Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Danmarks historie (1848-1901)

Indeks Danmarks historie (1848-1901)

Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.

Indholdsfortegnelse

  1. 179 relationer: A.S. Ørsted, Adam Wilhelm Moltke, Aktieselskab, Aktuelt, Amerika, Andelsbevægelsen i Danmark, Arveprins Ferdinand, Øresundstolden, Østrig, Østrig-Ungarn, Baptistkirken, Bjørnbakske Venstre, Brugsforening, C.A. Bluhme, C.A. Fonnesbech, C.F. Tietgen, Christian 3., Christian 8., Christian 9., Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, De Nationalliberale, Demokrati, Det åbne brev (1846), Det Forenede Venstre, Det Moderne Gennembrud, Det Tyske Forbund, Domstol, Dyr, Ejendomsskat, Enevælde, England, Enrico Dalgas, Esbjerg, F.F. Tillisch, Fængsel, Finansloven, Folkehøjskole, Folkelige Venstre, Folkeskolen, Folketinget, Forfatning, Frankrig, Frederik 7., H.C. Andersen, Hamborg, Harald Brix, Højre (1881), Høkerloven, ... Expand indeks (129 mere) »

A.S. Ørsted

Anders Sandøe Ørsted (født 21. december 1778 i Rudkøbing, død 1. maj 1860 i København) var en dansk retslærd, embedsmand og politiker.

Se Danmarks historie (1848-1901) og A.S. Ørsted

Adam Wilhelm Moltke

August Adam Wilhelm lensgreve Moltke (25. august 1785 på Einsidelsborg på Fyn – 15. februar 1864 i København) var lensgreve til Bregentved og Danmarks 1. statsminister efter indførelsen af Junigrundloven.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Adam Wilhelm Moltke

Aktieselskab

Et aktieselskab (forkortet A/S, unicode ⅍) er et erhvervsdrivende kapitalselskab og en selvstændig juridisk enhed.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Aktieselskab

Aktuelt

Aktuelt (tidligere hhv. Socialisten, Social-Demokraten, Det Fri Aktuelt) var arbejderbevægelsens dagblad i 130 år fra 22. juli 1871 og til lukningen 6. april 2001.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Aktuelt

Amerika

Verdenskort der viser hele Amerika.Amerika er den samlede landmasse indeholdende Nordamerika (inklusive Mellemamerika) og Sydamerika og dækker 8,3% af jordens totale areal (28.4% af dens landareal) og ca.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Amerika

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark omfatter de forskellige danske økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipperne.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Andelsbevægelsen i Danmark

Arveprins Ferdinand

Georg E. Hansen Frederik Ferdinand, arveprins til Danmark (22. november 1792 i København – 29. juni 1863 sammesteds) var en dansk prins, søn af Arveprins Frederik af Danmark-Norge og Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Arveprins Ferdinand

Øresundstolden

Kronborg slot blev opført for at bevogte indgangen til Østersøen Helsingør i 1588 Øresundstolden indførtes i 1429 af kong Erik 7. af Pommern.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Øresundstolden

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Østrig

Østrig-Ungarn

Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, også kaldet Habsburgske monarki eller Donaumonarkiet, er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Østrig-Ungarn

Baptistkirken

Baptistkirken i Rønne på Bornholm. Baptistkirken er et kristent trosamfund inden for den protestantiske tradition.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Baptistkirken

Bjørnbakske Venstre

Det Bjørnbakske Venstre, kendt som Bjørnbakkerne, politisk og kulturel retning, der havde betydning i 1860'erne og 1870'erne.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Bjørnbakske Venstre

Brugsforening

Det tidligere hovedkvarter for de danske brugsforeninger på Islands Brygge. En brugsforening er en eller flere dagligvarebutikker som ejes i fællesskab af en samling af medlemmer.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Brugsforening

C.A. Bluhme

Christian Albrecht Bluhme (27. december 1794 i København – 16. december 1866 sammesteds) var en dansk jurist og konservativ politiker, der var Danmarks 2. og 10. statsminister (første gang fra 1852 til 1853 med titel af premierminister, anden gang fra 1864 til 1865 med titel af konseilspræsident).

