Indholdsfortegnelse
204 relationer: Aalborg Portland, Absalon, Adam Gottlob Moltke, Allerødtiden, Amt, Andreas Birch (mineralog), Atlanterhavet, Østersøens udviklingshistorie, Østjylland, Ældste stenalder, Bakkeø, Baltika (kontinent), Bøg (slægt), Bøllingtid, Beton, Bjergsted Sogn, Bornholm, Bornholms geologi, Brunkul, Bryozokalk, Bulbjerg, Bygge- og anlægsvirksomhed, Calciumcarbonat, Cement, Charles Lyell, Chicxulub-krateret, Christian 8., Christian Vaupell, Christiansborg, Cromer-mellemistiden, Dalum, Danien, Danienkalk, Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Daugbjerg Kalkgruber, Davinde, Den lille istid, Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, Dinosaurus, Djursland, Eem-mellemistiden, Eg, Elster-istiden, Eocæn, Falster, Faxe Kalkbrud, Færøernes geologi, Finanskrisen 2007-2009, Fiskeler, ... Expand indeks (154 mere) »
Aalborg Portland
Aalborg Portland A/S er en dansk virksomhed, der som den eneste producerer cement i Danmark.
Se Danmarks geologi og Aalborg Portland
Absalon
Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.
Se Danmarks geologi og Absalon
Adam Gottlob Moltke
Adam Gottlob lensgreve (von) Moltke (født 10. november 1710 på godset Walkendorf nær Tessin i Mecklenburg, død 25. september 1792 på Bregentved ved Haslev) var en tysk-dansk lensgreve.
Se Danmarks geologi og Adam Gottlob Moltke
Allerødtiden
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller, hvor Allerød-tiden ses. Allerødtiden er en periode i slutningen af sidste istid, ca.
Se Danmarks geologi og Allerødtiden
Amt
Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.
Andreas Birch (mineralog)
Andreas Birch (1. august 1716 i Rønne eller Allinge – 16. maj 1763 i København) var en dansk mineralog, bror til Niels Birch og far til Andreas og Christian Birch.
Se Danmarks geologi og Andreas Birch (mineralog)
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Danmarks geologi og Atlanterhavet
Østersøens udviklingshistorie
Østersøen er benævnelsen for det indhav, som strækker sig fra Bottenviken i nord til de indre danske farvande mod sydvest, og som omgrænses af den skandinaviske halvø, Finland, de baltiske lande og det mellemeuropæiske fastland, og Østersøens udviklingshistorie kendetegnes ved de forandringer, dette farvands havoverflade gennem tiden har gennemgået, betinget af skiftende længere kulde- og varmetider (istider og mellemistider) og i forbindelse hermed af de forhold i forbindelse med det tryk, som iskappen over den skandinaviske halvø udøvede, og omvendt lettelsen ved iskappens bortsmeltning på den ene side og den forandring i vandmængden, som kunne fylde og til tider fyldte dette bassin, og som på sin side var betinget af binding under istiderne, frigivelse under mellemistiderne på den anden.
Se Danmarks geologi og Østersøens udviklingshistorie
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Se Danmarks geologi og Østjylland
Ældste stenalder
Spids fra Brommekulturen Ældste stenalder er en del af jægerstenalderen.
Se Danmarks geologi og Ældste stenalder
Bakkeø
En bakkeø er en morænebakke som er dannet under næstsidste istid (Saale), og som rager op over det omgivende flade land.
Baltika (kontinent)
Baltika (grøn farve) for 550 millioner år siden. Baltika er navnet på paleokontinentet, der bestod af størstedelen af den Skandinaviske halvø, Finland, Baltikum og den europæiske del af Rusland til Uralbjergene.
Se Danmarks geologi og Baltika (kontinent)
Bøg (slægt)
Bøg (Fagus) er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.
Se Danmarks geologi og Bøg (slægt)
Bøllingtid
I Bøllingtid og Ældre dryas fra ca.
Se Danmarks geologi og Bøllingtid
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Bjergsted Sogn
Bjergsted Sogn var et sogn i Kalundborg Provsti (Roskilde Stift).
Se Danmarks geologi og Bjergsted Sogn
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Se Danmarks geologi og Bornholm
Bornholms geologi
Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).
Se Danmarks geologi og Bornholms geologi
Brunkul
Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.
Se Danmarks geologi og Brunkul
Bryozokalk
Bryozokalk opbygget af banker (Stevns Klint). På dette maleri af Skarreklit ved Bulbjerg kan man ane de skrå flintlag i bryozobankerne. Bryozokalk (tidligere kaldt limsten) er en flintholdig og fossilrig type kalksten, som findes udbredt over store dele af Danmark, Slesvig-Holsten og Skåne.
