Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Nitrogenmonoxid

Indeks Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Indholdsfortegnelse

  1. 41 relationer: Alkohol (stofklasse), Bakterier, Blodåre, Blodtryk, Celle (biologi), Dinitrogenpentoxid, Dinitrogentetraoxid, Dinitrogentrioxid, Erektion, Ilt, Immunforsvar, Jorden, Kemi, Kraftværk, Kvælstof, Kvælstofdioxid, Lattergas, Lys, Makrofag, Menneske, Motor, Neuron, Neurotransmitter, Nitroglycerin, Nobelprisen i fysiologi eller medicin, Ozonlaget, Pattedyr, Penis, Radikal (kemi), Robert F. Furchgott, Salpetersyre, Science, Sildenafil, Solen, Svovlkulstof, Syreregn, Ultraviolet lys, Vand, 1980'erne, 1992, 1998.

  2. Neurotransmittere
  3. Nitrogenmetabolisme

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Se Nitrogenmonoxid og Alkohol (stofklasse)

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Nitrogenmonoxid og Bakterier

Blodåre

Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.

Se Nitrogenmonoxid og Blodåre

Blodtryk

Blodtryksmanchet (tv) og stetoskop (th) Blodtrykket angiver hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet.

Se Nitrogenmonoxid og Blodtryk

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Nitrogenmonoxid og Celle (biologi)

Dinitrogenpentoxid

Dinitrogenpentoxid (N2O5) er en ustabil forbindelse af kvælstof og ilt – givet tid vil stoffet langsomt dekomponere (molekylerne "falder fra hinanden") til kvælstofdioxid og ilt.

Se Nitrogenmonoxid og Dinitrogenpentoxid

Dinitrogentetraoxid

Dinitrogentetraoxid (N2O4) er en oxiderende, stærkt giftig og æstende forbindelse af kvælstof og ilt.

Se Nitrogenmonoxid og Dinitrogentetraoxid

Dinitrogentrioxid

Dinitrogentrioxid (N2O3) er en kemisk forbindelse af kvælstof og oxygen.

Se Nitrogenmonoxid og Dinitrogentrioxid

Erektion

Stadier af erektion. Erektion (fra latin; bogstaveligt "rejsning") er den tilstand en stiv penis har.

Se Nitrogenmonoxid og Erektion

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Nitrogenmonoxid og Ilt

Immunforsvar

neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Se Nitrogenmonoxid og Immunforsvar

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Nitrogenmonoxid og Jorden

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Nitrogenmonoxid og Kemi

Kraftværk

Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder.

Se Nitrogenmonoxid og Kraftværk

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Nitrogenmonoxid og Kvælstof

Kvælstofdioxid

Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).

Se Nitrogenmonoxid og Kvælstofdioxid

Lattergas

Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.

Se Nitrogenmonoxid og Lattergas

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Nitrogenmonoxid og Lys

Makrofag

En makrofag har strakt to 'arme' ud mod fremmedlegemer, som den er i færd med at spise. Makrofag spiser patogen, i 6 trin. Makrofager (grovæderceller, fra græsk μακρός stor, og φαγεῖν spise), forkortet MΦ, er en type hvide blodlegemer, der som del af immunsystemet opsluger og nedbryder beskadigede celler og celle-affald, fremmedlegemer, mikrober, kræftceller og alt andet, hvis overflade ikke indeholder de proteiner, som karakteriserer sunde kropsceller.

Se Nitrogenmonoxid og Makrofag

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Nitrogenmonoxid og Menneske

Motor

Porsche-forbrændingsmotor. En motor, også kaldet en kraftmaskine, omsætter potentiel energi i form af f.eks.

Se Nitrogenmonoxid og Motor

Neuron

En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.

Se Nitrogenmonoxid og Neuron

Neurotransmitter

Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.

Se Nitrogenmonoxid og Neurotransmitter

Nitroglycerin

Nitroglycerin, med det kemiske navn Glyceryltrinitrat, er et yderst eksplosivt stof, som blandt andet anvendes til fremstilling af dynamit.

Se Nitrogenmonoxid og Nitroglycerin

Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Se Nitrogenmonoxid og Nobelprisen i fysiologi eller medicin

Ozonlaget

Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.

Se Nitrogenmonoxid og Ozonlaget

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Se Nitrogenmonoxid og Pattedyr

Penis

Samling af peniser i det islandske fallologiske museum Penis hos en mand. Penis (flertal penisser, penes) er et eksternt kønsorgan der ses hos visse hvirveldyr og hvirvelløse dyr af biologisk hankøn.

Se Nitrogenmonoxid og Penis

Radikal (kemi)

Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.

Se Nitrogenmonoxid og Radikal (kemi)

Robert F. Furchgott

Robert Francis Furchgott (født 4. juni 1916, død 19. maj 2009) var en amerikansk biokemiker, i 1998 modtog han Nobelprisen i fysiologi eller medicin.

Se Nitrogenmonoxid og Robert F. Furchgott

Salpetersyre

Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.

Se Nitrogenmonoxid og Salpetersyre

Science

Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.

Se Nitrogenmonoxid og Science

Sildenafil

En pakke med Viagra®-tabletter. Sildenafil er et aktivt stof, der findes i lægemidlet Viagra® udviklet af medicinalvirksomheden Pfizer.

Se Nitrogenmonoxid og Sildenafil

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Nitrogenmonoxid og Solen

Svovlkulstof

Svovlkulstof eller carbondisulfid (kemisk formel: CS2) er en giftig og brandfarlig væske, der bruges som opløsningsmiddel.

Se Nitrogenmonoxid og Svovlkulstof

Syreregn

Beskrivelse af syreregn på engelsk. Syreregn er den syreholdige nedbør (pH 2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer.

Se Nitrogenmonoxid og Syreregn

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Se Nitrogenmonoxid og Ultraviolet lys

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Nitrogenmonoxid og Vand

1980'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.

Se Nitrogenmonoxid og 1980'erne

1992

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).

Se Nitrogenmonoxid og 1992

1998

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).

Se Nitrogenmonoxid og 1998

Se også

Neurotransmittere

Nitrogenmetabolisme

Også kendt som Kvælstofoxid, NO.