Se Danmarks historie (1848-1901) og C.A. Bluhme

C.A. Fonnesbech

Christen Andreas Fonnesbech (født 7. juli 1817 i København, død 17. maj 1880 sammesteds) var en dansk jurist, godsejer og politiker, der var Danmarks 13. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1874 til 1875.

Se Danmarks historie (1848-1901) og C.A. Fonnesbech

C.F. Tietgen

Statue af Tietgen på Sankt Annæ Plads i København cftietgen Carl Frederik Tietgen (født 19. marts 1829 i Odense, død 19. oktober 1901 i København) var en dansk bank- og industrimand, der opnåede titel af gehejmekonferensråd.

Se Danmarks historie (1848-1901) og C.F. Tietgen

Christian 3.

Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Christian 3.

Christian 8.

Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Christian 8.

Christian 9.

Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).

Se Danmarks historie (1848-1901) og Christian 9.

Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Christian August II, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg Augustenborg (19. juli 1798 i København – 12. marts 1869 på Primkenau i Schlesien) var søn af hertug Frederik Christian af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark, Frederik 6.s søster.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Danmark

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Danmarks Riges Grundlov

De Nationalliberale

De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.

Se Danmarks historie (1848-1901) og De Nationalliberale

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Demokrati

Det åbne brev (1846)

Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Det åbne brev (1846)

Det Forenede Venstre

Det Forenede Venstre var et dansk politisk parti, der stiftedes i 1870 ved en samling af forskellige venstregrupper i Rigsdagen under ledelse af Christen Berg.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Det Forenede Venstre

Det Moderne Gennembrud

Hans Nic. Hansen, Martinus Galschiøt, Laurits Tuxen, Harald Høffding, Michael Ancher. Tegnet af Erik Henningsen, cirka 1910. Blyant og farvekridt. 66 × 97 cm. Det Moderne Gennembrud er en litterær periode, der typisk anses for at vare fra 1870 til 1890.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Det Moderne Gennembrud

Det Tyske Forbund

Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).

Se Danmarks historie (1848-1901) og Det Tyske Forbund

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Domstol

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Dyr

Ejendomsskat

Ejendomsskat er en ad valorem afgift, som ejeren af en grund eller ejendom skal betale.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Ejendomsskat

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Enevælde

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Danmarks historie (1848-1901) og England

Enrico Dalgas

Enrico Mylius Dalgas på maleri af August Jerndorff. Enrico Mylius Dalgas (døbt Heinrich D. Dalgas) (født 16. juli 1828 i Napoli, død 16. april 1894 i Aarhus) var en dansk officer og vejingeniør, medstifter af Det danske Hedeselskab i 1866 og selskabets første direktør i årene 1866-1894.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Enrico Dalgas

Esbjerg

Esbjerg er Danmarks femtestørste by med og ligger i Sydvestjylland.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Esbjerg

F.F. Tillisch

Frederik Ferdinand Tillisch (15. april 1801, Barsbøllegaard ved Haderslev – 16. februar 1889, København): Født på herregården Store Barsbøl ved Jels i Sønderjylland, søn af oberst Georg Frederik Tillisch og Augusta Elisabeth von Stemann, datter af statsminister Christian Ludwig von Stemann.

Se Danmarks historie (1848-1901) og F.F. Tillisch

Fængsel

Fængselscelle Horsens Statsfængsel. 2005 Fængsel kan både betyde frihedsberøvelse og være en betegnelse for den institution, hvor frihedsberøvelsen skal finde sted.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Fængsel

Finansloven

Finansloven er det danske statsbudget for et givet år.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Finansloven

Folkehøjskole

Rødding Højskole i Sydjylland åbnede i 1844 og er dermed Danmarks ældste folkehøjskole. Folkehøjskoler var oprindeligt skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Folkehøjskole

Folkelige Venstre

Det Folkelige Venstre var et liberalt politisk parti dannet 1878 af tidligere medlemmer af Det forenede Venstre.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Folkelige Venstre

Folkeskolen

Skole-trafikskilt Folkeskolen er den offentlige grundskole i Danmark.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Folkeskolen

Folketinget

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Folketinget

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Forfatning

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Frankrig

Frederik 7.

Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Frederik 7.

H.C. Andersen

Hans Christian Andersen (født 2. april 1805 i Odense, død 4. august 1875 på Rolighed i København) var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr.

