Indholdsfortegnelse
15 relationer: Albert Einstein, Areal, Bernhard Riemann, Differentialgeometri, Generel relativitetsteori, Geodæsi, Gruppeteori (matematik), Indre produkt, Integralregning, Mangfoldighed (matematik), Matematik, Repræsentationsteori, Rumfang, Tangentrum, Vinkel.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Riemannsk geometri og Albert Einstein
Areal
former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i.
Se Riemannsk geometri og Areal
Bernhard Riemann
Georg Friedrich Bernhard Riemann (født 17. september 1826, død 20. juli 1866) var en tysk matematiker.
Se Riemannsk geometri og Bernhard Riemann
Differentialgeometri
Differentialgeometri er et område inden for matematikken, som udspringer af studiet af geometrien af kurver og flader i to, tre og fire dimensioner.
Se Riemannsk geometri og Differentialgeometri
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Riemannsk geometri og Generel relativitetsteori
Geodæsi
Teodolit i Museo Geominero i Madrid Geodæsi (græsk: γεωδαισία) er en videnskab der forsker i Jordens og andre himmellegemers form og størrelse.
Se Riemannsk geometri og Geodæsi
Gruppeteori (matematik)
Gruppeteori er den del af matematikken, der beskæftiger sig med grupper, eller mere specifikt de endelige grupper.
Se Riemannsk geometri og Gruppeteori (matematik)
Indre produkt
Et indre produkt er i matematikken en funktion f\colon V \times V \rightarrow \mathbb eller f\colon V \times V \rightarrow \mathbb, hvor V er et reelt hhv.
Se Riemannsk geometri og Indre produkt
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Riemannsk geometri og Integralregning
Mangfoldighed (matematik)
Sfæren (overfladen på en kugle) er en to-dimensional mangfoldighed, da den kan beskrives med en samling af to-dimensionale kort. I matematik, eller mere præcist i differentialgeometri og topologi, er en mangfoldighed (eng. manifold) et matematisk rum, der på en lille nok skala ligner euklidisk rum af en bestemt dimension, der kaldes mangfoldighedens dimension.
Se Riemannsk geometri og Mangfoldighed (matematik)
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Riemannsk geometri og Matematik
Repræsentationsteori
Repræsentationsteori er en gren af matematikken, der studerer abstrakte algebraiske strukturer ved at repræsentere deres elementer som lineære transformationer af vektorrum.
Se Riemannsk geometri og Repræsentationsteori
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Se Riemannsk geometri og Rumfang
Tangentrum
I matematikken er tangentrummet af en mangfoldighed generaliseringen af idéen om tangentplaner til flader, og det beskriver intuitivt hvorledes man kan bevæge sig i et givet punkt på mangfoldigheden.
Se Riemannsk geometri og Tangentrum
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Se Riemannsk geometri og Vinkel
Også kendt som Riemanngeometri.