNAP-27 med køleribberne. Flaget markerer en geofon ALSEP (Apollo Lunar Surface Experiments Package, dansk: Apollo eksperimentpakke til måneoverfladen) omfatter videnskabelige instrumenter placeret af astronauter ved landingsstederne for de fem Apollomissioner (Apollo 12, 14, 15, 16 og 17) der landede på Månen efter Apollo 11.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Antipode
En antipode er en person, som bor på den diametralt modsatte side af Jorden.
Apoapsis
Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Apoapsis er det sted i banen, hvor afstanden er størst.
Apollo 11
Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.
Apollo 13
Apollo 13-emblem Apollo 13 var den syvende bemandede mission i Apollo-programmet.
Apollo 8
Apollo 8 var den anden bemandede mission i Apollo programmet, hvor kaptajnen Frank Borman, kommandomodulpiloten James Lovell og månelandingsmodulpiloten William Anders blev de første mennesker der kom i kredsløb om Månen.
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Arecibo-Observatoriet
Arecibo-Observatoriet er et tidligere radioteleskop, der var opstillet ca.
Se Månen og Arecibo-Observatoriet
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Billedkunst
Maleriet ''Heksas hoved'' af August Natterer (1868 – 1933). Billedkunst rummer en bred forståelse såvel kunstens -, folkekunstens - og den visuelle massekommunikations billeder, hvor begrebet omfatter.
Bosættelse på Månen
Kunstnerkoncept fra 1986 Bosættelse på Månen er et foreslået tilblivelse af permanente menneskelig beboelse eller robotindustrier på Månen.
Se Månen og Bosættelse på Månen
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brisbane
Brisbane er hovedby, største by i den australske delstat Queensland og den tredjestørste by i Australien.
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Buzz Aldrin
Buzz Aldrin (født Edwin Eugene Aldrin den 20. januar 1930) er en amerikansk pilot og astronaut, der i 1969 blev den 2.
C.S. Lewis
Clive Staples Lewis (født 29. november 1898, Belfast, Irland, død 22. november 1963, Oxford, England), kendt som C.S. Lewis, var en britisk forfatter og filolog.
Cabeus (månekrater)
Cabeus er et nedslagskrater på Månen.
Se Månen og Cabeus (månekrater)
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Centrum (geometri)
Et centrum er en betegnelse for det fysiske midtpunkt af et objekt.
Se Månen og Centrum (geometri)
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Christiaan Huygens
Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.
Se Månen og Christiaan Huygens
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Clementine (rumsonde)
Clementine var en amerikansk rumsonde, der var et samarbejde mellem NASA og Ballistic Missile Defense Organization (BMDO).
Se Månen og Clementine (rumsonde)
De Kanariske Øer
De Kanariske Øer eller Kanarieøerne (Islas Canarias eller blot Canarias) er en øgruppe af vulkaner i Atlanterhavet og en region i det sydligste Spanien.
Deklination (astronomi)
Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.
Se Månen og Deklination (astronomi)
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Månen og Den Europæiske Rumorganisation
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv.
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Månen og Det Store Bombardement
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Dobbeltplanet
Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Eidgenössische Technische Hochschule Zürich
thumb Sporvogn foran ETH Zürichs hovedbygning Biologisk institut Eidgenössische Technische Hochschule (forkortet ETH Zürich) er et teknisk universitet i Zürich i Schweiz.
Se Månen og Eidgenössische Technische Hochschule Zürich
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Månen og Ellipse (geometri)
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Se Månen og Excentricitet (matematik)
Fønikere
Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Fiksstjerne
Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Florida
Florida er en delstat i USA.
Forårspunktet
Forårspunktet er det skæringspunkt mellem ekliptika og himlens ækvator, som Solen passerer ved forårsjævndøgn cirka den 21.
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gabbro
Gabbro Gabbro er en dybbjergart, der bliver dannet, når magma afkøles ved kontakt af vand og jord.
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Se Månen og Gas
Geologi
p.
