Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

2. Slesvigske Krig

Indeks 2. Slesvigske Krig

2.

Indholdsfortegnelse

  1. 188 relationer: Aabenraa, Alssund, Altona, Anne Marie Mangor, Artilleri, Arvefølge, Augustenborg, Augustenborg Fjord, Østersøen, Østrig, Bataljon, Berlin, Bertha von Suttner, Brigade, C.C. Hall, Cai Hegermann-Lindencrone (officer), Charles Beck, Christian 9., Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Christian de Meza, Christian Lunding, Christiansborg, D.G. Monrad, Danmark, Danmarks historie (1848-1901), Dannevirke, Danske besiddelser, Danske krigsfanger 1864, Danske len, Danske Livregiment, Demokrati, Det åbne brev (1846), Det Kgl. Bibliotek, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Det Russiske Kejserrige, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, DR1, Eduard Vogel von Falckenstein, Ejderen, Ejderpolitikken, Erindringsmedaljen for Krigen 1864, Ernst Wilster, Fællesforfatningen, Feltmarskal, Flensborg, Folkeafstemning, Forfatning, Forsvarsministeriet, Frankfurt am Main, ... Expand indeks (138 mere) »

  2. Danmark i 1800-tallet
  3. Tyskland i 1800-tallet

Aabenraa

Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med.

Se 2. Slesvigske Krig og Aabenraa

Alssund

Alssund er et 8 km langt, ca.

Se 2. Slesvigske Krig og Alssund

Altona

Altonas byvåben Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.

Se 2. Slesvigske Krig og Altona

Anne Marie Mangor

Anne Marie Mangor født Bang (født 12. juni 1781 i København, død 16. maj 1865 sammesteds) var en dansk forfatter af kogebøger.

Se 2. Slesvigske Krig og Anne Marie Mangor

Artilleri

Kanonér med skydekvadrant fra 1800-tallet. Artilleri (aptus for "tildanne" over atelier for "værksted") er svært skyts og betegner samtidig våbenarten knyttet hertil.

Se 2. Slesvigske Krig og Artilleri

Arvefølge

En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.

Se 2. Slesvigske Krig og Arvefølge

Augustenborg

Augustenborg (tysk: Augustenburg) er en havneby på Als med, beliggende 18 km sydøst for Nordborg, 9 km sydvest for Fynshav og 8 km nordøst for Sønderborg.

Se 2. Slesvigske Krig og Augustenborg

Augustenborg Fjord

Katholm Augustenborg Fjord er en 10 km lang fjord på vestkysten af Als, nordøst for Als Sund og sydøst for Als Fjord.

Se 2. Slesvigske Krig og Augustenborg Fjord

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se 2. Slesvigske Krig og Østersøen

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Se 2. Slesvigske Krig og Østrig

Bataljon

På et stabskort markeres en bataljon med to streger, samt eventuelt dens nummer og/eller navn En bataljon (afledt af: bataille for 'slagsmål') er en militær enhed på 450–1.000 mand, inddelt i 3-5 kompagnier.

Se 2. Slesvigske Krig og Bataljon

Berlin

Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.

Se 2. Slesvigske Krig og Berlin

Bertha von Suttner

Bertha Sophie Felicitas Freifrau von Suttner eller baronesse Bertha von Suttner (født 9. juni 1843 i Prag i det daværende Østrig-Ungarn, død 21. juni 1914 i Wien) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter.

Se 2. Slesvigske Krig og Bertha von Suttner

Brigade

På et stabskort markeres en brigade med et kryds over rektanglet, samt eventuelt dens nummer og/eller navn på venstre side En brigade (BDE) er en hærafdeling (afledt af italiensk: briga, der betyder strid).

Se 2. Slesvigske Krig og Brigade

C.C. Hall

Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6.

Se 2. Slesvigske Krig og C.C. Hall

Cai Hegermann-Lindencrone (officer)

Cai Hegermann-Lindencrone Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone (17. maj 1807 i København – 22. december 1893 sammesteds) var en dansk officer og politiker.

Se 2. Slesvigske Krig og Cai Hegermann-Lindencrone (officer)

Charles Beck

Charles Beck 1864 Hans Charles Johannes Beck (1. oktober 1817 – 8. januar 1890).

Se 2. Slesvigske Krig og Charles Beck

Christian 9.

Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).

Se 2. Slesvigske Krig og Christian 9.

Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Christian August II, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg Augustenborg (19. juli 1798 i København – 12. marts 1869 på Primkenau i Schlesien) var søn af hertug Frederik Christian af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark, Frederik 6.s søster.

