Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Landskabsform

Indeks Landskabsform

En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.

Indholdsfortegnelse

  1. 42 relationer: Bakke (geologi), Berme, Bjerg, Bjergart, Bjergkæde, Bjergpas, Dal, De fire elementer, Definition, Enhed, Fjeld, Flod, Forkastningszone, Geografi, Geologi, Geomorfologi, Gravhøj, Grundfjeld, Hældningskoefficient, Højderyg, Hule, Istid, Jordskælv, Jordtype, Kløft, Klint, Klippe (geologi), Klit, Kontinentalplade, Landskab, Længde, Naturtyper i Danmark, Oceanbundsplade, Oceangrav, Oceanryg, Sedimentering, Stratigrafi, Terræn, Topologi, Tunneldal, Vulkan, Weichsel-istiden.

  2. Landskabsformer

Bakke (geologi)

Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.

Se Landskabsform og Bakke (geologi)

Berme

Berme på en vold 2 bermer på en voldskråning En Berme er et vandret stykke eller afsats på en dæmning, vold eller skråning.

Se Landskabsform og Berme

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Se Landskabsform og Bjerg

Bjergart

alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.

Se Landskabsform og Bjergart

Bjergkæde

Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.

Se Landskabsform og Bjergkæde

Bjergpas

Brennerpasset i Alperne. I bjergområder er et bjergpas eller pas et lavere punkt, som tillader lettere gennemgang (passage) gennem området.

Se Landskabsform og Bjergpas

Dal

Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.

Se Landskabsform og Dal

De fire elementer

De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.

Se Landskabsform og De fire elementer

Definition

En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.

Se Landskabsform og Definition

Enhed

En enhed kan beskrives som en af de dele, hvoraf noget består, eller som den mindste del af en større sammenhæng, der kan fungere selvstændigt.

Se Landskabsform og Enhed

Fjeld

Til fjelds: Vikafjell, Norge Et fjeld (fjell, og: fjäll) er en klippe eller et bjerg i grønlandske, færøske, norske og svenske sammenhængePolitikens Nudansk Ordbog, 15.

Se Landskabsform og Fjeld

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Se Landskabsform og Flod

Forkastningszone

San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.

Se Landskabsform og Forkastningszone

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Se Landskabsform og Geografi

Geologi

p.

Se Landskabsform og Geologi

Geomorfologi

Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.

Se Landskabsform og Geomorfologi

Gravhøj

Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.

Se Landskabsform og Gravhøj

Grundfjeld

Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.

Se Landskabsform og Grundfjeld

Hældningskoefficient

To rette linjer med de retvinklede trekanter der definerer deres hældningstal En hældningskoefficient, et hældningstal eller blot en hældning er indenfor den analytiske plangeometri et udtryk for hvor stejl en ret linje er i forhold til akserne i det koordinatsystem den er indtegnet i.

Se Landskabsform og Hældningskoefficient

Højderyg

En højderyg, bjergryg, bakkekam eller bjergkam er en geologisk landskabsform bestående af en kæde af bjerge eller bakker, som udgør en sammenhængende højtliggende kam, over en vis afstand.

Se Landskabsform og Højderyg

Hule

Hule En hule er et hulrum under jordoverfladen.

Se Landskabsform og Hule

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Landskabsform og Istid

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Se Landskabsform og Jordskælv

Jordtype

En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.

Se Landskabsform og Jordtype

Kløft

Gorges du Tarn – en kløft i Frankrig. En kløft eller en slugt er defineret som en dyb sprække, en aflang fordybning eller en sænkning, som er åben i den ene ende.

Se Landskabsform og Kløft

Klint

Typisk klint Lerklinter ved Elsegårde Møns klint En klint er en større, stejl klippevæg, sten- eller jordmasse.

Se Landskabsform og Klint

Klippe (geologi)

Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.

Se Landskabsform og Klippe (geologi)

Klit

Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Se Landskabsform og Klit

Kontinentalplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.

Se Landskabsform og Kontinentalplade

Landskab

Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.

Se Landskabsform og Landskab

Længde

Længder er nært beslægtet med numeriske værdier.

Se Landskabsform og Længde

Naturtyper i Danmark

Draved i Sønderjylland. Det danske landskab er af Natura 2000 inddelt i naturtyper, der i en officiel klassifikation dels har en benævnelse, dels et kodenummer.

Se Landskabsform og Naturtyper i Danmark

Oceanbundsplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.

Se Landskabsform og Oceanbundsplade

Oceangrav

3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.

Se Landskabsform og Oceangrav

Oceanryg

Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.

Se Landskabsform og Oceanryg

Sedimentering

Sedimentering eller sedimentation er den proces, hvor partikler i suspension eller molekyler i opløsning sætter sig på en overflade og dermed forlader den væske, hvori de er opholdt.

Se Landskabsform og Sedimentering

Stratigrafi

Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.

Se Landskabsform og Stratigrafi

Terræn

Terræn er jordoverfladen eller en bestemt del af denne med alle derpå værende genstande.

Se Landskabsform og Terræn

Topologi

Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.

Se Landskabsform og Topologi

Tunneldal

Tunneldalslandskab ved Klokkekildebakker i Naturparken mellem Farum og Slangerup Tunneldale opstår, når floder af smeltevand eroderer landskabet under en gletsjer eller under Istidens islag i Danmark.

Se Landskabsform og Tunneldal

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Landskabsform og Vulkan

Weichsel-istiden

Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.

Se Landskabsform og Weichsel-istiden

Se også

Landskabsformer

Også kendt som Geologisk formation, Geologiske dannelser, Geologiske formationer, Landskabsformation, Landskabsformer.