Se Danmarks historie (1848-1901) og H.C. Andersen

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Hamborg

Harald Brix

Mindesten Almen Kirkegård, Aalborg Harald Frederik Valdemar Brix (25. februar 1841 i København – 28. maj 1881 sammesteds) var en dansk politiker og redaktør.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Harald Brix

Højre (1881)

Højre var et dansk politisk parti, der opstod omkring 1881.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Højre (1881)

Høkerloven

Høkerloven (egentlig Lov angående høkerhandel på landet) var en lov der trådte i kraft 1. januar 1857.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Høkerloven

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Hede

Hedeselskabet

Hedeselskabets hovedsæde i Viborg. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, hvis fundament strækker sig mere end 150 år tilbage i tiden.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Hedeselskabet

Herman Bang

Herman Joachim Bang (født 20. april 1857, død 29. januar 1912) var dansk forfatter, journalist og kritiker, der navnlig er kendt for sine portrætter af "stille eksistenser" og impressionistiske skrivestil.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Herman Bang

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Hertugdømmet Slesvig

Hjedding

Hjedding ligger i Sydvestjylland og er en lille landsby, beliggende ca.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Hjedding

Indkomstskat

Indkomstskat er beskatning af indkomst, i modsætning til eksempelvis formueskat og afgifter.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Indkomstskat

Indre Mission

Indre Missions Hus i Fredericia Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark (Indre Mission eller IM) er en folkekirkelig bevægelse, som blev stiftet den 13. september 1861.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Indre Mission

Industrialisering

Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Industrialisering

Industrialiseringen i Danmark

Arbejder ved Holmegaard Glasværk i 1954. Industrialiseringen i Danmark foregik over ca.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Industrialiseringen i Danmark

Interessentskab

Et interessentskab (forkortes I/S) er en virksomhed, der ejes og drives af to eller flere personer, som kan være enten fysiske eller juridiske.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Interessentskab

J.B.S. Estrup

Jacob Brønnum Scavenius Estrup (16. april 1825 i Sorø – 24. december 1913 på Kongsdal) var en dansk godsejer og konservativ politiker, der var Danmarks 12. konseilspræsident (svarende til statsminister) fra 1875 til 1894.

Se Danmarks historie (1848-1901) og J.B.S. Estrup

J.C. Jacobsen

Jacob Christian Jacobsen (født 2. september 1811 i København, død 30. april 1887 i Rom) er bedre kendt som J.C. Jacobsen.

Se Danmarks historie (1848-1901) og J.C. Jacobsen

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Salt Lake tempel er byens største attraktion. Mormons Bog i dansk oversættelse. Standardværkerne samlet i en stor bog Sidste Dages Hellige tror på den genopståede Jesus Kristus som vist på Kristusstatuen i North Visitors' Center på Temple Square i Salt Lake City, USA.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Jylland

Jyllands Kreditforening

Jyllands Kreditforening var et dansk realkreditinstitut, som opstod ved fusion 1. januar 1971 som følge af Realkreditloven af 1970.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Jyllands Kreditforening

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Danmarks historie (1848-1901) og København

Kongeloven

Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Kongeloven

Kongeriget Preussen

Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Kongeriget Preussen

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Konstitutionelt monarki

Korsør

Korsør er en by på det yderste vestlige hjørne af Sydvestsjælland ved farvandet Storebælt.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Korsør

Kreis Herzogtum Lauenburg

Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Kreis Herzogtum Lauenburg

Landmand

En landmand fra Nicaragua En landmand dyrker eller opdrætter levende organismer til mad eller råvarer.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Landmand

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Landstinget

Le

Leen fandt tidligt sin blivende form. Her ses en middelalderlig illustration. L.A. Ring, ''I høst'', 1885, Statens Museum for Kunst. En le er et høstredskab, som blev brugt til høslæt og siden til kornhøst.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Le

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Len

Londonprotokollerne

Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Londonprotokollerne

Louis Pio

''En agitator'' (maleri af Erik Henningsen) Maleriet skildrer arbejdernes store møder på Fælleden i København i slutningen af 1800-tallet. Det er uklart om taleren er Louis Pio eller Frederik Borgbjerg. Louis Albert Francois Pio (født 14. december 1841 i Roskilde, død 27.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Louis Pio