Se 2. Slesvigske Krig og Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Christian de Meza

Christian Julius de Meza (14. januar 1792 i Helsingør – 16. september 1865 i København) var en officer i det danske militær.

Se 2. Slesvigske Krig og Christian de Meza

Christian Lunding

Niels Christian Lunding (19. februar 1795 i København – 26. juli 1871 på Frederiksberg) var en dansk officer, bror til Conrad Matthias og Vilhelm Lunding.

Se 2. Slesvigske Krig og Christian Lunding

Christiansborg

Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.

Se 2. Slesvigske Krig og Christiansborg

D.G. Monrad

Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.

Se 2. Slesvigske Krig og D.G. Monrad

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se 2. Slesvigske Krig og Danmark

Danmarks historie (1848-1901)

Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.

Se 2. Slesvigske Krig og Danmarks historie (1848-1901)

Dannevirke

Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.

Se 2. Slesvigske Krig og Dannevirke

Danske besiddelser

Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).

Se 2. Slesvigske Krig og Danske besiddelser

Danske krigsfanger 1864

Om de danske krigsfanger 1864 findes kun sporadiske oplysninger.

Se 2. Slesvigske Krig og Danske krigsfanger 1864

Danske len

Antallet af danske len har varieret gennem tiderne; antallet af hovedlen har det meste af tiden ligget omkring 50, men efter reformationen blev der oprettet mange smålen så antallet kom op omkring 200.

Se 2. Slesvigske Krig og Danske len

Danske Livregiment

Danske Livregiment, blev oprettet 7. december 1763 af Kong Frederik 5. og nedlagt 31. december 2000 ved sammenlægning med Sjællandske Livregiment og Gardehusarregimentet til det nye gardehusaregiment. Kongen bestemte, at regimentet. Regimentet hed derfor også første regiment.

Se 2. Slesvigske Krig og Danske Livregiment

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se 2. Slesvigske Krig og Demokrati

Det åbne brev (1846)

Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.

Se 2. Slesvigske Krig og Det åbne brev (1846)

Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek, Diamanten Gangbroen mellem det nye og gamle bibliotek. Det Kgl.

Se 2. Slesvigske Krig og Det Kgl. Bibliotek

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er et kulturhistorisk museum hjemmehørende på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Se 2. Slesvigske Krig og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

Det Russiske Kejserrige

Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.

Se 2. Slesvigske Krig og Det Russiske Kejserrige

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se 2. Slesvigske Krig og Det tysk-romerske Rige

Det Tyske Forbund

Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).

Se 2. Slesvigske Krig og Det Tyske Forbund

DR1

DR1 er en dansk tv-kanal, der blev lanceret den 2. oktober 1951 og dermed var den første tv-kanal i Danmark.

Se 2. Slesvigske Krig og DR1

Eduard Vogel von Falckenstein

Eduard Vogel von Falckenstein Eduard Ernst Friedrich Hannibal Vogel von Fal(c)kenstein (5. januar 1797 i Breslau – 6. april 1885 på Schloss Dolzig i Landkreis Sorau (Lausitz), Brandenburg) var en preussisk general, far til Maximilian Vogel von Falckenstein.

Se 2. Slesvigske Krig og Eduard Vogel von Falckenstein

Ejderen

Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.

Se 2. Slesvigske Krig og Ejderen

Ejderpolitikken

Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer.

Se 2. Slesvigske Krig og Ejderpolitikken

Erindringsmedaljen for Krigen 1864

Erindringsmedalje for Krigen 1864. Forside. Erindringsmedalje for Krigen 1864. Bagside. Erindringsmedaljen for Krigen 1864 er en medalje, man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i Hæren eller i Søværnet havde deltaget i felttoget 1864 – også kendt som 2.

Se 2. Slesvigske Krig og Erindringsmedaljen for Krigen 1864

Ernst Wilster

Ernst Hendrick Glode (Claude) (de) Wilster (21. august 1808 i København – 27. december 1881 sammesteds) var en dansk officer.

Se 2. Slesvigske Krig og Ernst Wilster

Fællesforfatningen

Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Se 2. Slesvigske Krig og Fællesforfatningen

Feltmarskal

Feltmarskal eller blot marskal betegner i nogle lande den højeste landmilitære grad, over general.

Se 2. Slesvigske Krig og Feltmarskal

Flensborg

Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten.

Se 2. Slesvigske Krig og Flensborg

Folkeafstemning

Folkeafstemning i Italien Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere.

Se 2. Slesvigske Krig og Folkeafstemning

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Se 2. Slesvigske Krig og Forfatning

Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet er et ministerium under den danske regering, der varetager opgaver vedrørende forsvaret og det civile beredskab.

