Indholdsfortegnelse
506 relationer: Aarhus, Abbed, Abel af Danmark, Adam af Bremen, Adolf 2. af Holsten, Adolf 3. af Holsten, Adolf 4. af Holsten, Ager, Agger Tange, Agnes af Brandenburg, Aksel E. Christensen, Albert af Orlamünde, Albrecht 1. af Braunschweig, Albrecht af Mecklenburg, Almindelig byg, Almindelig havre, Almindelig hyld, Almindelig rug, Almisse, Amning, Amulet, Anders Sunesen, Aschersleben, Øland, Øm Klosters Krønike, Øresundstolden, Øsel, Østersøen, Ælnoth, Ærkebiskop, Ærkebiskop Asser, Ærkebiskop Eskil, Baltikum, Bandlysning, Bøddel, Børnesygdom, Benito Scocozza, Beovulfkvadet, Bergen, Bi Skaarup, Birger Magnusson af Sverige, Biskop, Biskop Valdemar, Blekinge, Boghvede, Brak, Braunschweig, Bredfjedskibet, Byfoged, Byg, ... Expand indeks (456 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Aarhus
Abbed
En abbed er forstander for et (større) munkekloster i den Romersk-katolske kirke, især af Benediktinerordenen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Abbed
Abel af Danmark
Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Abel af Danmark
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Adam af Bremen
Adolf 2. af Holsten
Adolf 2.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Adolf 2. af Holsten
Adolf 3. af Holsten
Adolf 3.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Adolf 3. af Holsten
Adolf 4. af Holsten
Adolf 4.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Adolf 4. af Holsten
Ager
Vincent van Gogh, Auvers, 1890 Kornblomster. Ager bruges i nutidsdansk i lighed med ordene "mark" og "vang" om et afgrænset stykke agerjord, hvor der dyrkes en afgrøde.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ager
Agger Tange
Agger Tange er en halvø beliggende mellem Limfjorden og Nordsøen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Agger Tange
Agnes af Brandenburg
Agnes af Brandenburg. Kalkmaleri i Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Agnes af Brandenburg (født 1257, død 29. september 1304) var dronning af Danmark fra 1273 til 1286.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Agnes af Brandenburg
Aksel E. Christensen
Aksel Erhard Christensen (født 11. september 1906 i Bernstorffsminde i Brahetrolleborg Sogn, død 15. december 1981 i Birkerød) var en dansk historiker.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Aksel E. Christensen
Albert af Orlamünde
Albert af Orlamünde eller Albrecht II, greve af Weimar-Orlamünde (født ca. 1182, død i 1245) var en dansk statholder og lensmand.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Albert af Orlamünde
Albrecht 1. af Braunschweig
Albrecht 1., også kaldet Albrecht den Store (Albrecht der Große) og Albrecht den Lange (Albrecht der Lange; Albertus Longus), (født 1236, død 15 august 1279), var en tysk fyrste af Huset Welf, der var den anden hertug af Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg sammen med sin bror Johan 1.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Albrecht 1. af Braunschweig
Albrecht af Mecklenburg
Albrecht af Mecklenburg (født ca. 1338, død marts 1412) var konge af Sverige 1363-1389 og hertug af Mecklenburg fra 1384.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Albrecht af Mecklenburg
Almindelig byg
''Hordeum vulgare'' Almindelig byg (Hordeum vulgare) er en plante i bygslægten i græs-familien med spiselige frø som bliver brugt til mad til mennesker og dyr og som malt i ølproduktion.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Almindelig byg
Almindelig havre
Almindelig Havre (Avena sativa) er et 50-120 cm højt græs, der som andre korn-arter dyrkes som fødemiddel for dyr og mennesker.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Almindelig havre
Almindelig hyld
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Almindelig hyld
Almindelig rug
''Secale cereale'' Rug (Secale cereale) eller Almindelig Rug er et 50-150 cm højt græs, der er meget brugt som kornart på især sandede jorde.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Almindelig rug
Almisse
''Almissen'', maleri af Wilhelm Amadeus Beer, 1883. Almisse (af græsk ἐλεημοσύνη (eleemosyne.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Almisse
Amning
Amning Amning er processen, hvor kvinder giver mælk til småbørn (hos dyrene hedder det at de giver die).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Amning
Amulet
En gammel egyptisk amulet af dværgguden Bes i den permanente samling i Børnenes Museum i Indianapolis. En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Amulet
Anders Sunesen
1800-tals fremstilling af Anders Sunesen i Slaget ved Lyndanisse. Anders Sunesen (cirka 1167–1228), ærkebiskop, skolastiker og digter hørte til Skjalm Hvides slægt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Anders Sunesen
Aschersleben
Aschersleben er en by i Salzlandkreis i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Aschersleben
Øland
Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Øland
Øm Klosters Krønike
Øm Klosters Krønike (egentlig: Exordium monasterii quod dicitur Cara Insula.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Øm Klosters Krønike
Øresundstolden
Kronborg slot blev opført for at bevogte indgangen til Østersøen Helsingør i 1588 Øresundstolden indførtes i 1429 af kong Erik 7. af Pommern.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Øresundstolden
Øsel
Skandinavien (1219) Kommuner i Saaremaa amt Øsel (Saaremaa, Ösel) er med sine 2.710 km² den største estiske ø.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Øsel
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Østersøen
Ælnoth
Sankt Knuds kloster og kirke Ælnoth fra Canterbury var en engelskfødt munk i Sankt Knuds Kloster i Odense.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ælnoth
Ærkebiskop
Ærkebiskop er betegnelsen for den ledende biskop i et område under den romerskkatolske kirke.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ærkebiskop
Ærkebiskop Asser
Asser (cirka 1055-1137) var Nordens første ærkebiskop.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ærkebiskop Asser
Ærkebiskop Eskil
Eskils borg i Åhus. Ærkebiskop Eskil af Lund (ca. 1100 til 1181).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ærkebiskop Eskil
Baltikum
Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Baltikum
Bandlysning
Bandlysning var en kirkelig straf, som betød, at den dømte blev udelukket fra kirkefællesskabet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Bandlysning
Bøddel
Symbolsk fremstilling af en bøddel ved skafot. En bøddel (eller mestermand) er den, der fuldbyrder den straf, som er idømt af domstolene.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Bøddel
Børnesygdom
En børnesygdom er en ofte smitsom sygdom, der kun eller fortrinsvis rammer børn.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Børnesygdom
Benito Scocozza
Benito Scocozza (født 17. januar 1935, død 28. februar 2020) var en dansk historiker og venstrefløjspolitiker.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Benito Scocozza
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Beovulfkvadet
Bergen
Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Bergen
Bi Skaarup
Bi Skaarup (født 9. september 1952 i København, død 15. marts 2014 sammesteds) var en dansk arkæolog, forfatter, madhistoriker og foredragsholder.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Bi Skaarup
Birger Magnusson af Sverige
Birger Magnusson (født 1280, død 31. maj 1321) var hertug og konge af Sverige fra 1290 til 1318.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Birger Magnusson af Sverige
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Biskop
Biskop Valdemar
Biskop Valdemar (eller Valdemar Knudsen) (født i 1158, død i 1236) var frillesøn af kong Knud 5., og biskop i Slesvig mellem 1184 og 1191, hvor han flygtede til Sverige efter uoverensstemmelser med den senere Valdemar 2. Sejr om magten i hertugdømmet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Biskop Valdemar
Blekinge
Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Blekinge
Boghvede
Slægten Boghvede (Fagopyrum) er udbredt med nogle få arter i Central- og Østasien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Boghvede
Brak
En brakmark Brak betegner agerjord, som ikke bliver dyrket i omdrift, eller som ikke dyrkes som led i denne omdrift.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Brak
Braunschweig
Braunschweig (ældre dansk navn Brunsvig efter plattysk Brunswiek) er en by med indbyggere, i den tyske delstat Niedersachsen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Braunschweig
Bredfjedskibet
Bredfjedskibet er er dansk skibsvrag fra renæssancen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Bredfjedskibet
Byfoged
Byfogeden var oprindelig kongens mand i lokalsamfundet, kendt fra 1400-tallet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Byfoged
Byg
Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Byg
Byttehandel
Byttehandel er en form for handel, hvor man bytter genstande for genstande, frem for penge for en genstand.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Byttehandel
Christoffer 1.
Christoffer 1. (1219 – 29. maj 1259 i Ribe) var dansk konge 1252-1259.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Christoffer 1.
Christoffer 2.
Christoffer 2. (29. september 1276 – 2. august 1332 på Nykøbing Slot) var søn af Erik Klipping og broder til Erik Menved.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Christoffer 2.
