Indholdsfortegnelse
35 relationer: Absorption, Alfastråling, Anodestråle, Betastråling, Computertomografi, Eksponentiel vækst, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Elektronindfangning, Energi, Foton, Gammastråling, Grundstof, Hawkingstråling, Helium, Infrarød stråling, Ioniserende stråling, Jordens atmosfære, Københavns Universitet, Kosmisk stråling, Kvantemekanik, Lys, Magenta, N-stråler, Nanometer, Neutron, Partikelfysik, Radioaktivitet, Radiobølger, Røntgenstråling, Stof (fysik), Sundhedsvæsen, Ultraviolet lys, Wilhelm Conrad Röntgen, 1895.
- Fysiske fænomener
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Anodestråle
Anodestrålerør der viser strålerne passerende gennem den perforerede katode, forårsagende den lyserøde lysglød. En anodestråle eller kanalstråle er en stråle af positive ioner, som dannes i visse typer af gasudladningsrør.
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Computertomografi
En CT-skanner. En CT-scanner i funktion Computertomografi (fra det engelske computed axial tomography (CAT)), bedre kendt under forkortelsen CT og det afledte CT-skanning, er en avanceret form for røntgenundersøgelse, hvor diagnosticeringen sker ved hjælp af en række computerfremstillede tværsnitsbilleder (tomogrammer) af hoved, krop eller lemmer, der efterfølgende behandles digitalt, således at kropslige strukturer kan ses to- eller tredimensionelt.
Se Stråling og Computertomografi
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Se Stråling og Eksponentiel vækst
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Stråling og Elektromagnetisk stråling
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Stråling og Elektronindfangning
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Hawkingstråling
M87* - udsender angiveligt hawkingstråling. Hawkingstråling er stråling udtænkt af fysikeren Stephen Hawking i 1974 og består af partikler og antipartikler, der strømmer fra sorte huller som følge af kvantemekanikkens tunneleffekt.
Se Stråling og Hawkingstråling
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Stråling og Infrarød stråling
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Stråling og Ioniserende stråling
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Stråling og Jordens atmosfære
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Stråling og Københavns Universitet
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Stråling og Kosmisk stråling
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magenta
Magenta er en tertiærfarve, som ved additiv farveblanding fremstilles ved at blande lige mængder rødt og blåt lys.
N-stråler
Illustration fra en artikel af René Blondot fra 1904, hvor N-strålernes virkning viser sig i en lille gnist. N-stråler er navnet på en type stråler, som den franske fysiker René Blondlot mente at have opdaget i 1903.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Stråling og Røntgenstråling
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Sundhedsvæsen
Medarbejdere i det amerikanske FEMA Et lands sundhedsvæsen omfatter alle personer, organisationer, faciliteter, regelsæt og processer, der har til opgave at fremme og opretholde sundheden, gennem forebyggelse og behandling af sygdomme og fysiske skader.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Stråling og Ultraviolet lys
Wilhelm Conrad Röntgen
Wilhelm Conrad Röntgen (født 27. marts 1845, død 10. februar 1923) var en tysk fysiker fra universitetet i Würzburg.
Se Stråling og Wilhelm Conrad Röntgen
1895
i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.
Se også
Fysiske fænomener
- Begivenhedshorisont
- Bevægelse (fysik)
- Casimir-effekten
- Cherenkovstråling
- Corioliseffekten
- Diffraktion
- Elektromagnetisk induktion
- Fermats princip
- Ferromagnetisme
- Fysisk egenskab
- Gravitationel singularitet
- Kavitation
- Kernefusion
- Kernereaktion
- Konvektion
- Kvasipartikel
- Leidenfrost-effekten
- Lineær
- Lorentzkraft
- Mpemba-effekten
- Paramagnetisme
- Rayleigh-spredning
- Refleksion (fysik)
- Refraktion
- Sommerfugleeffekten
- Sonoluminescens
- Spontan emission
- Spredning (fysik)
- Stimuleret emission
- Stråling
- Superleder
- Termoelektrisk effekt
- Tid
- Tidsforlængelse
- Totalrefleksion
- Ultraviolette katastrofe
- Vakuum
Også kendt som Strålingsenergi.