Se 2. Slesvigske Krig og Forsvarsministeriet

Frankfurt am Main

Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.

Se 2. Slesvigske Krig og Frankfurt am Main

Freden i Kiel

Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.

Se 2. Slesvigske Krig og Freden i Kiel

Freden i Wien (1864)

Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864. Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.

Se 2. Slesvigske Krig og Freden i Wien (1864)

Frederik 7.

Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.

Se 2. Slesvigske Krig og Frederik 7.

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (Friedrich Christian August von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, 6. juli 1829 på Augustenborg Slot – 14. januar 1880 i Wiesbaden), i folkemunde Friedrich der Achte, var ældste søn af Christian August 2.

Se 2. Slesvigske Krig og Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Frederik Karl af Preussen

Prins Frederik Karl af Preussen Prins Frederik Karl Nikolaus af Preussen (født 20. marts 1828 i Berlin, død 15. juni 1885 i Klein-Glienicke ved Potsdam) var en af de største preussiske hærførere i sin tid.

Se 2. Slesvigske Krig og Frederik Karl af Preussen

Fregat

Fregatter i kamp 1864 En fregat (fregata) var i ældre tid et fuldrigget hurtigsejlende orlogsskib, især anvendt som forpost-, depeche- eller konvojfartøj.

Se 2. Slesvigske Krig og Fregat

Fregatten Jylland

Fregatten Jylland maleri af Christian Mølsted. Fregatten Jylland deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9.

Se 2. Slesvigske Krig og Fregatten Jylland

Friedrich von Wrangel

Maleri af Friedrich Ernst von Wrangel Friedrich Ernst von Wrangel (1784 – 1877) var en preussisk officer, der 12 år gammel blev indrulleret i et preussisk dragonregiment.

Se 2. Slesvigske Krig og Friedrich von Wrangel

Generalløjtnant

Generalløjtnant er en tre-stjernet general og en militær rang i hære og luftvåben mellem generalmajor og general.

Se 2. Slesvigske Krig og Generalløjtnant

Genforeningen i 1920

af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.

Se 2. Slesvigske Krig og Genforeningen i 1920

Georg Gerlach

Georg GerlachGeorg Daniel Gerlach (31. august 1797 i Egernførde – 7. marts 1865 i København) var en dansk officer.

Se 2. Slesvigske Krig og Georg Gerlach

Georg Henrik Lasson

Georg Henrik (de) Lasson (7. januar 1814 i Randers – 18. april 1864 i Dybbøl) var en dansk officer.

Se 2. Slesvigske Krig og Georg Henrik Lasson

Glode du Plat (1809-1864)

August Jerndorff, ''Peter Henrik Claude du Plat'', 1885, Frederiksborgmuseet. Peter Henrik Claude (kaldet Glode) du Plat (født 28. september 1809 i København, død 18. april 1864 i Dybbøl) var en dansk officer, der deltog i begge de slesvigske krige og blev dræbt i forsvaret af Dybbøl Banke i 1864.

Se 2. Slesvigske Krig og Glode du Plat (1809-1864)

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Se 2. Slesvigske Krig og Hamborg

Hans den Yngre

Hans den Yngre, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg (25. marts 1545 – 9. oktober 1622) var søn af kong Christian 3. af Danmark.

Se 2. Slesvigske Krig og Hans den Yngre

Hærvejen

Hærvejen ved Dannevirke Hærvejen (tysk: Ochsenweg) er det moderne navn for det ene af de tre til fire gamle vejforløb på langs ad Jylland.

Se 2. Slesvigske Krig og Hærvejen

Hedeselskabet

Hedeselskabets hovedsæde i Viborg. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, hvis fundament strækker sig mere end 150 år tilbage i tiden.

Se 2. Slesvigske Krig og Hedeselskabet

Heinrich Kauffmann

Heinrich August Theodor (von) Kauffmann (13. april 1819 i Rendsborg – 17. juni 1905 i Grimmerhus ved Middelfart) var en dansk officer, bror til Wilhelm Kauffmann og far til Axel og Aage von Kauffmann.

Se 2. Slesvigske Krig og Heinrich Kauffmann

Helgoland

Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.

Se 2. Slesvigske Krig og Helgoland

Helmuth Karl Bernhard von Moltke

Helmuth Karl Bernhard Graf von Moltke (født 26. oktober 1800, død 24. april 1891) var en preussisk generalfeltmarskal og onkel til Helmuth Johannes Ludwig von Moltke den yngre.

