Indholdsfortegnelse
13 relationer: Elektromagnetiske spektrum, Finstruktur, Kvantefeltteori, Kvantemekanik, Lysets hastighed, Matrix, Partikel (fysik), Plancks konstant, Schrödingers ligning, Speciel relativitetsteori, Spin (fysik), Stedvektor, Vektorfunktion.
- Fermioner
- Kvantefeltteori
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Dirac-ligningen og Elektromagnetiske spektrum
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Se Dirac-ligningen og Finstruktur
Kvantefeltteori
En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.
Se Dirac-ligningen og Kvantefeltteori
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Dirac-ligningen og Kvantemekanik
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Dirac-ligningen og Lysets hastighed
Matrix
En matrix (flertal matricer) er indenfor matematikken en kvadratisk eller rektangulær tabel af elementer, typisk tal, som gives definerede matematiske egenskaber.
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Dirac-ligningen og Partikel (fysik)
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Dirac-ligningen og Plancks konstant
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Dirac-ligningen og Schrödingers ligning
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Dirac-ligningen og Speciel relativitetsteori
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Dirac-ligningen og Spin (fysik)
Stedvektor
Stedvektoren for et givet punkt er en vektor fra et koordinatsystems origo til det givne punkt.
Se Dirac-ligningen og Stedvektor
Vektorfunktion
Billede af princippet bag en vektorfunktion. Vektorer udgår fra origo til det pågældende koordinatsæt En vektorfunktion er en funktion der tager en vektor som input og returnerer en vektor.
Se Dirac-ligningen og Vektorfunktion
Se også
Fermioner
Kvantefeltteori
- Antipartikel
- Antistof (fysik)
- Boson
- CPT-teoremet
- Casimir-effekten
- Dirac-ligningen
- Elementarpartikel
- Fermion
- Fermionisk kondensat
- Hawkingstråling
- Higgs-partikel
- Kiralitet (fysik)
- Klein-Gordon-ligningen
- Kvanteelektrodynamik
- Kvantefeltteori
- Kvantekromodynamik
- Lagrange (fysik)
- Noethers sætning
- Nulpunktsenergi
- Paritet (fysik)
- Skalar (partikel)
- Spin (fysik)
- T-symmetri
- Vakuumenergi
- Virtuel partikel
Også kendt som Dirac-ligning, Diracs ligning.