Hurtigere adgang end browser!
282 relationer: Acceleration, Adobe Flash, Albedo, Alfastråling, Allegori, ALSEP, Aluminium, Analemma, Anaxagoras, Antipode, Apoapsis, Apollo 11, Apollo 13, Apollo 8, Apollo-programmet, Arecibo-Observatoriet, Argon, Aristoteles, Asteroide, Astrologi, Astronom, Astronomi, Ateisme, Babylonien, Barycentrum, Basalt, Billedkunst, Bosættelse på Månen, Breddekreds, Brint, Brisbane, Bunden rotation, Buzz Aldrin, C.S. Lewis, Cabeus (månekrater), Calcium, Canada, Centrifugalkraft, Centrum (geometri), Charon (måne), Christiaan Huygens, Cirkel, Clementine (rumsonde), De Kanariske Øer, Deklination (astronomi), Den Europæiske Rumorganisation, Den kolde krig, Det gamle Egypten, Det Store Bombardement, Dipol, ..., Dobbeltplanet, Dopplereffekt, Dværgplanet, Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Ekliptika, Elektron, Ellipse (geometri), Engelsk (sprog), Excentricitet (matematik), Fønikere, Feldspat, Fiksstjerne, Filosofi, Florida, Forårspunktet, Fosfor, Fransk (sprog), Frekvens, Fuldmåne, Fysik, Gabbro, Galileiske måner, Galileo Galilei, Gammastråling, Gas, Geologi, George W. Bush, Georges Méliès, Germanske sprog, Giovanni Battista Riccioli, Google, Græsk (sprog), Græsk mytologi, Grønland, Grundstof, Gud (højere væsen), Halo, Han-dynastiet, Hav, Hekate, Helium, Himmellegeme, Horisont (geografi), Iah, Ild, Ilt, Impulsmoment, Indien, Indoeuropæiske sprog, Inerti, Ingeniøren, Internationale Astronomiske Union, Internationalt farvand, Io (måne), Irland, Isotop, JAXA, Jævndøgn, Jern, Johannes Kepler, Jord, Jorden, Jordens atmosfære, Jordskin, Jul, Jurisdiktion, Kalium, Köln, Kernevåben, Kikkert, Kina, Kinetisk energi, Komet, Korona (solen), KREEP, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kulilte, Kulmination, Kvælstof, Latin, Lava, Leonardo da Vinci, Libration, Luft, Luna (mytologi), Luna 1, Luna 2, Luna-programmet, Lunar Reconnaissance Orbiter, Lux, Lyrik, Magnesium, Magnetfelt, Mare Imbrium, Mars (planet), Masseødelæggelsesvåben, Måne, Måne (flertydig), Måneformørkelse, Månehav, Måneillusionen, Månekrater, Månekratere, Månelanding, Månens bagside, Månens faser, Månens forside, Månens geologi, Månens geologiske tidsaldre, Münster, Menstruation, Metan, Meteor, Meteoritnedslag, Middelalderen, Musik, Nanna (sumerisk mytologi), NASA, Nationalflag, Natrium, Nectarian, Nedslagskrater, Neil Armstrong, Neon, Neutrino, Neutron, Nikkel, Nordlige halvkugle, Nymåne, Oceanus Procellarum, Okkultation, Oldtidens Grækenland, Olivin, Omløbsbane, Omløbstid, Overnaturlig, Oxford, Parts per billion, Periapsis, Plagioklas, Planet, Pluto (dværgplanet), Polonium, Præcession, Prosa, Protuberans, Pyroxen, Qi, Radio, Radioaktivitet, Radon, Refleksion (fysik), Regolit, Romanske sprog, Romerriget, Rotation, Rumfang, Rumkapløbet, Rumsonde, Rumstation, Rusland, Sammenstødsteorien for Månens oprindelse, Saroscyklus, Satellit, Science, Seismograf, Selen, Selene, Selenografi, Shackleton (månekrater), Siderisk tid, Silicium, Sjældne jordarter, Skjoldvulkan (Månen), SMART-1, Solen, Solformørkelse, Solsystemet, Song-dynastiet, Sovjetunionen, Sovjetunionens flag, Spektrometer, Stillehavet, Stratigrafi, Sumer, Svovl, Sydlige halvkugle, Sydpol-Aitkenbassinet, Synssans, Tektonik, Terminator (astronomi), Tesla, Thea, Theia (planet), Tidevand, Tidevandskraft, Titan (grundstof), Titan (måne), Topografi, Tyngdeacceleration, Tyngdepunkt, Universet, Universitet, USA, USA's flag, Vand, Vegetation, Vendekreds, Venus (planet), Verdensdel, Wilhelm Beer, Wolfram, Ydre rum-traktaten, Zenit, (3753) Cruithne, 1. januar, 14. december, 15. oktober, 1969, 1972, 1977, 2003, 2009, 2010, 2011, 2012, 21. juli, 23. juni, 27. september, 30. september, 31. december. Expand indeks (232 mere) »
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Ny!!: Månen og Acceleration · Se mere »
Adobe Flash
Adobe Flash (før Macromedia Flash), eller bare Flash, er et computerprogram eller plug-in, udviklet af softwarefirmaet Macromedia opkøbt af Adobe og kørt videre som Animate i deres suite.