Se Danmarks geologi og Bryozokalk
Bulbjerg
Bulbjerg Riderne ved Bulbjerg Bulbjerg er en kalkstensklippe bestående af bryozokalk, der ligger ud til Vesterhavet i Nordvestjylland og når omkring 47 m højde.
Se Danmarks geologi og Bulbjerg
Bygge- og anlægsvirksomhed
Storebæltsbroen. Bygge- og anlægsvirksomheder er de virksomheder indenfor byggebranchen, som er beskæftiget med at opføre, ombygge eller reparere bygværker eller anlægsarbejder af enhver art og størrelse.
Se Danmarks geologi og Bygge- og anlægsvirksomhed
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Danmarks geologi og Calciumcarbonat
Cement
access-date.
Charles Lyell
Sir Charles Lyell (født 14. november 1797, død 22. februar 1875) var en britisk geolog og sagfører.
Se Danmarks geologi og Charles Lyell
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Se Danmarks geologi og Chicxulub-krateret
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Se Danmarks geologi og Christian 8.
Christian Vaupell
Christian Theodor Vaupell (født 14. oktober 1821 i Kolding, død 15. september 1862 i København) var en dansk botaniker.
Se Danmarks geologi og Christian Vaupell
Christiansborg
Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.
Se Danmarks geologi og Christiansborg
Cromer-mellemistiden
Ældste danske pattedyrsfund, del af venstre pandeben fra en Kronhjort, Århus naturhistoriske museum Cromer-mellemistiden (Aftonian-mellemistiden i USA, Günz-Mindel-mellemistiden i Alperne) er en mellemistid som varede 850.000-465.000 år siden.
Se Danmarks geologi og Cromer-mellemistiden
Dalum
Dalum er en bydel i Odense, beliggende ca.
Danien
Kalksandskalk fra København med pyritudfældninger (blåsort, dog nederst th gyldent) Danienalderen varede fra 65,5 til 61,7 millioner år og er nederste lag i Paleocæn.
Danienkalk
Øverst ses et geologisk kort som viser udbredelsen af danienkalken, samt det underliggende Skrivekridt og de overliggende palæocæne lag. De sorte streger markerer forkastninger. Nederst ses et længdesnit, markeret med rød streg på kortet, hvor danienkalken er inddelt i tre forskellige typer.
Se Danmarks geologi og Danienkalk
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Danmarks geologi og Danmark
Danmarks Tekniske Universitet
Den Polytekniske Læreanstalt (i daglig tale Danmarks Tekniske Universitet eller DTU; Technical University of Denmark) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning i ingeniørvidenskab.
Se Danmarks geologi og Danmarks Tekniske Universitet
Daugbjerg Kalkgruber
Daugbjerg Kalkgruber beliggende 6 kilometer syd for Stoholm og 16 kilometer vest for Viborg, er Danmarks ældste kalkmine.
Se Danmarks geologi og Daugbjerg Kalkgruber
Davinde
Davinde er en landsby på Fyn med.
Se Danmarks geologi og Davinde
Den lille istid
Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.
Se Danmarks geologi og Den lille istid
Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab
Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab blev oprettet den 29.
Se Danmarks geologi og Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Se Danmarks geologi og Dinosaurus
Djursland
Djursland er en østvendt halvø i Kattegat med et areal på ca.
Se Danmarks geologi og Djursland
Eem-mellemistiden
Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca.
Se Danmarks geologi og Eem-mellemistiden
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Elster-istiden
Israndslinjer omkring nordtyskland. Rød: Weichsel, gul: Saale, blå: Elster Elster-istiden i Nordeuropa (også kendt som Kansas-istiden i USA, Angli-istiden i Storbritannien og Mindel-istiden i Alperne) var en meget hård istid i den mellempleistocæne subepoke.
Se Danmarks geologi og Elster-istiden
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Se Danmarks geologi og Falster
Faxe Kalkbrud
Faxe Kalkbrud Faxe Kalkbrud i slutningen af 1800-tallet Faxe Kalkbrud er et kalkbrud lige vest for Faxe by.
Se Danmarks geologi og Faxe Kalkbrud
Færøernes geologi
Suðuroys sydlige vestkyst med basalt og rødbrune tuflag Basaltformationer ved Froðba Situationen i Nordatlanten for ca. 55 mio år siden, da de færøske basaltserier blev dannet (i båndet med stjerner mellem Grønland og Skotland). Færøernes geologi er i hovedtrækkene let at overskue.
Se Danmarks geologi og Færøernes geologi
Finanskrisen 2007-2009
redningspakken med kongresmedlemmer. Den globale finansielle krise 2007-2009 anses normalt for at være den værste finanskrise siden den store depression i 1930'erne.
Se Danmarks geologi og Finanskrisen 2007-2009
Fiskeler
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Fiskeler er et få centimeter tykt, mørkt lerlag, som blev navngivet i 1849 af geologen Georg Forchhammer, og som nu er blevet verdensberømt og årsag til at Stevns Klint er optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2014.
