Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Antistof (fysik)

Indeks Antistof (fysik)

Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.

Indholdsfortegnelse

  1. 78 relationer: Aktuel Naturvidenskab, Andrej Sakharov, Annihilation, Antibrint, Antiproton, Baggrundsstrålingen, Berkeley, Big Bang, Brændstof, CERN, CPT-teoremet, Deuterium, E=mc², Elektrisk ladning, Elektron, Elektronvolt, Elektrosvag kraft, Emilio Segrè, Energiniveau, Fermilab, Foton, Frekvens, Galakse, Gammastråling, Generel relativitetsteori, Gravitation, Gravitationel vekselvirkning af antistof, Guld, Hadron, Helium, Hjernecelle, Illustreret Videnskab, Impulsmoment, Ingeniøren, Jorden, Københavns Universitet, Kræft, Kvantemekanik, Kvantespring, Kvark (fysik), Laser, Lepton, Ligevægtprincip, Ludwig-Maximilians-Universität München, Lys, Lysår, Magnetosfære, Masse (fysik), Millisekund, NASA, ... Expand indeks (28 mere) »

  2. Antistof
  3. Kvantefeltteori

Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et dansk tidsskrift, der beskæftiger sig med aktuelle naturvidenskablige emner.

Se Antistof (fysik) og Aktuel Naturvidenskab

Andrej Sakharov

Andrej Dmitrijevitj Sakharov (Андрей Дмитриевич Сахаров,; født 21. maj 1921 i Moskva, Sovjetunionen, død 14. december 1989, samme sted) var atomfysiker, dissident og talsmand for menneskerettigheder i Sovjetunionen.

Se Antistof (fysik) og Andrej Sakharov

Annihilation

Annihilation beskriver i fysikken den proces, som sker når en subatomar partikel kolliderer med dens respektive antipartikel.

Se Antistof (fysik) og Annihilation

Antibrint

Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.

Se Antistof (fysik) og Antibrint

Antiproton

En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.

Se Antistof (fysik) og Antiproton

Baggrundsstrålingen

Baggrundsstrålingen er en samlende betegnelse for den mængde stråling der er tilstede et givent sted.

Se Antistof (fysik) og Baggrundsstrålingen

Berkeley

Berkeley set fra Claremont Canyon Regional Preserve. Berkeley er en amerikansk by i delstaten Californien ved San Francisco-bugten i den nordlige del af staten.

Se Antistof (fysik) og Berkeley

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Antistof (fysik) og Big Bang

Brændstof

Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.

Se Antistof (fysik) og Brændstof

CERN

''Large Hadron Collider'' ved CERN Statue af Shiva afbilledet som Nataraja i tandava-dans, der symboliserer den vedvarende skabelse og destruktion af universet. Skænket af det indiske Department of Atomic Energy. Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN; European Organization for Nuclear Research) er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik.

Se Antistof (fysik) og CERN

CPT-teoremet

CPT-teoremet er et fundamentalt teorem i kvantemekanikken, som siger, at alle naturkræfter i naturen er uændret under en sammensat transformation af systemet, dvs.

Se Antistof (fysik) og CPT-teoremet

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Se Antistof (fysik) og Deuterium

E=mc²

Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.

Se Antistof (fysik) og E=mc²

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Antistof (fysik) og Elektrisk ladning

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Antistof (fysik) og Elektron

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Se Antistof (fysik) og Elektronvolt

Elektrosvag kraft

Den elektrosvage kraft eller elektrosvage vekselvirkning er en forenet beskrivelse af de to naturkræfter elektromagnetisme og den svage kernekraft.

Se Antistof (fysik) og Elektrosvag kraft

Emilio Segrè

Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..

Se Antistof (fysik) og Emilio Segrè

Energiniveau

I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.

Se Antistof (fysik) og Energiniveau

Fermilab

Fermi National Accelerator Laboratory Fermi National Accelerator Laboratory (Fermilab) er et amerikansk nationalt laboratorium under Energidepartementet.

Se Antistof (fysik) og Fermilab

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Antistof (fysik) og Foton

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.

Se Antistof (fysik) og Frekvens

Galakse

En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Se Antistof (fysik) og Galakse

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Antistof (fysik) og Gammastråling

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Se Antistof (fysik) og Generel relativitetsteori

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Antistof (fysik) og Gravitation

Gravitationel vekselvirkning af antistof

Den gravitationelle vekselvirkning af antistof med stof eller antistof er ikke blevet testet eksperimentelt af fysikere i praksis.

Se Antistof (fysik) og Gravitationel vekselvirkning af antistof

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Antistof (fysik) og Guld

Hadron

En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.

Se Antistof (fysik) og Hadron

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Antistof (fysik) og Helium

Hjernecelle

En hjernecelle er en biologisk celle, der er i hjernen.

Se Antistof (fysik) og Hjernecelle

Illustreret Videnskab

Illustreret Videnskab er et populærvidenskabeligt tidsskrift (oplag: 370.000) inden for naturvidenskab og teknik.

Se Antistof (fysik) og Illustreret Videnskab

Impulsmoment

Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.