Ny!!: Månen og Adobe Flash · Se mere »
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Ny!!: Månen og Albedo · Se mere »
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Ny!!: Månen og Alfastråling · Se mere »
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Ny!!: Månen og Allegori · Se mere »
ALSEP
Apollo 16's ALSEP: forrest seismometret med mylar termisk isolering, i midten ''Central Station'' med S-båndsantennen, og i baggrunden strømforsyningen SNAP-27 med køleribberne. Flaget markerer en geofon ALSEP (Apollo Lunar Surface Experiments Package, dansk: Apollo eksperimentpakke til måneoverfladen) omfatter videnskabelige instrumenter placeret af astronauter ved landingsstederne for de fem Apollomissioner (Apollo 12, 14, 15, 16 og 17) der landede på Månen efter Apollo 11.
Ny!!: Månen og ALSEP · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Månen og Aluminium · Se mere »
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Ny!!: Månen og Analemma · Se mere »
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Ny!!: Månen og Anaxagoras · Se mere »
Antipode
En antipode er en person, som bor på den diametralt modsatte side af Jorden.
Ny!!: Månen og Antipode · Se mere »
Apoapsis
Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Apoapsis er det sted i banen, hvor afstanden er størst.
Ny!!: Månen og Apoapsis · Se mere »
Apollo 11
Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.
Ny!!: Månen og Apollo 11 · Se mere »
Apollo 13
Apollo 13-emblem Apollo 13 var den syvende bemandede mission i Apollo-programmet.
Ny!!: Månen og Apollo 13 · Se mere »
Apollo 8
Apollo 8 var den anden bemandede mission i Apollo programmet, hvor kaptajnen Frank Borman, kommandomodulpiloten James Lovell og månelandingsmodulpiloten William Anders blev de første mennesker der kom i kredsløb om Månen.
Ny!!: Månen og Apollo 8 · Se mere »
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Ny!!: Månen og Apollo-programmet · Se mere »
Arecibo-Observatoriet
Arecibo-Observatoriet er et tidligere radioteleskop, der var opstillet ca.
Ny!!: Månen og Arecibo-Observatoriet · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Månen og Argon · Se mere »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Månen og Aristoteles · Se mere »
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Ny!!: Månen og Asteroide · Se mere »
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Ny!!: Månen og Astrologi · Se mere »
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Ny!!: Månen og Astronom · Se mere »
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Ny!!: Månen og Astronomi · Se mere »
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Ny!!: Månen og Ateisme · Se mere »
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Ny!!: Månen og Babylonien · Se mere »
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Ny!!: Månen og Barycentrum · Se mere »
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Ny!!: Månen og Basalt · Se mere »
Billedkunst
Maleriet ''Heksas hoved'' af August Natterer (1868 – 1933). Billedkunst rummer en bred forståelse såvel kunstens -, folkekunstens - og den visuelle massekommunikations billeder, hvor begrebet omfatter.
Ny!!: Månen og Billedkunst · Se mere »
Bosættelse på Månen
Kunstnerkoncept fra 1986 Bosættelse på Månen er et foreslået tilblivelse af permanente menneskelig beboelse eller robotindustrier på Månen.
Ny!!: Månen og Bosættelse på Månen · Se mere »
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Ny!!: Månen og Breddekreds · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Månen og Brint · Se mere »
Brisbane
Brisbane er hovedby, største by i den australske delstat Queensland og den tredjestørste by i Australien.
Ny!!: Månen og Brisbane · Se mere »
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Ny!!: Månen og Bunden rotation · Se mere »
Buzz Aldrin
Buzz Aldrin (født Edwin Eugene Aldrin den 20. januar 1930) er en amerikansk pilot og astronaut, der i 1969 blev den 2.
Ny!!: Månen og Buzz Aldrin · Se mere »
C.S. Lewis
Clive Staples Lewis (født 29. november 1898, Belfast, Irland, død 22. november 1963, Oxford, England), kendt som C.S. Lewis, var en britisk forfatter og filolog.
Ny!!: Månen og C.S. Lewis · Se mere »
Cabeus (månekrater)
Cabeus er et nedslagskrater på Månen.