Se 2. Slesvigske Krig og Helmuth Karl Bernhard von Moltke

Henning Hamilton

Henning Hamilton Henning Ludvig Hugo Hamilton (født 16. januar 1814 i Stockholm, død 15. januar 1886 i Amélie-les-Bains i det franske departement Pyrénées-Orientales) var en svensk greve og politiker.

Se 2. Slesvigske Krig og Henning Hamilton

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Se 2. Slesvigske Krig og Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se 2. Slesvigske Krig og Hertugdømmet Slesvig

Historiecenter Dybbøl Banke

En skanse under krigen i 1864 Historiecenter Dybbøl Banke formidler historien om Kampene ved Dybbøl og krigen i 1864 især gennem lysbilleder og film.

Se 2. Slesvigske Krig og Historiecenter Dybbøl Banke

Huset Oldenborg

Huset Oldenborg er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Nordtyskland.

Se 2. Slesvigske Krig og Huset Oldenborg

Infanteri

Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.

Se 2. Slesvigske Krig og Infanteri

Johan Peter Noack

Johan Peter Noack (født 14. oktober 1943 i Aarhus, død 20. december 2021) var en dansk historiker og forfatter, der var Danmarks rigsarkivar 1992-2009.

Se 2. Slesvigske Krig og Johan Peter Noack

Johan Waldemar Neergaard

Johan Waldemar Neergaard (18. april 1810 på Gisselfeld – 9. juli 1879 i København) var en dansk officer og krigsminister.

Se 2. Slesvigske Krig og Johan Waldemar Neergaard

Johannes Harbou

Johannes Wilhelm Anthonius Harbou (17. januar 1810 i København – 14. april 1891 sammesteds) var en dansk officer, bror til Adolph Harbou og far til Hans Walter Harbou, Charlotte Norrie, Dagmar Hjort og Alvilda Harbou Hoff.

Se 2. Slesvigske Krig og Johannes Harbou

John Russell, 1. jarl Russell

John Russell, 1. jarl Russell ved Sir Francis Grant. John Russell, siden 1861 Jarl Russell (født 18. august 1792, død 28. maj 1878) var en engelsk statsmand, sønnesønssøn til John Russell, 4. hertug af Bedford.

Se 2. Slesvigske Krig og John Russell, 1. jarl Russell

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se 2. Slesvigske Krig og Jylland

Jyske Lov

Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).

Se 2. Slesvigske Krig og Jyske Lov

Kampen ved Lundby

Kampen ved Lundby – eller affæren ved Lundby – fandt sted syd for Lundby i Nordøsthimmerland den 3. juli 1864 under 2. Slesvigske Krig.

Se 2. Slesvigske Krig og Kampen ved Lundby

Kampene ved Dybbøl

Den sønderskudte Dybbøl Mølle efter stormen 18. april 1864 Dybbølstillingen Denne artikel handler om kampene ved Dybbøl i 1864.

Se 2. Slesvigske Krig og Kampene ved Dybbøl

Kampene ved Kongshøj

Kampene ved Kongshøj var blandt de indledende krigshandlinger i den 2. Slesvigske krig, og fandt sted mens den danske hær endnu holdt Dannevirkestillingen.

Se 2. Slesvigske Krig og Kampene ved Kongshøj

Kanon (våben)

Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.

Se 2. Slesvigske Krig og Kanon (våben)

Karl 15. af Sverige

Karl 15. (Carl Ludvig Eugen; 3. maj 1826 – 18. september 1872) var konge af Sverige og Norge (som Karl 4.) fra 1859 til 1872.

Se 2. Slesvigske Krig og Karl 15. af Sverige

Kavaleri

Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).

Se 2. Slesvigske Krig og Kavaleri

Kær (Als)

Kær er en landsby på Als med.

Se 2. Slesvigske Krig og Kær (Als)

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se 2. Slesvigske Krig og København

Kegnæs

Drejet Kegnæs er en halvø på 17 kvadratkilometer med ca.

Se 2. Slesvigske Krig og Kegnæs

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Se 2. Slesvigske Krig og Kejser

Kejserriget Østrig

Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.

Se 2. Slesvigske Krig og Kejserriget Østrig

Kiel

Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.

Se 2. Slesvigske Krig og Kiel

Kogebog for Soldaten i Felten

Kogebog for Soldaten i Felten er en dansk kogebog skrevet af Anne Marie Mangor.

Se 2. Slesvigske Krig og Kogebog for Soldaten i Felten

Kompagni (militær)

På et stabskort markeres et kompagni med en streg, samt eventuelt dets alfanumeriske betegnelse Et kompagni (afledt af: companium for 'brødfællesskab') er en landmilitær enhed med normalt omkring 100 soldater, der er samlet i et antal delinger.