Se Danmarks geologi og Fiskeler
Forsuring
Forsuring opstår, når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning.
Se Danmarks geologi og Forsuring
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Frådsten
Frådsten i ''Mammoth Hot Springs'', Yellowstone National Park i 2016. Frådsten, kildekalk eller travertin er en bjergart, der opstår ved aflejring af kalkholdigt vand i kilder og vandløb, når vandet breder sig over vegetationen.
Se Danmarks geologi og Frådsten
Freden i Kiel
Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.
Se Danmarks geologi og Freden i Kiel
Frederik Johnstrup
Johannes Frederik Johnstrup (født 12. marts 1818 på Christianshavn, død 31. december 1894 i København) var en dansk geolog.
Se Danmarks geologi og Frederik Johnstrup
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.
Se Danmarks geologi og Fyrreslægten
GeoCenter Møns Klint
GeoCenter Møns Klint er et museum, der beskæftiger sig med Danmarks geologi og natur.
Se Danmarks geologi og GeoCenter Møns Klint
Geofysik
Geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold.
Se Danmarks geologi og Geofysik
Geologi
p.
Se Danmarks geologi og Geologi
Geologisk Museum
Geologisk Museum var et separat museum for geologi, placeret i den nordøstlige del af den Botanisk Have i København.
Se Danmarks geologi og Geologisk Museum
Geopark Odsherred
Odsherred Geopark logo Odsherred Geopark Odsherred er en geopark der omfatter hele Odsherred, og er karakteriseret ved mange bakker skabt af istiden.
Se Danmarks geologi og Geopark Odsherred
GEUS
GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er en dansk uafhængig forsknings- og konsulentinstitution indenfor miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer.
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Se Danmarks geologi og Gletsjer
Gnejs
Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Gravemaskine
Case CX300E gravemaskine i Danmark En stærk gravemaskine fra Case hjælper en vongmand med at læsse en skovl. Gravemaskiner tester hydraulikhamre og knuser sten En gravemaskine består af et understel med enten hjul eller bælter, hvorpå der med en drejekrans er monteret en opbygning med motor, førerhus, gravearm og kontravægt.
Se Danmarks geologi og Gravemaskine
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Danmarks geologi og Gravitation
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).
Se Danmarks geologi og Grønlands geologi
Gregers Wad
Gregers Wad (født 18. juni 1755 i Viborg, død 25. marts 1832 i København) var en dansk mineralog og zoolog.
Se Danmarks geologi og Gregers Wad
Grundfjeld
Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.
Se Danmarks geologi og Grundfjeld
Grundvand
Kilde i Åstadalen, Hedmark. Grundvandets stabile temperatur året igennem hindrer isdannelser selv om vinteren. Billedet er taget ved ÷20ºC. Videnskab.dk Grundvand er vand under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret og renset gennem flere jordlag.
Se Danmarks geologi og Grundvand
Grusgrav
Kridtbrud som Stevns kridtbrud ved Stevns klint kan efterlade store ar i landskabet Grusgraven nær Kongensbro, Ans, Silkeborg Kommune i aftensol. Grusgraven drives af BG Stone, Kongensbro. En grusgrav er et område, hvor der findes store mængder grus og sten tæt på jordens overflade.
Se Danmarks geologi og Grusgrav
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Danmarks geologi og Gud (monoteistisk)
Gummiged
Gummiged En gummiged er det jævnt kendte ord for en større maskine der er beregnet til at flytte materialer over korte afstande eller læsse det op på køretøjer.
Se Danmarks geologi og Gummiged
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Se Danmarks geologi og H.C. Ørsted
Høje-Taastrup
Høje Taastrup eller Høje Tåstrup er en bydel i Taastrup og en satellitby til København.
Se Danmarks geologi og Høje-Taastrup
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Se Danmarks geologi og Højmose
Hedeland
Tidligere grusgrav Amfiteateret Hedeland er et stort rekreativt område beliggende mellem Hedehusene, Vindinge og Tune ca.
Se Danmarks geologi og Hedeland
Heinrich Dau
Heinrich Dau (Johann Heinrich Christfried Dau) (1790 i Altona – 1831) var en holstensk-dansk geolog og skribent En prisopgave angående tørvemoserne og deres udnyttelse blev stillet af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab i 1816, og – da ingen besvarede den – gentaget i 1819.
Se Danmarks geologi og Heinrich Dau
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Danmarks geologi og Hertugdømmet Holsten
HOFOR
HOFOR, forkortelse for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er en dansk forsyningsvirksomhed, der forsyner flere kommuner i hovedstadsområdet med drikkevand samt håndterer regn- og spildevand.
Holbæk
Drone foto fra freesky.dk Holbæk er en by på Nordvestsjælland ca.