Curt Weibull
Curt Weibulls grav i Lund. Curt Hugo Johannes Weibull (19. august 1886 – 10. november 1991) var en svensk historiker og far til historikeren Jörgen Weibull.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Curt Weibull
Danehof
Danehof var en rigsforsamling af "rigets bedste mænd", en art middelalderens parlament, som spillede en vis rolle mellem 1250 og 1413.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Danehof
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Danmark
Danmarks historie (1397-1536)
Danmarks historie fra 1397 til 1536 indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Danmarks historie (1397-1536)
Dannebrog
Dannebrog, verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug. Dannebrog er det i Danmark almindeligt anvendte navn for Danmarks nationalflag.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Dannebrog
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Dannevirke
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Dansk litteratur i middelalderen
De fredløses krig
De fredløses krig var en konflikt, der fandt sted fra 1289 til 1296 mellem to kongehuse om arvekrav og særinteresser.
Se Danmarks historie (1047-1397) og De fredløses krig
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Den industrielle revolution
Den kongeløse tid
Danmark mellem 1332 og 1340 Den kongeløse tid er i Danmarks historie betegnelsen for perioden fra 1332-1340.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Den kongeløse tid
Den sorte død
Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Den sorte død
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Den Tyske Orden
Det hellige land
Omtrentlig udstrækning af Levanten Det hellige land er et ikke ganske veldefineret område ved Middelhavets østlige ende, i Mellemøsten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Det hellige land
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Det tysk-romerske Rige
Djursland
Djursland er en østvendt halvø i Kattegat med et areal på ca.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Djursland
Dom (retsvæsen)
En dom er en form for retsafgørelse, der i modsætning til kendelser og beslutninger afslutter sagens behandling ved retten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Dom (retsvæsen)
Dominikanerordenen
San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Dominikanerordenen
Drost
En drost var i den tidlige middelalder en embedsmand, den øverste af kongens rådgivere, og sommetider hans stedfortræder og kunne kontrollere regnskaber og afsige domme på hans vegne.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Drost
Ebbe Sunesen
Ebbe Sunesen (født ca. 1165, død 31. januar 1208 i slaget ved Lena) var en dansk godsejer og stormand, bror til Anders, Jacob, Johannes, Lars og Peder Sunesen og far til Johannes Ebbesen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ebbe Sunesen
Einbeck
Einbeck er en tidligere Hansestad, et lokalcenter og en selvstændig kommune i Landkreis Northeim i den sydlige del af Niedersachsen med knap 31.500 indbyggere (2013).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Einbeck
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ejderen
Eksperimentel arkæologi
Bullenwächter Eksperimentel arkæologi (også kaldet eksperiment arkæologi eller eksperimenterende arkæologi) bruger et antal forskellige metoder, teknikker, analyser og fremgangsmåder for at kunne opstille og afprøve hypoteser, der bygger på arkælogisk kildemateriale som f.eks.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Eksperimentel arkæologi
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Elben
Else Roesdahl
Else Roesdahl (født 26. februar 1942 i Sønderborg) er en dansk arkæolog og historiker.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Else Roesdahl
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Eng
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og England
Erik af Pommern
Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik af Pommern
Erik Arup
Erik Ipsen Arup (født 22. november 1876 i Slangerup, død 23. september 1951 i København) var en dansk historiker og professor.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Arup
Erik Christoffersen
Erik Christoffersen (født omkring 1307, død 1331 eller 1332) var en dansk prins og medkonge af Danmark 1321-1326 & 1329-1331/32.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Christoffersen
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Ejegod
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Emune
Erik Klipping
Erik Klipping (født 1249 på Lolland, myrdet 22. november 1286 i Finderup) kendt som Erik 5. eller Erik Glipping var dansk konge fra 1259 til 1286.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Klipping
Erik Knutsson af Sverige
Erik Knutsson (død 10. april 1216 på Näs borg på Visingsö) var søn af kong Knut Eriksson af Sverige og dennes hustru (navn ukendt) og var konge af Sverige 1208-1216.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Knutsson af Sverige
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Lam
Erik Magnusson af Sverige
Eriks segl Erik Magnusson af Sverige eller Erik 12.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Magnusson af Sverige
Erik Menved
Erik Menveds segl og modsegl. Ørnene ved siden af rigsvåbenet er en hentydning til moderen, Agnes af Brandenburg. Erik Menved (Erik 6. 1274 – 13. november 1319) var dansk konge fra 1286 til sin død den 13.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Menved
Erik Plovpenning
Erik Plovpenning (Erik 4.), (1216 – 10. august 1250) var konge af Danmark fra 1241 til 1250.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Plovpenning
Erik Præstehader
Erik Præstehader, eller på norsk: Eirik II Magnusson (1268 – 15. juli 1299), var konge af Norge 1273-1299.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Præstehader
Erik Ulsig
Erik Ulsig (13. februar 1928 - 29. marts 2013) var en dansk historiker og professor, der særligt har beskæftiget sig med de danske adelsgodser i middelalderen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Erik Ulsig
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Estland
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Etik
Får
Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Får
Fæstebonde
En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Fæstebonde
Femern
Femern (Fehmarn) er en ø og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Østersøen med Burg auf Fehmarn som den største by.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Femern
Fetaljebrødre
Fetaljebrødrenes stationer. Simon af Utrecht nedkæmper Klaus Størtebeker og fetaljebrødrene i 1401. Fetaljebrødre, vitaliebrødre eller viktualiebrødre var kapere fra nordtyske hansabyer, især Rostock og Wismar, oprindelig rekrutteret for at bringe fødevarer ("viktualier") til Albrecht af Mecklenburg, som i 1389 var belejret i Stockholm af dronning Margrethe 1.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Fetaljebrødre
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Feudalisme
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Finland
Fisker
Fisker med sin fangst, inklusive små hajer, fanget med liner i Seychellerne En fisker er en der fanger fisk og andre dyr fra vand eller samler skaldyr.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Fisker
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Flandern
Franciskanerordenen
Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Franciskanerordenen
Frøs Herred
Kort over Frøs Herred (1660) Frøs Herred hørte i middelalderen til Barvid Syssel.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Frøs Herred
Freden i Brömsebro
I gult; afståelse af Jæmtland og Herjedalen i Norge og østersøøerne Gotland og Øsel. I rødt; Halland i 30 år, samt svensk frihed for Øresundstolden. Fredsstenen ved Brømsebro, rejst i 1915 midt på holmen i Landabäcken (Brömsebäcken).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Freden i Brömsebro
Freden i Roskilde
De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Freden i Roskilde
Freden i Vordingborg (1435)
Vordingborg slot med Gåsetårnet. Den anden Fred i Vordingborg blev indgået den 15.-17. juli 1435 på Vordingborg slot mellem den danske konge Erik af Pommern, og Adolf 8. af Holsten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Freden i Vordingborg (1435)
Frederik Barbarossa
Frederik 1.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Frederik Barbarossa
Fredsaftalen i Stralsund
thumb Fredsaftalen i Stralsund blev indgået 24. maj 1370 i Stralsund.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Fredsaftalen i Stralsund
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Frej
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Fyn
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Fyrste
Gammel Rye
Gammel Rye er en mindre by i Østjylland med, beliggende i Gammel Rye Sogn 5 kilometer vest for Ry.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gammel Rye
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gødning
Gedde
Gedden (Esox lucius) er en fisk, der lever i ferskvand og brakvand i Europa, Nordasien og i et bredt bælte gennem Nordamerika.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gedde
Gedesbyskibet
Rekonstruktion af Gedesbyskibet på Middelaldercentret. Gedesbyskibet er et skibsvrag fundet ved Gedesby på Sydfalster i 1988.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gedesbyskibet
Gerhard 3. af Holsten
Grev Gerhards segl I den kongeløse tid herskede grev Gerhard over Danmark vest for Storebælt. Gerhard 3.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gerhard 3. af Holsten
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Germansk jernalder
Gluten
Hvede er den mest kendte glutenholdige kornsort. Gluten er et protein, der findes i nogle kornsorter, især hvede, rug og byg.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gluten
Goslar
Goslar er en by i den tyske delstat Niedersachsen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Goslar
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gotland
Grev Jakob af Halland
Grev Jakob af Halland, eller Nørrehalland, (død ca 1309), var søn af Niels af Halland, der var sønnesøn af Valdemar Sejr.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Grev Jakob af Halland
Grevskabet Holsten
Holstens våbenskjold er et stiliseret nældeblad i lighed med Slægten Schauenburgs våbenskjold. Grevskabet Holsten (af latin holcetae, afledt af det germanske ord holtsete (.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Holsten
Grevskabet Ratzeburg
Albrecht I. af Sachsen. Grevskabet Ratzeburg blev grundlagt i 1143 og eksisterede som sådant indtil 1296.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Grevskabet Ratzeburg
Gudsfred
Gudsfreden (latin: Pax Dei) var i sammenhæng med begrebet Guds våbenhvile (Treuga Dei) en middelalderlig fredsordning, som skulle dæmpe og senere helt fjerne den retsløse tilstand, hvor enhver måtte ty til selvtægt for at få sin ret.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gudsfred
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 1. udgave i 16 bind Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie er et historisk fremstillingsværk i 16 bind, redigeret af Olaf Olsen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie
Gyldne bulle
Karl 4.s gyldne bulle fra 1356 Gyldne bulle (latin bulla aurea) betegner i almindelighed enhver bulle, der er forsynet med hængende segl af guld.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Gyldne bulle
Haderslev
Haderslev (Hadersleben) er en by i det østlige Sønderjylland med, beliggende 28 km syd for Kolding og 26 km nord for Aabenraa.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Haderslev
Hal Koch
Hans Harald Koch (6. maj 1904 i Hellerup – 10. august 1963 på Hundested-Grenaafærgen i Kattegat) var en dansk teolog og kirkehistoriker, der var gift med politikeren Bodil Koch.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hal Koch
Halberstadt
Halberstadt er Kreisstadt i Landkreis Harz i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Halberstadt
Halland
Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Halland