Se 2. Slesvigske Krig og Kompagni (militær)

Kongeå

Kongeå (tysk: Königsau) dannede grænsen mellem Danmark og Schleswig Holstein før 1864.

Se 2. Slesvigske Krig og Kongeå

Kongeloven

Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.

Se 2. Slesvigske Krig og Kongeloven

Kosovokrigen

Kosovokrigen, også kaldet Kosovokonflikten, var en krig, som blussede op mellem 22. april 1996 og 11. juni 1999 i Kosovo samt dele af det daværende Jugoslavien (bestående af Serbien og Montenegro) og var en del af de krige, der prægede Jugoslaviens opløsning.

Se 2. Slesvigske Krig og Kosovokrigen

Krig

Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.

Se 2. Slesvigske Krig og Krig

Krigsråd

Krigsråd kan have flere betydninger 1.

Se 2. Slesvigske Krig og Krigsråd

Krimkrigen

Krimkrigen 1853-1856 var en krig mellem på den ene side Rusland – og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Kongeriget Sardinien og Osmannerriget på den anden.

Se 2. Slesvigske Krig og Krimkrigen

Kundgørelse

En kundgørelse er den grundlovsregulerede offentliggørelse af en ny lov eller en lovændring. Dermed sker kundgørelsen for at overholde juridiske formaliteter.

Se 2. Slesvigske Krig og Kundgørelse

Lindhardt og Ringhof

Lindhardt og Ringhof er et stort internationalt forlagshus med tilhørende datterforlag – bl.a. Carlsen, Alinea, Akademisk Forlag, Alfabeta forlag og SAGA - med hovedsæde i København og afdelinger i Warszawa, Helsinki og Freiburg.

Se 2. Slesvigske Krig og Lindhardt og Ringhof

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se 2. Slesvigske Krig og London

Londonprotokollerne

Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.

Se 2. Slesvigske Krig og Londonprotokollerne

Louisenlund (Slesvig)

Bygning i Teglhave/Louisenlund Louisenlund eller Luisenlund (oprindelig Teglhave) er en herregård beliggende ved Sliens Store Bredning i Sydslesvig.

Se 2. Slesvigske Krig og Louisenlund (Slesvig)

Lundby (Aalborg Kommune-Gunderup Sogn)

Lundby er en landsby i det nordlige Himmerland med 39 indbyggere (2008).

Se 2. Slesvigske Krig og Lundby (Aalborg Kommune-Gunderup Sogn)

Marketender

En marketender (fra lat. mercatus, "marked" via ital. mercatante "købmand" og ty. marketender) er en person med tilladelse til at sælge føde- og drikkevarer, tobak mm.

Se 2. Slesvigske Krig og Marketender

Mathias Lüttichau

Mathias (von) Lüttichau (9. december 1795 på Egebjerggård – 13. april 1870 på Store Grundet) var en dansk officer og krigsminister, broder til overpræsident Hans Helmuth Lüttichau.

Se 2. Slesvigske Krig og Mathias Lüttichau

Max Müller

Max Müller Carl Philip Friedemann Maximilian Müller, kaldet Max (22. oktober 1808 i Fredericia – 28. oktober 1884 på Frederiksberg) var en dansk officer i Treårskrigen og den 2. slesvigske krig.

Se 2. Slesvigske Krig og Max Müller

Mellemslesvig

Flensborg Mellemslesvig ligger i det nordlige Tyskland mellem Østersøen og Vesterhavet i Slesvig-Holsten.

Se 2. Slesvigske Krig og Mellemslesvig

Meningsmåling

En meningsmåling er en specifik type af survey-undersøgelser, hvor et repræsentativt udvalg af en population (typisk vælgerne) spørges om deres holdning til fortrinsvis samfundsforhold.

Se 2. Slesvigske Krig og Meningsmåling

Napoleon 3. af Frankrig

Napoléon 3.

Se 2. Slesvigske Krig og Napoleon 3. af Frankrig

Napoleonskrigene

Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.

Se 2. Slesvigske Krig og Napoleonskrigene

Nation

En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.

Se 2. Slesvigske Krig og Nation

NATO

NATO (North Atlantic Treaty Organization; Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.

Se 2. Slesvigske Krig og NATO

Nørrejylland

Nørrejylland er overvejende et historisk stednavn for Jylland nord for Kongeåen til Skagen, dog skal Ribeområdet og enklaver syd for medregnes.