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Se Danmarks geologi og Holocæn
Holsten-mellemistiden
Planche fra Århus naturhistoriske museum Holsten-mellemistiden (tidligere stavet Holstein) i Nordeuropa (analog til Hoxnian-mellemistiden i Storbritannien, Yarmouth-mellemistiden i Nordamerika og Mindel-Riss-mellemistiden i Alperne) varede fra ca.
Se Danmarks geologi og Holsten-mellemistiden
Hovedopholdslinjen
Man kan skimte oppe i højre hjørne hvordan Vestjylland lige nøjagtigt går fri af isen. Hovedopholdslinjen, Hovedstilstandslinjen eller Ussings israndslinje er Danmarks vigtigste landskabs- eller terrængrænse.
Se Danmarks geologi og Hovedopholdslinjen
James Hutton
James Hutton (født 3. juni 1726 i Edinburgh, død 26. marts 1797) var en skotsk geolog.
Se Danmarks geologi og James Hutton
Japetus Steenstrup
Johannes Japetus Smith Steenstrup (født 8. marts 1813 i Vang i Thy, død 20. juni 1897 i København) var en dansk naturforsker, særlig zoolog.
Se Danmarks geologi og Japetus Steenstrup
Johan Georg Forchhammer
Johan Georg Forchhammer (født 26. juli 1794 i Husum, Slesvig, død 14. december 1865 i København) var en dansk kemiker og geolog.
Se Danmarks geologi og Johan Georg Forchhammer
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Se Danmarks geologi og Jordbundslære
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordforbedring
Jordforbedring er den forbedring af jordens dyrkbarhed, som man udfører, mens dyrkningen foregår.
Se Danmarks geologi og Jordforbedring
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Se Danmarks geologi og Jura (geologi)
Kalciumoxid
Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog).
Se Danmarks geologi og Kalciumoxid
Kalkmørtel
Murstensmur pudset op med kalkmørtel, der siden er skallet delvist af. Kalkmørtel er betegnelsen for kalkbaseret mørtel uden cement.
Se Danmarks geologi og Kalkmørtel
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Se Danmarks geologi og Kappe (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Danmarks geologi og Kænozoikum
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Danmarks geologi og København
Københavnkalk
Under byggeriet af Øresundsmotorvejen i 1994 kunne disse svagt hældende lag af københavnkalk kortvarigt ses i åben udgravning; i baggrunden Vinkelhusene. Københavnkalk (også stavet københavnskalk; eller kalksandskalk, tidligere kaldet saltholmskalk eller kokkolitkalk, på engelsk kaldet København Limestone eller Copenhagen Limestone) er en sandet danienkalksten af meget vekslende hårdhed og med et betydeligt indhold af flint,Stenestad, E.
Se Danmarks geologi og Københavnkalk
Køge
Køge (tidligere stavet Kjøge) er en by på Østsjælland med i byområdet, som foruden selve Køge også omfatter Ølby Lyng, Ølsemagle Lyng, Søndre Køge, Boholte, Hastrup, Svansbjerg og Herfølge.
Kertemindemergel
Kertemindemergel er en type mergel, der har en særlig høj andel af kalk og som dateres til Selandien (det vil sige for 61,7-58,7 millioner år siden i mellemste etage i serien Paleocæn).
Se Danmarks geologi og Kertemindemergel
Knud Jessen
Knud Jessen (29. november 1884 på Frederiksberg – 14. april 1971 i Lundtofte) var en dansk botaniker og kvartærgeolog.
Se Danmarks geologi og Knud Jessen
Konkylie
Formvariation hos konkylier. Ernst Haeckel, 1904. Skaller fra konkylier i familien Strombidae: til venstre nederst ''Laevistrombus turturella'', i midten øverst ''Lambis lambis'', til højre nederst ''Euprotomus aurisdianae''. Konkylier eller forgællesnegle har traditionelt været defineret som en underklasse af bløddyr, hvis videnskabelige navn var Prosobranchia.
Se Danmarks geologi og Konkylie
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Danmarks geologi og Kridt (geologisk periode)
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Se Danmarks geologi og Kvartær
Lægemiddelindustri
Lægemiddelindustrien eller medicinalindustrien er en fællesbetegnelse for private virksomheder, der udvikler, forsker i lægemidler, fremstiller og/eller markedsfører lægemidler.
Se Danmarks geologi og Lægemiddelindustri
Løvtræer
Bøgetræer i Gribskov Løn med efterårsfarver Løvtræer i vinterdragt Stedsegrøn Sten-Eg Ved et løvtræ forstås sædvanligvis et træ tilhørende den botaniske gruppe af tokimbladede planter.
