Indholdsfortegnelse
54 relationer: Artsdannelse, Arvemasse, Økologisk havedyrkning, Bestøvning, Biologisk interaktion, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Botanisk have, Botaniske tidsskrifter, Celle (biologi), Dendrokronologi, Elektronmikroskop, Endemisk, Evolution (biologi), Fossil, Fotosyntese, Frø (plantedel), Frugt, Fylogenetisk systematik, Gartneri, Genotype, Gregor Mendel, Herbarium, Isotop, Istid, Jord, Klassificering, Konservering (museum), Krydsning, Kulstof 14-datering, Landbrug, Mikroskop, Mutation, Niche (økologi), Organ, Organel, Pladetektonik, Plantesamfund, Pollen, Randzone, Refugium (økologi), Skovbrug, Stofskifte, Stratigrafi, Succession (økologi), Taksonomi, Træ (organisme), Ukrudt, Ultraviolet lys, ... Expand indeks (4 mere) »
Artsdannelse
Et eksperiment med artsdannelse hos bananfluer, som blev udført af Diane Dodd i 1989. Ordet artsdannelse betegner de processer, der fører til dannelsen af nye arter.
Se Botanikkens specialer og Artsdannelse
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Se Botanikkens specialer og Arvemasse
Økologisk havedyrkning
Økologisk prydhave i USA. Økologisk havedyrkning er en dyrkningsform, hvor planlægning, anlæggelse og pleje af haven sker ud fra viden om jordbundens, planternes og dyrenes økologi.
Se Botanikkens specialer og Økologisk havedyrkning
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Se Botanikkens specialer og Bestøvning
Biologisk interaktion
Den sorte valnød udskiller et kemikalie fra sine rødder, der skader omkringliggende planter, et eksempel på antagonisme.Biologisk interaktion er de effekter, som organismer i et fælles levested har på hinanden.
Se Botanikkens specialer og Biologisk interaktion
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Botanikkens specialer og Blad (plantedel)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Botanikkens specialer og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Botanikkens specialer og Blomstring (botanik)
Botanisk have
Kaktushuset i Berlins botaniske have. En botanisk have er et museum med udstillinger af levende planter, som er ordnet efter forskellige principper.
Se Botanikkens specialer og Botanisk have
Botaniske tidsskrifter
Dette er en liste over botaniske tidsskrifter, der udgives på hovedsprogene og i det nordiske område.
Se Botanikkens specialer og Botaniske tidsskrifter
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Botanikkens specialer og Celle (biologi)
Dendrokronologi
Dendrokronologi Dendrokronologi er en metode til at tidsbestemme år ved hjælp af de årringe, der fremkommer ved årstidernes skiften og ses på tværsnittet af en træstamme.
Se Botanikkens specialer og Dendrokronologi
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Botanikkens specialer og Elektronmikroskop
Endemisk
Tokoeka (''Apteryx australis''), én af de endemiske Kiwi-arter. Endemisk stammer fra græsk: en.
Se Botanikkens specialer og Endemisk
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Botanikkens specialer og Evolution (biologi)
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Se Botanikkens specialer og Fossil
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Botanikkens specialer og Fotosyntese
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Botanikkens specialer og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Botanikkens specialer og Frugt
Fylogenetisk systematik
Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.
Se Botanikkens specialer og Fylogenetisk systematik
Gartneri
Gartneri er det jordbrugsfag, som beskæftiger sig med produktion af levende planter og grønsager.
Se Botanikkens specialer og Gartneri
Genotype
Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.
Se Botanikkens specialer og Genotype
Gregor Mendel
Gregor Johann Mendel (født 20. juli 1822, død 6. januar 1884) var en østrigsk munk og pioner inden for arvelighedslære.
Se Botanikkens specialer og Gregor Mendel
Herbarium
Et herbarieblad, som viser Almindelig Løvefod (''Alchemilla vulgaris''). Et herbarium (latin af herba.
Se Botanikkens specialer og Herbarium
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Se Botanikkens specialer og Isotop
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Se Botanikkens specialer og Istid
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Botanikkens specialer og Jord
Klassificering
Klassificering (fra latin: classis.
Se Botanikkens specialer og Klassificering
Konservering (museum)
Konservering har sin oprindelse fra latin conservare, som betyder 'bevare, holde ved lige'.
Se Botanikkens specialer og Konservering (museum)
Krydsning
En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.
Se Botanikkens specialer og Krydsning
Kulstof 14-datering
Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.
Se Botanikkens specialer og Kulstof 14-datering
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Se Botanikkens specialer og Landbrug
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Se Botanikkens specialer og Mikroskop
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Botanikkens specialer og Mutation
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Botanikkens specialer og Niche (økologi)
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Se Botanikkens specialer og Organ
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Se Botanikkens specialer og Organel
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Botanikkens specialer og Pladetektonik
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Botanikkens specialer og Plantesamfund
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Se Botanikkens specialer og Pollen
Randzone
Eksempel på randzone ved søbred En randzone er et område, der afgrænser to forskellige biomer fra hinanden.
Se Botanikkens specialer og Randzone
Refugium (økologi)
Hjertebladet El er en kulde- og fugtelskende plante, som har fundet sig et refugium nær Korsikas højeste bjerg, Monte Cintu. Et økologisk refugium er et tilflugtssted for dyr og planter, som giver dem levevilkår, der afviger fra omgivelsernes, eller som tidligere har været afvigende fra omgivelserne.
Se Botanikkens specialer og Refugium (økologi)
Skovbrug
Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.
Se Botanikkens specialer og Skovbrug
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Se Botanikkens specialer og Stofskifte
Stratigrafi
Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.
Se Botanikkens specialer og Stratigrafi
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Se Botanikkens specialer og Succession (økologi)
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Se Botanikkens specialer og Taksonomi
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Botanikkens specialer og Træ (organisme)
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Se Botanikkens specialer og Ukrudt
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Botanikkens specialer og Ultraviolet lys
Vækst
Vækst er en stigning i en mængde over tid.
Se Botanikkens specialer og Vækst
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Botanikkens specialer og Vækstform
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Se Botanikkens specialer og Væv (biologi)
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Botanikkens specialer og Vegetation