Indholdsfortegnelse
18 relationer: Elektrisk ladning, Elektromagnetisk felt, Elektromagnetisme, Elementarpartikel, Engelsk (sprog), Foton, Interaktion, Julian Schwinger, Kvantefeltteori, Kvantekromodynamik, Kvantemekanik, Nobelprisen i fysik, Richard Feynman, Shinichiro Tomonaga, Teori, 1940'erne, 1950'erne, 1965.
- Kvantefeltteori
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Kvanteelektrodynamik og Elektrisk ladning
Elektromagnetisk felt
Det elektromagnetiske felt er en kombination af det elektriske felt og det magnetiske felt hvis korrespondance beskrives af elektrodynamikken.
Se Kvanteelektrodynamik og Elektromagnetisk felt
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Kvanteelektrodynamik og Elektromagnetisme
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Kvanteelektrodynamik og Elementarpartikel
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Kvanteelektrodynamik og Engelsk (sprog)
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Kvanteelektrodynamik og Foton
Interaktion
Interaktion betyder basalt set "vekselvirkning".
Se Kvanteelektrodynamik og Interaktion
Julian Schwinger
Julian Seymour Schwinger (født 12. februar 1918, død 16 juli 1994) var en amerikansk teoretisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1965 sammen med Shinichiro Tomonaga og Richard P. Feynman for deres arbejde med kvanteelektrodynamik, hvor Schwinger var med til at udvikle en relativistisk konstant perturbationteori.
Se Kvanteelektrodynamik og Julian Schwinger
Kvantefeltteori
En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.
Se Kvanteelektrodynamik og Kvantefeltteori
Kvantekromodynamik
Kvantekromodynamik (forkortet QCD fra Quantum Chromo Dynamics) er en kvantefeltteori for den stærke kernekraft.
Se Kvanteelektrodynamik og Kvantekromodynamik
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Kvanteelektrodynamik og Kvantemekanik
Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.
Se Kvanteelektrodynamik og Nobelprisen i fysik
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Se Kvanteelektrodynamik og Richard Feynman
Shinichiro Tomonaga
, normalt citeret soms Sin-Itiro Tomonaga, var en japansk fysiker, der havde stor indflydelse på udviklingen af kvanteelektrodynamik.
Se Kvanteelektrodynamik og Shinichiro Tomonaga
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Se Kvanteelektrodynamik og Teori
1940'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne – 1940'erne – 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne År: 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 -----.
Se Kvanteelektrodynamik og 1940'erne
1950'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.
Se Kvanteelektrodynamik og 1950'erne
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).
Se Kvanteelektrodynamik og 1965
Se også
Kvantefeltteori
- Antipartikel
- Antistof (fysik)
- Boson
- CPT-teoremet
- Casimir-effekten
- Dirac-ligningen
- Elementarpartikel
- Fermion
- Fermionisk kondensat
- Hawkingstråling
- Higgs-partikel
- Kiralitet (fysik)
- Klein-Gordon-ligningen
- Kvanteelektrodynamik
- Kvantefeltteori
- Kvantekromodynamik
- Lagrange (fysik)
- Noethers sætning
- Nulpunktsenergi
- Paritet (fysik)
- Skalar (partikel)
- Spin (fysik)
- T-symmetri
- Vakuumenergi
- Virtuel partikel
Også kendt som Kvante elektrodynamik, Quantum electrodynamics.