Se Danmarks geologi og Løvtræer
Ledeblok
Rhombeporfyr var en af de ledeblokke, Milthers anvendte i sine studier. En ledeblok er en form for vandreblok, der består af en let genkendelig bjergart, som oprindeligt stammer fra et forholdsvis lille område, eller en lokalitet.
Se Danmarks geologi og Ledeblok
Leipzig
Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland.
Se Danmarks geologi og Leipzig
Lellinge Grønsand Formationen
Lellinge Grønsand Formationen er en stærkt vekslende geologisk lagserie opbygget af ler, silt, sand og kalk af Paleocæn alder.
Se Danmarks geologi og Lellinge Grønsand Formationen
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Se Danmarks geologi og Limfjorden
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Se Danmarks geologi og Lolland
Louis Agassiz
Jean Louis Rodolphe Agassiz (født 28. maj 1807, død 14. december 1873) kastede sig som den første ud i et videnskabeligt studie af de mange fiskefossiler man allerede på hans tid havde fundet rundt om i verden.
Se Danmarks geologi og Louis Agassiz
Marinestation København
Marinestationens flag Mastekranen er et af de mest karakteristiske bygningsværker på Holmen. Foto: Jan Kronsell Marinestation København eller Marinestation Holmen er et sømilitært etablissement på Nyholm i København.
Se Danmarks geologi og Marinestation København
Møns Klint
Møns Klint på Møn er 7 km lang, op til 128 m høj og strækker sig fra Møn Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord.
Se Danmarks geologi og Møns Klint
Mønsted Kalkgruber
Del af de oplyste gruber. Kalkbrænderiet ved Mønsted kalkgruber. Mønsted Kalkgruber ligger ved Mønsted syd for Hjarbæk Fjord og vest for Viborg.
Se Danmarks geologi og Mønsted Kalkgruber
Mørtel
Her - på bagsiden af en mur - ses det, hvordan mørtelen på én gang er fyld og bindemateriale. Mørtel er et materiale, som anvendes i murværk for at fylde mellemrummene mellem stenene med henblik på at holde dem sammen til en fast konstruktion.
Menap-istiden
Menap-istiden i Nordeuropa (også kendt som Nebraska-istiden i USA og Günz-istiden i Alperne) var en hård istid i den tidlige pleistocæne subepoke.
Se Danmarks geologi og Menap-istiden
Mergel
Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land. Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10 % kalk.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Danmarks geologi og Mesozoikum
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Danmarks geologi og Middelalderen
Midtjylland
Midtjylland er et ikke nærmere afgrænset område i det indre af Jylland, omkring og vest for den jyske højderyg.
Se Danmarks geologi og Midtjylland
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Se Danmarks geologi og Mikroskop
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Danmarks geologi og Mineral
Miocæn
Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.
Moler
Fredet knold af moler i nedlagt grav på Fur, med glacialt deformerede mørke askelag; nederst med frostsprængt og nedvasket materiale, som viser molerets jordagtige struktur. Moler (udtales) er en form for diatomit, som i den geologiske epoke Eocæn blev aflejret i op til 60 m tykkelse i et afgrænset område i den vestlige del af Limfjorden og under dele af Nordsøen.
Moræne
Typisk leret moræne med blanding af mange kornstørrelser (Angermünde i Tyskland). Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales). Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt.
Moræneler
Frisk brudflade i grå uforvitret moræneler med gruskorn og kalkpartikler. Den store andel af sandkorn gør overfladen ru, mens det er indholdet af lerpartikler, som gør jordarten sammenhængende, foruden plastisk, som det ses til venstre, hvor spidsen af en kniv har gjort overfladen glat.
Se Danmarks geologi og Moræneler
Morten Thrane Brünnich
Morten Thrane Brünnich (30. september 1737 i København – 19. september 1827 sammesteds) var en dansk zoolog og mineralog, bror til maleren Peter Brünniche og sønnesøn af Peter Jacobsen Brünnich(e), drejer i Roskilde, og ældste søn af portrætmaler Andreas Brünniche (1704-1769) og Margrethe Thrane f.
Se Danmarks geologi og Morten Thrane Brünnich
Naturfredning i Danmark
Råbjerg Mile er en fredet vandreklit. Naturfredning i Danmark er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden.
Se Danmarks geologi og Naturfredning i Danmark
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Se Danmarks geologi og Naturgas
Nåletræ-rækken
Nåletræ-rækken (Pinophyta) er en af de 12 rækker i planteriget og en af 10 indenfor de nulevende stængelplanter.
Se Danmarks geologi og Nåletræ-rækken
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Nicolaus Steno
Niels Steensen (eller Stensen) på latin Nicolaus Steno (1. januar 1638 – 25. november 1686) var en pioner inden for både anatomi og geologi.
Se Danmarks geologi og Nicolaus Steno
Nikolaj Hartz
Nikolaj Eeg Kruse Hartz (23. august 1867 i Randers – 7. maj 1937) var en dansk geolog og botaniker.