Ny!!: Månen og Cabeus (månekrater) · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Månen og Calcium · Se mere »
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Ny!!: Månen og Canada · Se mere »
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Ny!!: Månen og Centrifugalkraft · Se mere »
Centrum (geometri)
Et centrum er en betegnelse for det fysiske midtpunkt af et objekt.
Ny!!: Månen og Centrum (geometri) · Se mere »
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Ny!!: Månen og Charon (måne) · Se mere »
Christiaan Huygens
Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.
Ny!!: Månen og Christiaan Huygens · Se mere »
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Ny!!: Månen og Cirkel · Se mere »
Clementine (rumsonde)
Clementine var en amerikansk rumsonde, der var et samarbejde mellem NASA og Ballistic Missile Defense Organization (BMDO).
Ny!!: Månen og Clementine (rumsonde) · Se mere »
De Kanariske Øer
De Kanariske Øer eller Kanarieøerne (Islas Canarias eller blot Canarias) er en øgruppe af vulkaner i Atlanterhavet og en region i det sydligste Spanien.
Ny!!: Månen og De Kanariske Øer · Se mere »
Deklination (astronomi)
Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.
Ny!!: Månen og Deklination (astronomi) · Se mere »
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Ny!!: Månen og Den Europæiske Rumorganisation · Se mere »
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
Ny!!: Månen og Den kolde krig · Se mere »
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Ny!!: Månen og Det gamle Egypten · Se mere »
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Ny!!: Månen og Det Store Bombardement · Se mere »
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Ny!!: Månen og Dipol · Se mere »
Dobbeltplanet
Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.
Ny!!: Månen og Dobbeltplanet · Se mere »
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Ny!!: Månen og Dopplereffekt · Se mere »
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Ny!!: Månen og Dværgplanet · Se mere »
Eidgenössische Technische Hochschule Zürich
thumb Sporvogn foran ETH Zürichs hovedbygning Biologisk institut Eidgenössische Technische Hochschule (forkortet ETH Zürich) er et teknisk universitet i Zürich i Schweiz.
Ny!!: Månen og Eidgenössische Technische Hochschule Zürich · Se mere »
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ny!!: Månen og Ekliptika · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Månen og Elektron · Se mere »
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ny!!: Månen og Ellipse (geometri) · Se mere »
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Ny!!: Månen og Engelsk (sprog) · Se mere »
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Ny!!: Månen og Excentricitet (matematik) · Se mere »
Fønikere
Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.
Ny!!: Månen og Fønikere · Se mere »
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Ny!!: Månen og Feldspat · Se mere »
Fiksstjerne
Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.
Ny!!: Månen og Fiksstjerne · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Månen og Filosofi · Se mere »
Florida
Florida er en delstat i USA.
Ny!!: Månen og Florida · Se mere »
Forårspunktet
Forårspunktet er det skæringspunkt mellem ekliptika og himlens ækvator, som Solen passerer ved forårsjævndøgn cirka den 21.
Ny!!: Månen og Forårspunktet · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Månen og Fosfor · Se mere »
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Ny!!: Månen og Fransk (sprog) · Se mere »
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Ny!!: Månen og Frekvens · Se mere »
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Ny!!: Månen og Fuldmåne · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Månen og Fysik · Se mere »
Gabbro
Gabbro Gabbro er en dybbjergart, der bliver dannet, når magma afkøles ved kontakt af vand og jord.
Ny!!: Månen og Gabbro · Se mere »
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Månen og Galileiske måner · Se mere »
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Ny!!: Månen og Galileo Galilei · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Månen og Gammastråling · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Månen og Gas · Se mere »
Geologi
p.
Ny!!: Månen og Geologi · Se mere »
George W. Bush
Anders Fogh Rasmussen, sammen med George W. Bush George Walker Bush (født 6. juli 1946 i New Haven i Connecticut, USA) var USA's 43. præsident fra 2001 til 2009 som medlem af Det republikanske parti.
Ny!!: Månen og George W. Bush · Se mere »
Georges Méliès
Georges Méliès (8. december 1861 – 21. januar 1938) var en fransk filminstruktør, skuespiller, illusionist, tryllekunstner og opfinder.
Ny!!: Månen og Georges Méliès · Se mere »
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Ny!!: Månen og Germanske sprog · Se mere »
Giovanni Battista Riccioli
Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).
Ny!!: Månen og Giovanni Battista Riccioli · Se mere »
Google Inc. er en amerikansk software- og It-virksomhed.