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hamborg
Hameln
Hameln er en by og kommune i det centrale Tyskland, beliggende ved floden Weser under Landkreis Hameln-Pyrmont.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hameln
Hannover
Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen ved floden Leine i det nordvestlige Tyskland, og byen havde i 2013 518.386 indbyggere.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hannover
Hans Krongaard Kristensen
Hans Krongaard Kristensen (født 1947) er en dansk middelalderarkæolog, forfatter og lektor emeritus ved Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hans Krongaard Kristensen
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hanseforbundet
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Harald Blåtand
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Harald Hårderåde
Harald Hen
Harald Hen (ses også stavet Hén eller Hejn, Harald 3., født ca. 1041 – død 17. april 1080) var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1076-1080.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Harald Hen
Harald Kesja
Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Harald Kesja
Harald Skrænk
Harald Skrænk eller Harald Skreng var en dansk tronkandidat.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Harald Skrænk
Havn
Havnen i Oslo. Indløbet til havnen i Ystad. Villum Claussen. En havn er et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Havn
Havre
Havre (Avena) er en planteslægt af græsser, der er udbredt i Mellemøsten og Nordafrika.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Havre
Håkon 6. af Norge
Håkon 6.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Håkon 6. af Norge
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Håndfæstning
Hærvejen
Hærvejen ved Dannevirke Hærvejen (tysk: Ochsenweg) er det moderne navn for det ene af de tre til fire gamle vejforløb på langs ad Jylland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hærvejen
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Højmiddelalder
Høslæt
Høslæt eller høslet er en gammel driftsform.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Høslæt
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hedenskab
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Helgen
Helligkilde
Folkeliv ved Kirsten Piils Kilde i slutningen af 1800-tallet. En helligkilde er en kilde, hvis vand folketroen antog havde helbredende virkning, når man drak det eller badede i det.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Helligkilde
Helmstedt
Helmstedt er administrationsby i Landkreis Helmstedt i den tyske delstat Niedersachsen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Helmstedt
Helsingborg
Helsingborg er en by i Skåne i det sydlige Sverige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Helsingborg
Henning Podebusk
Henning Podebusk, født på Rügen (mellem 26. august 1310 og 4. oktober 1310) tilhørte en sidegren af den oprindeligt slaviske fyrsteslægt Putbus.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Henning Podebusk
Henrik 3., tysk-romersk kejser
Henrik 3., (28. oktober 1017 – 5. oktober 1056) var tysk konge fra 1039 til 1056 og tysk-romersk kejser fra 1046 til 1056.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Henrik 3., tysk-romersk kejser
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Henrik af Schwerin
Henrik I., greve af Schwerin (ty. Heinrich) (født ca. 1155, død 17. februar 1228), også kaldet Henrik den Sorte, var greve af Schwerin.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Henrik af Schwerin
Henrik Løve
Henrik Løve (Heinrich der Löwe; født 1129, død 6. august 1195) var fyrste i det Tysk-Romerske rige af Welfernes slægt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Henrik Løve
Herred
Herreder i middelalderens Danmark (altså med Sydslesvig og Skåneland) Et herred (islandsk: hérað, bokmål: herred, nynorsk: herad, svensk: härad) betegner en mindre retskreds i et skandinavisk land.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Herred
Herredsting
Herredsting efter stik i ''Glossarium Juridico-Danicum'' 1641. '''Herredstinget''' blev afholdt hver uge, og dets væsentligste funktion var at vidnebekræfte ejendomshandeler og aftaler m.v. Herredsfogeden udgjorde lokalsamfundets myndighed og var både politimester og dommer ved herredstinget.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Herredsting
Herremand
Ordet Herremand er i Danmark opstået omkring år 1200, som betegnelse for mænd der mod løn eller privilegier (især skattefrihed) tjente herren – en konge eller en fyrste, som kriger eller embedsmand.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Herremand
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig
Hildesheim
Hildesheim er en by og hansestad i det centrale Tyskland med indbyggere, beliggende i delstaten Niedersachsen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hildesheim
Hirse
Hirse (Panicum) er en planteslægt med mere end 400 arter, som hovedsageligt er udbredt i subtropiske og tropiske egne.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hirse
Historisk tid
Historisk tid er den tid, hvis begivenheder man kender gennem troværdige skriftlige kilder.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Historisk tid
Hjulplov
Maleri af hjulplov i funktion, ca. 1400-tallet En hestetrukket hjulplov. Hjulploven er gammel type plov, der har navn efter, at den forreste ende af redskabet hviler på et hjulforstel.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hjulplov
Hohenstauferne
Våbenskjold for Hohenstauferne. Hohenstauferne (eller bare Stauferne) var en sydvesttysk (schwabisk) adelsslægt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hohenstauferne
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Holland
Hollingsted
Hollingsted (Hollingstedt, sønderjysk Hollengstej) er en landsby og kommune i Slesvig-Flensborg amt i Sydslesvig og den tyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hollingsted
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Holsten
Hoveri
Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæster (fæstebonde eller husmand) skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte som led i årlig modydelse.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hoveri
Huset Welf
Guelf eller Welf er en tysk fyrsteslægt, som i middelalderen i forbund med pavemagten bekæmpede de hohenstaufiske kejsere og deres tilhængere ghibellinerne.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Huset Welf
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hvede
Hvide
Hvide-slægten er en dansk uradelsslægt, der kendes fra det 11. århundrede.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hvide
Hygiejne
Hygiejne (af navnet på den græske gudinde for sundhed Hygieia) er læren om renlighed.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Hygiejne
Infektion
kokopper. Infektion er den tilstand, som fremkommer, når en organismes kropsvæv invaderes af patogener, dvs.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Infektion
Inge Skovgaard-Petersen
Inge Skovgaard-Petersen (2. januar 1932 – 17. november 2015) var en dansk historiker med speciale i Middelalderens historie.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Inge Skovgaard-Petersen
Ingeborg af Danmark (13. århundrede)
Ingeborg af Danmark (ca. 1244 – 26. marts 1287) var datter af den danske konge Erik 4. Plovpenning (1216 – 1250) og hans dronning Jutta af Sachsen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ingeborg af Danmark (13. århundrede)
Ingeborg Magnusdatter af Sverige
Ingeborg Magnusdatter af Sverige, (født tidligst 1277, død 1319), var en svensk prinsesse og dansk dronning.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ingeborg Magnusdatter af Sverige
Interdikt
Interdikt er inden for den katolske kirke, den straf som indebærer forbud mod alle kirkelige handlinger, gudstjenester, (messelæsning), dåb, begravelser osv.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Interdikt
Internationalt Standardbognummer
ISBN som stregkode (ISBN-13) Et internationalt standardbognummer (ISBN) er en kode, som enhver bog forsynes med til entydig identifikation.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Internationalt Standardbognummer
Investiturstriden
Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Investiturstriden
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Island
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Italien
Jøder
Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Jøder
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Jernalder
Jernbyrd
Jernbyrd, et middelalderligt retsplejemiddel som blev anvendt som bevismiddel.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Jernbyrd
Johan af Holsten
Johan af Holsten (død 27. september 1359), også kendt under navnene Johan af Plön og Johan den Milde, var holstensk greve og pantherre i Skånelandene samt på Sjælland og Lolland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Johan af Holsten
Joseph Lister, 1. baron Lister
Sir Joseph Lister, fotograferet ved The International Medical Congress, som blev afholdt i Philadelphia, USA i 1876. Joseph Lister, 1.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Joseph Lister, 1. baron Lister
Jyderup
Jyderup er en stationsby på Nordvestsjælland med i Jyderup Sogn i Holbæk Kommune.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Jyderup
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Jylland
Jyske Lov
Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Jyske Lov
Kai Hørby
Kai Anker Hørby (født 22. oktober 1935, død 11. august 1993) var en dansk historiker, der specialiserede sig i middelalderen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kai Hørby
Kalkmalerier i danske kirker
Kalkmalerier fra 1200-tallet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted Kalkmaleri i Århus Domkirke I en del danske kirker er der velbevarede kalkmalerier.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kalkmalerier i danske kirker
Kalkmørtel
Murstensmur pudset op med kalkmørtel, der siden er skallet delvist af. Kalkmørtel er betegnelsen for kalkbaseret mørtel uden cement.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kalkmørtel
Kalmar
Kalmar er hovedby i Kalmar kommune og residensby i Kalmar län, Småland, Sverige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kalmar
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kalmarunionen
Kalundborg
Vor Frue Kirke Kalundborg er en gammel købstad på Nordvestsjælland inderst i Kalundborg Fjord, hvor halvøerne Røsnæs og Asnæs mødes.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kalundborg
Købstæder i Danmark
Købstæder i Danmark var indtil kommunalreformen i 1970 bebyggelser med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Købstæder i Danmark
Keramisk glasur
Keramisk glasur består af smeltede eller sintrede lag af mineraler, der dækker en lergenstand.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Keramisk glasur
Kirke (bygning)
Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kirke (bygning)
Kirkegård
Ringkøbing Kirkegård. Udsnit af kirkegården ved Jelling Kirke. En kirkegård er en begravelsesplads med tilknytning til en kirke.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kirkegård
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kirken
Kirkeret
Omslaget til ''Of the Lawes of Ecclesiastical Politie'' (1622) Kirkeretten (eller kanonisk ret) er et retssystem indført af kirken.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kirkeret
Kirurgi
Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er behandling af sygdomme og skader ved operative indgreb.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kirurgi
Kløvet kamp
Kløvet kamp brugt i en staldbygning. Nærbillede af mur af kløvet kamp Stuehus i kløvet kamp Kløvet kamp er betegnelsen for det byggemateriale, som består af flækkede kampesten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kløvet kamp
Klipfisk
Karl Ragnar Gjertsen Klipfisk er saltet og tørret fisk, som for det meste fremstilles af torsk.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Klipfisk
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kloster
Knud 5.