Se Danmarks geologi og Nikolaj Hartz
Nordjylland
Nordjylland NordjyllandNordjylland er en landsdel i Danmark bestående af det nordlige Jylland mellem Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet.
Se Danmarks geologi og Nordjylland
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Se Danmarks geologi og Nordsøen
Nordsøolie
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende.
Se Danmarks geologi og Nordsøolie
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Odense Å
Odense Åer omkring 54 kilometer lang og løber gennem Odense.
Se Danmarks geologi og Odense Å
Odense Fjord
Odense Fjord set fra Munkebotårnet i retning af Enebærodde Odense Fjord er en cirka 13 kilometer lang fjord, på Nordfyn, der går fra den nordlige udkant af Odense mod nordøst.
Se Danmarks geologi og Odense Fjord
Odsherredbuerne
Digital højdemodel af Odsherred, med de fire randmorænebuer, fra nord Højby, Vig, Vejrhøj og Bjergsted. Blå: hav, hævet havbund og inddæmmede arealer; grøn: 0-20 m over havniveau; gul: 20-50 m over havniveau; brun: 50-120 m over havniveau. Bemærk hvordan de aflange drumlin-bakker på Kundby moræneflade markerer isens bevægelsesretning.Kort- og Matrikelstyrelsen 2009 Odsherredbuerne er et system af bueformede bakkedrag i Odsherred og det nordvestlige Sjælland, som er dannet som randmoræner under sidste istid.
Se Danmarks geologi og Odsherredbuerne
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Se Danmarks geologi og Oligocæn
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Se Danmarks geologi og Palæogen
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Danmarks geologi og Palæozoikum
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Se Danmarks geologi og Paleocæn
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Danmarks geologi og Perm (geologi)
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Danmarks geologi og Pladetektonik
Plastisk ler
Plastisk ler er en fed, rød, grøn eller grå lerart, der let kan formes.
Se Danmarks geologi og Plastisk ler
Pliocæn
Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.
Se Danmarks geologi og Pliocæn
Pollenanalyse
Eksempler på pollen Pollenanalyse, eller pollenstatistik (undertiden palynologi som er hele pollenvidenskaben) er en paleobotanisk teknik med hvilken man studerer pollenkorn i tørv og sedimenter.
Se Danmarks geologi og Pollenanalyse
Præboreal tid
Præboreal tid fra ca.
Se Danmarks geologi og Præboreal tid
Ral (geologi)
Ral Ral er sten i størrelse fra 30 til 80 millimeter i diameter.
Se Danmarks geologi og Ral (geologi)
Randmoræne
Randmoræne (dødislandskab), også kaldet en endemoræne, er en voldformet moræne opstået foran en gletsjer.
Se Danmarks geologi og Randmoræne
Rødekro
Rødekro (Rothenkrug) er en stationsby i Sønderjylland med, beliggende 33 km nord for Frøslev grænse, 37 km nordøst for Tønder, 28 km sydvest for Haderslev og 8 km nordvest for Aabenraa.
Se Danmarks geologi og Rødekro
Røggasrensning
Røggasrensning er rensning af miljøskadelige stoffer fra kraftværker.
Se Danmarks geologi og Røggasrensning
Røjle Klint
Røjle Klint er en op til 45 meter høj klint på nordkysten af det vestlige Fyn cirka 3 km nordøst for Strib, og vest for Båring Vig i Middelfart Kommune.
Se Danmarks geologi og Røjle Klint
Røsnæs
''Røsnæs'' Røsnæs eller Refsnæs er en halvø på Nordvestsjælland, beliggende mellem Kalundborg Fjord og Sejerøbugten.
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Se Danmarks geologi og Roskilde
Roskilde Fjord
Roskilde Fjord Roskilde Fjord er en fjord, der adskiller Hornsherred og Nordsjælland.
Se Danmarks geologi og Roskilde Fjord
S.A. Andersen
Svend Aage Andersen (13. maj 1901 på Nygaard i Lynge-Eskilstrup - 28. januar 1969 i Gentofte) var en dansk geolog og dr.phil..
Se Danmarks geologi og S.A. Andersen
Saale-istiden
Beringgletsjeren, "istid" i Alaska i dag. Saale-istiden (udtales, ikke), Illinoian (i Nordamerika) eller Riß-istiden (i Alperne) er den næstsidste istid, som begyndte for cirka 386.000 år siden.
Se Danmarks geologi og Saale-istiden
Saltdiapir
DaugbjergEn saltdiapir (tidligere kaldet salthorst) er en stor samling af fast stensalt i undergrunden, som normalt har form som en ryg.
Se Danmarks geologi og Saltdiapir
Saltholm
Barakkebyen. Saltholm er en dansk ø, der ligger i Øresund 5 kilometer øst for Amager.