Ny!!: Månen og Google · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Månen og Græsk (sprog) · Se mere »
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Ny!!: Månen og Græsk mytologi · Se mere »
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Ny!!: Månen og Grønland · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Månen og Grundstof · Se mere »
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Ny!!: Månen og Gud (højere væsen) · Se mere »
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Ny!!: Månen og Halo · Se mere »
Han-dynastiet
Handynastiets magtområde i 87 f.Kr. med hovedstaden ''Chang'an''. Han-dynastiet (漢朝) var et af Kinas længstvarende og mægtigste dynastier, som, bortset fra Xin-dynastiet under Wang Mangs interregnum (9 – 23 e.Kr.), havde magten fra 206 f.Kr.
Ny!!: Månen og Han-dynastiet · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Månen og Hav · Se mere »
Hekate
Statue af Hekate Hekate (Ἑκάτη, Hekátē) er en gudinde i græsk mytologi.
Ny!!: Månen og Hekate · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Månen og Helium · Se mere »
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Ny!!: Månen og Himmellegeme · Se mere »
Horisont (geografi)
Horisont ved havet. Tre horisonter: Astronomisk, synlig og sand horisont (kiming) En horisont, også kaldet kiming eller synlig horisont, er den linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jordoverfladen.
Ny!!: Månen og Horisont (geografi) · Se mere »
Iah
Iah Blev vist som et mumificeret barn med hårlok og månesegl Iah var i oldegyptisk mytologi en månegud der symboliserer månen som himmellegeme.
Ny!!: Månen og Iah · Se mere »
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Ny!!: Månen og Ild · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Månen og Ilt · Se mere »
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Ny!!: Månen og Impulsmoment · Se mere »
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Ny!!: Månen og Indien · Se mere »
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Ny!!: Månen og Indoeuropæiske sprog · Se mere »
Inerti
Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.
Ny!!: Månen og Inerti · Se mere »
Ingeniøren
Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.
Ny!!: Månen og Ingeniøren · Se mere »
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Ny!!: Månen og Internationale Astronomiske Union · Se mere »
Internationalt farvand
Områder udenfor eksklusive økonomiske zoner er markeret med mørkeblåt. Internationalt farvand eller åbent hav er områder hvor en af følgende vandmasser (eller deres afvandingsområder) går på tværs af internationale grænser: have, store marine økosystemer, lukkede eller semilukkede regionale have og flodmundinger, floder, søer, grundvandssystemer (akvifier) og vådområder.
Ny!!: Månen og Internationalt farvand · Se mere »
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Ny!!: Månen og Io (måne) · Se mere »
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Ny!!: Månen og Irland · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Månen og Isotop · Se mere »
JAXA
Laboratoriemodulet ''Kibō''. JAXA er en forkortelse for Japan Aerospace eXploration Agency og det er Japans rumforskningsorganisation.
Ny!!: Månen og JAXA · Se mere »
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Ny!!: Månen og Jævndøgn · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Månen og Jern · Se mere »
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Ny!!: Månen og Johannes Kepler · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Månen og Jord · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Månen og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Månen og Jordens atmosfære · Se mere »
Jordskin
Månen med jordskinnet (til venstre) og det stærke Månelys til højre. Jordskin er lyset fra Jorden der falder på Månen.
Ny!!: Månen og Jordskin · Se mere »
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Ny!!: Månen og Jul · Se mere »
Jurisdiktion
Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.
Ny!!: Månen og Jurisdiktion · Se mere »
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Ny!!: Månen og Kalium · Se mere »
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Ny!!: Månen og Köln · Se mere »
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Ny!!: Månen og Kernevåben · Se mere »
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Ny!!: Månen og Kikkert · Se mere »
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Ny!!: Månen og Kina · Se mere »
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Ny!!: Månen og Kinetisk energi · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Månen og Komet · Se mere »
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Ny!!: Månen og Korona (solen) · Se mere »
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden. Senere var den nyskabte måne dækket af et magmahav. Under afkølingen sank de tunge olivin-krystaller ned, og de lette anorthit-krystaller flød ovenpå. Sjældne jordarter er svært kompatible med de bjergartsdannende mineraler, og deres ioner er derfor nogle af de sidste, som krystalliserer i residualsmelten. Disse grundstoffer blev opkoncentreret i restsmelten mellem skorpen og kappen"Lunar Petrology" pp 298-299 i Paul C. Hess: "Origins of Igneous Rocks", 1989, Harvard University Press,. Under det Store Bombardement blev fragmenter af KREEP-basalter spredt over højlandet. Samtidig blev nedslagsbassinerne udfyldt med plateaubasalter, dannet ved delvis opsmeltning af undergrunden. Disse marebasalter er ikke KREEP-basalter. Det første KREEP-materiale man fandt, kom fra Fra Mauro-højlandet hvor Apollo 14 landede i 1971. Det meste KREEP-materiale man har til rådighed kommer fra Apollo 15 (Hadley-rillen) og Apollo 17 (Taurus-Littrow).