Knud 5. eller Knud Magnussen (født i 1129, død 9. august 1157 i Roskilde) var konge af Danmark 1146-1157.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Knud 5.
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Knud 6.
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Knud den Hellige
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Knud Lavard
Knud Porse
Knud Porse (død 30. maj 1330) var hertug af Samsø, Halland og Dansk-Estland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Knud Porse
Kogge
Kogge i Stralsunds segl Bremerkoggen, fundet ved Bremerhaven Rekonstrueret kogge af en tidlig, klinkbygget model En kogge er en skibstype, som udvikledes af Hanseforbundet i middelalderen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kogge
Kolding
Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kolding
Kong Valdemars Jordebog
segl iflg. Anders Thiset. Kong Valdemars Jordebog er den gængse betegnelse for en gruppe tekster fra det 13.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kong Valdemars Jordebog
Konservering (madvarer)
Eksempler på konserveret mad. Konservering i glas. Ved konservering søges at stabilisere fødevaren ved fx at hæmme mikrobiel vækst, oxidation af lipider eller enzymatisk aktivitet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Konservering (madvarer)
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Konstantinopel
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Korstog
Kreis Dithmarschen
Dithmarschen Landskabet i Ditmarsken Kreis Dithmarschen (dansk Ditmarsken) er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kreis Dithmarschen
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kristendom
Krudt
Sortkrudt Krudt som vi kender det i dag, blev opfundet i Kina omkring år 900, men kendes i Europa først i 1338.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Krudt
Kulsvier
Kulmile på Westfälisches Freilichtmuseum i Hagen. Kulsviere var de fagfolk, som omdannede ved til trækul gennem en tørdestillation.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kulsvier
Kvadersten
Årslev og Harlev, broen er bygget op af granitkvadrer. Kvadersten er natursten, som er mere eller mindre råt tilhuggede eller -savede sten i marmor, granit, sandsten osv., og som kan anvendes til fundamenter, sokler og ydermure på store bygninger.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Kvadersten
Laks
Laks (Salmo salar) er en anadrom fiskeart, der starter sit liv i vandløb (ferskvand), hvor den lever af insekter indtil smoltificeringsprocessen starter.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Laks
Landefred
I de middelalderlige retssystemer var landefred (Latin: constitutio pacis, pax instituta eller pax jurata) det overenskomstmæssige afkald på en (egentlig lovfæstet) ret til at bruge magt ved gennemtvingelse af egne retskrav.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Landefred
Landgilde
Landgilde var den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Landgilde
Landsbyfællesskabet
Landsbyfællesskabet udgjorde landsbyerne et delvist selvstyrende samfund.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Landsbyfællesskabet
Laterankoncil
Det 4. Laterankoncil i 1215 i Rom Laterankoncilerne (eller Lateransynoderne) er den katolske kirkes fem middelalderlige konciler, som fandt sted i Lateranet i Rom fra 1123 til 1517.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Laterankoncil
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Latin
Lauritz Weibull
Lauritz Ulrik Absalon Weibull (født 2. april 1873, død 2. december 1960) var svensk historiker.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lauritz Weibull
Lav (organisation)
Tømrerlavets bomærke (en tømrerøkse) i byen Passau i Tyskland. Et lav (tidligere stavet laug) var en organisation af byerhvervene, som blev indført i Middelalderen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lav (organisation)
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lægevidenskab
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lübeck
Lüneburg
Lüneburg (dansk: Lyneborg eller Lüneborg) er en nordtysk by i nærheden af Hamburg og Lübeck ved floden Ilmenau syd for Elben i Nedersaksen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lüneburg
Le
Leen fandt tidligt sin blivende form. Her ses en middelalderlig illustration. L.A. Ring, ''I høst'', 1885, Statens Museum for Kunst. En le er et høstredskab, som blev brugt til høslæt og siden til kornhøst.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Le
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Leding
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Legende
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Len
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Limfjorden
Livland
Livland (Liivimaa) er et historisk landskab i Baltikum.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Livland
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lolland
Lopper
En loppe (Latin: Siphonaptera) er et lille vingeløst insekt der lever som parasit ved at suge blod fra pattedyr og fugle.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lopper
Lund (Sverige)
Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lund (Sverige)
Lund Domkirke
Lund Domkirke Det astronomiske ur, ''Horologium Mirabile Lundense'', som kom til i 1425, kan ses i Lund Domkirke. Finn, der prøver at knække en søjle i krypten. Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lund Domkirke
Lunds Stift
Danske stifter i middelalderen Stiftets våbenskjold. Kort over stiftet i sin nuværende form. Lunds Stift er et stift i Svenska kyrkan.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lunds Stift
Lyø
Lyø er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 6 km² og 81 indbyggere (per 2020).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Lyø
Magdeburg
Magdeburg ved Elben er hovedstad i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Magdeburg
Magna Carta
Magna Carta i en version fra 1225 indgået af Henrik 3. af EnglandMagna Carta (latin for "stort brev") er en række engelske frihedsbreve fra 1215, som begrænser engelske monarkers magt (oprindelig Johan uden land).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Magna Carta
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Magnus den Gode
Magnus den Stærke
Gravmindesmærke for Magnus den Stærke i Vreta Klosterkirke, 10 km nordvest for Linköping. Selve graven kendes ikke. Magnus den Stærke, Magnus Nielsen eller Magnus Nilsson (ca. 1106- 4. juni 1134) var en dansk prins og en tid konge over gøterne, søn af kong Niels 1104-1134 og Margrete Fredkulla, der var ældste datter af Inge Stenkilsson den ældre af Sverige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Magnus den Stærke
Magnus Eriksson af Sverige
Magnus Erikssons domssegl Magnus Eriksson (1316- 1. december 1374) Svensk/norsk/skånelandsk konge.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Magnus Eriksson af Sverige
Magnus Lagabøte
Magnus Lagabøte eller Magnus VI. (født 1. maj (eller 3.) 1238, død 9. maj 1280) var konge af Norge mellem 1263 og 1280.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Magnus Lagabøte
Makroøkonomi
Makroøkonomi (fra den græske forstavelse makro-, der betyder "stor", og økonomi) er det område inden for økonomi, der beskæftiger sig med studiet af de overordnede linjer i samfundsøkonomien i modsætning til enkelte markeder og enkelte aktørers adfærd.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Makroøkonomi
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Margrete 1.