Se 2. Slesvigske Krig og Nørrejylland

Nordsøen

Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.

Se 2. Slesvigske Krig og Nordsøen

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se 2. Slesvigske Krig og Norge

Novemberforfatningen

Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.

Se 2. Slesvigske Krig og Novemberforfatningen

Oberst

Oberst (der oberste for 'den øverste') er en officersgrad i en hær og et luftvåben mellem brigadegeneral og oberstløjtnant.

Se 2. Slesvigske Krig og Oberst

Ole Bornedal

Ole Bornedal (født 26. maj 1959, Nørresundby, Danmark) er en dansk filminstruktør, dramatiker, skuespiller og producer, som har skrevet og instrueret Nattevagten.

Se 2. Slesvigske Krig og Ole Bornedal

Orla Lehmann

Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.

Se 2. Slesvigske Krig og Orla Lehmann

Oscar 1. af Sverige

Oscar 1.

Se 2. Slesvigske Krig og Oscar 1. af Sverige

Otto Bülow (officer)

Christen E. Jørgensen Otto Christian Severin August (von) Bülow (4. april 1812 i København – 24. oktober 1895 på Frederiksberg) var en dansk officer.

Se 2. Slesvigske Krig og Otto Bülow (officer)

Otto von Bismarck

Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.

Se 2. Slesvigske Krig og Otto von Bismarck

Panserbatteriet Rolf Krake

Rolf Krake var et dansk panserskib, bygget i Glasgow i Skotland.

Se 2. Slesvigske Krig og Panserbatteriet Rolf Krake

Paul Scharffenberg

Paul Ulrich Scharffenberg (født 10. maj 1810 i Viborg, død 28. januar 1882 i København) var en dansk officer.

Se 2. Slesvigske Krig og Paul Scharffenberg

Peter Frederik Steinmann (1812-1894)

Peter Frederik (Friderich) Steinmann (8. juli 1812 i København – 16. februar 1894 på Tybjerggård) var en dansk officer og krigsminister.

Se 2. Slesvigske Krig og Peter Frederik Steinmann (1812-1894)

Philipp Wörishöffer

Emil Hohlenberg 1890 Johann Andreas Philipp Ferdinand (von) Wörishöffer (ofte skrevet Wørishøffer) (3. januar 1804 i Lübeck – 12. december 1892 i København) var en dansk officer, far til Theodor Wørishøffer.

Se 2. Slesvigske Krig og Philipp Wörishöffer

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se 2. Slesvigske Krig og Preussen

Rügen

Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.

Se 2. Slesvigske Krig og Rügen

Regeringen Moltke I

Ministeriet Moltke I var Danmarks regering 22. marts 1848 – 16. november 1848.

Se 2. Slesvigske Krig og Regeringen Moltke I

Regeringen Monrad

Regeringen Monrad var Danmarks regering 31. december 1863 – 11. juli 1864.

Se 2. Slesvigske Krig og Regeringen Monrad

Regiment

På et stabskort markeres et regiment med tre streger, samt eventuelt dets nummer og/eller navn Regiment (regimentum for ledelse) er en hærafdeling, ledet af en oberst.

Se 2. Slesvigske Krig og Regiment

Rendsborg

Rendsborg (på dansk også Rensborg, tysk Rendsburg) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen, som den gamle hærvej krydsede her.

Se 2. Slesvigske Krig og Rendsborg

Rigsråd

Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.

Se 2. Slesvigske Krig og Rigsråd

Sachsen-Lauenburg

Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.

Se 2. Slesvigske Krig og Sachsen-Lauenburg

Saliske lov

Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.

Se 2. Slesvigske Krig og Saliske lov

Sønderborg

Sønderborg Rådhus Sønderborg (Sonderburg, sønderjysk: Synneborre / Synnebo) er en by og kommune i Sønderjylland med på begge sider af Alssund.

Se 2. Slesvigske Krig og Sønderborg

Sønderjylland

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.

Se 2. Slesvigske Krig og Sønderjylland

Sønderjysk

artiklen foran navneordet. musikalsk accent i danske dialekter (rosa.

Se 2. Slesvigske Krig og Sønderjysk

Søtræfningen ved Helgoland

I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.

Se 2. Slesvigske Krig og Søtræfningen ved Helgoland

Siden Saxo

Siden Saxo var et tidsskrift for dansk historie, som udgaves af Statens Arkiver og udkom fire gange om året.