Louise af Hessen-Kassel

Louise af Hessen-Kassel (7. september 1817 – 29. september 1898) var en tysk-dansk prinsesse af Hessen-Kassel, der var dronning af Danmark fra 1863 til 1898.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Louise af Hessen-Kassel

Lovgivende magt

I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Lovgivende magt

Ludvig Holstein-Holsteinborg

Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein til grevskabet Holsteinborg (kaldet Holstein-Holsteinborg) (18. juli 1815 på Holsteinborg – 28. april 1892 i København) var en dansk godsejer og politiker, der var Danmarks 12. konseilspræsident (statsminister) fra 1870 til 1874.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Ludvig Holstein-Holsteinborg

Mathilde Fibiger

Århus Rådhuspark. Gravstenen står nu (2021) i Mathilde Fibigers Have, Aarhus. Mathilde Lucie Fibiger (13. december 1830 i København – 17. juni 1872 i Aarhus) var en dansk forfatterinde, der i sin debutroman Clara Raphael fremsatte banebrydende tanker om kvindens frigørelse og hendes begrænsede muligheder for uddannelse, udvikling og uafhængighed.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Mathilde Fibiger

Mejeri

skånsk butik Et mejeri (før i tiden til tider også kaldet et mælkeri) er en virksomhed eller en fabrik hvor mælk, primært komælk, men også fåremælk og gedemælk, forarbejdes til mejeriprodukter som ost, yoghurt, ymer, smør og drikkemælk, som sælges til grossister og forbrugere.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Mejeri

Metodisme

Metodisme er en international protestantisk retning, der lægger vægt på en særlig "metodisk" from levemåde.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Metodisme

Napoleon 3. af Frankrig

Napoléon 3.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Napoleon 3. af Frankrig

Nationale Venstre

Det Nationale Venstre var et grundtvigsk farvet politisk parti, der var repræsenteret i Folketinget 1864-1870.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Nationale Venstre

Nationalisme

''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).

Se Danmarks historie (1848-1901) og Nationalisme

Nationalromantikken

Nationalromantikken er en åndshistorisk retning.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Nationalromantikken

Nørreport (København)

Parti af Nørreport set inde fra byen malet i første halvdel af 1800-tallet af C.W. Eckersberg.Malerisamlingen på Frederiksborg Slot. Nørreport var en af Københavns fire byporte.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Nørreport (København)

Nikolaj 1. af Rusland

Nikolaj 1.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Nikolaj 1. af Rusland

Nordslesvig

Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Nordslesvig

Novemberforfatningen

Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Novemberforfatningen

Orla Lehmann

Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Orla Lehmann

Otto von Bismarck

Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Otto von Bismarck

P.G. Bang

Peter Georg Bang (født 7. oktober 1797 i København, død 2. april 1861 sammesteds) var en dansk jurist og konservativ politiker, der var Danmarks fjerde statsminister fra 1854 til 1856 (først med titel af premierminister, fra 1855 med titel af konseilspræsident).

Se Danmarks historie (1848-1901) og P.G. Bang

Pariserkommunen

Belejring af "La Madeleine". Vendômesøjlen blev væltet under Pariserkommunen. Kort over kampene (''eng''). Pariserkommunen var det revolutionære folkestyre, som blev oprettet i Paris i protest mod regeringen i slutningen af Den fransk-preussiske krig.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Pariserkommunen

Parlamentarisme

Konstitutionelle monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet præsident er mærket med '''orange'''. Præsidentialsystemer med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Parlamentarisme

Paul Geleff

Gravsted på Capri Paul (Poul, Povl) Johansen Geleff (født 6. januar 1842 i Bredebro, Brede Sogn, død 16. maj 1928 på Capri) var en dansk socialistisk pioner, uddannet som lærer og i en årrække udgiver af bladet Heimdal.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Paul Geleff

Peter Vedel

Peter August Frederik Stoud Vedel (født Peter August Frederich Stoud Wedel) (født 10. december 1823 i København, død 4. februar 1911) var en dansk diplomat, dr.jur., gehejmelegationsråd og leder af Udenrigsministeriet fra 1858 til 1899.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Peter Vedel