Ny!!: Månen og KREEP · Se mere »
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Ny!!: Månen og Kul (bjergart) · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Månen og Kuldioxid · Se mere »
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Ny!!: Månen og Kulilte · Se mere »
Kulmination
En kulmination er et højdepunkt.
Ny!!: Månen og Kulmination · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Månen og Kvælstof · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Månen og Latin · Se mere »
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Ny!!: Månen og Lava · Se mere »
Leonardo da Vinci
Leonardo di ser Piero da Vinci (født 15. april 1452, død 2. maj 1519) var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter.
Ny!!: Månen og Leonardo da Vinci · Se mere »
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
Ny!!: Månen og Libration · Se mere »
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Ny!!: Månen og Luft · Se mere »
Luna (mytologi)
Luna (Kobberstik af Hans Sebald Beham, 1539). Luna var i romersk mytologi månegudinden modsvarende, men ikke beslægtet med, grækernes Selene.
Ny!!: Månen og Luna (mytologi) · Se mere »
Luna 1
Luna 1 var en sovjetisk rumsonde der skulle vise at Sovjetunionens raketter var meget præcise.
Ny!!: Månen og Luna 1 · Se mere »
Luna 2
Frimærke fra DDR til minde om Luna 2. Luna 2 (russisk: Луна 2) var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade d. 13. september 1959 klokken 21:02,14 UTC, i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).
Ny!!: Månen og Luna 2 · Se mere »
Luna-programmet
Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.
Ny!!: Månen og Luna-programmet · Se mere »
Lunar Reconnaissance Orbiter
LRO som man forventer den ser ud ved Månen. LCROSS består af Atlasrakettens andetttrin og ''Shepherding Spacecraft''. Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.
Ny!!: Månen og Lunar Reconnaissance Orbiter · Se mere »
Lux
lux (symbol: lx) er SI-enheden for belysningsstyrke og måler lysflux per arealenhed.
Ny!!: Månen og Lux · Se mere »
Lyrik
Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”.
Ny!!: Månen og Lyrik · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Månen og Magnesium · Se mere »
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Ny!!: Månen og Magnetfelt · Se mere »
Mare Imbrium
Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.
Ny!!: Månen og Mare Imbrium · Se mere »
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Ny!!: Månen og Mars (planet) · Se mere »
Masseødelæggelsesvåben
Radioaktivt, biologisk og kemisk faresymbol Begrebet masseødelæggelsesvåben bruges som en betegnelse for ikke-konventionelle våben, der har evnen til at medføre store, ukontrollerbare tab.
Ny!!: Månen og Masseødelæggelsesvåben · Se mere »
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Ny!!: Månen og Måne · Se mere »
Måne (flertydig)
Måne har flere betydninger.
Ny!!: Månen og Måne (flertydig) · Se mere »
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Ny!!: Månen og Måneformørkelse · Se mere »
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Ny!!: Månen og Månehav · Se mere »
Måneillusionen
Måneillusionen er det påfaldende fænomen at (fuld)månen synes langt større når den står tæt ved horisonten end når den står højt på himlen.
Ny!!: Månen og Måneillusionen · Se mere »
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Ny!!: Månen og Månekrater · Se mere »
Månekratere
Daedalus-krateret. Dette er en liste over månekratere.
Ny!!: Månen og Månekratere · Se mere »
Månelanding
Astronauten Buzz Aldrin på Månen i 1969 Månelandingen 20. juli 1969 kl.
Ny!!: Månen og Månelanding · Se mere »
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Ny!!: Månen og Månens bagside · Se mere »
Månens faser
En huskeregel siger, at den synlige del af en aftagende måne har samme bue som opstregen til et skråskrift-''a'' og at den tiltagende måne har samme bue som opstregen til bogstavet ''t'' Månen siges at have fire faser, der defineres ud fra månens placering i forhold til jorden og solen.
Ny!!: Månen og Månens faser · Se mere »
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Ny!!: Månen og Månens forside · Se mere »
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Ny!!: Månen og Månens geologi · Se mere »
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Ny!!: Månen og Månens geologiske tidsaldre · Se mere »
Münster
Münster er en by i Tyskland den nordlige del af delstaten Nordrhein-Westfalen og er en kredsfri by.
Ny!!: Månen og Münster · Se mere »
Menstruation
Diagram med engelsk tekst som viser faserne i den månedlige menstruationscyklus hos kønsmodne kvinder. Menstruation (fra latin mensis.