George W. Bush
Anders Fogh Rasmussen, sammen med George W. Bush George Walker Bush (født 6. juli 1946 i New Haven i Connecticut, USA) var USA's 43. præsident fra 2001 til 2009 som medlem af Det republikanske parti.
Georges Méliès
Georges Méliès (8. december 1861 – 21. januar 1938) var en fransk filminstruktør, skuespiller, illusionist, tryllekunstner og opfinder.
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Giovanni Battista Riccioli
Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).
Se Månen og Giovanni Battista Riccioli
Google Inc. er en amerikansk software- og It-virksomhed.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Månen og Gud (højere væsen)
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Han-dynastiet
Handynastiets magtområde i 87 f.Kr. med hovedstaden ''Chang'an''. Han-dynastiet (漢朝) var et af Kinas længstvarende og mægtigste dynastier, som, bortset fra Xin-dynastiet under Wang Mangs interregnum (9 – 23 e.Kr.), havde magten fra 206 f.Kr.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Se Månen og Hav
Hekate
Statue af Hekate Hekate (Ἑκάτη, Hekátē) er en gudinde i græsk mytologi.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Horisont (geografi)
Horisont ved havet. Tre horisonter: Astronomisk, synlig og sand horisont (kiming) En horisont, også kaldet kiming eller synlig horisont, er den linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jordoverfladen.
Se Månen og Horisont (geografi)
Iah
Iah Blev vist som et mumificeret barn med hårlok og månesegl Iah var i oldegyptisk mytologi en månegud der symboliserer månen som himmellegeme.
Se Månen og Iah
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Se Månen og Ild
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Månen og Ilt
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Månen og Indoeuropæiske sprog
Inerti
Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.
Ingeniøren
Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Se Månen og Internationale Astronomiske Union
Internationalt farvand
Områder udenfor eksklusive økonomiske zoner er markeret med mørkeblåt. Internationalt farvand eller åbent hav er områder hvor en af følgende vandmasser (eller deres afvandingsområder) går på tværs af internationale grænser: have, store marine økosystemer, lukkede eller semilukkede regionale have og flodmundinger, floder, søer, grundvandssystemer (akvifier) og vådområder.
Se Månen og Internationalt farvand
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
JAXA
Laboratoriemodulet ''Kibō''. JAXA er en forkortelse for Japan Aerospace eXploration Agency og det er Japans rumforskningsorganisation.
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Jordskin
Månen med jordskinnet (til venstre) og det stærke Månelys til højre. Jordskin er lyset fra Jorden der falder på Månen.
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Månen og Jul
Jurisdiktion
Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden.
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kulmination
En kulmination er et højdepunkt.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Leonardo da Vinci
Leonardo di ser Piero da Vinci (født 15. april 1452, død 2. maj 1519) var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter.
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Luna (mytologi)
Luna (Kobberstik af Hans Sebald Beham, 1539). Luna var i romersk mytologi månegudinden modsvarende, men ikke beslægtet med, grækernes Selene.
Luna 1
Luna 1 var en sovjetisk rumsonde der skulle vise at Sovjetunionens raketter var meget præcise.
Luna 2
Frimærke fra DDR til minde om Luna 2. Luna 2 (russisk: Луна 2) var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade d. 13. september 1959 klokken 21:02,14 UTC, i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).
Luna-programmet
Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.
Lunar Reconnaissance Orbiter
LRO som man forventer den ser ud ved Månen. LCROSS består af Atlasrakettens andetttrin og ''Shepherding Spacecraft''. Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.
Se Månen og Lunar Reconnaissance Orbiter
Lux
lux (symbol: lx) er SI-enheden for belysningsstyrke og måler lysflux per arealenhed.
Se Månen og Lux
Lyrik
Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Mare Imbrium
Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Masseødelæggelsesvåben
Radioaktivt, biologisk og kemisk faresymbol Begrebet masseødelæggelsesvåben bruges som en betegnelse for ikke-konventionelle våben, der har evnen til at medføre store, ukontrollerbare tab.
