Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hydrid

Indeks Hydrid

Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).

Indholdsfortegnelse

  1. 26 relationer: Alkalimetal, Base (kemi), Beryllium, Brint, Elektron, Elektronegativitet, Francium, Grundstof, Halogener, Hydrogenbromid, Hydrogenfluorid, Hydron, Ion, Iridium, Jordalkalimetal, Kemi, Kemisk forbindelse, Kovalent binding, Natriumhydrid, Osmium, Overgangsmetal, P-blokken, Periodiske system, Promethium, Saltsyre, Syre.

  2. Anioner
  3. Funktionelle grupper
  4. Hydrider

Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Se Hydrid og Alkalimetal

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Hydrid og Base (kemi)

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Hydrid og Beryllium

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Hydrid og Brint

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Hydrid og Elektron

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Hydrid og Elektronegativitet

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Se Hydrid og Francium

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Hydrid og Grundstof

Halogener

Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.

Se Hydrid og Halogener

Hydrogenbromid

Hydrogenbromid er et diatomisk molekyle HBr.

Se Hydrid og Hydrogenbromid

Hydrogenfluorid

Hydrogenfluorid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.

Se Hydrid og Hydrogenfluorid

Hydron

En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.

Se Hydrid og Hydron

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Hydrid og Ion

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Se Hydrid og Iridium

Jordalkalimetal

Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.

Se Hydrid og Jordalkalimetal

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Hydrid og Kemi

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Hydrid og Kemisk forbindelse

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Hydrid og Kovalent binding

Natriumhydrid

Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.

Se Hydrid og Natriumhydrid

Osmium

Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.

Se Hydrid og Osmium

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Se Hydrid og Overgangsmetal

P-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.

Se Hydrid og P-blokken

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Hydrid og Periodiske system

Promethium

Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.

Se Hydrid og Promethium

Saltsyre

Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.

Se Hydrid og Saltsyre

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Hydrid og Syre

Se også

Anioner

Funktionelle grupper

Hydrider