Ny!!: Månen og Menstruation · Se mere »
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Ny!!: Månen og Metan · Se mere »
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Ny!!: Månen og Meteor · Se mere »
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Ny!!: Månen og Meteoritnedslag · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Månen og Middelalderen · Se mere »
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Ny!!: Månen og Musik · Se mere »
Nanna (sumerisk mytologi)
Nanna var sumerernes månegud og Enlils og Ninlils førstefødte søn.
Ny!!: Månen og Nanna (sumerisk mytologi) · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Månen og NASA · Se mere »
Nationalflag
Dannebrog er et nationalflag Et nationalflag er et flag, som borgerne i et land har ret til at flage med på landjorden.
Ny!!: Månen og Nationalflag · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Månen og Natrium · Se mere »
Nectarian
Nectarian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.920 millioner år siden til for 3.850 millioner år siden.
Ny!!: Månen og Nectarian · Se mere »
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Ny!!: Månen og Nedslagskrater · Se mere »
Neil Armstrong
Neil Alden Armstrong (født 5. august 1930 - død 25. august 2012) var den amerikanske astronaut, som blev det første menneske, der betrådte Månen, hvilket skete den 21. juli 1969 (Apollo 11).
Ny!!: Månen og Neil Armstrong · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Månen og Neon · Se mere »
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Ny!!: Månen og Neutrino · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Månen og Neutron · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Månen og Nikkel · Se mere »
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Ny!!: Månen og Nordlige halvkugle · Se mere »
Nymåne
En (næsten) nymåne Nymåne er den af Månens månefaser, hvor Månens lysstyrke set fra Jorden er mindst, dvs når Månen er placeret mellem Jorden og Solen.
Ny!!: Månen og Nymåne · Se mere »
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Ny!!: Månen og Oceanus Procellarum · Se mere »
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Ny!!: Månen og Okkultation · Se mere »
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Ny!!: Månen og Oldtidens Grækenland · Se mere »
Olivin
Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.
Ny!!: Månen og Olivin · Se mere »
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Ny!!: Månen og Omløbsbane · Se mere »
Omløbstid
I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.
Ny!!: Månen og Omløbstid · Se mere »
Overnaturlig
kristne opfattelse af den overnaturlige skabelse af mennesket ifølge Bibelen. Overnaturlig eller paranormal er beskrivelsen af hændelser eller væsner, der er over naturens love.
Ny!!: Månen og Overnaturlig · Se mere »
Oxford
Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.
Ny!!: Månen og Oxford · Se mere »
Parts per billion
Parts per US billion (forkortet ppb): betyder milliardedele eller 1 del pr.
Ny!!: Månen og Parts per billion · Se mere »
Periapsis
ny- eller fuldmåne hvor afstanden er mindst, nær eller indenfor 90 procent, kaldes for en Supermåne. Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Periapsis er det sted i banen, hvor afstanden er mindst.
Ny!!: Månen og Periapsis · Se mere »
Plagioklas
Plagioklas Plagioklas er en gruppe feldspater, som er sammensat af feldspatmineralerne albit (NaAlSi3O8) og anortit (CaAl2Si2O8).
Ny!!: Månen og Plagioklas · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Månen og Planet · Se mere »
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Ny!!: Månen og Pluto (dværgplanet) · Se mere »
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Ny!!: Månen og Polonium · Se mere »
Præcession
Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.
Ny!!: Månen og Præcession · Se mere »
Prosa
Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.
Ny!!: Månen og Prosa · Se mere »
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Ny!!: Månen og Protuberans · Se mere »
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Ny!!: Månen og Pyroxen · Se mere »
Qi
Qi 氣 eller chi er siden tidlige tider i Kinas oldtid blevet brugt både om den luft vi indånder og om den universelle livsenergi.
Ny!!: Månen og Qi · Se mere »
Radio
En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.
Ny!!: Månen og Radio · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Månen og Radioaktivitet · Se mere »
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ny!!: Månen og Radon · Se mere »
Refleksion (fysik)
Man siger at noget reflekteres når det bliver kastet tilbage.
Ny!!: Månen og Refleksion (fysik) · Se mere »
Regolit
Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.
Ny!!: Månen og Regolit · Se mere »
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk. Romanske sprog er en gruppe af sprog, der alle nedstammer fra vulgærlatin, som Romerrigets soldater og handlende førte med sig ud i riget.
Ny!!: Månen og Romanske sprog · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Månen og Romerriget · Se mere »
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Ny!!: Månen og Rotation · Se mere »
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Ny!!: Månen og Rumfang · Se mere »
Rumkapløbet
Vostok løfteraket fra Sovjetunionens rumprogram førte de første bemandede satellitter ud i rummet Rumkapløbet var en politisk kappestrid mellem Sovjetunionen og USA på teknologisk udvikling.