Se 2. Slesvigske Krig og Siden Saxo

Sigismund von Rosen

Sigismund (Siegismund) Ludvig Carl von Rosen (23. februar 1827 i Segeberg – 18. (19.) april 1864 på Johannitterlazarettet i Nybøl) var en dansk officer, bror til Alfred og Carl von Rosen og far til C.F., Marie og Vilhelm von Rosen.

Se 2. Slesvigske Krig og Sigismund von Rosen

Sjællandske Livregiment

Sjællandske Livregiment, forkortet SJLR var et dansk infanteriregiment, der indtil sammenlægningen med Gardehusarregimentet og Danske Livregiment til Gardehusarregimentet i 2001 havde til huse på Antvorskov Kaserne.

Se 2. Slesvigske Krig og Sjællandske Livregiment

Skagen

Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene. Holger Drachmann, ''Skagenhuse'', 1882, Skagens Kunstmuseer, Skagens Museum Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by.

Se 2. Slesvigske Krig og Skagen

Skandinavisme

Skandinavisme var en politisk bevægelse fra midten af det 19.

Se 2. Slesvigske Krig og Skandinavisme

Skanse (forsvarsanlæg)

Rostock Warnemünde med skanse. En skanse er et jordværk beregnet til defensiv kamp.

Se 2. Slesvigske Krig og Skanse (forsvarsanlæg)

Slaget om Als

Slaget om Als blev udkæmpet på Kær Halvø den 29. juni 1864 under 2. Slesvigske Krig mellem Danmark og Preussen.

Se 2. Slesvigske Krig og Slaget om Als

Slaget ved Mysunde

Erik Henningsen, ''Kaptajn Harald Christian Hertel'' retter en kanon under kampen ved Mysunde den 2. februar 1864, 1914, audiensgemakket på Christiansborg En dansk skanse ved Mysunde 1864 Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2.

Se 2. Slesvigske Krig og Slaget ved Mysunde

Slaget ved Sankelmark

Niels Simonsen, ''Episoden af Træfning ved Sankelmark'', 1864-1865, privat eje Slaget ved Sankelmark og Oversø. Træsnit fra Illustreret Tidende, 1864. Otto Bache, ''Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864'', 1886, Ribe Kunstmuseum.

Se 2. Slesvigske Krig og Slaget ved Sankelmark

Slesvig (by)

Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.

Se 2. Slesvigske Krig og Slesvig (by)

Slesvig (område)

Slesvig er området mellem Ejderen og Kongeåen og udgjorde tidligere Hertugdømmet Slesvig, men er i dag delt mellem Sønderjylland, der ligger i Danmark (tidligere officielt omtalt som "De Sønderjyske Landsdele", og af det tyske mindretal ofte kaldt Nordslesvig) og Sydslesvig i det nordlige Tyskland.

Se 2. Slesvigske Krig og Slesvig (område)

Slien

Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Naturpark Sli Slien (delvis også Slesvig Fjord) er en indfjord i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten ved Østersøens vestlige ende mellem landskaberne Angel (tysk Angeln) og Svans (tysk Schwansen).

Se 2. Slesvigske Krig og Slien

Sprogreskripterne

Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843, som blev et symbol på det danske sprogs status i Slesvig I vikingetiden og middelalderen blev der talt dansk ned til Egernførde-Husum, senere rykkede sproggrænsen mod nord og der opstod blandede sprogområder Sprogreskripterne er navnet på forskellige kongelige forordninger med regelsæt for sprogforholdene i Slesvig.

Se 2. Slesvigske Krig og Sprogreskripterne

Statens Arkiver

Statens Arkiver (forkortet SA) var indtil 1.

Se 2. Slesvigske Krig og Statens Arkiver

Tønder

Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca.

Se 2. Slesvigske Krig og Tønder

Treårskrigen

Treårskrigen eller 1.

Se 2. Slesvigske Krig og Treårskrigen

Trieste

Trieste er en havneby i det nordøstlige hjørne af Italien med indbyggere.

Se 2. Slesvigske Krig og Trieste

Ultimatum

Et ultimatum (den sidste) er et valg mellem to muligheder.

Se 2. Slesvigske Krig og Ultimatum

Wien

Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.

Se 2. Slesvigske Krig og Wien

Wienerkongressen

Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.

Se 2. Slesvigske Krig og Wienerkongressen

1. februar

1.

Se 2. Slesvigske Krig og 1. februar

14. juli

14.

Se 2. Slesvigske Krig og 14. juli

1655

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1655 (tal).

Se 2. Slesvigske Krig og 1655

18. april

Se også 18. April (dokumentarfilm) 18.

Se 2. Slesvigske Krig og 18. april

1846

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).

Se 2. Slesvigske Krig og 1846

1852

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).

