Hurtigere adgang end browser!
31 relationer: Europa (måne), Gas, Gaskæmpe, Gravitation, Himmel, Ilt, Io (måne), Jorden, Jordens atmosfære, Jupiter (planet), Kuldioxid, Kvælstof, Liv, Mars (planet), Masse (fysik), Måne, Månen, Merkur (planet), Mie-spredning, Natrium, Neptun (planet), Pluto (dværgplanet), Rød, Saturn, Solsystemet, Svovl, Titan (måne), Triton (måne), Uranus (planet), Vanddamp, Venus (planet).
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Europa (måne) · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Gas · Se mere »
Gaskæmpe
Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Gaskæmpe · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Gravitation · Se mere »
Himmel
Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Himmel · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Ilt · Se mere »
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Io (måne) · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Jordens atmosfære · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Jupiter (planet) · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Kuldioxid · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Kvælstof · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Liv · Se mere »
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Mars (planet) · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Masse (fysik) · Se mere »
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Måne · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Månen · Se mere »
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Merkur (planet) · Se mere »
Mie-spredning
Mie-teorien, Lorenz-Mie-teorien eller Lorenz-Mie-Debye-teorien, opkaldt efter den danske fysiker Ludvig Lorenz, den tyske fysiker Gustav Mie og den hollandske fysiker Peter Debye, beskriver lysspredningen fra en sfærisk partikel i en plan bølge.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Mie-spredning · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Natrium · Se mere »
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Neptun (planet) · Se mere »
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Pluto (dværgplanet) · Se mere »
Rød
Rød er en farve.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Rød · Se mere »
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Saturn · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Solsystemet · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Svovl · Se mere »
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Titan (måne) · Se mere »
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Triton (måne) · Se mere »
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Uranus (planet) · Se mere »
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Vanddamp · Se mere »
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Ny!!: Atmosfære (himmellegeme) og Venus (planet) · Se mere »
Omdirigeringer her:
Atmosfære (planet), Celestial body atmosphere, Himmellegeme atmosfære.
