Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Klorofyl

Indeks Klorofyl

Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.

Indholdsfortegnelse

  1. 35 relationer: Alger, Atom, August, Bakterier, Bølgelængde, Brint, Carbon, Cyanobakterier, E-nummer, Efterår, Energi, Fotosyntese, Glukose, Grønkorn, Hæmoglobin, Hydrofob, Ilt, Ingrediens (mad), Jern, Kemisk energi, Kemisk reaktion, Klorofyl, Kuldioxid, Kvælstof, Magnesium, Maj, Molekyle, Næringsstof (plantenæring), Nitrat, Pigment, Planter, Sollys, Stofskifte, Træ (organisme), Vand.

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Klorofyl og Alger

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Klorofyl og Atom

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Klorofyl og August

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Klorofyl og Bakterier

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Se Klorofyl og Bølgelængde

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Klorofyl og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Klorofyl og Carbon

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Se Klorofyl og Cyanobakterier

E-nummer

E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.

Se Klorofyl og E-nummer

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Klorofyl og Efterår

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Klorofyl og Energi

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Klorofyl og Fotosyntese

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Klorofyl og Glukose

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Se Klorofyl og Grønkorn

Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Se Klorofyl og Hæmoglobin

Hydrofob

Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.

Se Klorofyl og Hydrofob

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Klorofyl og Ilt

Ingrediens (mad)

Ingredienser (fødevarer) til madopskrifter og madlavning er af mange kategorier.

Se Klorofyl og Ingrediens (mad)

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Klorofyl og Jern

Kemisk energi

Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.

Se Klorofyl og Kemisk energi

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Se Klorofyl og Kemisk reaktion

Klorofyl

Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.

Se Klorofyl og Klorofyl

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Klorofyl og Kuldioxid

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Klorofyl og Kvælstof

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Klorofyl og Magnesium

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Klorofyl og Maj

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Klorofyl og Molekyle

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Klorofyl og Næringsstof (plantenæring)

Nitrat

Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.

Se Klorofyl og Nitrat

Pigment

Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Se Klorofyl og Pigment

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Klorofyl og Planter

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Se Klorofyl og Sollys

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Klorofyl og Stofskifte

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Klorofyl og Træ (organisme)

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Klorofyl og Vand

Også kendt som E-140.