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Planter

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Polen

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Preussen

Råvare

Udvinding af råvaren kul ved en kulmine i Slovenien En råvare er en uforædlet vare, som udvindes af naturens råstoffer.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Råvare

Realkredit Danmark

Realkredit Danmark ved Århus Å. Bygningen er oprindeligt opført 1912 for Ny jydske Kjøbstad-Creditforening. Realkredit Danmark A/S er et dansk realkreditinstitut, der målt på udlån er landets største.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Realkredit Danmark

Revolution (politik)

Eugène Delacroix - La liberté guidant le peuple En revolution (af latin revolutio, omvæltning) er en fundamental ændring, som ofte knyttes til samfundsændringer og regimeskift.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Revolution (politik)

Rheinland

Kort over Rheinland fra 1905. Klik for at se en større version Rhinland (højtysk: Rheinland; ripuarisk: Rhingland) var en region i det vestlige Tyskland.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Rheinland

Ribebrevet

Ribebrevet (Ribe-privilegiet eller Ribeoverenkomsten) er en håndfæstning mellem den holstenske adel og den danske konge Christian 1..

Se Danmarks historie (1848-1901) og Ribebrevet

Rigsdagen

Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Rigsdagen

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Romantikken

Roskilde

Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Roskilde

Saliske lov

Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Saliske lov

Samfundsklasse

Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Samfundsklasse

Sønderjylland

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Sønderjylland

Sedan (Frankrig)

Borg i Sedan Sedan er en by i Frankrig.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Sedan (Frankrig)

Selvforsyning

Selvforsyning er en teori eller en praksis for, hvordan grupper eller samfund kan forsørge sig selv uden at udveksle varer eller penge med omverdenen.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Selvforsyning

Selvværd

Selvværd anvendes i psykologien om et individs anerkendelse af sin egen værdi.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Selvværd

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Sjælland

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Skat

Skattereform

En skattereform betegner en større samlet omlægning af skattesystemet, hvor man typisk sænker nogle skatter og forhøjer andre.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Skattereform

Slaget på Fælleden

Louis Pio (1841-1894). 'Slaget på Fælleden' blev indledt efter anholdelsen af socialistlederen Pio. Slaget på Fælleden var en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og Københavns politi på Nørrefælled i København den 5. maj 1872.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Slaget på Fælleden

Slagteri

Slagteri i Kødbyen i 1954. Et slagteri er et sted, hvor dyr bliver slagtet til konsum.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Slagteri

Smør

Renee Comet Smør bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Smør

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er et politisk parti i Danmark, der bekender sig til den politiske ideologi demokratisk socialisme, ind i mellem betegnet som socialdemokratisme, der dog ikke er en ideologi.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Socialdemokratiet

Socialisme

Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Socialisme

Sparekasse

Det tyske symbol for sparekasser. Symboler er også benyttet af danske sparekasser. En sparekasse er et pengeinstitut, der er organiseret som en selvejende institution.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Sparekasse

Status quo

Status quo er et latinsk begreb, der betyder tingenes tilstand.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Status quo

Steen Steensen Blicher

Steen Steensen Blicher (født 11. oktober 1782 i faderens præstegård i Vium, død 26. marts 1848) var en dansk præst og forfatter, søn af Niels Blicher.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Steen Steensen Blicher

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Storbritannien

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Sverige

Svinekød

Svinekam er en traditionel dansk spise Svinekød eller flæsk er kød fra svin.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Svinekød

Sydslesvig

Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Sydslesvig

Systemskiftet 1901

Påskekrisen), mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehusets rolle under et folkestyre. Systemskiftet fandt sted d. 24.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Systemskiftet 1901

Tine (roman)

Tine er en dansk historisk roman fra 1889 af Herman Bang Bang, Herman.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Tine (roman)

Treårskrigen

Treårskrigen eller 1.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Treårskrigen

Trediveårskrigen

Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Trediveårskrigen

Udøvende magt

Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Udøvende magt

Urbanisering

Szczecin, Polen Urbanisering betegner en udvikling hvor med tiden en stigende andel af befolkningen i et givet område lever i byer.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Urbanisering

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Danmarks historie (1848-1901) og USA

Vej

E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).