Se Månen og Masseødelæggelsesvåben
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Måne (flertydig)
Måne har flere betydninger.
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Måneillusionen
Måneillusionen er det påfaldende fænomen at (fuld)månen synes langt større når den står tæt ved horisonten end når den står højt på himlen.
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Månekratere
Daedalus-krateret. Dette er en liste over månekratere.
Månelanding
Astronauten Buzz Aldrin på Månen i 1969 Månelandingen 20. juli 1969 kl.
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Månens faser
En huskeregel siger, at den synlige del af en aftagende måne har samme bue som opstregen til et skråskrift-''a'' og at den tiltagende måne har samme bue som opstregen til bogstavet ''t'' Månen siges at have fire faser, der defineres ud fra månens placering i forhold til jorden og solen.
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Se Månen og Månens geologiske tidsaldre
Münster
Münster er en by i Tyskland den nordlige del af delstaten Nordrhein-Westfalen og er en kredsfri by.
Menstruation
Diagram med engelsk tekst som viser faserne i den månedlige menstruationscyklus hos kønsmodne kvinder. Menstruation (fra latin mensis.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Nanna (sumerisk mytologi)
Nanna var sumerernes månegud og Enlils og Ninlils førstefødte søn.
Se Månen og Nanna (sumerisk mytologi)
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Nationalflag
Dannebrog er et nationalflag Et nationalflag er et flag, som borgerne i et land har ret til at flage med på landjorden.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Nectarian
Nectarian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.920 millioner år siden til for 3.850 millioner år siden.
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Neil Armstrong
Neil Alden Armstrong (født 5. august 1930 - død 25. august 2012) var den amerikanske astronaut, som blev det første menneske, der betrådte Månen, hvilket skete den 21. juli 1969 (Apollo 11).
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Se Månen og Nordlige halvkugle
Nymåne
En (næsten) nymåne Nymåne er den af Månens månefaser, hvor Månens lysstyrke set fra Jorden er mindst, dvs når Månen er placeret mellem Jorden og Solen.
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Se Månen og Oceanus Procellarum
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Månen og Oldtidens Grækenland
Olivin
Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Omløbstid
I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.
Overnaturlig
kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner, der er over naturens love.
Oxford
Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.
Parts per billion
Parts per US billion (forkortet ppb): betyder milliardedele eller 1 del pr.
Periapsis
ny- eller fuldmåne hvor afstanden er mindst, nær eller indenfor 90 procent, kaldes for en Supermåne. Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Periapsis er det sted i banen, hvor afstanden er mindst.
Plagioklas
Plagioklas Plagioklas er en gruppe feldspater, som er sammensat af feldspatmineralerne albit (NaAlSi3O8) og anortit (CaAl2Si2O8).
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Månen og Pluto (dværgplanet)
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Præcession
Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.
Prosa
Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Qi
Qi 氣 eller chi er siden tidlige tider i Kinas oldtid blevet brugt både om den luft vi indånder og om den universelle livsenergi.
Se Månen og Qi
Radio
En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Refleksion (fysik)
Man siger at noget reflekteres når det bliver kastet tilbage.
Se Månen og Refleksion (fysik)
Regolit
Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Rumkapløbet
Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Rumstation
Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006). Rumstationen Skylab fotograferet 1974. Rumstationer er kunstigt skabte konstruktioner, der har til formål at tillade mennesker at leve i rummet udenfor Jordens atmosfære.
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Sammenstødsteorien for Månens oprindelse (engelsk: The giant impact hypothesisNatalie Angier (7. september 2014):.
Se Månen og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
Saroscyklus
Saroscyklus er en ekliptika hyppighed, der tidligere blev anvendt til at beregne solformørkelser og måneformørkelser.
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
Seismograf
3D seismograf. Seismograf. En seismograf er et apparat, der måler og optegner jordrystelser.
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Selene
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.
Selenografi
kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.
Shackleton (månekrater)
Shackleton-månekrater er et månekrater, som blev opkaldt efter antarktis-forskeren Ernest Shackleton (1874-1922) i 1994.
