Indholdsfortegnelse
83 relationer: Acetylen, Ammoniak, Astronom, Atmosfære (himmellegeme), Australien, Blåsyre, Bunden rotation, Cassini-Huygens, Christiaan Huygens, Diameter, Dione (måne), Ethan, Ganymedes (måne), Giovanni Cassini, Græsk mytologi, Hav, Helium, Holland, Hubble-rumteleskopet, Huygens (rumsonde), Iapetus (måne), Infrarød stråling, Isotop, John Herschel, Jorden, Jupiters måner, Kemi, Klippeplanet, Kort (geografi), Kryovulkan, Kuldioxid, Kulilte, Kvælstof, Latin, Ler, Magnetfelt, Masse (fysik), Massefylde, Måne, Merkur (planet), Metan, Meter, Nedbør, Nedslagskrater, Neptun (planet), Orange, Planet, Procent, Propan, Radar, ... Expand indeks (33 mere) »
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Titan (måne) og Atmosfære (himmellegeme)
Australien
Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.
Blåsyre
Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse, som har den kemiske formel HCN.
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Titan (måne) og Bunden rotation
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Titan (måne) og Cassini-Huygens
Christiaan Huygens
Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.
Se Titan (måne) og Christiaan Huygens
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Se Titan (måne) og Dione (måne)
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Titan (måne) og Ganymedes (måne)
Giovanni Cassini
Giovanni Domenico Cassini (født 8. juni 1625, død 14. september 1712) var en italiensk astronom, matematiker og ingeniør.
Se Titan (måne) og Giovanni Cassini
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Titan (måne) og Græsk mytologi
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Se Titan (måne) og Hubble-rumteleskopet
Huygens (rumsonde)
Model af sonden. Huygens rumsonden, opsendt af European Space Agency (ESA) og navngivet efter den nederlandske 1600-talsastronom Christiaan Huygens, er en atmosfærisk rumsonde båret til Saturns måne Titan som del af Cassini-Huygens-missionen.
Se Titan (måne) og Huygens (rumsonde)
Iapetus (måne)
Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.
Se Titan (måne) og Iapetus (måne)
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Titan (måne) og Infrarød stråling
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
John Herschel
John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.
Se Titan (måne) og John Herschel
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jupiters måner
Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.
Se Titan (måne) og Jupiters måner
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Klippeplanet
Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.
Se Titan (måne) og Klippeplanet
Kort (geografi)
Moderne verdenskort Et såkaldt T-O kort fra 1472. T'et er Middelhavet, der adskiller de tre kendte verdensdele (Europa, Afrika og Asien) fra hinanden, mens O'et er oceanet rundt om Kort er en geografisk gengivelse af et landområde.
Se Titan (måne) og Kort (geografi)
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Titan (måne) og Masse (fysik)
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Titan (måne) og Merkur (planet)
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Titan (måne) og Nedslagskrater
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Titan (måne) og Neptun (planet)
Orange
Orange Orange er en farve mellem rød og gul.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Procent
Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.
Propan
Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.
Radar
Større radarantenne. Radomer i Vendsyssel. Mobil 3-dimensionel radar (Thales ''RAC-3D'') til ildledelse. Radarbillede af orkanen Danny i 1997 ved New Orleans. Radar er en forkortelse for radio detection and ranging.
Rhea (måne)
Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.
Se Titan (måne) og Rhea (måne)
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Se Titan (måne) og Saturns måner
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Se Titan (måne) og Sky (meteorologi)
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Smog
Smog i Hong Kong. Smog er en luftforureningsform, som dannes under inversion, fordi luftforureningen forhindres i at spredes og fortyndes.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Titan (måne) og Solsystemet
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Se Titan (måne) og Tethys (måne)
Tholin
Titans atmosfære Tholin eller tholiner (fra oldgræsk tholós "uklar") er en blanding af heteropolymere organiske nitrogenforbindelser, der ikke dannes naturligt på Jorden, men som findes i stor mængde i solsystemets ydre på overfladen af måner, som f.eks.
Titan (mytologi)
Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.
Se Titan (måne) og Titan (mytologi)
Tjære
Tjære fremstillet af træ Tjære er en flydende sort væske, som bliver lavet ved destruktiv destillation eller raffinering af organisk materiale eller uorganisk materiale. Det meste tjære bliver produceret fra kul, men kan også produceres af råolie, træ eller tørvemos.
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Titan (måne) og Tryk (fysik)
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Titan (måne) og Ultraviolet lys
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Titan (måne) og Uranus (planet)
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Very Large Telescope
Very Large Telescope (VLT) er et sammensat optisk teleskop, der består af fire teleskoper på 8,2 meter placeret i en formation.
Se Titan (måne) og Very Large Telescope
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Xanadu
Xanadu er en amerikansk film fra 1980 instrueret af Robert Greenwald.
14. januar
14.
1655
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1655 (tal).
1847
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
25. marts
25.