Se Danmarks historie (1848-1901) og Vej

Verdensudstilling

Verdensudstilling er fællesbetegnelsen på større internationale udstillinger som er blevet holdt forskellige steder i verden siden det 19. århundrede.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Verdensudstilling

Vesteuropa

En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Vesteuropa

Vestjylland

Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Vestjylland

Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Hertug Vilhelm til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (Frederik Vilhelm Paul Leopold; Friedrich Wilhelm Paul Leopold; 4. januar 1785 – 17. februar 1831) var en dansk–tysk prins og officer, der var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1816 til 1825 og herefter hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1825 til 1831.

Se Danmarks historie (1848-1901) og Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

1. februar

1.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1. februar

1. verdenskrig

1.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1. verdenskrig

1448

---- Konge af Danmark: Christoffer 3. 1440-1448 og Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1448 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1448

18. århundrede

17. århundrede – 18.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 18. århundrede

1840

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1840

1847

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1847

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1848

1849

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1849

1850

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1850

1851

Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1851

1852

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1852

1853

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1853 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1853

1856

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1856

1857

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1857 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1857

1863

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1863

1864

1864 var et skudår.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1864

1866

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1866

1867

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1867

1870

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1870

1870'erne

Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne – 1870'erne – 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne År: 1870 1871 1872 1873 1874 1875 1876 1877 1878 1879 ---- Begivenheder.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1870'erne

1871

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1871

1872

---- Under en storm den 13. november 1872 blev skonnerten ROBERT af Rønne kastet op på kajen i Allinge havn. Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1872 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1872

1873

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1873 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1873

1875

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1875 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1875

1877

---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1877

1881

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1881 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1881

1894

Året 1894 startede på en mandag.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1894

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 19. århundrede

1900

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1900

1901

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1901 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1901

1914

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1914 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1914

1920

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).

Se Danmarks historie (1848-1901) og 1920

2. august

2.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 2. august

2. Slesvigske Krig

2.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 2. Slesvigske Krig

5. juni

5.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 5. juni

8. maj

8.

Se Danmarks historie (1848-1901) og 8. maj

Også kendt som Danmarks ekspansion efter 1864.

, Hede, Hedeselskabet, Herman Bang, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Hjedding, Indkomstskat, Indre Mission, Industrialisering, Industrialiseringen i Danmark, Interessentskab, J.B.S. Estrup, J.C. Jacobsen, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Jylland, Jyllands Kreditforening, København, Kongeloven, Kongeriget Preussen, Konstitutionelt monarki, Korsør, Kreis Herzogtum Lauenburg, Landmand, Landstinget, Le, Len, Londonprotokollerne, Louis Pio, Louise af Hessen-Kassel, Lovgivende magt, Ludvig Holstein-Holsteinborg, Mathilde Fibiger, Mejeri, Metodisme, Napoleon 3. af Frankrig, Nationale Venstre, Nationalisme, Nationalromantikken, Nørreport (København), Nikolaj 1. af Rusland, Nordslesvig, Novemberforfatningen, Orla Lehmann, Otto von Bismarck, P.G. Bang, Pariserkommunen, Parlamentarisme, Paul Geleff, Peter Vedel, Planter, Polen, Preussen, Råvare, Realkredit Danmark, Revolution (politik), Rheinland, Ribebrevet, Rigsdagen, Romantikken, Roskilde, Saliske lov, Samfundsklasse, Sønderjylland, Sedan (Frankrig), Selvforsyning, Selvværd, Sjælland, Skat, Skattereform, Slaget på Fælleden, Slagteri, Smør, Socialdemokratiet, Socialisme, Sparekasse, Status quo, Steen Steensen Blicher, Storbritannien, Sverige, Svinekød, Sydslesvig, Systemskiftet 1901, Tine (roman), Treårskrigen, Trediveårskrigen, Udøvende magt, Urbanisering, USA, Vej, Verdensudstilling, Vesteuropa, Vestjylland, Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, 1. februar, 1. verdenskrig, 1448, 18. århundrede, 1840, 1847, 1848, 1849, 1850, 1851, 1852, 1853, 1856, 1857, 1863, 1864, 1866, 1867, 1870, 1870'erne, 1871, 1872, 1873, 1875, 1877, 1881, 1894, 19. århundrede, 1900, 1901, 1914, 1920, 2. august, 2. Slesvigske Krig, 5. juni, 8. maj.