Se Månen og Shackleton (månekrater)
Siderisk tid
Siderisk tid betegner enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse (siderisk døgn) eller én gang omkring et andet himmellegeme (siderisk år).
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Sjældne jordarter
Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).
Skjoldvulkan (Månen)
Skjoldvulkaner på Mons Rümker. En vulkankuppel på Månen er en særlig type skjoldvulkan, som findes på Månens overflade.
Se Månen og Skjoldvulkan (Månen)
SMART-1
Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Song-dynastiet
Song-dynastiet (Sung-Dynastiet) var et kinesisk kejserdynasti 960-1279, opdelt i de to hovedperioder under Det nordlige Song-dynasti 960-1127 og Det sydlige Song-dynasti 1127-1279.
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Sovjetunionens flag
Sovjetisk flag: 1:2 forhold12. november 1923 – 15. august 1980 Sovjetisk flag: 1:2 forhold15. august 1980 – 25. december 1991 Sovjetisk flag: 1:2 forhold19. august 1955 – 26. december 1991 Sejrsbanneret krigen i Europa. Sovjetunionens flag blev indført i 1922, og har det meget kendte hammer og segl-symbol på.
Se Månen og Sovjetunionens flag
Spektrometer
gitterdifraktionsspektrometer diagram. En dobbel Amici-prisme, som basalt består af to typer trekantede prismer, der indgår i mange spektrometre og spektroskoper. Et spektrometer eller spektrofotometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Sydlige halvkugle
Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.
Sydpol-Aitkenbassinet
Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.
Se Månen og Sydpol-Aitkenbassinet
Synssans
Synssansen anvender bl.a. øjet til at indsamle informationer Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler.
Tektonik
Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.
Terminator (astronomi)
Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.
Se Månen og Terminator (astronomi)
Tesla
Inden for SI-systemet er tesla (symbol T) den afledte SI-enhed for magnetisk fluxtæthed eller B-felt.
Thea
Thea også stavet Theia er en af de oprindelige tolv titaner, datter af Gaia og Uranos.
Theia (planet)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Se Månen og Tyngdeacceleration
Tyngdepunkt
Tyngdepunktet er det punkt i et legeme, hvor tyngdekraften ser ud til at virke eller, sagt på en anden måde, hvor tyngdekraften har angrebspunkt.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Månen og USA
USA's flag
USA's flag USA's flag kaldes også Stars and Stripes eller Old Glory. De 50 stjerner i Stars and Stripes står for antal stater, og de 13 striber repræsenterer de oprindelige kolonier, der blev de første stater.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Vendekreds
Vendekredse og ækvator En vendekreds er betegnelsen for den breddekreds, der er den nordligste eller sydligste hvor et bestemt himmellegeme kan stå i zenit.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Wilhelm Beer
Wilhelm Beer (født 4. januar 1797, død 27. marts 1850) var en tysk astronom, der er kendt for at have observeret Mars sammen med Johann Heinrich Mädler.
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ydre rum-traktaten
underskrevet Ydre rum-traktaten (Outer Space Treaty), som formelt kaldes traktaten for principper vedrørende aktiviteter for lande for udforskning og brug af det ydre rum, inklusiv Månen og himmellegemer i rummet, er en traktat, som fungerer som basis for international lov i rummet.
Se Månen og Ydre rum-traktaten
Zenit
Zenit og nadir. Zenit eller issepunkt er et punkt på himlen lodret over iagttageren.
(3753) Cruithne
3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.
1. januar
1.
14. december
14.
15. oktober
15.
1969
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1969 (tal).
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2009
2009 begyndte året på en torsdag.
2010
2010 (MMX) begyndte året på en fredag.
2011
2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.
2012
2012 (MMXII) var det 503.
21. juli
21.
23. juni
23.
27. september
27.
30. september
30.
31. december
31.
Se også
Jordens måne
- Månen
- Tidevand
Måner
- Måne
- Månen
Også kendt som Måneskin.