Se Danmarks geologi og Saltholm
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Se Danmarks geologi og Saltsyre
Søren Abildgaard
Søren Abildgaard (født 18. februar 1718 i Flekkefjord, død 2. juli 1791 i København) var en dansk-norsk tegner, kobberstikker og geolog.
Se Danmarks geologi og Søren Abildgaard
Selandien
Selandien-alderen er tidsrummet fra 61,7 til 58,7 millioner år siden og er mellemste etage i serien Paleocæn.
Se Danmarks geologi og Selandien
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Danmarks geologi og Sjælland
Skagerrak
Skagerrak er farvandet nord for Jylland Skagerrak er navnet på den del af Nordsøen, som ligger mellem Jylland, svenske Bohuslän og det sydlige Norge.
Se Danmarks geologi og Skagerrak
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Danmarks geologi og Skandinavien
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se Danmarks geologi og Skotland
Skrivekridt
Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.
Se Danmarks geologi og Skrivekridt
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Danmarks geologi og Slesvig-Holsten
Smeltevandsslette
En smeltevandsslette er dannet af materiale, der er transporteret med smeltevandet fra isen.
Se Danmarks geologi og Smeltevandsslette
Sorgenfrei-Tornquistzonen
Tornquistzonen og Sorgenfrei–Tornquist-zonen i lyseblåt Sorgenfrei-Tornquistzonen, også kaldet Tornquistlinjen (opkaldt efter den danske geolog Theodor Sorgenfrei og den tyske geolog Alexander Tornquist) er en geologisk deformationszone i det nordlige og østlige Centraleuropa.
Se Danmarks geologi og Sorgenfrei-Tornquistzonen
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Danmarks geologi og Sortehavet
Statens Naturhistoriske Museum
Statens Naturhistoriske Museum er det nationale museum for naturhistorien i Danmark.
Se Danmarks geologi og Statens Naturhistoriske Museum
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Sten
Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.
Stevns Klint
Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke. Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst.
Se Danmarks geologi og Stevns Klint
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Se Danmarks geologi og Svovldioxid
Sydjylland
Kort over Syd- og Sønderjylland Sydjylland er et område i Jylland nord for Kongeåen og syd for grænsen mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland.
Se Danmarks geologi og Sydjylland
Syndflod
"Syndfloden" af Gustave Doré. En syndflod er en mytisk oversvømmelse, der udsletter store dele af jordens befolkning, som ifølge Det Gamle Testamente er iværksat af Gud for at straffe menneskeheden for dens synder.
Se Danmarks geologi og Syndflod
Tørvemosser
Tørvemosser (Sphagnopsida) er en klasse inden for mosserne.
Se Danmarks geologi og Tørvemosser
Tegl
Eksempel på tegl brugt som tagsten Tegl er et materiale, der fremkommer ved brænding af ler i en speciel ovn.
Tertiær
Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.
Se Danmarks geologi og Tertiær
Tethyshavet
Første fase af dannelsen af Tethyshavet: Superkontinentet Pangæa deles i to dele, Laurasien og Gondwana, og Tethyshavet opstår mellem dem. Tethyshavet var et hav, som i mesozoikum, lå mellem kontinentene Gondwana og Laurasien før Indiahavet åbnede sig.
Se Danmarks geologi og Tethyshavet
Thingbæk Kalkminer
Gange i minen Thingbæk Kalkminer er et nu nedlagt mineområde under Rold Skov, Nordjylland ikke langt fra landsbyerne Rebild, Gravlev og Oplev.
Se Danmarks geologi og Thingbæk Kalkminer
Tinglev
Tinglev (ty. Tingleff) er en stationsby i Sønderjylland med, beliggende 19 km nordvest for Frøslev grænse, 27 km øst for Tønder, 40 km vest for Sønderborg og 19 km sydvest for Aabenraa.
Se Danmarks geologi og Tinglev
Tipvogn
En tipvogn Tipvogn er en transportvogn indrettet således, at vognkassen ved aflæsning kan vippes (tippes) om i en skrå stilling, så at indholdet glider ud.
Se Danmarks geologi og Tipvogn
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Se Danmarks geologi og Tungmetal
Vandreblok
Jordens største vandreblok, Okotoks-vandreblokken også kaldt ''Big Rock''. En vandreblok (også kaldet en erratisk blok; fra latin erratus: på afveje, dvs. geologisk fejlplaceret) er en (ofte meget stor) sten af en bjergartstype, der kun findes som faststående fjeld langt fra stenens placering, ofte flere hundrede km.
Se Danmarks geologi og Vandreblok
Vendsyssel
Vendsyssels inddeling i Middelalderen Det tidligere Vendsyssel Teater i Hjørring Grenen set fra Skagen Fyr Vendsyssel, en egn/syssel i Nordjylland, udgør med sine ca.
