Indholdsfortegnelse
49 relationer: Abscisse, Absolut nulpunkt, Acetylen, Ammoniak, Argon, Ætanol, Brint, Butan, Deuterium, Ethan, Ethen, Fase (stof), Grafit, Helium, Ilt, Is, Isobutan, Jod, Kelvin, Kloroform, Kogepunkt, Koordinatsystem, Kuldioxid, Kulilte, Kvælstof, Kviksølv, Lattergas, Metan, Myresyre, National Institute of Standards and Technology, Neon, Nitrogenmonoxid, Ordinat, Palladium, Pascal (enhed), Platin, Saltsyre, Smeltepunkt, Sublimation (faseovergang), Svovldioxid, Temperatur, Titan (grundstof), Tryk (fysik), Vakuum, Vand, Vanddamp, Xenon, Zink, 1954.
- Faseændringer
- Gasser
- Kemiske egenskaber
- Termodynamik
Abscisse
Abscissen, ofte betegnet x, er førstekoordinaten i et koordinatsystem.
Absolut nulpunkt
°F). Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system.
Se Tripelpunkt og Absolut nulpunkt
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Butan
Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer.
Ethen
Strukturformel for Ethen. Ethen er en farveløs gasart med formlen C2H4 (dvs. H2C.
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Isobutan
Isobutan eller 2-metylpropan er det enkleste tertiære alkan og har formlen C4H10.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kloroform
Kloroform eller triklormetan er et upolært opløsningsmiddel med den kemiske formel CHCl3, som har haft stor anvendelse indenfor den kemiske industri og narkose.
Kogepunkt
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Se Tripelpunkt og Koordinatsystem
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lattergas
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Myresyre
Myresyre, også kaldet methansyre, er den mest simple alifatiske carboxylsyre og har konstitutionsformlen HCOOH.
National Institute of Standards and Technology
NIST logo National Institute of Standards and Technology (NIST) er en amerikansk offentlig institution, som er underlagt USAs Handelsdepartement.
Se Tripelpunkt og National Institute of Standards and Technology
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Nitrogenmonoxid
Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.
Se Tripelpunkt og Nitrogenmonoxid
Ordinat
Ordinaten, ofte betegnet y, er andenkoordinaten i et (todimensionalt) koordinatsystem, hvor førstekoordinaten betegnes abscissen.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Se Tripelpunkt og Pascal (enhed)
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Sublimation (faseovergang)
Simpelt sublimationsapparat. '''1''' Kølevand ind '''2''' Kølevand ud '''3''' Vacuum/gas line '''4''' Sublimationskammer '''5''' Sublimeret stof '''6''' Startmateriale '''7''' Opvarmning Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase.
Se Tripelpunkt og Sublimation (faseovergang)
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Tripelpunkt og Titan (grundstof)
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Tripelpunkt og Tryk (fysik)
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Xenon
Xenon er det 54.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
1954
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1954 (tal).
Se også
Faseændringer
- Aggregattilstand
- Azeotrop
- Curietemperaturen
- Deposition
- Destillation
- Fast form
- Flydende krystal
- Fordampning
- Gas
- Higgs-partikel
- Ionisering
- Kogning
- Kondensering
- Kritisk punkt
- Mpemba-effekten
- Plasma
- Smeltepunkt
- Smeltning
- Sublimation (faseovergang)
- Superleder
- Tripelpunkt
Gasser
- Åndedræt
- Absorption
- Adsorption
- Antibrint
- Atmosfære (himmellegeme)
- Cyklopropan
- Dugpunkt
- Ethenon
- Fluorometan
- Fordampning
- Gas
- Kinetisk gasteori
- Kogepunkt
- Kogning
- Kritisk punkt
- Luftskib
- Maxwell-Boltzmann-fordelingen
- Partialtryk
- Plasma
- Propen
- Silan
- Standardbetingelser
- Sublimation (faseovergang)
- Superkritisk væske
- Tripelpunkt
- Udstødningsgas
- Vakuum
Kemiske egenskaber
- Adhæsion
- Amfifil
- Antændelsestemperatur
- Atommasse
- Atomnummer
- Doteringsmiddel
- Elektrisk ladning
- Elektronegativitet
- Elektronkonfiguration
- Energiniveau
- Hydrofil
- Hydrofob
- Hygroskopi
- Ildfaste materialer
- Ioniseringsenergi
- Kemisk egenskab
- Kemisk polaritet
- Kovalent radius
- Krystalstruktur
- Lipofil
- Metastabilitet
- Naturlig forekomst
- Opløselighed
- Oxidationsmiddel
- Oxidationstrin
- Tripelpunkt
- Valens
- Van der Waals-radius
- Vandfri
- Vandig opløsning
Termodynamik
- Antændelsestemperatur
- Bjerrumdiagram
- Boltzmanns konstant
- Elektrokemisk gradient
- Entalpi-entropi-diagram
- Gaskonstant
- Joule-ekspansion
- Kinetisk gasteori
- Kulde
- Laserkøling
- Lennard-Jones-potentialet
- Mpemba-effekten
- Nulpunktsenergi
- PV-diagram
- Røggaseksplosion
- Smeltning
- Standardbetingelser
- Statistisk mekanik
- T-symmetri
- Termisk ekspansion
- Termisk fysik
- Termisk ligevægt
- Termodynamik
- Termodynamisk grænse
- Termodynamisk kredsproces
- Termodynamisk ligevægt
- Termodynamisk potential
- Termodynamisk proces
- Tripelpunkt
- Tryk (fysik)
- Varme
- Varmekraftmaskine
- Varmestråling
- Watt-dampmaskine
Også kendt som Triplepunkt, Trippelpunkt.