, Dobbeltplanet, Dopplereffekt, Dværgplanet, Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Ekliptika, Elektron, Ellipse (geometri), Engelsk (sprog), Excentricitet (matematik), Fønikere, Feldspat, Fiksstjerne, Filosofi, Florida, Forårspunktet, Fosfor, Fransk (sprog), Frekvens, Fuldmåne, Fysik, Gabbro, Galileiske måner, Galileo Galilei, Gammastråling, Gas, Geologi, George W. Bush, Georges Méliès, Germanske sprog, Giovanni Battista Riccioli, Google, Græsk (sprog), Græsk mytologi, Grønland, Grundstof, Gud (højere væsen), Halo, Han-dynastiet, Hav, Hekate, Helium, Himmellegeme, Horisont (geografi), Iah, Ild, Ilt, Impulsmoment, Indien, Indoeuropæiske sprog, Inerti, Ingeniøren, Internationale Astronomiske Union, Internationalt farvand, Io (måne), Irland, Isotop, JAXA, Jævndøgn, Jern, Johannes Kepler, Jord, Jorden, Jordens atmosfære, Jordskin, Jul, Jurisdiktion, Kalium, Köln, Kernevåben, Kikkert, Kina, Kinetisk energi, Komet, Korona (solen), KREEP, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kulilte, Kulmination, Kvælstof, Latin, Lava, Leonardo da Vinci, Libration, Luft, Luna (mytologi), Luna 1, Luna 2, Luna-programmet, Lunar Reconnaissance Orbiter, Lux, Lyrik, Magnesium, Magnetfelt, Mare Imbrium, Mars (planet), Masseødelæggelsesvåben, Måne, Måne (flertydig), Måneformørkelse, Månehav, Måneillusionen, Månekrater, Månekratere, Månelanding, Månens bagside, Månens faser, Månens forside, Månens geologi, Månens geologiske tidsaldre, Münster, Menstruation, Metan, Meteor, Meteoritnedslag, Middelalderen, Musik, Nanna (sumerisk mytologi), NASA, Nationalflag, Natrium, Nectarian, Nedslagskrater, Neil Armstrong, Neon, Neutrino, Neutron, Nikkel, Nordlige halvkugle, Nymåne, Oceanus Procellarum, Okkultation, Oldtidens Grækenland, Olivin, Omløbsbane, Omløbstid, Overnaturlig, Oxford, Parts per billion, Periapsis, Plagioklas, Planet, Pluto (dværgplanet), Polonium, Præcession, Prosa, Protuberans, Pyroxen, Qi, Radio, Radioaktivitet, Radon, Refleksion (fysik), Regolit, Romanske sprog, Romerriget, Rotation, Rumfang, Rumkapløbet, Rumsonde, Rumstation, Rusland, Sammenstødsteorien for Månens oprindelse, Saroscyklus, Satellit, Science, Seismograf, Selen, Selene, Selenografi, Shackleton (månekrater), Siderisk tid, Silicium, Sjældne jordarter, Skjoldvulkan (Månen), SMART-1, Solen, Solformørkelse, Solsystemet, Song-dynastiet, Sovjetunionen, Sovjetunionens flag, Spektrometer, Stillehavet, Stratigrafi, Sumer, Svovl, Sydlige halvkugle, Sydpol-Aitkenbassinet, Synssans, Tektonik, Terminator (astronomi), Tesla, Thea, Theia (planet), Tidevand, Tidevandskraft, Titan (grundstof), Titan (måne), Topografi, Tyngdeacceleration, Tyngdepunkt, Universet, Universitet, USA, USA's flag, Vand, Vegetation, Vendekreds, Venus (planet), Verdensdel, Wilhelm Beer, Wolfram, Ydre rum-traktaten, Zenit, (3753) Cruithne, 1. januar, 14. december, 15. oktober, 1969, 1972, 1977, 2003, 2009, 2010, 2011, 2012, 21. juli, 23. juni, 27. september, 30. september, 31. december.