Se 2. Slesvigske Krig og 1852

1862

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).

Se 2. Slesvigske Krig og 1862

1863

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).

Se 2. Slesvigske Krig og 1863

1864

1864 var et skudår.

Se 2. Slesvigske Krig og 1864

1864 (tv-serie)

1864 er en dansk tv-dramaserie i otte dele, som omhandler Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig.

Se 2. Slesvigske Krig og 1864 (tv-serie)

19. november

19.

Se 2. Slesvigske Krig og 19. november

1999

1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.

Se 2. Slesvigske Krig og 1999

20. juli

20.

Se 2. Slesvigske Krig og 20. juli

24. december

24.

Se 2. Slesvigske Krig og 24. december

25. april

25.

Se 2. Slesvigske Krig og 25. april

29. juni

29.

Se 2. Slesvigske Krig og 29. juni

3. juli

3.

Se 2. Slesvigske Krig og 3. juli

30. december

30.

Se 2. Slesvigske Krig og 30. december

30. oktober

30.

Se 2. Slesvigske Krig og 30. oktober

31. december

31.

Se 2. Slesvigske Krig og 31. december

31. januar

31.

Se 2. Slesvigske Krig og 31. januar

31. marts

31.

Se 2. Slesvigske Krig og 31. marts

7. juli

7.

Se 2. Slesvigske Krig og 7. juli

8. maj

8.

Se 2. Slesvigske Krig og 8. maj

Se også

Danmark i 1800-tallet

Tyskland i 1800-tallet

Også kendt som Anden Slesvigske Krig, Dansk-tyske krig 1864, Krigen 1864, Krigen i 1864.

, Freden i Kiel, Freden i Wien (1864), Frederik 7., Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik Karl af Preussen, Fregat, Fregatten Jylland, Friedrich von Wrangel, Generalløjtnant, Genforeningen i 1920, Georg Gerlach, Georg Henrik Lasson, Glode du Plat (1809-1864), Hamborg, Hans den Yngre, Hærvejen, Hedeselskabet, Heinrich Kauffmann, Helgoland, Helmuth Karl Bernhard von Moltke, Henning Hamilton, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Historiecenter Dybbøl Banke, Huset Oldenborg, Infanteri, Johan Peter Noack, Johan Waldemar Neergaard, Johannes Harbou, John Russell, 1. jarl Russell, Jylland, Jyske Lov, Kampen ved Lundby, Kampene ved Dybbøl, Kampene ved Kongshøj, Kanon (våben), Karl 15. af Sverige, Kavaleri, Kær (Als), København, Kegnæs, Kejser, Kejserriget Østrig, Kiel, Kogebog for Soldaten i Felten, Kompagni (militær), Kongeå, Kongeloven, Kosovokrigen, Krig, Krigsråd, Krimkrigen, Kundgørelse, Lindhardt og Ringhof, London, Londonprotokollerne, Louisenlund (Slesvig), Lundby (Aalborg Kommune-Gunderup Sogn), Marketender, Mathias Lüttichau, Max Müller, Mellemslesvig, Meningsmåling, Napoleon 3. af Frankrig, Napoleonskrigene, Nation, NATO, Nørrejylland, Nordsøen, Norge, Novemberforfatningen, Oberst, Ole Bornedal, Orla Lehmann, Oscar 1. af Sverige, Otto Bülow (officer), Otto von Bismarck, Panserbatteriet Rolf Krake, Paul Scharffenberg, Peter Frederik Steinmann (1812-1894), Philipp Wörishöffer, Preussen, Rügen, Regeringen Moltke I, Regeringen Monrad, Regiment, Rendsborg, Rigsråd, Sachsen-Lauenburg, Saliske lov, Sønderborg, Sønderjylland, Sønderjysk, Søtræfningen ved Helgoland, Siden Saxo, Sigismund von Rosen, Sjællandske Livregiment, Skagen, Skandinavisme, Skanse (forsvarsanlæg), Slaget om Als, Slaget ved Mysunde, Slaget ved Sankelmark, Slesvig (by), Slesvig (område), Slien, Sprogreskripterne, Statens Arkiver, Tønder, Treårskrigen, Trieste, Ultimatum, Wien, Wienerkongressen, 1. februar, 14. juli, 1655, 18. april, 1846, 1852, 1862, 1863, 1864, 1864 (tv-serie), 19. november, 1999, 20. juli, 24. december, 25. april, 29. juni, 3. juli, 30. december, 30. oktober, 31. december, 31. januar, 31. marts, 7. juli, 8. maj.