Ny!!: Månen og Rumkapløbet · Se mere »
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Ny!!: Månen og Rumsonde · Se mere »
Rumstation
Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006). Rumstationen Skylab fotograferet 1974. Rumstationer er kunstigt skabte konstruktioner, der har til formål at tillade mennesker at leve i rummet udenfor Jordens atmosfære.
Ny!!: Månen og Rumstation · Se mere »
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Ny!!: Månen og Rusland · Se mere »
Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Sammenstødsteorien for Månens oprindelse (engelsk: The giant impact hypothesisNatalie Angier (7. september 2014):. The New York Times. New York Times Company er en hypotese om Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk sammenstød for ca. 4,4-4,5 milliarder år siden mellem den unge Jord og planeten Theia, der var på størrelse med Mars. Teorien blev fremsat i 1974 af de amerikanske astronomer William K. Hartmann og Donald R. Davis, men der er i 2012 sået tvivl om teoriens detaljer. Det gigantiske sammenstød er blevet sandsynliggjort ved de kemiske ligheder mellem sten fra Månens overflade og Jordens klipper. For teorien taler også Månens kemiske forskel fra de andre planeter og Jordens hurtige rotation om sin akse. Sammenstødet skal have udslettet Theia og slynget store mængder stof ud i omløb om Jorden. Det samlede sig til Månen, som langsomt driver længere og længere væk fra Jorden. Jorden modtog også betydelige mængder materiale ved sammenstødet og voksede til sin nuværende størrelse.
Ny!!: Månen og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse · Se mere »
Saroscyklus
Saroscyklus er en ekliptika hyppighed, der tidligere blev anvendt til at beregne solformørkelser og måneformørkelser.
Ny!!: Månen og Saroscyklus · Se mere »
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Ny!!: Månen og Satellit · Se mere »
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
Ny!!: Månen og Science · Se mere »
Seismograf
3D seismograf. Seismograf. En seismograf er et apparat, der måler og optegner jordrystelser.
Ny!!: Månen og Seismograf · Se mere »
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Ny!!: Månen og Selen · Se mere »
Selene
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.
Ny!!: Månen og Selene · Se mere »
Selenografi
kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.
Ny!!: Månen og Selenografi · Se mere »
Shackleton (månekrater)
Shackleton-månekrater er et månekrater, som blev opkaldt efter antarktis-forskeren Ernest Shackleton (1874-1922) i 1994.
Ny!!: Månen og Shackleton (månekrater) · Se mere »
Siderisk tid
Siderisk tid betegner enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse (siderisk døgn) eller én gang omkring et andet himmellegeme (siderisk år).
Ny!!: Månen og Siderisk tid · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Månen og Silicium · Se mere »
Sjældne jordarter
Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).
Ny!!: Månen og Sjældne jordarter · Se mere »
Skjoldvulkan (Månen)
Skjoldvulkaner på Mons Rümker. En vulkankuppel på Månen er en særlig type skjoldvulkan, som findes på Månens overflade.
Ny!!: Månen og Skjoldvulkan (Månen) · Se mere »
SMART-1
Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.
Ny!!: Månen og SMART-1 · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Månen og Solen · Se mere »
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Ny!!: Månen og Solformørkelse · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Månen og Solsystemet · Se mere »
Song-dynastiet
Song-dynastiet (Sung-Dynastiet) var et kinesisk kejserdynasti 960-1279, opdelt i de to hovedperioder under Det nordlige Song-dynasti 960-1127 og Det sydlige Song-dynasti 1127-1279.
Ny!!: Månen og Song-dynastiet · Se mere »
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Ny!!: Månen og Sovjetunionen · Se mere »
Sovjetunionens flag
Sovjetisk flag: 1:2 forhold12. november 1923 – 15. august 1980 Sovjetisk flag: 1:2 forhold15. august 1980 – 25. december 1991 Sovjetisk flag: 1:2 forhold19. august 1955 – 26. december 1991 Sejrsbanneret krigen i Europa. Sovjetunionens flag blev indført i 1922, og har det meget kendte hammer og segl-symbol på.
Ny!!: Månen og Sovjetunionens flag · Se mere »
Spektrometer
gitterdifraktionsspektrometer diagram. En dobbel Amici-prisme, som basalt består af to typer trekantede prismer, der indgår i mange spektrometre og spektroskoper. Et spektrometer eller spektrofotometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).
Ny!!: Månen og Spektrometer · Se mere »
Stillehavet
200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.
Ny!!: Månen og Stillehavet · Se mere »
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Ny!!: Månen og Stratigrafi · Se mere »
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Ny!!: Månen og Sumer · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Månen og Svovl · Se mere »
Sydlige halvkugle
Den sydlige halvkugle Den sydlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og sydpolen.
