Indholdsfortegnelse
45 relationer: Aks (plante), Almindelig pastinak, Almindelig rapgræs, Art, Asien, Bidende stenurt, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Bugtet kløver, Canadisk bakkestjerne, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Europa, Februar, Frø (plantedel), Græs-familien, Græs-ordenen, Græsplæne, Gren (plantedel), Gul evighedsblomst, Gul frøstjerne, Harekløver, Jord, Juli, Juni, Klit, Markbynke, Nordamerika, Overdrev, Overhængende, Planter, Rod (plantedel), Sand, Sandskæg (art), Slangehoved (art), Spiring (plante), Stak (plantedel), Strand, Svingel, Udløber, Vækstform, Vild gulerod.
- Bunddækkeplanter
- Svingel
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Rød svingel og Aks (plante)
Almindelig pastinak
'' Pastinaca sativa'' Pastinak (Pastinaca sativa) stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den stadig vokser vildt i sin oprindelige form.
Se Rød svingel og Almindelig pastinak
Almindelig rapgræs
Almindelig rapgræs (Poa trivialis) er et 30-70 cm højt græs, der vokser på enge og i fugtig skov.
Se Rød svingel og Almindelig rapgræs
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Se Rød svingel og Bidende stenurt
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Rød svingel og Blad (plantedel)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Rød svingel og Blomstring (botanik)
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Se Rød svingel og Bugtet kløver
Canadisk bakkestjerne
Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på lysåben, gruset bund, f.eks.
Se Rød svingel og Canadisk bakkestjerne
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Rød svingel og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Rød svingel og Dækfrøede planter
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Rød svingel og Enkimbladede
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Rød svingel og Frø (plantedel)
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Rød svingel og Græs-familien
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Rød svingel og Græs-ordenen
Græsplæne
Græsplæne nær Vikingeskibsmuseet. Græsplæne ved et sommerhus. En græsplæne er et landområde tilplantet med græsser eller (sjældent) andre holdbare planter, som holdes i kort højde og anvendes til æstetiske og rekreationelle formål.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Rød svingel og Gren (plantedel)
Gul evighedsblomst
Gul evighedsblomst (Helichrysum arenarium) er en 15-30 cm høj urt, der vokser på sandet agerjord og overdrev.
Se Rød svingel og Gul evighedsblomst
Gul frøstjerne
Gul frøstjerne (Thalictrum flavum) er en 50-120 cm høj urt med grågrønne blade og lysegule blomster, som indgår i plantesamfundene på næringsrige strandenge, høslætenge og moser.
Se Rød svingel og Gul frøstjerne
Harekløver
Harekløver (Trifolium arvense), ofte skrevet hare-kløver, er en 10-25 cm høj urt, der vokser på tørre jorde, f.eks.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Markbynke
Markbynke (Artemisia campestris), ofte skrevet mark-bynke, er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Rød svingel og Overhængende
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Rød svingel og Rod (plantedel)
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Sandskæg (art)
Sandskæg (Corynephorus canescens) er en 10-20 cm høj urt, der vokser på sandede marker og i klitter.
Se Rød svingel og Sandskæg (art)
Slangehoved (art)
Slangehoved (Echium vulgare) er en 30-80 cm høj, stivhåret urt, der vokser på tørre marker og langs vejkanter.
Se Rød svingel og Slangehoved (art)
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Rød svingel og Spiring (plante)
Stak (plantedel)
Stakke er de lange tråde, der ligner knurhår på dækbladene. Dækbladene dækker aksenes korn. Stak som plantedel er navnet på de tynde tråde, der vokser som forlængelse i enden på græssers og græsblomsters dækblade, der dækker frugter og frø.
Se Rød svingel og Stak (plantedel)
Strand
Pommern. Strand i Pärnu, Estland. Stranden på Før. Stranden ved Dar es Salaam, Tanzania. Strand er den yderste del af kysten, der støder op mod havet eller en søbred, til dels beskylles af dette.
Svingel
Svingel (Festuca) er en græsslægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Vild gulerod
Vild gulerod (Daucus carota) er en 30-80 centimeter høj urt, der i Danmark vokser langs veje og på skrænter.
Se Rød svingel og Vild gulerod
Se også
Bunddækkeplanter
- Almindelig blåkant
- Almindelig røllike
- Blågrøn star
- Bunddække
- Busket bjergte
- Chilejordbær
- Dværglivstræ
- Fåresvingel
- Græsplæne
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hedemelbærris
- Husfred
- Hvidkløver
- Kløver
- Krybende læbeløs
- Liden singrøn
- Lyng
- Sankthansurt
- Seksradet stenurt
- Singrøn
- Skovjordbær
- Skovmærke
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Smalbladet timian
- Storblomstret perikon
- Storrodet storkenæb
- Tidlig timian
- Tyttebær
- Vårskærm
- Vedbend-slægten
- Vinterglans
- Vinterglans-slægten
Svingel
Også kendt som Festuca rubra.