Indholdsfortegnelse
31 relationer: Analytisk mekanik, Astronom, Bevægelsesligning, Differentialligning, Dynamik, Euler-Lagrange-ligning, Frihedsgrad, Fysik, Generaliseret impuls, Generaliseret koordinat, Hamilton (fysik), Hamiltons princip, Isaac Newton, Joseph Louis Lagrange, Kartesisk koordinatsystem, Kinetisk energi, Klassisk mekanik, Koordinatsystem, Kvantemekanik, Lagrange-multiplikator, Masse (fysik), Matematiker, Newtons anden lov, Newtons love, Potentiel energi, Relativitetsteori, Tyngdeacceleration, Tyngdefelt, Vektor (geometri), Virkning (fysik), William Rowan Hamilton.
- Kvantefeltteori
- Matematisk fysik
- Variationsregning
Analytisk mekanik
Analytisk mekanik er en form for klassisk mekanik, hvor et mekanisk system kan beskrives ud fra nogle grundlæggende principper relateret til den kinetiske og potentielle energi.
Se Lagrange (fysik) og Analytisk mekanik
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Se Lagrange (fysik) og Astronom
Bevægelsesligning
En bevægelsesligning er en ligning, der beskriver bevægelsen af et fysisk system.
Se Lagrange (fysik) og Bevægelsesligning
Differentialligning
En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.
Se Lagrange (fysik) og Differentialligning
Dynamik
Dynamik.
Se Lagrange (fysik) og Dynamik
Euler-Lagrange-ligning
Som illustreret er der et vejintegrale for enhver vej. Med Euler-Lagrange-ligningen kan vejen, der minimerer integralet, findes. En Euler-Lagrange-ligning er en partiel differentialligning, for hvilken det gælder, at løsningen er en mængde af funktioner, som opfylder at den første afledte for en given funktional (se funktional-afledte) er lig nul.
Se Lagrange (fysik) og Euler-Lagrange-ligning
Frihedsgrad
Frihedsgrad er et begreb, som blandt andet bruges inden for mekanik og statistik.
Se Lagrange (fysik) og Frihedsgrad
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Generaliseret impuls
Den generaliserede impuls er inden for analytisk mekanik en fysisk størrelse, som kan fungere som impuls skønt det ikke nødvendigvis er den lineære impuls i form af masse gange hastighed.
Se Lagrange (fysik) og Generaliseret impuls
Generaliseret koordinat
Et generaliseret eller konjugeret koordinat er en fysisk størrelse, som kan bruges til at beskrive et system.
Se Lagrange (fysik) og Generaliseret koordinat
Hamilton (fysik)
Hamiltonen (eng: Hamiltonian) er en størrelse inden for analytisk mekanik, som kan bruges til at finde bevægelsesligningen for et fysisk system.
Se Lagrange (fysik) og Hamilton (fysik)
Hamiltons princip
Hamiltons princip (opkaldt efter William Rowan Hamilton) er inden for fysikken en sætning, der siger, at en fysisk proces altid vil foregå på en måde, dvs.
Se Lagrange (fysik) og Hamiltons princip
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Lagrange (fysik) og Isaac Newton
Joseph Louis Lagrange
Joseph Louis Lagrange (italiensk Giuseppe Lodovico Lagrangia) (født 25. januar 1736, død 10. april 1813) bliver regnet som en af de største matematikere i 1700-tallet.
Se Lagrange (fysik) og Joseph Louis Lagrange
Kartesisk koordinatsystem
Princippet i et kartesisk koordinatsystem, her vist ved fire forskellige punkter med deres tilhørende koordinatsæt Et kartesisk koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som har et retvinklet koordinatsystem.
Se Lagrange (fysik) og Kartesisk koordinatsystem
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Lagrange (fysik) og Kinetisk energi
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Lagrange (fysik) og Klassisk mekanik
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Se Lagrange (fysik) og Koordinatsystem
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Lagrange (fysik) og Kvantemekanik
Lagrange-multiplikator
En Lagrange-multiplikator bruges til at finde ekstrema - dvs.
Se Lagrange (fysik) og Lagrange-multiplikator
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Lagrange (fysik) og Masse (fysik)
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Se Lagrange (fysik) og Matematiker
Newtons anden lov
MIT en sprog Newtons 2.
Se Lagrange (fysik) og Newtons anden lov
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Se Lagrange (fysik) og Newtons love
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Lagrange (fysik) og Potentiel energi
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Lagrange (fysik) og Relativitetsteori
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Se Lagrange (fysik) og Tyngdeacceleration
Tyngdefelt
accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.
Se Lagrange (fysik) og Tyngdefelt
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Se Lagrange (fysik) og Vektor (geometri)
Virkning (fysik)
Virkningen er inden for fysikken en størrelse, som er forbundet med enhver fysisk proces.
Se Lagrange (fysik) og Virkning (fysik)
William Rowan Hamilton
Sir William Rowan Hamilton (født 4. august 1805, død 2. september 1865) var en irsk matematiker, fysiker og astronom, der bidrog med betydningsfulde resultater til udviklingen af optik, dynamik og algebra.
Se Lagrange (fysik) og William Rowan Hamilton
Se også
Kvantefeltteori
- Antipartikel
- Antistof (fysik)
- Boson
- CPT-teoremet
- Casimir-effekten
- Dirac-ligningen
- Elementarpartikel
- Fermion
- Fermionisk kondensat
- Hawkingstråling
- Higgs-partikel
- Kiralitet (fysik)
- Klein-Gordon-ligningen
- Kvanteelektrodynamik
- Kvantefeltteori
- Kvantekromodynamik
- Lagrange (fysik)
- Noethers sætning
- Nulpunktsenergi
- Paritet (fysik)
- Skalar (partikel)
- Spin (fysik)
- T-symmetri
- Vakuumenergi
- Virtuel partikel
Matematisk fysik
- Analytisk mekanik
- Egenværdi, egenvektor og egenrum
- Elastisk pendul
- Felt (fysik)
- Fouriertransformation
- Heisenbergs ubestemthedsrelation
- Klein-Gordon-ligningen
- Kvantefeltteori
- Lagrange (fysik)
- Laplacetransformation
- Lorentz-transformation
- Matematisk fysik
- Matematisk pendul
- Nulpunktsenergi
- Numerisk analyse
- Poisson-ligning
- Strengteori
- Trelegemeproblemet
Variationsregning
- Beltrami-identiteten
- Euler-Lagrange-ligning
- Fermats princip
- Hamiltons princip
- Lagrange (fysik)
- Noethers sætning
- Virkning (fysik)
Også kendt som Lagrangian.