Indholdsfortegnelse
44 relationer: Acetat, Amfolyt, Ammoniak, Ammoniumion, Anilin, Base (kemi), Benzoesyre, Bicarbonat, Brønsted-Lowry syre-base teori, Brint, Buffer (kemi), Carbonat, Deprotonisering, Eddikesyre, Flussyre, Fosfat, Fosforsyre, Hydrid, Hydrogenfluorid, Hydron, Hydronium, Hydroxid, Johannes Nicolaus Brønsted, Korresponderende base, Kulsyre, Martin Lowry, Metylamin, Natriumhydrid, Nitrat, PH, Protonisering, Pyridin, Reaktionsskema, Salpetersyre, Salt (kemi), Saltsyre, Sulfat, Svovlbrinte, Svovlsyre, Syre, Titrering, Vand, Vandig opløsning, Vands autoprotolyse.
Acetat
Acetat er eddikesyrens korresponderende base ("syrerest").
Se Korresponderende syre-basepar og Acetat
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Se Korresponderende syre-basepar og Amfolyt
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Se Korresponderende syre-basepar og Ammoniak
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Se Korresponderende syre-basepar og Ammoniumion
Anilin
Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe.
Se Korresponderende syre-basepar og Anilin
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Korresponderende syre-basepar og Base (kemi)
Benzoesyre
Benzoesyres kemiske struktur Benzoesyre er en organisk kemisk forbindelse og et naturligt konserveringsmiddel.
Se Korresponderende syre-basepar og Benzoesyre
Bicarbonat
Bicarbonat (RO: Bikarbonat) er trivialnavnet for den fleratomige anion.
Se Korresponderende syre-basepar og Bicarbonat
Brønsted-Lowry syre-base teori
Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.
Se Korresponderende syre-basepar og Brønsted-Lowry syre-base teori
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Korresponderende syre-basepar og Brint
Buffer (kemi)
En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
Se Korresponderende syre-basepar og Buffer (kemi)
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Se Korresponderende syre-basepar og Carbonat
Deprotonisering
Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.
Se Korresponderende syre-basepar og Deprotonisering
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Se Korresponderende syre-basepar og Eddikesyre
Flussyre
Flussyre er en opløsning af hydrogenfluorid (HF) i vand.
Se Korresponderende syre-basepar og Flussyre
Fosfat
Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.
Se Korresponderende syre-basepar og Fosfat
Fosforsyre
Fosforsyre er (eller phosphorsyre) en middelstærk, trivalent syre med formlen H3PO4.
Se Korresponderende syre-basepar og Fosforsyre
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Se Korresponderende syre-basepar og Hydrid
Hydrogenfluorid
Hydrogenfluorid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.
Se Korresponderende syre-basepar og Hydrogenfluorid
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Se Korresponderende syre-basepar og Hydron
Hydronium
Oxoniumion (også kaldet hydronium) er en positivt ladet ion, som dannes ud fra vand, når det indeholder brint-ioner.
Se Korresponderende syre-basepar og Hydronium
Hydroxid
En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.
Se Korresponderende syre-basepar og Hydroxid
Johannes Nicolaus Brønsted
Johannes Nicolaus Brønsted (født 22. februar 1879 i Varde, død 17. december 1947 i København) var en dansk kemiker, der blandt andet er kendt for sit syre-base-begreb.
Se Korresponderende syre-basepar og Johannes Nicolaus Brønsted
Korresponderende base
En korresponderende base (gammeldags: syrerest eller syrerestion) er basen i et korresponderende syre-basepar.
Se Korresponderende syre-basepar og Korresponderende base
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Se Korresponderende syre-basepar og Kulsyre
Martin Lowry
Thomas Martin Lowry (født 26. oktober 1874, død 2. november 1936) er en engelsk kemiker, der samtidig med, og uafhængigt af den danske kemiker Johannes Nicolaus Brønsted udviklede den samme syre-baseteori om udveksling af hydroner.
Se Korresponderende syre-basepar og Martin Lowry
Metylamin
Metylamin er en kemisk forbindelse af kul, hydrogen og nitrogen.
Se Korresponderende syre-basepar og Metylamin
Natriumhydrid
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.
Se Korresponderende syre-basepar og Natriumhydrid
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
Se Korresponderende syre-basepar og Nitrat
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Se Korresponderende syre-basepar og PH
Protonisering
Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.
Se Korresponderende syre-basepar og Protonisering
Pyridin
Pyridin er en basisk heterocyklisk organisk forbindelse med molekylformlen C5H5N.
Se Korresponderende syre-basepar og Pyridin
Reaktionsskema
Inden for kemi er et reaktionsskema en betegnelse for en kemisk reaktion skrevet med kemiske symboler samt "+" og pile.
Se Korresponderende syre-basepar og Reaktionsskema
Salpetersyre
Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.
Se Korresponderende syre-basepar og Salpetersyre
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Se Korresponderende syre-basepar og Salt (kemi)
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Se Korresponderende syre-basepar og Saltsyre
Sulfat
Sulfat-ion Sulfat er en svovlforbindelse, hvor svovl er i sit højeste oxidationstrin (+6).
Se Korresponderende syre-basepar og Sulfat
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Se Korresponderende syre-basepar og Svovlbrinte
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Se Korresponderende syre-basepar og Svovlsyre
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Se Korresponderende syre-basepar og Syre
Titrering
Phenolphthalein en klassisk pH-indikator. Den er farveløs i surt miljø og lillarød i basisk. Derfor bruges den tit ved syre-base titrering. Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve.
Se Korresponderende syre-basepar og Titrering
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Korresponderende syre-basepar og Vand
Vandig opløsning
Natriumkation omgivet af den første solvatiseringsskal bestående af et ordnet lag af vandmolekyler. En vandig opløsning er en opløsning i hvilken opløsningsmidlet er vand.
Se Korresponderende syre-basepar og Vandig opløsning
Vands autoprotolyse
To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.
Se Korresponderende syre-basepar og Vands autoprotolyse