Se Danmarks geologi og Vendsyssel
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Danmarks geologi og Videnskab
Videnskab.dk
Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedsmedie, hvis formål er at formidle nyheder om dansk og udenlandsk forskning.
Se Danmarks geologi og Videnskab.dk
Vilhelm Milthers
Poul Christian Vilhelm Madsen Milthers (11. september 1865 – 31. marts 1962) var en dansk kvartærgeolog, som især var kendt for sit arbejde med ledeblokmetoden, hvor man ud fra bjergartsbestemmelse af stenene i en moræne kan afgøre, fra hvilken retning den tilhørende gletsjer er kommet.
Se Danmarks geologi og Vilhelm Milthers
Vintre Møller
Tidligere møllegård og øverste vandmølle fra det lille industrikompleks i Vintre Møller. Den høje bygning i baggrunden udgjorde tidligere den centrale møllebygning, men er nu privat beboelse Vintre Møller (eller Vintremøller, Vintremølle) er en bebyggelse på Midtsjælland, vest for landsbyen Kirke Sonnerup i Lejre Kommune (i det sydvestlige hjørne af den tidligere Bramsnæs Kommune), omkring 8 km sydøst for Holbæk og 15 km vest for Roskilde.
Se Danmarks geologi og Vintre Møller
Weichsel-istiden
Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle.
Se Danmarks geologi og Weichsel-istiden
Yoldiahavet
Yoldiahavet. Yoldiahavet var et hav der strakte sig over det nordlige Jylland, Østersøen og Mellemsverige i perioden 15.000-12.600 f.Kr.
Se Danmarks geologi og Yoldiahavet
1. verdenskrig
1.
Se Danmarks geologi og 1. verdenskrig
2. verdenskrig
2.
Se Danmarks geologi og 2. verdenskrig
, Forsuring, Fossil, Frådsten, Freden i Kiel, Frederik Johnstrup, Fyn, Fyrreslægten, GeoCenter Møns Klint, Geofysik, Geologi, Geologisk Museum, Geopark Odsherred, GEUS, Glas, Gletsjer, Gnejs, Granit, Gravemaskine, Gravitation, Grønlands geologi, Gregers Wad, Grundfjeld, Grundvand, Grusgrav, Gud (monoteistisk), Gummiged, H.C. Ørsted, Høje-Taastrup, Højmose, Hedeland, Heinrich Dau, Hertugdømmet Holsten, HOFOR, Holbæk, Holocæn, Holsten-mellemistiden, Hovedopholdslinjen, James Hutton, Japetus Steenstrup, Johan Georg Forchhammer, Jordbundslære, Jorden, Jordforbedring, Jura (geologi), Kalciumoxid, Kalkmørtel, Kappe (geologi), Kænozoikum, København, Københavnkalk, Køge, Kertemindemergel, Knud Jessen, Konkylie, Kridt (geologisk periode), Kvartær, Lægemiddelindustri, Løvtræer, Ledeblok, Leipzig, Lellinge Grønsand Formationen, Limfjorden, Lolland, Louis Agassiz, Marinestation København, Møns Klint, Mønsted Kalkgruber, Mørtel, Menap-istiden, Mergel, Mesozoikum, Middelalderen, Midtjylland, Mikroskop, Mineral, Miocæn, Moler, Moræne, Moræneler, Morten Thrane Brünnich, Naturfredning i Danmark, Naturgas, Nåletræ-rækken, Neogen, Nicolaus Steno, Nikolaj Hartz, Nordjylland, Nordsøen, Nordsøolie, Norge, Odense Å, Odense Fjord, Odsherredbuerne, Oligocæn, Palæogen, Palæozoikum, Paleocæn, Perm (geologi), Pladetektonik, Plastisk ler, Pliocæn, Pollenanalyse, Præboreal tid, Ral (geologi), Randmoræne, Rødekro, Røggasrensning, Røjle Klint, Røsnæs, Roskilde, Roskilde Fjord, S.A. Andersen, Saale-istiden, Saltdiapir, Saltholm, Saltsyre, Søren Abildgaard, Selandien, Sjælland, Skagerrak, Skandinavien, Skotland, Skrivekridt, Slesvig-Holsten, Smeltevandsslette, Sorgenfrei-Tornquistzonen, Sortehavet, Statens Naturhistoriske Museum, Stål, Sten, Stevns Klint, Sukker, Svovldioxid, Sydjylland, Syndflod, Tørvemosser, Tegl, Tertiær, Tethyshavet, Thingbæk Kalkminer, Tinglev, Tipvogn, Trias, Tungmetal, Vandreblok, Vendsyssel, Videnskab, Videnskab.dk, Vilhelm Milthers, Vintre Møller, Weichsel-istiden, Yoldiahavet, 1. verdenskrig, 2. verdenskrig.