Ny!!: Månen og Sydlige halvkugle · Se mere »
Sydpol-Aitkenbassinet
Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.
Ny!!: Månen og Sydpol-Aitkenbassinet · Se mere »
Synssans
Synssansen anvender bl.a. øjet til at indsamle informationer Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler.
Ny!!: Månen og Synssans · Se mere »
Tektonik
Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.
Ny!!: Månen og Tektonik · Se mere »
Terminator (astronomi)
Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.
Ny!!: Månen og Terminator (astronomi) · Se mere »
Tesla
Inden for SI-systemet er tesla (symbol T) den afledte SI-enhed for magnetisk fluxtæthed eller B-felt.
Ny!!: Månen og Tesla · Se mere »
Thea
Thea også stavet Theia er en af de oprindelige tolv titaner, datter af Gaia og Uranos.
Ny!!: Månen og Thea · Se mere »
Theia (planet)
Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.
Ny!!: Månen og Theia (planet) · Se mere »
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Ny!!: Månen og Tidevand · Se mere »
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Ny!!: Månen og Tidevandskraft · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Månen og Titan (grundstof) · Se mere »
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ny!!: Månen og Titan (måne) · Se mere »
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Ny!!: Månen og Topografi · Se mere »
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Ny!!: Månen og Tyngdeacceleration · Se mere »
Tyngdepunkt
Tyngdepunktet er det punkt i et legeme, hvor tyngdekraften ser ud til at virke eller, sagt på en anden måde, hvor tyngdekraften har angrebspunkt.
Ny!!: Månen og Tyngdepunkt · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Månen og Universet · Se mere »
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Ny!!: Månen og Universitet · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Månen og USA · Se mere »
USA's flag
USA's flag USA's flag kaldes også Stars and Stripes eller Old Glory. De 50 stjerner i Stars and Stripes står for antal stater, og de 13 striber repræsenterer de oprindelige kolonier, der blev de første stater.
Ny!!: Månen og USA's flag · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Månen og Vand · Se mere »
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Ny!!: Månen og Vegetation · Se mere »
Vendekreds
Vendekredse og ækvator En vendekreds er betegnelsen for den breddekreds, der er den nordligste eller sydligste hvor et bestemt himmellegeme kan stå i zenit.
Ny!!: Månen og Vendekreds · Se mere »
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Ny!!: Månen og Venus (planet) · Se mere »
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Ny!!: Månen og Verdensdel · Se mere »
Wilhelm Beer
Wilhelm Beer (født 4. januar 1797, død 27. marts 1850) var en tysk astronom, der er kendt for at have observeret Mars sammen med Johann Heinrich Mädler.
Ny!!: Månen og Wilhelm Beer · Se mere »
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ny!!: Månen og Wolfram · Se mere »
Ydre rum-traktaten
underskrevet Ydre rum-traktaten (Outer Space Treaty), som formelt kaldes traktaten for principper vedrørende aktiviteter for lande for udforskning og brug af det ydre rum, inklusiv Månen og himmellegemer i rummet, er en traktat, som fungerer som basis for international lov i rummet.
Ny!!: Månen og Ydre rum-traktaten · Se mere »
Zenit
Zenit og nadir. Zenit eller issepunkt er et punkt på himlen lodret over iagttageren.
Ny!!: Månen og Zenit · Se mere »
(3753) Cruithne
3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.
Ny!!: Månen og (3753) Cruithne · Se mere »
1. januar
1.
Ny!!: Månen og 1. januar · Se mere »
14. december
14.
Ny!!: Månen og 14. december · Se mere »
15. oktober
15.
Ny!!: Månen og 15. oktober · Se mere »
1969
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1969 (tal).
Ny!!: Månen og 1969 · Se mere »
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
Ny!!: Månen og 1972 · Se mere »
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).
Ny!!: Månen og 1977 · Se mere »
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
Ny!!: Månen og 2003 · Se mere »
2009
2009 begyndte året på en torsdag.
Ny!!: Månen og 2009 · Se mere »
2010
2010 (MMX) begyndte året på en fredag.
Ny!!: Månen og 2010 · Se mere »
2011
2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.
Ny!!: Månen og 2011 · Se mere »
2012
2012 (MMXII) var det 503.
Ny!!: Månen og 2012 · Se mere »
21. juli
21.
Ny!!: Månen og 21. juli · Se mere »
23. juni
23.
Ny!!: Månen og 23. juni · Se mere »
27. september
27.
Ny!!: Månen og 27. september · Se mere »
30. september
30.
Ny!!: Månen og 30. september · Se mere »
31. december
31.
Ny!!: Månen og 31. december · Se mere »