Margrete Sambiria
Margrete Sambiria (eller Margrete Sprænghest, død marts 1283) var dansk dronning.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Margrete Sambiria
Mark (møntenhed)
Mark er en ældre møntenhed, der har været brugt i flere lande.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mark (møntenhed)
Matros
Matroser i Københavns Havn, maleri af Albert Edelfelt (1854–1905) Matros er en fuldt uddannet menig sømand, som har erhvervet sig erfaring i alt forefaldende lønarbejde på et skib.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Matros
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Maurere
Max von Pettenkofer
Max Joseph von Pettenkofer (født 3. december 1818 i Neuburg ved Donau, død 9. februar 1901 i München) var en tysk hygiejniker.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Max von Pettenkofer
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mønt
Møntregale
Ved møntregale forstås statsmagtens eneret til at fremstille mønt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Møntregale
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mecklenburg
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mellemøsten
Middelaldercentret
Middelaldercentret er et frilandsmuseum, oplevelses- og forsøgscenter med fokus på dansk middelalder omkring år 1400.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Middelaldercentret
Mil
Milepæl fra Holstebrokanten. Frilandsmuseet. Mil eller mile er en længdeenhed, som ofte er forskellig fra land til land.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mil
Minedrift
Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Minedrift
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mjølner
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Monopol
Mordet i Finderup lade
''De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat 1286'' malet af Otto Bache 1882. Mindekors i Finderup. I baggrunden Finderup Kirke, måske på stedet for mordet. Mordet i Finderup lade er drabet på den danske konge Erik Klipping (1249-1286), der fandt sted Sankt Cecilie nat den 22.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mordet i Finderup lade
Mossø
Mossø ved Skanderborg er Danmarks fjerdestørste og Jyllands næststørste sø, efter Stadil Fjord.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mossø
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mundtlig overlevering
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Munk
Mursten
''En mur udført med krydsforbandt. Mursten er et byggemateriale af brændt ler.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Mursten
Natmand
Natmanden var bøddelens hjælper og den, der tømte lokumsspandene i byen om natten, deraf navnet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Natmand
Naturalier
Naturalier bruges som samlebetegnelse for ydelser, som leveres i form af produkter.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Naturalier
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Naturskov
Nøkken
''Näcken'' af Ernst Josephson fra 1882. Nøkken er ifølge skandinavisk folketro et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nøkken
Nørrehalland
Nørrehalland, den nordlige del af Halland (de fire herreder nord for Ätran – Fjerre, Viske, Himle og Faraas), var fra 1280'erne til 1360'erne et separat grevskab.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nørrehalland
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Niels af Danmark
Niels den Hellige
Niels den Hellige (født før 1157, død 1180 i Århus) var en dansk kongesøn.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Niels den Hellige
Niels Skyum-Nielsen
Niels Holger Skyum-Nielsen (født 17. oktober 1921 i København, død 5. oktober 1982 i Hvidovre) var en dansk historiker.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Niels Skyum-Nielsen
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nisse
Nonne
Nonner har ofte figureret i kunsten. Her Paul Hoeckers ''Nonne im Laubgang'' fra 1897. En nonne er en kvinde, der har aflagt klosterløfte og lever sammen med ligesindede i et kloster.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nonne
Nordalbingien
Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nordalbingien
Nordby Sogn (Samsø Kommune)
Nordby Sogn var et sogn i Århus Domprovsti (Århus Stift).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nordby Sogn (Samsø Kommune)
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nordisk mytologi
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nordsøen
Nordsøimperiet
Nordsøimperiet var et dansk thalassokrati, der blev regeret af Knud den Store som konge over Danmark, Norge, England og dele af nutidens Sverige mellem 1016 og 1035.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nordsøimperiet
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Norge
Nyborg Slot
alt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Nyborg Slot
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Obotritter
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Oder
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Odin
Offentlig forvaltning
bureakratisk Offentlig forvaltning eller offentlig administration er en fællesbetegnelse for det organisationsapparat som forbereder, udreder og iværksætter beslutninger, som er taget af politiske myndigheder.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Offentlig forvaltning
Olaf Olsen
Olaf Heymann Olsen (født 7. juni 1928 i København, død 17. november 2015) var en dansk historiker og middelalderarkæolog.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Olaf Olsen
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Olav den Hellige
Ole Feldbæk
Ole Feldbæk (22. juli 1936 – 1. oktober 2015) var en dansk historiker og professor på Københavns Universitet.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ole Feldbæk
Oluf 2.
type.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Oluf 2.
Oluf Haraldsen
Oluf Haraldsen til tider også kaldet Oluf 2. (død 1143) var søn af Harald Kesja og dennes ægtefælle Ragnhild.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Oluf Haraldsen
Oluf Hunger
Oluf Hunger (ca. 1050 – 18. august 1095) var konge af Danmark 1086-1095.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Oluf Hunger
Otto 2. af Brandenburg
Otto 2.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Otto 2. af Brandenburg
Otto, Hertug af Estland og Lolland
Otto Christoffersen (eller prins Otto af Danmark og junker Otto, (død efter 1346) var en dansk prins og næstældste søn af Christoffer 2. og Eufemia af Pommern. Otto var hertug af Estland og Lolland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Otto, Hertug af Estland og Lolland
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Overdrev
Paris
|navn.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Paris
Penge
Billede af et fiktivt betalingskort. Størstedelen af verdens penge eksisterer kun i elektronisk form som regnskabsmæssige beløb, der transmitteres mellem finansielle computere. Plastickort og andre genstande giver hver enkelt forbruger mulighed for at transferere sådanne penge til og fra sin bankkonti uden at bruge kontanter.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Penge
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Personalunion
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Pilgrimsfærd
Plov
Plovfurer: Traktoren kører med det ene hjulsæt i den tomme fure - herved sikres ensformige og parallelle furer Moderne vendeplov Helleristning som muligvis viser pløjning i bronzealderen. En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Plov
Polabere
Polabernes stammeområde ca. år 1000 Polaberne (polaben, Polabi) var et vestslavisk folk, der valg med i stammeforbundet obotritterne.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Polabere
Pommern
Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Pommern
Privilegium
Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Privilegium
Produktivitet
Fremstilling af doughnuts på en amerikansk fabrik, hvor produktiviteten er søgt forøget gennem automatisering af processen Produktivitet er afledt af latin: productum (.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Produktivitet
Prostitution
En tysk prostitueret. Prostitueret på gaden i Tijuana, Mexico. Prostitution er salg af seksuelle ydelser.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Prostitution
Quedlinburg
Slot Quedlinburg er en lille by i Sachsen-Anhalt i Tyskland med ca.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Quedlinburg
Rakker
Rakkere (af tysk: Racker fra raken.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rakker
Randers
Randers er en by i Østjylland med, hvilket gør den til Danmarks 6. største by.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Randers
Ravningbroen
Den 760 meter lange bro gik tværs over Vejle Ådal Ravningbroen blev bygget af vikingerne under Kong Harald Blåtand i året 980.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ravningbroen
Rügen
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rügen
Reformationen i Danmark
Reformationen i Danmark-Norge og Holsten er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantismen i den danske kirke.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Reformationen i Danmark
Rekviem
Rekviem afholdt til minde om ofrene ved Terrorangrebet den 11. marts 2004 i Madrid Requiem, ''Dies Irae'' W. A. Mozart - Requiem - 3. Dies iræ (Wiener Philharmonikerne dirigeret af Herbert von Karajan, 1960) Et rekviem er en romersk-katolsk sjælemesse for de døde (missa pro defunctis), ofte stavet requiem (latin: requies, hvile) efter de latinske indledningsord "Requiem æternam dona eis, Domine, et lux perpetua luceat eis" ("Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys skinne på dem").
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rekviem
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Danmarks historie (1047-1397) og Religion
Retskreds
En retskreds er det geografiske område, der falder under en domstol.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Retskreds
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ribe
Ribe Domkirke
Jørgen Roed, ''Interiør. Ribe domkirke'', 1836, Den Hirschsprungske Samling. Ribe Domkirke er dedikeret til Jomfru Maria og er Danmarks eneste femskibede kirke.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ribe Domkirke
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ridder
Rigsforstander
En rigsforstander (på eng.: regent ad interim) er en person der varetager regeringen af et land når monarken (statsoverhovedet) er bortrejst eller syg i længere tid, eller er umyndig.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rigsforstander
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rigsråd
Rikke Agnete Olsen
Rikke Agnete Olsen, født Clausen (født 18. juni 1939 i Kjellerup) er en dansk historiker, middelalderarkæolog, forfatter og foredragsholder.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rikke Agnete Olsen
Riksarkivet (Norge)
Riksarkivets bygning Riksarkivet (til 1907 Rigsarkivet) er en norsk statslig kultur- og forvaltningsinstitution, etableret i 1817.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Riksarkivet (Norge)
Riksarkivet (Sverige)
100px Riksarkivet (RA) er Sveriges nationale arkiv og ledes af en rigsarkivar.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Riksarkivet (Sverige)
Ringsted
| |- | Sankt Bendts Kirke. | Ringsted er en by på Midtsjælland med i Ringsted Kommune under Region Sjælland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Ringsted
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Romersk jernalder
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Romerskkatolske kirke
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Roskildekrøniken
Rostock
Rostock er en by og hansestad i det nordøstlige Tyskland, beliggende i delstaten Mecklenburg-Vorpommern nær floden Warnows udmunding i Østersøen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rostock
Rotter
Rotter (Rattus) er en slægt af gnavere i musefamilien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rotter
Rug
Slægten Rug (Secale) har adskillige arter, men kun disse er almindelige i Danmark.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rug
Rugbrød
Hjemmebagt rugbrød. Rugbrød er i Danmark betegnelsen for brød fremstillet af groft eller halvsigtet rugmel.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Rugbrød
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Runealfabet
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Runesten
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sachsen
Sachsen (stammehertugdømme)
Stammehertugdømmet Saksen omkring år 1000 (bemærk den danske mark mellem Ejderen og Slien som omstridt område indtil 1020) Våbenskjold Stammehertugdømmet Sachsen eller Saksen (også kaldt Altsachsen eller Gammelsaksen) lå i Nordtyskland frem til 1180.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sachsen (stammehertugdømme)
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sagn
Samkonge
Samkonge eller medkonge er en konge, som må dele kongeværdigheden med en anden konge.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Samkonge
Samsø
''Samsø'' på Frems Amtskort over Danmark, ca. 1900 Issehoved, Samsøs nordligste punkt, set fra Telegrafbakken i juli Samsø er en ø i Kattegat midt i Danmark på 114,26 km².
