Hurtigere adgang end browser!
14 relationer: Atom, Beta, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Elektronskal, Gammastråling, Klaus Mølmer, Kvantemekanisk tunnelering, Kvantespring, Neutrino, Neutron, Positron, Proton, Radioaktivitet.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Elektronindfangning og Atom · Se mere »
Beta
Beta (Β β) er det andet bogstav i det græske alfabet.
Ny!!: Elektronindfangning og Beta · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Elektronindfangning og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Elektronindfangning og Elektron · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Elektronindfangning og Elektronskal · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Elektronindfangning og Gammastråling · Se mere »
Klaus Mølmer
Klaus Mølmer (født 18. april 1963, Vejle. Aarhus Universitet. Hentet 18/9-2020) er en dansk fysiker og professor ved Aarhus Universitet, der forsker i kvanteoptik.
Ny!!: Elektronindfangning og Klaus Mølmer · Se mere »
Kvantemekanisk tunnelering
superposition med sin egen reflekterede bølge. Kvantemekanisk tunnelering eller kvantefysisk tunnelering er et kvantemekanisk fænomen.
Ny!!: Elektronindfangning og Kvantemekanisk tunnelering · Se mere »
Kvantespring
Inden for kvantefysikken betyder et kvantespring, at en elektron pludselig skifter fra én bane til en anden.
Ny!!: Elektronindfangning og Kvantespring · Se mere »
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Ny!!: Elektronindfangning og Neutrino · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Elektronindfangning og Neutron · Se mere »
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Ny!!: Elektronindfangning og Positron · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Elektronindfangning og Proton · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