Se Antistof (fysik) og Impulsmoment

Ingeniøren

Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.

Se Antistof (fysik) og Ingeniøren

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Antistof (fysik) og Jorden

Københavns Universitet

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.

Se Antistof (fysik) og Københavns Universitet

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Antistof (fysik) og Kræft

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Antistof (fysik) og Kvantemekanik

Kvantespring

Inden for kvantefysikken betyder et kvantespring, at en elektron pludselig skifter fra én bane til en anden.

Se Antistof (fysik) og Kvantespring

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Antistof (fysik) og Kvark (fysik)

Laser

Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.

Se Antistof (fysik) og Laser

Lepton

Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.

Se Antistof (fysik) og Lepton

Ligevægtprincip

Ligevægtsprincip betyder at noget er i balance, så det ikke bevæger sig.

Se Antistof (fysik) og Ligevægtprincip

Ludwig-Maximilians-Universität München

Ludwig-Maximilians-Universität (LMU) er et af Tysklands største universiteter og ligger i Bayerns hovedstad München.

Se Antistof (fysik) og Ludwig-Maximilians-Universität München

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Antistof (fysik) og Lys

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Se Antistof (fysik) og Lysår

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Antistof (fysik) og Magnetosfære

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Antistof (fysik) og Masse (fysik)

Millisekund

Et millisekund (fra præfixet milli og sekund som stammen) er en tidsenhed.

Se Antistof (fysik) og Millisekund

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Antistof (fysik) og NASA

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Se Antistof (fysik) og Neutrino

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Antistof (fysik) og Neutron

Niels Bohr Institutet

Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.

Se Antistof (fysik) og Niels Bohr Institutet

Nobelprisen i fysik

Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.

Se Antistof (fysik) og Nobelprisen i fysik

Owen Chamberlain

Owen Chamberlain (født 10. juli 1920 i San Francisco, Californien, død 28. februar 2006 i Berkeley, Californien) var en amerikansk fysiker og nobelprisvinder.

Se Antistof (fysik) og Owen Chamberlain

Pardannelse

Diagram som viser elektron-positron pardannelse processen. Pardannelse er en kvantemekanisk proces hvorunder energi, i form af en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde, omdannes til masse, i form af en elektron og en positron.

Se Antistof (fysik) og Pardannelse

Paritet (fysik)

Paritet er i fysik en funktion, hvor man ændrer fortegn af alle rumlige koordinater: Da P2.

Se Antistof (fysik) og Paritet (fysik)

Partikel (fysik)

Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.

Se Antistof (fysik) og Partikel (fysik)

Paul Dirac

Paul Adrien Maurice Dirac (født 8. august 1902 i Bristol, død 20. oktober 1984 i Tallahassee) var en teoretisk fysiker fra England, der arbejdede inden for kvantemekanikken.

Se Antistof (fysik) og Paul Dirac

Positron

Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.

Se Antistof (fysik) og Positron

Positronemissionstomografi

Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.

Se Antistof (fysik) og Positronemissionstomografi

Positronium

Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.

Se Antistof (fysik) og Positronium

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Antistof (fysik) og Røntgenstråling

Relativitetsteori

Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.

Se Antistof (fysik) og Relativitetsteori

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Se Antistof (fysik) og Rumfart

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.

Se Antistof (fysik) og Sort hul

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Antistof (fysik) og Stof (fysik)

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Antistof (fysik) og Stofskifte

Strålebehandling

Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft.

Se Antistof (fysik) og Strålebehandling

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Se Antistof (fysik) og Subatomar partikel

Sukker

Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.

Se Antistof (fysik) og Sukker

Tågekammer

Video af et tågekammer i funktion Et tågekammer er et instrument inden for fysikken, der synliggør atomare partiklers bevægelser.

Se Antistof (fysik) og Tågekammer

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Antistof (fysik) og Universet

University of California

thumb University of California (forkortet UC) er et system af offentlige universiteter i Californien, USA, der administreres samlet af en fælles bestyrelse (Regents).

Se Antistof (fysik) og University of California

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Antistof (fysik) og USA

Van Allen-bælterne

syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces.

Se Antistof (fysik) og Van Allen-bælterne

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Se Antistof (fysik) og Væv (biologi)

Virtuel partikel

En virtuel partikel, eller mere præcist en virtuel kvantemekanisk partikel, er en kvantemekanisk partikel, der opstår tilsyneladende "ud af ingenting" og eksisterer i et ekstremt kort tidsrum.

Se Antistof (fysik) og Virtuel partikel

Se også

Antistof

Kvantefeltteori

Også kendt som Antimaterie, Antipartikel.

, Neutrino, Neutron, Niels Bohr Institutet, Nobelprisen i fysik, Owen Chamberlain, Pardannelse, Paritet (fysik), Partikel (fysik), Paul Dirac, Positron, Positronemissionstomografi, Positronium, Røntgenstråling, Relativitetsteori, Rumfart, Sort hul, Stof (fysik), Stofskifte, Strålebehandling, Subatomar partikel, Sukker, Tågekammer, Universet, University of California, USA, Van Allen-bælterne, Væv (biologi), Virtuel partikel.