Se Danmarks historie (1047-1397) og Samsø
Sankt Bendts Kirke
Kirken havde oprindelig et fladt træloft, men efter en brand i 1241, der var så voldsom at kirken først blev genåbnet i 1268, blev hvælvingerne med kalkmalerier opført. Kirken var den foretrukne gravkirke for kongeslægten frem til midten af 1300-tallet. På tavlen, der hænger i kirken, ses en liste over de kongelige, der begravet i kirken.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sankt Bendts Kirke
Sankt Jørgen
Sankt Jørgen & Dragen i Ribe Domkirke Sankt Jørgen (Jørgen den hellige, Sankt Georg, Ridder Jørgen, Sanctus Georgius) var (ca. 275-280 - 23. april 303) og er en kristen martyr i Palæstina under kejser Diocletians forfølgelser.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sankt Jørgen
Sankt Keld
Sankt Keld (Sankt Ansgars Kirke) Kjeld blev født i begyndelsen af 1100-tallet af velstående forældre, der boede på en gård på Randersegnen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sankt Keld
Sankt Severin
Sankt Severin kan have flere betydninger.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sankt Severin
Sankt Thøger
Sankt Thøger (ca. 1000-1067) var en missionær, der virkede i Danmark.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sankt Thøger
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Saxo Grammaticus
Sørøveri
Piratflaget Sørøveri - røveri til søs, også kendt som pirateri - er en forbrydelse, som gennem historien har spillet en afgørende betydning i flere områder.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sørøveri
Segl (redskab)
Endnu i dag fremstilles der segle. Frilandsmuseet. Seglen er et af de ældste redskaber i landbruget.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Segl (redskab)
Selvtægt
At udøve selvtægt er at tage loven i egen hånd, i stedet for at bruge retssystemet, hvorved udøveren af selvtægt gør sig til både dømmende og udøvende magt.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Selvtægt
Sild
Sild i supermarked i Alsace, Frankrig. Sildestime. Sild eller atlantisk sild (Latin:Clupea harengus, engelsk: herring) er en fisk i sildefamilien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sild
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sjælland
Skagen
Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene. Holger Drachmann, ''Skagenhuse'', 1882, Skagens Kunstmuseer, Skagens Museum Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skagen
Skanør-Falsterbo
Kort over FalsterbonæssetFalsterbo og Skanør ligger til venstre på kortet. Byområdet til højre er Ljunghusen og Höllviken. Kort over Falsterbo og Skanør, ca. 1900. Skanør-Falsterbo (officielt Skanör med Falsterbo) er et byområde i Vellinge kommune i Skåne, i det sydvestligste Sverige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skanør-Falsterbo
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skandinavien
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skat
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skåne
Skånelandene
Kort over Skåneland (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige samt Bornholm i Danmark). Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658, samt Bornholm (se kort).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skånelandene
Skånemarkedet
Olaus Magnus: Sildefiskeri (1555) Skanør og Falsterbo omkring år 1900 Sildemarkedet bidrog til Skanör med Falsterbos byvåben......som siden blev beholdt da Skanör med Falsterbo kommune blev slået sammen med Vellinge kommun Sildemarkedet ved Skanør og Falsterbo i Skåne var i middelalderen Danmarks største indkomstkilde efter Øresundstolden.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skånemarkedet
Skånske Lov
Den Skånske Lov (Håndskrift ''Codex Holm B74'' fra cirka 1250) Danske landskabslove Skånske Lov blev nedskrevet mellem 1202 og 1216 og påvirkede det ældste danske skriftsprog; Jyske Lov kom først i 1241.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skånske Lov
Skifte (arv)
Et skifte er en deling af boet efter en afdød.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skifte (arv)
Skisma
Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skisma
Skorsten
Skorsten til et kraftvarmeværk En skorsten, der bliver sprængt i Frankfurt am Main En skorsten er en rund, fire- eller ottekantet kanal af murværk, beton eller jern, i almindelighed med uafbrudt lodret retning, der tjener til at bortskaffe de ved forbrændingen i et ildsted opståede forbrændingsprodukter og som regel tillige til at fremskaffe den for tilførslen af luft til fyrets vedligeholdelse fornødne »træk«.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skorsten
Skvatmølle
Skvatmølle. Kornet hældes i tragten. Melet samler sig på bænken omkring kværnstenene og bliver fejet ned i en beholder i fronten Skvatmøllens møllehjul. Skvatmøllen (eller skvætmøllen) er den ældste form for vandmølle med et vandret møllehjul med skråtstillede vinger og en lodret aksel.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Skvatmølle
Slaget på Grathe Hede
Slaget på Grathe Hede som tegneren Lorenz Frølich forestillede sig det. Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Grathe Hede
Slaget på Lohede
Slaget på Lohede fandt sted 28. juni 1261 et på Lohede mellem Sorgåen og Rendsborg.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Lohede
Slaget ved Åsle
Slaget ved Åsle (også kendt som Slaget på Falan) blev udkæmpet mellem Albrecht af Mecklenburgs og Margrethe Valdemarsdatters tropper den 24. februar 1389.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Slaget ved Åsle
Slaget ved Bornhøved (1227)
Slaget ved Bornhøved i ''Sächsische Weltchronik''. Det danske imperium med brune og grønne toner. De lysegrønne områder blev afståede. Blå områder hørte under Norge, lilla områder hørte under Sverige, røde områder under Den Tyske Orden.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Slaget ved Bornhøved (1227)
Slaget ved Fodevig
Fodevig i Skåne set fra nord ved mundingen ud til Höllviken. Slaget ved Fodevig (Fotevik) i Skåne den 4. juni 1134 var den foreløbige afslutning på den borgerkrig, der begyndte efter mordet på Knud Lavard den 7.januar 1131.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Slaget ved Fodevig
Slaget ved Lyndanisse
rød-hvide fane Slaget ved Lyndanisse, også kaldet Volmerslaget, var et slag under de nordiske korstog, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt fra himlen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Slaget ved Lyndanisse
Slaget ved Mölln
Man ved ikke præcist, hvor slaget stod, men det kan have været nær ved Pinnsee, som ses her. Under Slaget ved Mölln i januar 1225 led den danske statholder, Albert af Orlamünde, nederlag til en nordtysk koalition.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Slaget ved Mölln
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Slesvig (by)
Smed
Smeden fra Assenløse ved Roskilde der netop har svejset et muranker til Dåstrup Kirke P.S.Krøyer: "Smedje i Hornbæk", 1875 Smed på julemarkedet i Hannover. Richard Ansdell, 1858 En smed er en håndværker der i nuværende betydning arbejder i metal.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Smed
Sogn
Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sogn
Spedalskhed
Spedalskhed, også kaldt lepra (det videnskabelige navn), er en infektionssygdom forårsaget af lepra-bacillen mycobacterium leprae.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Spedalskhed
Stand (samfundsgruppe)
En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Stand (samfundsgruppe)
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Statholder
Stævningsskov
Stævningsskov er en del af det gamle kulturlandskab, som eksisterede fra Vikingetiden og frem til mekaniseringen af landbruget omkring 1950.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Stævningsskov
Stensby-aftalen
Livland i 1260. På kortet ses de områder, Valdemar Sejr fik tilbage, med gråbrun farve (Duchy of Estonia). Den Tyske eller Liviske Ordens områder med tyrkis. Bispedømmet Øsel-Wiek med rødt. Tartu bispedømme (Dorpat) med mørk orange. Stensby-aftalen (estisk: Stensby leping) er en den 7.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Stensby-aftalen
Stift
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Stift
Storebælt
Storebælt er beliggende mellem Sjælland og Fyn. Storebælt er farvandet mellem Sjælland og Lolland på den ene, Fyn og Langeland på den anden side.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Storebælt
Sværdbroderordenen
Sværdbrødreordenens segl. Sværdbrødreordenen (officielt navn Kristi Livlandske Krigstjenestebrødre, (Fratres Militiae Christi Livoniae) var en kirkelig krigerorden, der eksisterede 1202–1237.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sværdbroderordenen
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Svend Estridsen
Svend Grathe
Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Svend Grathe
Sverker Karlsson den ældre
Sverker Karlsson den Ældre (død 25. december 1156) var konge af Östergötland og Svealand.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sverker Karlsson den ældre
Sverker Karlsson den yngre
Sverker Karlsson den Yngre (1164 – 1210) var konge af Sverige i tidsrummet 1196-1208.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Sverker Karlsson den yngre
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Symbiose
Talgkirtel
Skematisk oversigt af en hårsæk med talgkirtler Talgkirtler er små kirtler der findes i huden på pattedyr.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Talgkirtel
Tallinn
Tallinn (gammeldansk: Lyndanisse; Таллинн; Reval) er hovedstad og største by i Estland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Tallinn
Tamkvæg
Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Tamkvæg
Tatere
Ordet tatere er blevet brugt i to forskellige betydninger: Dels som en gammel betegnelse for romaer (sigøjnere) på dansk, norsk og svensk, dels (inspireret af den første betydning) som betegnelse for grupper af fattige omstrejfere, der ernærede sig ved dårligt betalt arbejde som natmand.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Tatere
Theoderik af Treyden
Theoderik af Treyden (kilder benytter ofte navnet Dietrich; cirka 1160 – 15. juni 1219 i Reval) var den anden kendte missionær i Livland efter Meinhard, grundlægger af Sværdbroderordenen, og den første biskop af Livland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Theoderik af Treyden
Thomas Riis
Thomas Riis (født 1941) er en pensioneret, dansk professor i historie.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Thomas Riis
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Thor
Thrugotsønnerne
Thrugotsønnerne var en magtfuld jysk stormandsslægt, som i det 12. århundrede kæmpede med Hvideslægten om kongemagten i Danmark.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Thrugotsønnerne
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Tidlig middelalder
Tiende
Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Tiende
Tiggeri
En tigger i 1880'ernes Teheran, fotograferet af Antoin Sevruguin Tiggeri (eller betleri) er den praksis at bede andre at give noget til livets ophold, ofte penge, med ingen eller kun lille forventning om at skulle give noget tilbage.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Tiggeri
Toft
Ingvard Pedersen En toft er et udtryk for et jordlod, der er udskilt og indhegnet til den enkelte bondes bebyggelse m.m..
