Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Vårfladbælg

Indeks Vårfladbælg

Vårfladbælg (Lathyrus vernus), ofte skrevet vår-fladbælg, er en 20-40 cm høj, opret urt, der vokser i løvskove.

Indholdsfortegnelse

  1. 68 relationer: Almindelig bingelurt, Almindelig engelsød, Almindelig guldstjerne, Almindelig hundegræs, Almindelig hvidtjørn, Almindelig liguster, Anatolien, April, Art, Østjylland, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakkestilkaks, Bakterier, Biodiversitet, Bjergstenfrø, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Brno, Busk, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Duneg, Europa, Februar, Fladbælg, Frugt, Have, Håret viol, Hvid anemone, Hvid diktam, Johann Jakob Bernhardi, Jordstængel, Kalk, Karst, Kaukasus, Kirsebærkornel, Klase, Knopurt, Løvskov, Liljekonval, Maj, Martsviol, Meter over havets overflade, ... Expand indeks (18 mere) »

  2. Fladbælg

Almindelig bingelurt

Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.

Se Vårfladbælg og Almindelig bingelurt

Almindelig engelsød

Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.

Se Vårfladbælg og Almindelig engelsød

Almindelig guldstjerne

Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.

Se Vårfladbælg og Almindelig guldstjerne

Almindelig hundegræs

Hundegræs (Dactylis glomerata) er en flerårig plante i græs-familien.

Se Vårfladbælg og Almindelig hundegræs

Almindelig hvidtjørn

Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der vokser på skrænter, overdrev og i krat, og hvis frugter er eftertragtede af mange fugle.

Se Vårfladbælg og Almindelig hvidtjørn

Almindelig liguster

Almindelig liguster (Ligustrum vulgare) eller blot liguster er en op til 4 meter høj busk, der er almindeligt benyttet i hække.

Se Vårfladbælg og Almindelig liguster

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Vårfladbælg og Anatolien

April

April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.

Se Vårfladbælg og April

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Vårfladbælg og Art

Østjylland

Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.

Se Vårfladbælg og Østjylland

Ærteblomst-familien

Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.

Se Vårfladbælg og Ærteblomst-familien

Ærteblomst-ordenen

Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.

Se Vårfladbælg og Ærteblomst-ordenen

Bakkestilkaks

Bakkestilkaks (Brachypodium pinnatum), også skrevet Bakke-Stilkaks, er en 45-100 cm høj græsart, der vokser på tørre bakker og skrænter.

Se Vårfladbælg og Bakkestilkaks

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Vårfladbælg og Bakterier

Biodiversitet

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.

Se Vårfladbælg og Biodiversitet

Bjergstenfrø

Bjergstenfrø (Buglossoides purpurocaerulea), ofte skrevet bjerg-stenfrø, er en staude med en opret til opstigende, busket vækst.

Se Vårfladbælg og Bjergstenfrø

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Vårfladbælg og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Vårfladbælg og Bladformer

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Vårfladbælg og Bladrand

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Vårfladbælg og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Vårfladbælg og Blomstring (botanik)

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Se Vårfladbælg og Botaniske fagudtryk

Brno

Masarykově og Nádražní ulici. Brno (Brünn) er en by i det sydøstlige Tjekkiet, der med omkring indbyggere er den næststørste by i Tjekkiet og den største by i Mähren.

Se Vårfladbælg og Brno

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Vårfladbælg og Busk

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Vårfladbælg og Calciumcarbonat

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Vårfladbælg og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Vårfladbælg og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Vårfladbælg og Dækfrøede planter

Duneg

''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.

Se Vårfladbælg og Duneg

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Vårfladbælg og Europa

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Vårfladbælg og Februar

Fladbælg

Fladbælg (Lathyrus) består af omkring 100 arter, der er én- eller flerårige urter.

Se Vårfladbælg og Fladbælg

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Vårfladbælg og Frugt

Have

En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.

Se Vårfladbælg og Have

Håret viol

Håret viol (Viola hirta) er en 5-15 cm høj plante i viol-familien.

Se Vårfladbælg og Håret viol

Hvid anemone

Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.

Se Vårfladbælg og Hvid anemone

Hvid diktam

Hvid diktam (Dictamnus albus) er en staude med en tuedannende, stiv og opret vækst.

Se Vårfladbælg og Hvid diktam

Johann Jakob Bernhardi

Johann Jakob Bernhardi (født 1. september 1774 i Erfurt, død 13. maj 1850 sammesteds) var en tysk botaniker, som bl.a. skrev værkerne.

Se Vårfladbælg og Johann Jakob Bernhardi

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Vårfladbælg og Jordstængel

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Vårfladbælg og Kalk

Karst

Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.

Se Vårfladbælg og Karst

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Vårfladbælg og Kaukasus

Kirsebærkornel

''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone.

Se Vårfladbælg og Kirsebærkornel

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Se Vårfladbælg og Klase

Knopurt

Knopurt (Centaurea) er en slægt af stauder, som er udbredt med mere end 400 arter i Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Asien.

Se Vårfladbælg og Knopurt

Løvskov

Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.

Se Vårfladbælg og Løvskov

Liljekonval

Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.

Se Vårfladbælg og Liljekonval

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Vårfladbælg og Maj

Martsviol

Martsviol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter.

Se Vårfladbælg og Martsviol

Meter over havets overflade

Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.

Se Vårfladbælg og Meter over havets overflade

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Se Vårfladbælg og Pælerod

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Vårfladbælg og Planter

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Se Vårfladbælg og Plantesamfund

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Vårfladbælg og Rod (plantedel)

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Se Vårfladbælg og Skov

Skovbund

Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.

Se Vårfladbælg og Skovbund

Skovmærke

Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.

Se Vårfladbælg og Skovmærke

Skovstar

Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.

Se Vårfladbælg og Skovstar

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Vårfladbælg og Staude

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Vårfladbælg og Stængel

Stinkende storkenæb

Stinkende storkenæb (Geranium robertianum) er en enårig, 15-40 centimeter høj plante i storkenæb-familien.

Se Vårfladbælg og Stinkende storkenæb

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Se Vårfladbælg og Symbiose

Tarmvridrøn

Tarmvridrøn (Sorbus torminalis), ofte skrevet tarmvrid-røn, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her, men som også er meget sjældent vildtvoksende.

Se Vårfladbælg og Tarmvridrøn

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Vårfladbælg og Tokimbladede

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Vårfladbælg og Trævlerod

Uligefinnet

Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.

Se Vårfladbælg og Uligefinnet

Undergrund

Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.

Se Vårfladbælg og Undergrund

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Vårfladbælg og Urt

Se også

Fladbælg

Også kendt som Lathyrus vernus, Vår-Fladbælg.

, Pælerod, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Skov, Skovbund, Skovmærke, Skovstar, Staude, Stængel, Stinkende storkenæb, Symbiose, Tarmvridrøn, Tokimbladede, Trævlerod, Uligefinnet, Undergrund, Urt.