Se Danmarks historie (1047-1397) og Toft
Told
Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Told
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Topografi
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Træl
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Treårskrigen
Trenen
Kort over Trenens løb i det sydlige Slesvig Trene eller Trenen (på tysk Treene; tidligere Trenaa eller nogle gange blot Treaa) er en 98 km lang å i Sydslesvig i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Trenen
Trevangsbrug
Trevangsbrug betegner et dyrkningssystem i landsbyfællesskabets tid kendetegnet ved, at den dyrkede jord til en landsby var delt i 3 indhegnede vange med en 3-årig rotation.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Trevangsbrug
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Trold
Tronprætendent
En tronprætendent er en person, der gør krav på en trone, der er afskaffet eller besat af en anden.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Tronprætendent
Udskiftningen
Udskiftningen betegner nyfordelingen af landbrugsjorden under Landboreformerne fra 1700 til 1850.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Udskiftningen
Uld
Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Uld
Vagriere
Vagriernes stammeområde, det såkaldte ''Vagrien'' (her: Wagria) ca. år 1000 Vagrierne (Wagrier) var et vestslavisk folk, der var bosat i det nuværende Østholsten i Middelalderen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Vagriere
Valdemar 3.
Valdemar 3.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar 3.
Valdemar 4. af Slesvig
Valdemar Eriksøn (født ca. 1262, død mellem den 26. marts og 7. juli 1312) var som Valdemar 4. hertug af Sønderjylland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar 4. af Slesvig
Valdemar Atterdag
Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar Atterdag
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar den Store
Valdemar den Unge
Valdemar den Unge (1209-1231). Fra Det Kongelige Biblioteks kobberstikssamling. Kobberstik fra 1600-tallet. Valdemar den Unge (ca. 1209 – 28. november 1231) var dansk medkonge 1215-1231.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar den Unge
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar Sejr
Valdemarerne
Valdemarerne er en samlebetegnelse for de danske konger Valdemar 1. den Store (konge 1157-1182) og hans to sønner, Knud 6. (konge 1182-1202) og Valdemar 2. Sejr (konge 1202-1241).
Se Danmarks historie (1047-1397) og Valdemarerne
Valdemarsmuren
Valdemarsmuren var en mere end tre kilometer lang, over seks meter høj og cirka 2,5 meter tyk mur af munkesten, beliggende vest for landsbyen Dannevirke i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, som indgik i forsvarsværket Dannevirke i det daværende sydlige Jylland.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Valdemarsmuren
Varulv
Træsnit af en angribende varulv. Lucas Cranach den ældre, 1512. Varulv i et tysk træsnit fra 1722. Varulven (af norrønt verr, oldhøjtysk wer.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Varulv
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Vasal
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Vætte
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Vendere
Vestervig
Vestervig er en by i Thy med, beliggende i Vestervig Sogn.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Vestervig
Veto
Veto (latin: "jeg forbyder") er et udtryk for den ret, som en vis person eller anden beslutningstagende enhed har til at forhindre en given beslutning.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Veto
Viborg
Viborg er en af de ældste byer i Danmark.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Viborg
Viborg Landsting
Viborg Landsting var i middelalderen et af Danmarks tre hovedting.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Viborg Landsting
Vikingeskib
snekke-typen. Vikingeskib er en samlet betegnelse for alle de skibstyper, som vikingerne byggede og anvendte i vikingetiden.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Vikingeskib
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Vikingetid
Visby
Carl Gustaf Hellqvists maleri fra 1882 forestillende Visby omkring 1362. Valdemarskorset uden for Visbys mure, rejst på stedet for massegravene. Det middelalderlige Visby. Model af Visby havn i middelalderen. Lavsegl. Visby i slutningen af 1500-tallet. Visby er hovedby i Gotlands kommune, residensby i Gotlands län, stiftsby i Visby Stift, og ligger på Gotland i Sverige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Visby
Votivgave
Dzi perler lavedet af ætset agat. Kinesisk Votivgave "Himmelens perler" Votivgave er en gave til Gud eller til det guddommelige.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Votivgave
Widsith
Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Widsith
Wisła
Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Wisła
Wismar
Wismar er en havneby i det nordøstlige Tyskland med 45.182 indbyggere (2006), beliggende under Landkreis Nordwestmecklenburg ved Østersøen.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Wismar
Wormskonkordatet
Wormskonkordatet, også kaldet Pactum Calixtinum af historikere, var et konkordat mellem pave Calixtus 2. og den tysk-romerske kejser Henrik 5. den 23. september 1122 ved byen Worms.
Se Danmarks historie (1047-1397) og Wormskonkordatet
1042
---- Konge i Danmark: Knud 3. Hardeknud 1035-1042 og Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1042 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1042
1044
---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1044 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1044
1047
---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 og Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1047 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1047
1064
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1064 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1064
1076
---- Konge i Danmark: Svend Estridsen 1047-1076 derefter Harald 3. Hen 1076-1080 ---- Se også 1076 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1076
1080
---- Konge i Danmark: Harald 3. Hen 1076-1080 og Knud den Hellige 1080-1086 ---- Se også 1080 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1080
1086
---- Konge i Danmark: Knud den Hellige 1080-1086 og Oluf Hunger 1086-1095 ---- Se også 1086 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1086
1095
---- Konge i Danmark: Oluf Hunger 1086-1095 og Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1095 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1095
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 11. århundrede
1103
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1103 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1103
1104
---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1104 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1104
1134
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 og Erik 2. Emune 1134-1137 ---- Se også 1134 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1134
1135
---- Konge i Danmark: Erik 2. Emune 1134-1137 ---- Se også 1135 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1135
1137
---- Konge i Danmark: Erik Emune 1134-1137 og Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1137 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1137
1140
---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1140 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1140
1143
---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1143 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1143
1146
---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146; Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157 og Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1146 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1146
1154
---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1154 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1154
1157
---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1157 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1157
1165
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1165 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1165
1170
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1170 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1170
1182
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 og Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1182 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1182
1192
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1192 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1192
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 12. århundrede
1202
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 og Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1202 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1202
1215
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1215 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1215
1223
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1223 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1223
1225
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1225 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1225
1231
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1231 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1231
1232
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1232 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1232
1241
---- Konge i Danmark: Valdemar 2. Sejr 1202-1241 og Erik 4. Plovpenning 1241-1250 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1241
1250
---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 og Abel 1250-1252 ---- Se også 1250 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1250
1252
---- Konge i Danmark: Abel 1250-1252 og Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1252 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1252
1259
---- Konge af Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 og Erik 5. Glipping 1259-1286 ---- Se også 1259 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1259
1262
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1262 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1262
1263
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1263 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1263
1264
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1264 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1264
1286
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 og Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1286 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1286
1289
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1289 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1289
1293
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1293 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1293
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 13. århundrede
1319
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1319
1320
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1320
1321
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1321
1326
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 og Valdemar 3. 1326-1329 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1326
1329
---- Konge i Danmark: Valdemar 3. 1326-1329 -- Christoffer 2. 1329-1332 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1329
1331
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1329-1332 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1331
1332
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1329-1332 – Den kongeløse tid 1332-1340 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1332
1334
---- Den kongeløse tid i Danmark 1332-1340 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1334
1340
---- Konge i Danmark: Den kongeløse tid 1332-1340 – – Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1340 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1340
1357
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1357 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1357
1359
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1359 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1359
1360
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1360 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1360
1375
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1375
1376
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ----.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1376
1380
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1380 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1380
1385
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1385 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1385
1387
---- Regent i Danmark: Oluf 2. 1376-1387, Margrete 1. 1387-1412 og senere formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1387 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1387
1396
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1396 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1396
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 14. århundrede
1412
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1412 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1412
1439
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1439 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 1439
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 19. århundrede
2. Slesvigske Krig
2.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 2. Slesvigske Krig
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Danmarks historie (1047-1397) og 20. århundrede
950
---- Se også 950 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 950
986
---- Konge i Danmark: Toke Gormsen 985-986 og Svend Tveskæg 986-1014 ---- Se også 986 (tal).
Se Danmarks historie (1047-1397) og 986
Også kendt som Danmarks middelalder, Danmarks ældre middelalder, Danmarks ældre middelalder: Kongemagt, kristendom og købstæder (1047-1397).
, Byttehandel, Christoffer 1., Christoffer 2., Curt Weibull, Danehof, Danmark, Danmarks historie (1397-1536), Dannebrog, Dannevirke, Dansk litteratur i middelalderen, De fredløses krig, Den industrielle revolution, Den kongeløse tid, Den sorte død, Den Tyske Orden, Det hellige land, Det tysk-romerske Rige, Djursland, Dom (retsvæsen), Dominikanerordenen, Drost, Ebbe Sunesen, Einbeck, Ejderen, Eksperimentel arkæologi, Elben, Else Roesdahl, Eng, England, Erik af Pommern, Erik Arup, Erik Christoffersen, Erik Ejegod, Erik Emune, Erik Klipping, Erik Knutsson af Sverige, Erik Lam, Erik Magnusson af Sverige, Erik Menved, Erik Plovpenning, Erik Præstehader, Erik Ulsig, Estland, Etik, Får, Fæstebonde, Femern, Fetaljebrødre, Feudalisme, Finland, Fisker, Flandern, Franciskanerordenen, Frøs Herred, Freden i Brömsebro, Freden i Roskilde, Freden i Vordingborg (1435), Frederik Barbarossa, Fredsaftalen i Stralsund, Frej, Fyn, Fyrste, Gammel Rye, Gødning, Gedde, Gedesbyskibet, Gerhard 3. af Holsten, Germansk jernalder, Gluten, Goslar, Gotland, Grev Jakob af Halland, Grevskabet Holsten, Grevskabet Ratzeburg, Gudsfred, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Gyldne bulle, Haderslev, Hal Koch, Halberstadt, Halland, Hamborg, Hameln, Hannover, Hans Krongaard Kristensen, Hanseforbundet, Harald Blåtand, Harald Hårderåde, Harald Hen, Harald Kesja, Harald Skrænk, Havn, Havre, Håkon 6. af Norge, Håndfæstning, Hærvejen, Højmiddelalder, Høslæt, Hedenskab, Helgen, Helligkilde, Helmstedt, Helsingborg, Henning Podebusk, Henrik 3., tysk-romersk kejser, Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Henrik af Schwerin, Henrik Løve, Herred, Herredsting, Herremand, Hertugdømmet Slesvig, Hildesheim, Hirse, Historisk tid, Hjulplov, Hohenstauferne, Holland, Hollingsted, Holsten, Hoveri, Huset Welf, Hvede, Hvide, Hygiejne, Infektion, Inge Skovgaard-Petersen, Ingeborg af Danmark (13. århundrede), Ingeborg Magnusdatter af Sverige, Interdikt, Internationalt Standardbognummer, Investiturstriden, Island, Italien, Jøder, Jernalder, Jernbyrd, Johan af Holsten, Joseph Lister, 1. baron Lister, Jyderup, Jylland, Jyske Lov, Kai Hørby, Kalkmalerier i danske kirker, Kalkmørtel, Kalmar, Kalmarunionen, Kalundborg, Købstæder i Danmark, Keramisk glasur, Kirke (bygning), Kirkegård, Kirken, Kirkeret, Kirurgi, Kløvet kamp, Klipfisk, Kloster, Knud 5., Knud 6., Knud den Hellige, Knud Lavard, Knud Porse, Kogge, Kolding, Kong Valdemars Jordebog, Konservering (madvarer), Konstantinopel, Korstog, Kreis Dithmarschen, Kristendom, Krudt, Kulsvier, Kvadersten, Laks, Landefred, Landgilde, Landsbyfællesskabet, Laterankoncil, Latin, Lauritz Weibull, Lav (organisation), Lægevidenskab, Lübeck, Lüneburg, Le, Leding, Legende, Len, Limfjorden, Livland, Lolland, Lopper, Lund (Sverige), Lund Domkirke, Lunds Stift, Lyø, Magdeburg, Magna Carta, Magnus den Gode, Magnus den Stærke, Magnus Eriksson af Sverige, Magnus Lagabøte, Makroøkonomi, Margrete 1., Margrete Sambiria, Mark (møntenhed), Matros, Maurere, Max von Pettenkofer, Mønt, Møntregale, Mecklenburg, Mellemøsten, Middelaldercentret, Mil, Minedrift, Mjølner, Monopol, Mordet i Finderup lade, Mossø, Mundtlig overlevering, Munk, Mursten, Natmand, Naturalier, Naturskov, Nøkken, Nørrehalland, Niels af Danmark, Niels den Hellige, Niels Skyum-Nielsen, Nisse, Nonne, Nordalbingien, Nordby Sogn (Samsø Kommune), Nordisk mytologi, Nordsøen, Nordsøimperiet, Norge, Nyborg Slot, Obotritter, Oder, Odin, Offentlig forvaltning, Olaf Olsen, Olav den Hellige, Ole Feldbæk, Oluf 2., Oluf Haraldsen, Oluf Hunger, Otto 2. af Brandenburg, Otto, Hertug af Estland og Lolland, Overdrev, Paris, Penge, Personalunion, Pilgrimsfærd, Plov, Polabere, Pommern, Privilegium, Produktivitet, Prostitution, Quedlinburg, Rakker, Randers, Ravningbroen, Rügen, Reformationen i Danmark, Rekviem, Religion, Retskreds, Ribe, Ribe Domkirke, Ridder, Rigsforstander, Rigsråd, Rikke Agnete Olsen, Riksarkivet (Norge), Riksarkivet (Sverige), Ringsted, Romersk jernalder, Romerskkatolske kirke, Roskildekrøniken, Rostock, Rotter, Rug, Rugbrød, Runealfabet, Runesten, Sachsen, Sachsen (stammehertugdømme), Sagn, Samkonge, Samsø, Sankt Bendts Kirke, Sankt Jørgen, Sankt Keld, Sankt Severin, Sankt Thøger, Saxo Grammaticus, Sørøveri, Segl (redskab), Selvtægt, Sild, Sjælland, Skagen, Skanør-Falsterbo, Skandinavien, Skat, Skåne, Skånelandene, Skånemarkedet, Skånske Lov, Skifte (arv), Skisma, Skorsten, Skvatmølle, Slaget på Grathe Hede, Slaget på Lohede, Slaget ved Åsle, Slaget ved Bornhøved (1227), Slaget ved Fodevig, Slaget ved Lyndanisse, Slaget ved Mölln, Slesvig (by), Smed, Sogn, Spedalskhed, Stand (samfundsgruppe), Statholder, Stævningsskov, Stensby-aftalen, Stift, Storebælt, Sværdbroderordenen, Svend Estridsen, Svend Grathe, Sverker Karlsson den ældre, Sverker Karlsson den yngre, Symbiose, Talgkirtel, Tallinn, Tamkvæg, Tatere, Theoderik af Treyden, Thomas Riis, Thor, Thrugotsønnerne, Tidlig middelalder, Tiende, Tiggeri, Toft, Told, Topografi, Træl, Treårskrigen, Trenen, Trevangsbrug, Trold, Tronprætendent, Udskiftningen, Uld, Vagriere, Valdemar 3., Valdemar 4. af Slesvig, Valdemar Atterdag, Valdemar den Store, Valdemar den Unge, Valdemar Sejr, Valdemarerne, Valdemarsmuren, Varulv, Vasal, Vætte, Vendere, Vestervig, Veto, Viborg, Viborg Landsting, Vikingeskib, Vikingetid, Visby, Votivgave, Widsith, Wisła, Wismar, Wormskonkordatet, 1042, 1044, 1047, 1064, 1076, 1080, 1086, 1095, 11. århundrede, 1103, 1104, 1134, 1135, 1137, 1140, 1143, 1146, 1154, 1157, 1165, 1170, 1182, 1192, 12. århundrede, 1202, 1215, 1223, 1225, 1231, 1232, 1241, 1250, 1252, 1259, 1262, 1263, 1264, 1286, 1289, 1293, 13. århundrede, 1319, 1320, 1321, 1326, 1329, 1331, 1332, 1334, 1340, 1357, 1359, 1360, 1375, 1376, 1380, 1385, 1387, 1396, 14. århundrede, 1412, 1439, 19. århundrede, 2. Slesvigske Krig, 20. århundrede, 950, 986.